CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Sprog - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"81f45bdb-d4b6-485d-867a-202b27959f70","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Sprog","wgTitle":"Sprog","wgCurRevisionId":11862233,"wgRevisionId":11862233,"wgArticleId":11754,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["CS1: Kilder på engelsk (en)","Kilder mangler (samlet liste)","Kilder mangler siden maj 2020","Artikler med potentielt forældede udsagn fra 2016","Alle artikler med potentielt forældede udsagn","Kilder mangler siden april 2020","Artikler med potentielt forældede udsagn fra 2010","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID", "Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID","Lovende artikler","Sprog"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Sprog","wgRelevantArticleId":11754,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":100000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true, "wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q315","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","ext.tmh.player.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements", "mediawiki.page.media","ext.tmh.player","site","mediawiki.page.ready","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.tmh.player.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.4"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ca/Tepantitla_mural%2C_Ballplayer_A_%28Daquella_manera%29.jpg/1200px-Tepantitla_mural%2C_Ballplayer_A_%28Daquella_manera%29.jpg"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="809"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ca/Tepantitla_mural%2C_Ballplayer_A_%28Daquella_manera%29.jpg/800px-Tepantitla_mural%2C_Ballplayer_A_%28Daquella_manera%29.jpg"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="539"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ca/Tepantitla_mural%2C_Ballplayer_A_%28Daquella_manera%29.jpg/640px-Tepantitla_mural%2C_Ballplayer_A_%28Daquella_manera%29.jpg"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="432"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Sprog - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Sprog"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Sprog"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Sprog rootpage-Sprog skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Hovedmenu </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z">Forside</a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier">Kategorier</a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold">Fremhævet indhold</a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x">Tilfældig side</a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler">Tilfældige artikler</a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder">Aktuelt</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia">Velkommen</a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes">Skribentforside</a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden">Landsbybrønden</a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter">Projekter</a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler">Portaler</a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler">Ønskede artikler</a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning">Oprydning</a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender">Kalender</a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r">Seneste ændringer</a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp">Hjælp</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"> Søg </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Udseende </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class="">Donation</a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Sprog" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class="">Opret konto</a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Sprog" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class="">Log på</a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Personlige værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da">Donation</a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Sprog" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"> Opret konto</a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Sprog" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"> Log på</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Definitioner" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Definitioner"> <div class="vector-toc-text"> 1 Definitioner </div> </a> <button aria-controls="toc-Definitioner-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Definitioner </button> <ul id="toc-Definitioner-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Sprog_som_mental_evne,_organ_eller_instinkt" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Sprog_som_mental_evne,_organ_eller_instinkt"> <div class="vector-toc-text"> 1.1 Sprog som mental evne, organ eller instinkt </div> </a> <ul id="toc-Sprog_som_mental_evne,_organ_eller_instinkt-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Sprog_som_formelt_symbolsk_system" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Sprog_som_formelt_symbolsk_system"> <div class="vector-toc-text"> 1.2 Sprog som formelt symbolsk system </div> </a> <ul id="toc-Sprog_som_formelt_symbolsk_system-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Sprog_som_kommunikationsværktøj" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Sprog_som_kommunikationsværktøj"> <div class="vector-toc-text"> 1.3 Sprog som kommunikationsværktøj </div> </a> <ul id="toc-Sprog_som_kommunikationsværktøj-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Særlige_aspekter_ved_menneskesprog" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Særlige_aspekter_ved_menneskesprog"> <div class="vector-toc-text"> 1.4 Særlige aspekter ved menneskesprog </div> </a> <ul id="toc-Særlige_aspekter_ved_menneskesprog-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Oprindelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Oprindelse"> <div class="vector-toc-text"> 2 Oprindelse </div> </a> <ul id="toc-Oprindelse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Forskning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Forskning"> <div class="vector-toc-text"> 3 Forskning </div> </a> <button aria-controls="toc-Forskning-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Forskning </button> <ul id="toc-Forskning-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Underdiscipliner" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Underdiscipliner"> <div class="vector-toc-text"> 3.1 Underdiscipliner </div> </a> <ul id="toc-Underdiscipliner-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Tidlige_historie" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Tidlige_historie"> <div class="vector-toc-text"> 3.2 Tidlige historie </div> </a> <ul id="toc-Tidlige_historie-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Moderne_lingvistik" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Moderne_lingvistik"> <div class="vector-toc-text"> 3.3 Moderne lingvistik </div> </a> <ul id="toc-Moderne_lingvistik-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Fysiologisk_og_neural_arkitektur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Fysiologisk_og_neural_arkitektur"> <div class="vector-toc-text"> 4 Fysiologisk og neural arkitektur </div> </a> <button aria-controls="toc-Fysiologisk_og_neural_arkitektur-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Fysiologisk og neural arkitektur </button> <ul id="toc-Fysiologisk_og_neural_arkitektur-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Hjernen" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Hjernen"> <div class="vector-toc-text"> 4.1 Hjernen </div> </a> <ul id="toc-Hjernen-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Tales_anatomi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Tales_anatomi"> <div class="vector-toc-text"> 4.2 Tales anatomi </div> </a> <ul id="toc-Tales_anatomi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Struktur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Struktur"> <div class="vector-toc-text"> 5 Struktur </div> </a> <button aria-controls="toc-Struktur-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Struktur </button> <ul id="toc-Struktur-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Semantik" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Semantik"> <div class="vector-toc-text"> 5.1 Semantik </div> </a> <ul id="toc-Semantik-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Lyde_og_symboler" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Lyde_og_symboler"> <div class="vector-toc-text"> 5.2 Lyde og symboler </div> </a> <ul id="toc-Lyde_og_symboler-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Grammatik" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Grammatik"> <div class="vector-toc-text"> 5.3 Grammatik </div> </a> <ul id="toc-Grammatik-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Grammatiske_kategorier" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Grammatiske_kategorier"> <div class="vector-toc-text"> 5.3.1 Grammatiske kategorier </div> </a> <ul id="toc-Grammatiske_kategorier-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Ordklasser" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Ordklasser"> <div class="vector-toc-text"> 5.3.2 Ordklasser </div> </a> <ul id="toc-Ordklasser-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Morfologi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Morfologi"> <div class="vector-toc-text"> 5.3.3 Morfologi </div> </a> <ul id="toc-Morfologi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Syntaks" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Syntaks"> <div class="vector-toc-text"> 5.3.4 Syntaks </div> </a> <ul id="toc-Syntaks-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Typologi_og_universaler" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Typologi_og_universaler"> <div class="vector-toc-text"> 5.4 Typologi og universaler </div> </a> <ul id="toc-Typologi_og_universaler-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Sociale_kontekster_ved_brug_og_transmission" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Sociale_kontekster_ved_brug_og_transmission"> <div class="vector-toc-text"> 6 Sociale kontekster ved brug og transmission </div> </a> <button aria-controls="toc-Sociale_kontekster_ved_brug_og_transmission-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Sociale kontekster ved brug og transmission </button> <ul id="toc-Sociale_kontekster_ved_brug_og_transmission-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Anvendelse_og_betydning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Anvendelse_og_betydning"> <div class="vector-toc-text"> 6.1 Anvendelse og betydning </div> </a> <ul id="toc-Anvendelse_og_betydning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Tilegnelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Tilegnelse"> <div class="vector-toc-text"> 6.2 Tilegnelse </div> </a> <ul id="toc-Tilegnelse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Kultur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kultur"> <div class="vector-toc-text"> 6.3 Kultur </div> </a> <ul id="toc-Kultur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Skrivning,_læsefærdighed_og_teknologi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Skrivning,_læsefærdighed_og_teknologi"> <div class="vector-toc-text"> 6.4 Skrivning, læsefærdighed og teknologi </div> </a> <ul id="toc-Skrivning,_læsefærdighed_og_teknologi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Ændring" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Ændring"> <div class="vector-toc-text"> 6.5 Ændring </div> </a> <ul id="toc-Ændring-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Kontakt" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Kontakt"> <div class="vector-toc-text"> 6.5.1 Kontakt </div> </a> <ul id="toc-Kontakt-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Sproglig_mangfoldighed" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Sproglig_mangfoldighed"> <div class="vector-toc-text"> 7 Sproglig mangfoldighed </div> </a> <button aria-controls="toc-Sproglig_mangfoldighed-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Sproglig mangfoldighed </button> <ul id="toc-Sproglig_mangfoldighed-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Sprog_og_dialekter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Sprog_og_dialekter"> <div class="vector-toc-text"> 7.1 Sprog og dialekter </div> </a> <ul id="toc-Sprog_og_dialekter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Verdens_sprogfamilier" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Verdens_sprogfamilier"> <div class="vector-toc-text"> 7.2 Verdens sprogfamilier </div> </a> <ul id="toc-Verdens_sprogfamilier-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Truede_sprog" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Truede_sprog"> <div class="vector-toc-text"> 7.3 Truede sprog </div> </a> <ul id="toc-Truede_sprog-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Se_også" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Se_også"> <div class="vector-toc-text"> 8 Se også </div> </a> <ul id="toc-Se_også-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> 9 Noter </div> </a> <button aria-controls="toc-Noter-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> Vis/skjul underafsnit Noter </button> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Kommentarer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Kommentarer"> <div class="vector-toc-text"> 9.1 Kommentarer </div> </a> <ul id="toc-Kommentarer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> 9.2 Henvisninger </div> </a> <ul id="toc-Henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Kilder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Kilder"> <div class="vector-toc-text"> 10 Kilder </div> </a> <ul id="toc-Kilder-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> 11 Eksterne henvisninger </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" > Vis/skjul indholdsfortegnelsen </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading">Sprog</h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 260 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-260" aria-hidden="true" > 260 sprog </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-ace mw-list-item"><a href="https://ace.wikipedia.org/wiki/Bahsa" title="Bahsa – achinesisk" lang="ace" hreflang="ace" data-title="Bahsa" data-language-autonym="Acèh" data-language-local-name="achinesisk" class="interlanguage-link-target">Acèh</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-af badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://af.wikipedia.org/wiki/Taal" title="Taal – afrikaans" lang="af" hreflang="af" data-title="Taal" data-language-autonym="Afrikaans" data-language-local-name="afrikaans" class="interlanguage-link-target">Afrikaans</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-als mw-list-item"><a href="https://als.wikipedia.org/wiki/Sprache" title="Sprache – schweizertysk" lang="gsw" hreflang="gsw" data-title="Sprache" data-language-autonym="Alemannisch" data-language-local-name="schweizertysk" class="interlanguage-link-target">Alemannisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-alt mw-list-item"><a href="https://alt.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D0%B8%D0%BB" title="Тил – sydaltaisk" lang="alt" hreflang="alt" data-title="Тил" data-language-autonym="Алтай тил" data-language-local-name="sydaltaisk" class="interlanguage-link-target">Алтай тил</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-am mw-list-item"><a href="https://am.wikipedia.org/wiki/%E1%89%8B%E1%8A%95%E1%89%8B" title="ቋንቋ – amharisk" lang="am" hreflang="am" data-title="ቋንቋ" data-language-autonym="አማርኛ" data-language-local-name="amharisk" class="interlanguage-link-target">አማርኛ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ami mw-list-item"><a href="https://ami.wikipedia.org/wiki/Sowal" title="Sowal – Amis" lang="ami" hreflang="ami" data-title="Sowal" data-language-autonym="Pangcah" data-language-local-name="Amis" class="interlanguage-link-target">Pangcah</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-an mw-list-item"><a href="https://an.wikipedia.org/wiki/Luengache" title="Luengache – aragonsk" lang="an" hreflang="an" data-title="Luengache" data-language-autonym="Aragonés" data-language-local-name="aragonsk" class="interlanguage-link-target">Aragonés</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ang mw-list-item"><a href="https://ang.wikipedia.org/wiki/Spr%C3%A6c" title="Spræc – oldengelsk" lang="ang" hreflang="ang" data-title="Spræc" data-language-autonym="Ænglisc" data-language-local-name="oldengelsk" class="interlanguage-link-target">Ænglisc</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D9%84%D8%BA%D8%A9" title="لغة – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="لغة" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target">العربية</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arc mw-list-item"><a href="https://arc.wikipedia.org/wiki/%DC%A0%DC%AB%DC%A2%DC%90_(%DC%A1%DC%A1%DC%A0%DC%A0%DC%90)" title="ܠܫܢܐ (ܡܡܠܠܐ) – aramæisk" lang="arc" hreflang="arc" data-title="ܠܫܢܐ (ܡܡܠܠܐ)" data-language-autonym="ܐܪܡܝܐ" data-language-local-name="aramæisk" class="interlanguage-link-target">ܐܪܡܝܐ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ary mw-list-item"><a href="https://ary.wikipedia.org/wiki/%D9%84%D9%88%D8%BA%D8%A9" title="لوغة – Moroccan Arabic" lang="ary" hreflang="ary" data-title="لوغة" data-language-autonym="الدارجة" data-language-local-name="Moroccan Arabic" class="interlanguage-link-target">الدارجة</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-arz mw-list-item"><a href="https://arz.wikipedia.org/wiki/%D9%84%D8%BA%D9%87" title="لغه – Egyptian Arabic" lang="arz" hreflang="arz" data-title="لغه" data-language-autonym="مصرى" data-language-local-name="Egyptian Arabic" class="interlanguage-link-target">مصرى</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-as mw-list-item"><a href="https://as.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AD%E0%A6%BE%E0%A6%B7%E0%A6%BE" title="ভাষা – assamesisk" lang="as" hreflang="as" data-title="ভাষা" data-language-autonym="অসমীয়া" data-language-local-name="assamesisk" class="interlanguage-link-target">অসমীয়া</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Llinguaxe" title="Llinguaxe – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Llinguaxe" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target">Asturianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-av mw-list-item"><a href="https://av.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D1%86%D3%80" title="МацӀ – avarisk" lang="av" hreflang="av" data-title="МацӀ" data-language-autonym="Авар" data-language-local-name="avarisk" class="interlanguage-link-target">Авар</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-awa mw-list-item"><a href="https://awa.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B7%E0%A4%BE" title="भाषा – awadhi" lang="awa" hreflang="awa" data-title="भाषा" data-language-autonym="अवधी" data-language-local-name="awadhi" class="interlanguage-link-target">अवधी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ay mw-list-item"><a href="https://ay.wikipedia.org/wiki/Aru" title="Aru – aymara" lang="ay" hreflang="ay" data-title="Aru" data-language-autonym="Aymar aru" data-language-local-name="aymara" class="interlanguage-link-target">Aymar aru</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/Dil" title="Dil – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="Dil" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target">Azərbaycanca</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D8%AF%DB%8C%D9%84" title="دیل – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="دیل" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target">تۆرکجه</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ba mw-list-item"><a href="https://ba.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D0%B5%D0%BB_(%D0%BB%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D0%B2%D0%B8%D1%81%D1%82%D0%B8%D0%BA%D0%B0)" title="Тел (лингвистика) – bashkir" lang="ba" hreflang="ba" data-title="Тел (лингвистика)" data-language-autonym="Башҡортса" data-language-local-name="bashkir" class="interlanguage-link-target">Башҡортса</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ban mw-list-item"><a href="https://ban.wikipedia.org/wiki/Basa" title="Basa – balinesisk" lang="ban" hreflang="ban" data-title="Basa" data-language-autonym="Basa Bali" data-language-local-name="balinesisk" class="interlanguage-link-target">Basa Bali</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bar mw-list-item"><a href="https://bar.wikipedia.org/wiki/Sproch" title="Sproch – Bavarian" lang="bar" hreflang="bar" data-title="Sproch" data-language-autonym="Boarisch" data-language-local-name="Bavarian" class="interlanguage-link-target">Boarisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bat-smg mw-list-item"><a href="https://bat-smg.wikipedia.org/wiki/Kalba" title="Kalba – Samogitian" lang="sgs" hreflang="sgs" data-title="Kalba" data-language-autonym="Žemaitėška" data-language-local-name="Samogitian" class="interlanguage-link-target">Žemaitėška</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bbc mw-list-item"><a href="https://bbc.wikipedia.org/wiki/Hata" title="Hata – Batak Toba" lang="bbc" hreflang="bbc" data-title="Hata" data-language-autonym="Batak Toba" data-language-local-name="Batak Toba" class="interlanguage-link-target">Batak Toba</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bcl mw-list-item"><a href="https://bcl.wikipedia.org/wiki/Tataramon" title="Tataramon – Central Bikol" lang="bcl" hreflang="bcl" data-title="Tataramon" data-language-autonym="Bikol Central" data-language-local-name="Central Bikol" class="interlanguage-link-target">Bikol Central</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%BE%D0%B2%D0%B0" title="Мова – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Мова" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target">Беларуская</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be-x-old mw-list-item"><a href="https://be-tarask.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%BE%D0%B2%D0%B0" title="Мова – Belarusian (Taraškievica orthography)" lang="be-tarask" hreflang="be-tarask" data-title="Мова" data-language-autonym="Беларуская (тарашкевіца)" data-language-local-name="Belarusian (Taraškievica orthography)" class="interlanguage-link-target">Беларуская (тарашкевіца)</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bew mw-list-item"><a href="https://bew.wikipedia.org/wiki/Basa" title="Basa – Betawi" lang="bew" hreflang="bew" data-title="Basa" data-language-autonym="Betawi" data-language-local-name="Betawi" class="interlanguage-link-target">Betawi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%95%D0%B7%D0%B8%D0%BA_(%D0%BB%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D0%B2%D0%B8%D1%81%D1%82%D0%B8%D0%BA%D0%B0)" title="Език (лингвистика) – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Език (лингвистика)" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target">Български</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bh mw-list-item"><a href="https://bh.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B7%E0%A4%BE" title="भाषा – Bhojpuri" lang="bh" hreflang="bh" data-title="भाषा" data-language-autonym="भोजपुरी" data-language-local-name="Bhojpuri" class="interlanguage-link-target">भोजपुरी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bjn mw-list-item"><a href="https://bjn.wikipedia.org/wiki/Langue" title="Langue – Banjar" lang="bjn" hreflang="bjn" data-title="Langue" data-language-autonym="Banjar" data-language-local-name="Banjar" class="interlanguage-link-target">Banjar</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-blk mw-list-item"><a href="https://blk.wikipedia.org/wiki/%E1%80%98%E1%80%AC%E1%82%8F%E1%80%9E%E1%80%AC%E1%82%8F%E1%80%84%E1%80%9D%E1%80%BA%E1%80%B8%E1%80%84%E1%80%BD%E1%80%AB" title="ဘာႏသာႏငဝ်းငွါ – Pa'O" lang="blk" hreflang="blk" data-title="ဘာႏသာႏငဝ်းငွါ" data-language-autonym="ပအိုဝ်ႏဘာႏသာႏ" data-language-local-name="Pa'O" class="interlanguage-link-target">ပအိုဝ်ႏဘာႏသာႏ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bm mw-list-item"><a href="https://bm.wikipedia.org/wiki/Kan" title="Kan – bambara" lang="bm" hreflang="bm" data-title="Kan" data-language-autonym="Bamanankan" data-language-local-name="bambara" class="interlanguage-link-target">Bamanankan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bn mw-list-item"><a href="https://bn.wikipedia.org/wiki/%E0%A6%AD%E0%A6%BE%E0%A6%B7%E0%A6%BE" title="ভাষা – bengali" lang="bn" hreflang="bn" data-title="ভাষা" data-language-autonym="বাংলা" data-language-local-name="bengali" class="interlanguage-link-target">বাংলা</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bo mw-list-item"><a href="https://bo.wikipedia.org/wiki/%E0%BD%A6%E0%BE%90%E0%BD%91%E0%BC%8B%E0%BD%A2%E0%BD%B2%E0%BD%82%E0%BD%A6%E0%BC%8D" title="སྐད་རིགས། – tibetansk" lang="bo" hreflang="bo" data-title="སྐད་རིགས།" data-language-autonym="བོད་ཡིག" data-language-local-name="tibetansk" class="interlanguage-link-target">བོད་ཡིག</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Yezh" title="Yezh – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Yezh" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target">Brezhoneg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bs mw-list-item"><a href="https://bs.wikipedia.org/wiki/Jezik" title="Jezik – bosnisk" lang="bs" hreflang="bs" data-title="Jezik" data-language-autonym="Bosanski" data-language-local-name="bosnisk" class="interlanguage-link-target">Bosanski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-btm mw-list-item"><a href="https://btm.wikipedia.org/wiki/Saro" title="Saro – Batak Mandailing" lang="btm" hreflang="btm" data-title="Saro" data-language-autonym="Batak Mandailing" data-language-local-name="Batak Mandailing" class="interlanguage-link-target">Batak Mandailing</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bxr mw-list-item"><a href="https://bxr.wikipedia.org/wiki/%D0%A5%D1%8D%D0%BB%D1%8D%D0%BD" title="Хэлэн – Russia Buriat" lang="bxr" hreflang="bxr" data-title="Хэлэн" data-language-autonym="Буряад" data-language-local-name="Russia Buriat" class="interlanguage-link-target">Буряад</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Llenguatge" title="Llenguatge – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Llenguatge" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target">Català</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cbk-zam mw-list-item"><a href="https://cbk-zam.wikipedia.org/wiki/Lenguaje" title="Lenguaje – Chavacano" lang="cbk" hreflang="cbk" data-title="Lenguaje" data-language-autonym="Chavacano de Zamboanga" data-language-local-name="Chavacano" class="interlanguage-link-target">Chavacano de Zamboanga</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cdo mw-list-item"><a href="https://cdo.wikipedia.org/wiki/Ng%E1%B9%B3%CC%84-ngi%C3%B2ng" title="Ngṳ̄-ngiòng – Mindong" lang="cdo" hreflang="cdo" data-title="Ngṳ̄-ngiòng" data-language-autonym="閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄" data-language-local-name="Mindong" class="interlanguage-link-target">閩東語 / Mìng-dĕ̤ng-ngṳ̄</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ce mw-list-item"><a href="https://ce.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%BE%D1%82%D1%82" title="Мотт – tjetjensk" lang="ce" hreflang="ce" data-title="Мотт" data-language-autonym="Нохчийн" data-language-local-name="tjetjensk" class="interlanguage-link-target">Нохчийн</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ceb mw-list-item"><a href="https://ceb.wikipedia.org/wiki/Pinulongan" title="Pinulongan – cebuano" lang="ceb" hreflang="ceb" data-title="Pinulongan" data-language-autonym="Cebuano" data-language-local-name="cebuano" class="interlanguage-link-target">Cebuano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ch mw-list-item"><a href="https://ch.wikipedia.org/wiki/Lenggu%C3%A5hi" title="Lengguåhi – chamorro" lang="ch" hreflang="ch" data-title="Lengguåhi" data-language-autonym="Chamoru" data-language-local-name="chamorro" class="interlanguage-link-target">Chamoru</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-chr mw-list-item"><a href="https://chr.wikipedia.org/wiki/%E1%8E%A6%E1%8F%AC%E1%8F%82%E1%8E%AF%E1%8F%8D%E1%8F%97" title="ᎦᏬᏂᎯᏍᏗ – cherokee" lang="chr" hreflang="chr" data-title="ᎦᏬᏂᎯᏍᏗ" data-language-autonym="ᏣᎳᎩ" data-language-local-name="cherokee" class="interlanguage-link-target">ᏣᎳᎩ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ckb mw-list-item"><a href="https://ckb.wikipedia.org/wiki/%D8%B2%D9%85%D8%A7%D9%86" title="زمان – sorani" lang="ckb" hreflang="ckb" data-title="زمان" data-language-autonym="کوردی" data-language-local-name="sorani" class="interlanguage-link-target">کوردی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-crh mw-list-item"><a href="https://crh.wikipedia.org/wiki/Til" title="Til – krimtatarisk" lang="crh" hreflang="crh" data-title="Til" data-language-autonym="Qırımtatarca" data-language-local-name="krimtatarisk" class="interlanguage-link-target">Qırımtatarca</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Jazyk_(lingvistika)" title="Jazyk (lingvistika) – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Jazyk (lingvistika)" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target">Čeština</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cu mw-list-item"><a href="https://cu.wikipedia.org/wiki/%D1%A8%EA%99%81%EA%99%91%D0%BA%D1%8A" title="Ѩꙁꙑкъ – kirkeslavisk" lang="cu" hreflang="cu" data-title="Ѩꙁꙑкъ" data-language-autonym="Словѣньскъ / ⰔⰎⰑⰂⰡⰐⰠⰔⰍⰟ" data-language-local-name="kirkeslavisk" class="interlanguage-link-target">Словѣньскъ / ⰔⰎⰑⰂⰡⰐⰠⰔⰍⰟ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cv mw-list-item"><a href="https://cv.wikipedia.org/wiki/%D0%A7%C4%95%D0%BB%D1%85%D0%B5" title="Чĕлхе – tjuvasjisk" lang="cv" hreflang="cv" data-title="Чĕлхе" data-language-autonym="Чӑвашла" data-language-local-name="tjuvasjisk" class="interlanguage-link-target">Чӑвашла</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/Iaith" title="Iaith – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Iaith" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target">Cymraeg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dag mw-list-item"><a href="https://dag.wikipedia.org/wiki/Y%C9%9Bt%C9%94%C9%A3ili" title="Yɛtɔɣili – Dagbani" lang="dag" hreflang="dag" data-title="Yɛtɔɣili" data-language-autonym="Dagbanli" data-language-local-name="Dagbani" class="interlanguage-link-target">Dagbanli</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Sprache" title="Sprache – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Sprache" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target">Deutsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-diq mw-list-item"><a href="https://diq.wikipedia.org/wiki/Z%C4%B1wan_(l%C4%B1san)" title="Zıwan (lısan) – Zazaki" lang="diq" hreflang="diq" data-title="Zıwan (lısan)" data-language-autonym="Zazaki" data-language-local-name="Zazaki" class="interlanguage-link-target">Zazaki</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dty mw-list-item"><a href="https://dty.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B7%E0%A4%BE" title="भाषा – Doteli" lang="dty" hreflang="dty" data-title="भाषा" data-language-autonym="डोटेली" data-language-local-name="Doteli" class="interlanguage-link-target">डोटेली</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-dv mw-list-item"><a href="https://dv.wikipedia.org/wiki/%DE%84%DE%A6%DE%90%DE%B0" title="ބަސް – divehi" lang="dv" hreflang="dv" data-title="ބަސް" data-language-autonym="ދިވެހިބަސް" data-language-local-name="divehi" class="interlanguage-link-target">ދިވެހިބަސް</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%93%CE%BB%CF%8E%CF%83%CF%83%CE%B1" title="Γλώσσα – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Γλώσσα" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target">Ελληνικά</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eml mw-list-item"><a href="https://eml.wikipedia.org/wiki/Langua" title="Langua – Emiliano-Romagnolo" lang="egl" hreflang="egl" data-title="Langua" data-language-autonym="Emiliàn e rumagnòl" data-language-local-name="Emiliano-Romagnolo" class="interlanguage-link-target">Emiliàn e rumagnòl</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Language" title="Language – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Language" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target">English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Lingvo" title="Lingvo – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Lingvo" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target">Esperanto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Lenguaje" title="Lenguaje – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Lenguaje" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target">Español</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Keel" title="Keel – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Keel" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target">Eesti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Mintzaira" title="Mintzaira – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Mintzaira" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target">Euskara</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ext mw-list-item"><a href="https://ext.wikipedia.org/wiki/Lenguagi" title="Lenguagi – Extremaduran" lang="ext" hreflang="ext" data-title="Lenguagi" data-language-autonym="Estremeñu" data-language-local-name="Extremaduran" class="interlanguage-link-target">Estremeñu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D8%B2%D8%A8%D8%A7%D9%86" title="زبان – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="زبان" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target">فارسی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Kieli" title="Kieli – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Kieli" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target">Suomi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fiu-vro mw-list-item"><a href="https://fiu-vro.wikipedia.org/wiki/Kiil_(keeletiid%C3%BCs)" title="Kiil (keeletiidüs) – Võro" lang="vro" hreflang="vro" data-title="Kiil (keeletiidüs)" data-language-autonym="Võro" data-language-local-name="Võro" class="interlanguage-link-target">Võro</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fj mw-list-item"><a href="https://fj.wikipedia.org/wiki/Vosa" title="Vosa – fijiansk" lang="fj" hreflang="fj" data-title="Vosa" data-language-autonym="Na Vosa Vakaviti" data-language-local-name="fijiansk" class="interlanguage-link-target">Na Vosa Vakaviti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fo mw-list-item"><a href="https://fo.wikipedia.org/wiki/M%C3%A1l" title="Mál – færøsk" lang="fo" hreflang="fo" data-title="Mál" data-language-autonym="Føroyskt" data-language-local-name="færøsk" class="interlanguage-link-target">Føroyskt</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Langage" title="Langage – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Langage" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target">Français</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frp mw-list-item"><a href="https://frp.wikipedia.org/wiki/Lengoua" title="Lengoua – Arpitan" lang="frp" hreflang="frp" data-title="Lengoua" data-language-autonym="Arpetan" data-language-local-name="Arpitan" class="interlanguage-link-target">Arpetan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-frr mw-list-item"><a href="https://frr.wikipedia.org/wiki/Spr%C3%A4ke_(iinjt%C3%A5l)" title="Spräke (iinjtål) – nordfrisisk" lang="frr" hreflang="frr" data-title="Spräke (iinjtål)" data-language-autonym="Nordfriisk" data-language-local-name="nordfrisisk" class="interlanguage-link-target">Nordfriisk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fur mw-list-item"><a href="https://fur.wikipedia.org/wiki/Lenga%C3%A7" title="Lengaç – friulisk" lang="fur" hreflang="fur" data-title="Lengaç" data-language-autonym="Furlan" data-language-local-name="friulisk" class="interlanguage-link-target">Furlan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fy mw-list-item"><a href="https://fy.wikipedia.org/wiki/Taal" title="Taal – vestfrisisk" lang="fy" hreflang="fy" data-title="Taal" data-language-autonym="Frysk" data-language-local-name="vestfrisisk" class="interlanguage-link-target">Frysk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/Teanga" title="Teanga – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="Teanga" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target">Gaeilge</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gan mw-list-item"><a href="https://gan.wikipedia.org/wiki/%E8%AA%9E%E8%A8%80" title="語言 – gan-kinesisk" lang="gan" hreflang="gan" data-title="語言" data-language-autonym="贛語" data-language-local-name="gan-kinesisk" class="interlanguage-link-target">贛語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gcr mw-list-item"><a href="https://gcr.wikipedia.org/wiki/Lanng" title="Lanng – Guianan Creole" lang="gcr" hreflang="gcr" data-title="Lanng" data-language-autonym="Kriyòl gwiyannen" data-language-local-name="Guianan Creole" class="interlanguage-link-target">Kriyòl gwiyannen</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gd mw-list-item"><a href="https://gd.wikipedia.org/wiki/C%C3%A0nan" title="Cànan – skotsk gælisk" lang="gd" hreflang="gd" data-title="Cànan" data-language-autonym="Gàidhlig" data-language-local-name="skotsk gælisk" class="interlanguage-link-target">Gàidhlig</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Linguaxe" title="Linguaxe – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Linguaxe" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target">Galego</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-glk mw-list-item"><a href="https://glk.wikipedia.org/wiki/%D8%B2%D9%88%D8%A7%D9%86" title="زوان – Gilaki" lang="glk" hreflang="glk" data-title="زوان" data-language-autonym="گیلکی" data-language-local-name="Gilaki" class="interlanguage-link-target">گیلکی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gn mw-list-item"><a href="https://gn.wikipedia.org/wiki/%C3%91e%27%E1%BA%BDte" title="Ñe'ẽte – guarani" lang="gn" hreflang="gn" data-title="Ñe'ẽte" data-language-autonym="Avañe'ẽ" data-language-local-name="guarani" class="interlanguage-link-target">Avañe'ẽ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gom mw-list-item"><a href="https://gom.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B8_%E0%A4%86%E0%A4%A8%E0%A5%80_%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B8%E0%A4%B5%E0%A4%BF%E0%A4%9C%E0%A5%8D%E0%A4%9E%E0%A4%BE%E0%A4%A8" title="भास आनी भासविज्ञान – Goan Konkani" lang="gom" hreflang="gom" data-title="भास आनी भासविज्ञान" data-language-autonym="गोंयची कोंकणी / Gõychi Konknni" data-language-local-name="Goan Konkani" class="interlanguage-link-target">गोंयची कोंकणी / Gõychi Konknni</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gor mw-list-item"><a href="https://gor.wikipedia.org/wiki/Bahasa" title="Bahasa – gorontalo" lang="gor" hreflang="gor" data-title="Bahasa" data-language-autonym="Bahasa Hulontalo" data-language-local-name="gorontalo" class="interlanguage-link-target">Bahasa Hulontalo</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-got mw-list-item"><a href="https://got.wikipedia.org/wiki/%F0%90%8D%82%F0%90%8C%B0%F0%90%8C%B6%F0%90%8C%B3%F0%90%8C%B0" title="𐍂𐌰𐌶𐌳𐌰 – gotisk" lang="got" hreflang="got" data-title="𐍂𐌰𐌶𐌳𐌰" data-language-autonym="𐌲𐌿𐍄𐌹𐍃𐌺" data-language-local-name="gotisk" class="interlanguage-link-target">𐌲𐌿𐍄𐌹𐍃𐌺</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gu mw-list-item"><a href="https://gu.wikipedia.org/wiki/%E0%AA%AD%E0%AA%BE%E0%AA%B7%E0%AA%BE" title="ભાષા – gujarati" lang="gu" hreflang="gu" data-title="ભાષા" data-language-autonym="ગુજરાતી" data-language-local-name="gujarati" class="interlanguage-link-target">ગુજરાતી</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gv mw-list-item"><a href="https://gv.wikipedia.org/wiki/%C3%87hengey_(%C3%A7haghteraght)" title="Çhengey (çhaghteraght) – manx" lang="gv" hreflang="gv" data-title="Çhengey (çhaghteraght)" data-language-autonym="Gaelg" data-language-local-name="manx" class="interlanguage-link-target">Gaelg</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ha mw-list-item"><a href="https://ha.wikipedia.org/wiki/Harshe_(yare)" title="Harshe (yare) – hausa" lang="ha" hreflang="ha" data-title="Harshe (yare)" data-language-autonym="Hausa" data-language-local-name="hausa" class="interlanguage-link-target">Hausa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hak mw-list-item"><a href="https://hak.wikipedia.org/wiki/Ng%C3%AE-ngi%C3%A8n" title="Ngî-ngièn – hakka-kinesisk" lang="hak" hreflang="hak" data-title="Ngî-ngièn" data-language-autonym="客家語 / Hak-kâ-ngî" data-language-local-name="hakka-kinesisk" class="interlanguage-link-target">客家語 / Hak-kâ-ngî</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%A9%D7%A4%D7%94" title="שפה – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="שפה" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target">עברית</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hi mw-list-item"><a href="https://hi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B7%E0%A4%BE" title="भाषा – hindi" lang="hi" hreflang="hi" data-title="भाषा" data-language-autonym="हिन्दी" data-language-local-name="hindi" class="interlanguage-link-target">हिन्दी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hif mw-list-item"><a href="https://hif.wikipedia.org/wiki/Bhasa" title="Bhasa – Fiji Hindi" lang="hif" hreflang="hif" data-title="Bhasa" data-language-autonym="Fiji Hindi" data-language-local-name="Fiji Hindi" class="interlanguage-link-target">Fiji Hindi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Jezik" title="Jezik – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Jezik" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target">Hrvatski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ht mw-list-item"><a href="https://ht.wikipedia.org/wiki/Lang_(paw%C3%B2l)" title="Lang (pawòl) – haitisk" lang="ht" hreflang="ht" data-title="Lang (pawòl)" data-language-autonym="Kreyòl ayisyen" data-language-local-name="haitisk" class="interlanguage-link-target">Kreyòl ayisyen</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu mw-list-item"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/Nyelv" title="Nyelv – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Nyelv" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target">Magyar</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D4%BC%D5%A5%D5%A6%D5%B8%D6%82" title="Լեզու – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Լեզու" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target">Հայերեն</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hyw mw-list-item"><a href="https://hyw.wikipedia.org/wiki/%D4%BC%D5%A5%D5%A6%D5%B8%D6%82" title="Լեզու – Western Armenian" lang="hyw" hreflang="hyw" data-title="Լեզու" data-language-autonym="Արեւմտահայերէն" data-language-local-name="Western Armenian" class="interlanguage-link-target">Արեւմտահայերէն</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ia mw-list-item"><a href="https://ia.wikipedia.org/wiki/Linguage" title="Linguage – interlingua" lang="ia" hreflang="ia" data-title="Linguage" data-language-autonym="Interlingua" data-language-local-name="interlingua" class="interlanguage-link-target">Interlingua</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-iba mw-list-item"><a href="https://iba.wikipedia.org/wiki/Jaku" title="Jaku – iban" lang="iba" hreflang="iba" data-title="Jaku" data-language-autonym="Jaku Iban" data-language-local-name="iban" class="interlanguage-link-target">Jaku Iban</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Bahasa" title="Bahasa – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Bahasa" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Indonesia</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ie mw-list-item"><a href="https://ie.wikipedia.org/wiki/Lingue" title="Lingue – interlingue" lang="ie" hreflang="ie" data-title="Lingue" data-language-autonym="Interlingue" data-language-local-name="interlingue" class="interlanguage-link-target">Interlingue</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ig mw-list-item"><a href="https://ig.wikipedia.org/wiki/As%E1%BB%A5s%E1%BB%A5" title="Asụsụ – igbo" lang="ig" hreflang="ig" data-title="Asụsụ" data-language-autonym="Igbo" data-language-local-name="igbo" class="interlanguage-link-target">Igbo</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ik mw-list-item"><a href="https://ik.wikipedia.org/wiki/Uqautchit" title="Uqautchit – inupiaq" lang="ik" hreflang="ik" data-title="Uqautchit" data-language-autonym="Iñupiatun" data-language-local-name="inupiaq" class="interlanguage-link-target">Iñupiatun</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ilo mw-list-item"><a href="https://ilo.wikipedia.org/wiki/Pagsasao" title="Pagsasao – iloko" lang="ilo" hreflang="ilo" data-title="Pagsasao" data-language-autonym="Ilokano" data-language-local-name="iloko" class="interlanguage-link-target">Ilokano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-inh mw-list-item"><a href="https://inh.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%BE%D1%82%D1%82" title="Мотт – ingush" lang="inh" hreflang="inh" data-title="Мотт" data-language-autonym="ГӀалгӀай" data-language-local-name="ingush" class="interlanguage-link-target">ГӀалгӀай</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Linguo" title="Linguo – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Linguo" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target">Ido</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/Tungum%C3%A1l" title="Tungumál – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Tungumál" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target">Íslenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Linguaggio" title="Linguaggio – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Linguaggio" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target">Italiano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E8%A8%80%E8%AA%9E" title="言語 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="言語" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target">日本語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jam mw-list-item"><a href="https://jam.wikipedia.org/wiki/Languij" title="Languij – Jamaican Creole English" lang="jam" hreflang="jam" data-title="Languij" data-language-autonym="Patois" data-language-local-name="Jamaican Creole English" class="interlanguage-link-target">Patois</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jbo mw-list-item"><a href="https://jbo.wikipedia.org/wiki/bangu" title="bangu – lojban" lang="jbo" hreflang="jbo" data-title="bangu" data-language-autonym="La .lojban." data-language-local-name="lojban" class="interlanguage-link-target">La .lojban.</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-jv mw-list-item"><a href="https://jv.wikipedia.org/wiki/Basa" title="Basa – javanesisk" lang="jv" hreflang="jv" data-title="Basa" data-language-autonym="Jawa" data-language-local-name="javanesisk" class="interlanguage-link-target">Jawa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%94%E1%83%9C%E1%83%90" title="ენა – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="ენა" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target">ქართული</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kab mw-list-item"><a href="https://kab.wikipedia.org/wiki/Tutlayt" title="Tutlayt – kabylsk" lang="kab" hreflang="kab" data-title="Tutlayt" data-language-autonym="Taqbaylit" data-language-local-name="kabylsk" class="interlanguage-link-target">Taqbaylit</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kcg mw-list-item"><a href="https://kcg.wikipedia.org/wiki/A%CC%B1lyem_(nwap)" title="A̱lyem (nwap) – tyap" lang="kcg" hreflang="kcg" data-title="A̱lyem (nwap)" data-language-autonym="Tyap" data-language-local-name="tyap" class="interlanguage-link-target">Tyap</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kg mw-list-item"><a href="https://kg.wikipedia.org/wiki/Nd%C3%AEnga" title="Ndînga – kongo" lang="kg" hreflang="kg" data-title="Ndînga" data-language-autonym="Kongo" data-language-local-name="kongo" class="interlanguage-link-target">Kongo</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kge mw-list-item"><a href="https://kge.wikipedia.org/wiki/Bahasa" title="Bahasa – Komering" lang="kge" hreflang="kge" data-title="Bahasa" data-language-autonym="Kumoring" data-language-local-name="Komering" class="interlanguage-link-target">Kumoring</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D1%96%D0%BB_(%D0%BB%D0%B8%D0%BD%D0%B3%D0%B2%D0%B8%D1%81%D1%82%D0%B8%D0%BA%D0%B0)" title="Тіл (лингвистика) – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Тіл (лингвистика)" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target">Қазақша</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kl mw-list-item"><a href="https://kl.wikipedia.org/wiki/Oqaatsit" title="Oqaatsit – grønlandsk" lang="kl" hreflang="kl" data-title="Oqaatsit" data-language-autonym="Kalaallisut" data-language-local-name="grønlandsk" class="interlanguage-link-target">Kalaallisut</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-km mw-list-item"><a href="https://km.wikipedia.org/wiki/%E1%9E%97%E1%9E%B6%E1%9E%9F%E1%9E%B6" title="ភាសា – khmer" lang="km" hreflang="km" data-title="ភាសា" data-language-autonym="ភាសាខ្មែរ" data-language-local-name="khmer" class="interlanguage-link-target">ភាសាខ្មែរ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kn mw-list-item"><a href="https://kn.wikipedia.org/wiki/%E0%B2%AD%E0%B2%BE%E0%B2%B7%E0%B3%86" title="ಭಾಷೆ – kannada" lang="kn" hreflang="kn" data-title="ಭಾಷೆ" data-language-autonym="ಕನ್ನಡ" data-language-local-name="kannada" class="interlanguage-link-target">ಕನ್ನಡ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EC%96%B8%EC%96%B4" title="언어 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="언어" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target">한국어</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-koi mw-list-item"><a href="https://koi.wikipedia.org/wiki/%D0%9A%D1%8B%D0%B2" title="Кыв – komi-permjakisk" lang="koi" hreflang="koi" data-title="Кыв" data-language-autonym="Перем коми" data-language-local-name="komi-permjakisk" class="interlanguage-link-target">Перем коми</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-krc mw-list-item"><a href="https://krc.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D0%B8%D0%BB" title="Тил – karatjai-balkar" lang="krc" hreflang="krc" data-title="Тил" data-language-autonym="Къарачай-малкъар" data-language-local-name="karatjai-balkar" class="interlanguage-link-target">Къарачай-малкъар</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ks mw-list-item"><a href="https://ks.wikipedia.org/wiki/%D8%B2%D9%8E%D8%A8%D8%A7%D9%86" title="زَبان – kashmiri" lang="ks" hreflang="ks" data-title="زَبان" data-language-autonym="कॉशुर / کٲشُر" data-language-local-name="kashmiri" class="interlanguage-link-target">कॉशुर / کٲشُر</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ksh mw-list-item"><a href="https://ksh.wikipedia.org/wiki/Sprooch" title="Sprooch – kölsch" lang="ksh" hreflang="ksh" data-title="Sprooch" data-language-autonym="Ripoarisch" data-language-local-name="kölsch" class="interlanguage-link-target">Ripoarisch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ku mw-list-item"><a href="https://ku.wikipedia.org/wiki/Ziman" title="Ziman – kurdisk" lang="ku" hreflang="ku" data-title="Ziman" data-language-autonym="Kurdî" data-language-local-name="kurdisk" class="interlanguage-link-target">Kurdî</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kv mw-list-item"><a href="https://kv.wikipedia.org/wiki/%D0%9A%D1%8B%D0%B2" title="Кыв – komi" lang="kv" hreflang="kv" data-title="Кыв" data-language-autonym="Коми" data-language-local-name="komi" class="interlanguage-link-target">Коми</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kw mw-list-item"><a href="https://kw.wikipedia.org/wiki/Yeth" title="Yeth – cornisk" lang="kw" hreflang="kw" data-title="Yeth" data-language-autonym="Kernowek" data-language-local-name="cornisk" class="interlanguage-link-target">Kernowek</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ky mw-list-item"><a href="https://ky.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D0%B8%D0%BB" title="Тил – kirgisisk" lang="ky" hreflang="ky" data-title="Тил" data-language-autonym="Кыргызча" data-language-local-name="kirgisisk" class="interlanguage-link-target">Кыргызча</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Lingua" title="Lingua – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Lingua" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target">Latina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lb mw-list-item"><a href="https://lb.wikipedia.org/wiki/Sprooch" title="Sprooch – luxembourgsk" lang="lb" hreflang="lb" data-title="Sprooch" data-language-autonym="Lëtzebuergesch" data-language-local-name="luxembourgsk" class="interlanguage-link-target">Lëtzebuergesch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lbe mw-list-item"><a href="https://lbe.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%B0%D0%B7" title="Маз – Lak" lang="lbe" hreflang="lbe" data-title="Маз" data-language-autonym="Лакку" data-language-local-name="Lak" class="interlanguage-link-target">Лакку</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lez mw-list-item"><a href="https://lez.wikipedia.org/wiki/%D0%A7%D3%80%D0%B0%D0%BB" title="ЧӀал – lezghian" lang="lez" hreflang="lez" data-title="ЧӀал" data-language-autonym="Лезги" data-language-local-name="lezghian" class="interlanguage-link-target">Лезги</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lfn mw-list-item"><a href="https://lfn.wikipedia.org/wiki/Lingua" title="Lingua – Lingua Franca Nova" lang="lfn" hreflang="lfn" data-title="Lingua" data-language-autonym="Lingua Franca Nova" data-language-local-name="Lingua Franca Nova" class="interlanguage-link-target">Lingua Franca Nova</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-li mw-list-item"><a href="https://li.wikipedia.org/wiki/Taol" title="Taol – limburgsk" lang="li" hreflang="li" data-title="Taol" data-language-autonym="Limburgs" data-language-local-name="limburgsk" class="interlanguage-link-target">Limburgs</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lld mw-list-item"><a href="https://lld.wikipedia.org/wiki/Lingaz" title="Lingaz – Ladin" lang="lld" hreflang="lld" data-title="Lingaz" data-language-autonym="Ladin" data-language-local-name="Ladin" class="interlanguage-link-target">Ladin</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lmo mw-list-item"><a href="https://lmo.wikipedia.org/wiki/Idioma" title="Idioma – Lombard" lang="lmo" hreflang="lmo" data-title="Idioma" data-language-autonym="Lombard" data-language-local-name="Lombard" class="interlanguage-link-target">Lombard</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ln mw-list-item"><a href="https://ln.wikipedia.org/wiki/Lok%C3%B3t%C3%A1" title="Lokótá – lingala" lang="ln" hreflang="ln" data-title="Lokótá" data-language-autonym="Lingála" data-language-local-name="lingala" class="interlanguage-link-target">Lingála</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lo mw-list-item"><a href="https://lo.wikipedia.org/wiki/%E0%BA%9E%E0%BA%B2%E0%BA%AA%E0%BA%B2" title="ພາສາ – lao" lang="lo" hreflang="lo" data-title="ພາສາ" data-language-autonym="ລາວ" data-language-local-name="lao" class="interlanguage-link-target">ລາວ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Kalba" title="Kalba – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Kalba" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target">Lietuvių</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ltg mw-list-item"><a href="https://ltg.wikipedia.org/wiki/Vol%C5%ABda" title="Volūda – Latgalian" lang="ltg" hreflang="ltg" data-title="Volūda" data-language-autonym="Latgaļu" data-language-local-name="Latgalian" class="interlanguage-link-target">Latgaļu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Valoda" title="Valoda – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Valoda" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target">Latviešu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mad mw-list-item"><a href="https://mad.wikipedia.org/wiki/Bh%C3%A2sa" title="Bhâsa – madurese" lang="mad" hreflang="mad" data-title="Bhâsa" data-language-autonym="Madhurâ" data-language-local-name="madurese" class="interlanguage-link-target">Madhurâ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mai mw-list-item"><a href="https://mai.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B7%E0%A4%BE" title="भाषा – maithili" lang="mai" hreflang="mai" data-title="भाषा" data-language-autonym="मैथिली" data-language-local-name="maithili" class="interlanguage-link-target">मैथिली</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-map-bms mw-list-item"><a href="https://map-bms.wikipedia.org/wiki/Basa" title="Basa – Banyumasan" lang="jv-x-bms" hreflang="jv-x-bms" data-title="Basa" data-language-autonym="Basa Banyumasan" data-language-local-name="Banyumasan" class="interlanguage-link-target">Basa Banyumasan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mdf mw-list-item"><a href="https://mdf.wikipedia.org/wiki/%D0%9A%D1%8F%D0%BB%D1%8C" title="Кяль – moksha" lang="mdf" hreflang="mdf" data-title="Кяль" data-language-autonym="Мокшень" data-language-local-name="moksha" class="interlanguage-link-target">Мокшень</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mg mw-list-item"><a href="https://mg.wikipedia.org/wiki/Fiteny_(heviny_mivelatra)" title="Fiteny (heviny mivelatra) – malagassisk" lang="mg" hreflang="mg" data-title="Fiteny (heviny mivelatra)" data-language-autonym="Malagasy" data-language-local-name="malagassisk" class="interlanguage-link-target">Malagasy</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mhr mw-list-item"><a href="https://mhr.wikipedia.org/wiki/%D0%99%D1%8B%D0%BB%D0%BC%D0%B5" title="Йылме – Eastern Mari" lang="mhr" hreflang="mhr" data-title="Йылме" data-language-autonym="Олык марий" data-language-local-name="Eastern Mari" class="interlanguage-link-target">Олык марий</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-min mw-list-item"><a href="https://min.wikipedia.org/wiki/Bahaso" title="Bahaso – minangkabau" lang="min" hreflang="min" data-title="Bahaso" data-language-autonym="Minangkabau" data-language-local-name="minangkabau" class="interlanguage-link-target">Minangkabau</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%88%D0%B0%D0%B7%D0%B8%D0%BA" title="Јазик – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Јазик" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target">Македонски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml mw-list-item"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%AD%E0%B4%BE%E0%B4%B7" title="ഭാഷ – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="ഭാഷ" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target">മലയാളം</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mn mw-list-item"><a href="https://mn.wikipedia.org/wiki/%D0%A5%D1%8D%D0%BB" title="Хэл – mongolsk" lang="mn" hreflang="mn" data-title="Хэл" data-language-autonym="Монгол" data-language-local-name="mongolsk" class="interlanguage-link-target">Монгол</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mni mw-list-item"><a href="https://mni.wikipedia.org/wiki/%EA%AF%82%EA%AF%A3%EA%AF%9C" title="ꯂꯣꯜ – manipuri" lang="mni" hreflang="mni" data-title="ꯂꯣꯜ" data-language-autonym="ꯃꯤꯇꯩ ꯂꯣꯟ" data-language-local-name="manipuri" class="interlanguage-link-target">ꯃꯤꯇꯩ ꯂꯣꯟ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mr mw-list-item"><a href="https://mr.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B7%E0%A4%BE" title="भाषा – marathisk" lang="mr" hreflang="mr" data-title="भाषा" data-language-autonym="मराठी" data-language-local-name="marathisk" class="interlanguage-link-target">मराठी</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Bahasa" title="Bahasa – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Bahasa" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target">Bahasa Melayu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mt mw-list-item"><a href="https://mt.wikipedia.org/wiki/Lingwa" title="Lingwa – maltesisk" lang="mt" hreflang="mt" data-title="Lingwa" data-language-autonym="Malti" data-language-local-name="maltesisk" class="interlanguage-link-target">Malti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-my mw-list-item"><a href="https://my.wikipedia.org/wiki/%E1%80%98%E1%80%AC%E1%80%9E%E1%80%AC%E1%80%85%E1%80%80%E1%80%AC%E1%80%B8" title="ဘာသာစကား – burmesisk" lang="my" hreflang="my" data-title="ဘာသာစကား" data-language-autonym="မြန်မာဘာသာ" data-language-local-name="burmesisk" class="interlanguage-link-target">မြန်မာဘာသာ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mzn mw-list-item"><a href="https://mzn.wikipedia.org/wiki/%D8%B2%D9%88%D9%88%D9%86" title="زوون – mazenisk" lang="mzn" hreflang="mzn" data-title="زوون" data-language-autonym="مازِرونی" data-language-local-name="mazenisk" class="interlanguage-link-target">مازِرونی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nap mw-list-item"><a href="https://nap.wikipedia.org/wiki/Lengua" title="Lengua – napolitansk" lang="nap" hreflang="nap" data-title="Lengua" data-language-autonym="Napulitano" data-language-local-name="napolitansk" class="interlanguage-link-target">Napulitano</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds mw-list-item"><a href="https://nds.wikipedia.org/wiki/Spraak" title="Spraak – nedertysk" lang="nds" hreflang="nds" data-title="Spraak" data-language-autonym="Plattdüütsch" data-language-local-name="nedertysk" class="interlanguage-link-target">Plattdüütsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nds-nl mw-list-item"><a href="https://nds-nl.wikipedia.org/wiki/Taol" title="Taol – plattysk (Holland)" lang="nds-NL" hreflang="nds-NL" data-title="Taol" data-language-autonym="Nedersaksies" data-language-local-name="plattysk (Holland)" class="interlanguage-link-target">Nedersaksies</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ne mw-list-item"><a href="https://ne.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B7%E0%A4%BE" title="भाषा – nepalesisk" lang="ne" hreflang="ne" data-title="भाषा" data-language-autonym="नेपाली" data-language-local-name="nepalesisk" class="interlanguage-link-target">नेपाली</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-new mw-list-item"><a href="https://new.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%AF%E0%A5%8D" title="भाय् – newari" lang="new" hreflang="new" data-title="भाय्" data-language-autonym="नेपाल भाषा" data-language-local-name="newari" class="interlanguage-link-target">नेपाल भाषा</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nia mw-list-item"><a href="https://nia.wikipedia.org/wiki/Li" title="Li – nias" lang="nia" hreflang="nia" data-title="Li" data-language-autonym="Li Niha" data-language-local-name="nias" class="interlanguage-link-target">Li Niha</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Taal" title="Taal – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Taal" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target">Nederlands</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nn mw-list-item"><a href="https://nn.wikipedia.org/wiki/Spr%C3%A5k" title="Språk – nynorsk" lang="nn" hreflang="nn" data-title="Språk" data-language-autonym="Norsk nynorsk" data-language-local-name="nynorsk" class="interlanguage-link-target">Norsk nynorsk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Spr%C3%A5k" title="Språk – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Språk" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target">Norsk bokmål</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nov mw-list-item"><a href="https://nov.wikipedia.org/wiki/Lingues" title="Lingues – Novial" lang="nov" hreflang="nov" data-title="Lingues" data-language-autonym="Novial" data-language-local-name="Novial" class="interlanguage-link-target">Novial</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nqo mw-list-item"><a href="https://nqo.wikipedia.org/wiki/%DF%9E%DF%8A%DF%B2" title="ߞߊ߲ – n’ko" lang="nqo" hreflang="nqo" data-title="ߞߊ߲" data-language-autonym="ߒߞߏ" data-language-local-name="n’ko" class="interlanguage-link-target">ߒߞߏ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nrm mw-list-item"><a href="https://nrm.wikipedia.org/wiki/Laungue" title="Laungue – Norman" lang="nrf" hreflang="nrf" data-title="Laungue" data-language-autonym="Nouormand" data-language-local-name="Norman" class="interlanguage-link-target">Nouormand</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-oc mw-list-item"><a href="https://oc.wikipedia.org/wiki/Lengatge" title="Lengatge – occitansk" lang="oc" hreflang="oc" data-title="Lengatge" data-language-autonym="Occitan" data-language-local-name="occitansk" class="interlanguage-link-target">Occitan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-or mw-list-item"><a href="https://or.wikipedia.org/wiki/%E0%AC%AD%E0%AC%BE%E0%AC%B7%E0%AC%BE" title="ଭାଷା – oriya" lang="or" hreflang="or" data-title="ଭାଷା" data-language-autonym="ଓଡ଼ିଆ" data-language-local-name="oriya" class="interlanguage-link-target">ଓଡ଼ିଆ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-os mw-list-item"><a href="https://os.wikipedia.org/wiki/%C3%86%D0%B2%D0%B7%D0%B0%D0%B3" title="Æвзаг – ossetisk" lang="os" hreflang="os" data-title="Æвзаг" data-language-autonym="Ирон" data-language-local-name="ossetisk" class="interlanguage-link-target">Ирон</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pa mw-list-item"><a href="https://pa.wikipedia.org/wiki/%E0%A8%AD%E0%A8%BE%E0%A8%B8%E0%A8%BC%E0%A8%BE" title="ਭਾਸ਼ਾ – punjabisk" lang="pa" hreflang="pa" data-title="ਭਾਸ਼ਾ" data-language-autonym="ਪੰਜਾਬੀ" data-language-local-name="punjabisk" class="interlanguage-link-target">ਪੰਜਾਬੀ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pam mw-list-item"><a href="https://pam.wikipedia.org/wiki/Amanu" title="Amanu – pampanga" lang="pam" hreflang="pam" data-title="Amanu" data-language-autonym="Kapampangan" data-language-local-name="pampanga" class="interlanguage-link-target">Kapampangan</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pap mw-list-item"><a href="https://pap.wikipedia.org/wiki/Idioma" title="Idioma – papiamento" lang="pap" hreflang="pap" data-title="Idioma" data-language-autonym="Papiamentu" data-language-local-name="papiamento" class="interlanguage-link-target">Papiamentu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pcd mw-list-item"><a href="https://pcd.wikipedia.org/wiki/Langache" title="Langache – Picard" lang="pcd" hreflang="pcd" data-title="Langache" data-language-autonym="Picard" data-language-local-name="Picard" class="interlanguage-link-target">Picard</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pdc mw-list-item"><a href="https://pdc.wikipedia.org/wiki/Schprooch" title="Schprooch – Pennsylvania German" lang="pdc" hreflang="pdc" data-title="Schprooch" data-language-autonym="Deitsch" data-language-local-name="Pennsylvania German" class="interlanguage-link-target">Deitsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pi mw-list-item"><a href="https://pi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B7%E0%A4%BE" title="भाषा – pali" lang="pi" hreflang="pi" data-title="भाषा" data-language-autonym="पालि" data-language-local-name="pali" class="interlanguage-link-target">पालि</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pih mw-list-item"><a href="https://pih.wikipedia.org/wiki/Laenghwij" title="Laenghwij – Norfuk / Pitkern" lang="pih" hreflang="pih" data-title="Laenghwij" data-language-autonym="Norfuk / Pitkern" data-language-local-name="Norfuk / Pitkern" class="interlanguage-link-target">Norfuk / Pitkern</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/J%C4%99zyk_(mowa)" title="Język (mowa) – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Język (mowa)" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target">Polski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pms mw-list-item"><a href="https://pms.wikipedia.org/wiki/Langagi" title="Langagi – Piedmontese" lang="pms" hreflang="pms" data-title="Langagi" data-language-autonym="Piemontèis" data-language-local-name="Piedmontese" class="interlanguage-link-target">Piemontèis</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%D8%A8%D9%88%D9%84%DB%8C" title="بولی – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="بولی" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target">پنجابی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%DA%98%D8%A8%D9%87" title="ژبه – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="ژبه" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target">پښتو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Linguagem" title="Linguagem – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Linguagem" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target">Português</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-qu mw-list-item"><a href="https://qu.wikipedia.org/wiki/Rimay" title="Rimay – quechua" lang="qu" hreflang="qu" data-title="Rimay" data-language-autonym="Runa Simi" data-language-local-name="quechua" class="interlanguage-link-target">Runa Simi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rm mw-list-item"><a href="https://rm.wikipedia.org/wiki/Lingua" title="Lingua – rætoromansk" lang="rm" hreflang="rm" data-title="Lingua" data-language-autonym="Rumantsch" data-language-local-name="rætoromansk" class="interlanguage-link-target">Rumantsch</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rmy mw-list-item"><a href="https://rmy.wikipedia.org/wiki/Chib" title="Chib – Vlax Romani" lang="rmy" hreflang="rmy" data-title="Chib" data-language-autonym="Romani čhib" data-language-local-name="Vlax Romani" class="interlanguage-link-target">Romani čhib</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Limb%C4%83_(comunicare)" title="Limbă (comunicare) – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Limbă (comunicare)" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target">Română</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-roa-rup mw-list-item"><a href="https://roa-rup.wikipedia.org/wiki/Limb%C3%A2" title="Limbâ – arumænsk" lang="rup" hreflang="rup" data-title="Limbâ" data-language-autonym="Armãneashti" data-language-local-name="arumænsk" class="interlanguage-link-target">Armãneashti</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%AF%D0%B7%D1%8B%D0%BA" title="Язык – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Язык" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target">Русский</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-rue mw-list-item"><a href="https://rue.wikipedia.org/wiki/%D0%AF%D0%B7%D1%8B%D0%BA" title="Язык – Rusyn" lang="rue" hreflang="rue" data-title="Язык" data-language-autonym="Русиньскый" data-language-local-name="Rusyn" class="interlanguage-link-target">Русиньскый</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sa mw-list-item"><a href="https://sa.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%AD%E0%A4%BE%E0%A4%B7%E0%A4%BE" title="भाषा – sanskrit" lang="sa" hreflang="sa" data-title="भाषा" data-language-autonym="संस्कृतम्" data-language-local-name="sanskrit" class="interlanguage-link-target">संस्कृतम्</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sah mw-list-item"><a href="https://sah.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D1%8B%D0%BB_(%D1%81%D0%B0%D2%A5%D0%B0%D1%80%D0%B0%D1%80)" title="Тыл (саҥарар) – jakutisk" lang="sah" hreflang="sah" data-title="Тыл (саҥарар)" data-language-autonym="Саха тыла" data-language-local-name="jakutisk" class="interlanguage-link-target">Саха тыла</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sat mw-list-item"><a href="https://sat.wikipedia.org/wiki/%E1%B1%AF%E1%B1%9F%E1%B1%B9%E1%B1%A8%E1%B1%A5%E1%B1%A4" title="ᱯᱟᱹᱨᱥᱤ – santali" lang="sat" hreflang="sat" data-title="ᱯᱟᱹᱨᱥᱤ" data-language-autonym="ᱥᱟᱱᱛᱟᱲᱤ" data-language-local-name="santali" class="interlanguage-link-target">ᱥᱟᱱᱛᱟᱲᱤ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sc mw-list-item"><a href="https://sc.wikipedia.org/wiki/Limbas" title="Limbas – sardinsk" lang="sc" hreflang="sc" data-title="Limbas" data-language-autonym="Sardu" data-language-local-name="sardinsk" class="interlanguage-link-target">Sardu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-scn mw-list-item"><a href="https://scn.wikipedia.org/wiki/Lingua_(parr%C3%A0ta)" title="Lingua (parràta) – siciliansk" lang="scn" hreflang="scn" data-title="Lingua (parràta)" data-language-autonym="Sicilianu" data-language-local-name="siciliansk" class="interlanguage-link-target">Sicilianu</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sco mw-list-item"><a href="https://sco.wikipedia.org/wiki/Leid" title="Leid – skotsk" lang="sco" hreflang="sco" data-title="Leid" data-language-autonym="Scots" data-language-local-name="skotsk" class="interlanguage-link-target">Scots</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sd mw-list-item"><a href="https://sd.wikipedia.org/wiki/%D9%BB%D9%88%D9%84%D9%8A" title="ٻولي – sindhi" lang="sd" hreflang="sd" data-title="ٻولي" data-language-autonym="سنڌي" data-language-local-name="sindhi" class="interlanguage-link-target">سنڌي</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-se mw-list-item"><a href="https://se.wikipedia.org/wiki/Giella" title="Giella – nordsamisk" lang="se" hreflang="se" data-title="Giella" data-language-autonym="Davvisámegiella" data-language-local-name="nordsamisk" class="interlanguage-link-target">Davvisámegiella</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sg mw-list-item"><a href="https://sg.wikipedia.org/wiki/Y%C3%A2ng%C3%A2k%C3%B6d%C3%B6r%C3%B6" title="Yângâködörö – sango" lang="sg" hreflang="sg" data-title="Yângâködörö" data-language-autonym="Sängö" data-language-local-name="sango" class="interlanguage-link-target">Sängö</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Jezik" title="Jezik – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Jezik" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target">Srpskohrvatski / српскохрватски</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-shi mw-list-item"><a href="https://shi.wikipedia.org/wiki/Tutlayt" title="Tutlayt – tachelhit" lang="shi" hreflang="shi" data-title="Tutlayt" data-language-autonym="Taclḥit" data-language-local-name="tachelhit" class="interlanguage-link-target">Taclḥit</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-si mw-list-item"><a href="https://si.wikipedia.org/wiki/%E0%B6%B7%E0%B7%8F%E0%B7%82%E0%B7%8F%E0%B7%80" title="භාෂාව – singalesisk" lang="si" hreflang="si" data-title="භාෂාව" data-language-autonym="සිංහල" data-language-local-name="singalesisk" class="interlanguage-link-target">සිංහල</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Language" title="Language – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Language" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target">Simple English</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Jazyk_(jazykoveda)" title="Jazyk (jazykoveda) – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Jazyk (jazykoveda)" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target">Slovenčina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-skr mw-list-item"><a href="https://skr.wikipedia.org/wiki/%D8%B2%D8%A8%D8%A7%D9%86" title="زبان – Saraiki" lang="skr" hreflang="skr" data-title="زبان" data-language-autonym="سرائیکی" data-language-local-name="Saraiki" class="interlanguage-link-target">سرائیکی</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Jezik_(sredstvo_sporazumevanja)" title="Jezik (sredstvo sporazumevanja) – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Jezik (sredstvo sporazumevanja)" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target">Slovenščina</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sm mw-list-item"><a href="https://sm.wikipedia.org/wiki/Gagana" title="Gagana – samoansk" lang="sm" hreflang="sm" data-title="Gagana" data-language-autonym="Gagana Samoa" data-language-local-name="samoansk" class="interlanguage-link-target">Gagana Samoa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-smn mw-list-item"><a href="https://smn.wikipedia.org/wiki/Kiel%C3%A2" title="Kielâ – enaresamisk" lang="smn" hreflang="smn" data-title="Kielâ" data-language-autonym="Anarâškielâ" data-language-local-name="enaresamisk" class="interlanguage-link-target">Anarâškielâ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sn mw-list-item"><a href="https://sn.wikipedia.org/wiki/Mutauro" title="Mutauro – shona" lang="sn" hreflang="sn" data-title="Mutauro" data-language-autonym="ChiShona" data-language-local-name="shona" class="interlanguage-link-target">ChiShona</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-so mw-list-item"><a href="https://so.wikipedia.org/wiki/Luuqad_(Af)" title="Luuqad (Af) – somali" lang="so" hreflang="so" data-title="Luuqad (Af)" data-language-autonym="Soomaaliga" data-language-local-name="somali" class="interlanguage-link-target">Soomaaliga</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Gjuha_(komunikim)" title="Gjuha (komunikim) – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Gjuha (komunikim)" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target">Shqip</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%88%D0%B5%D0%B7%D0%B8%D0%BA" title="Језик – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Језик" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target">Српски / srpski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-srn mw-list-item"><a href="https://srn.wikipedia.org/wiki/Tongo" title="Tongo – sranan tongo" lang="srn" hreflang="srn" data-title="Tongo" data-language-autonym="Sranantongo" data-language-local-name="sranan tongo" class="interlanguage-link-target">Sranantongo</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-st mw-list-item"><a href="https://st.wikipedia.org/wiki/Dipuo" title="Dipuo – sydsotho" lang="st" hreflang="st" data-title="Dipuo" data-language-autonym="Sesotho" data-language-local-name="sydsotho" class="interlanguage-link-target">Sesotho</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-stq mw-list-item"><a href="https://stq.wikipedia.org/wiki/Sproake" title="Sproake – Saterland Frisian" lang="stq" hreflang="stq" data-title="Sproake" data-language-autonym="Seeltersk" data-language-local-name="Saterland Frisian" class="interlanguage-link-target">Seeltersk</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-su mw-list-item"><a href="https://su.wikipedia.org/wiki/Basa" title="Basa – sundanesisk" lang="su" hreflang="su" data-title="Basa" data-language-autonym="Sunda" data-language-local-name="sundanesisk" class="interlanguage-link-target">Sunda</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Spr%C3%A5k" title="Språk – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Språk" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target">Svenska</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sw mw-list-item"><a href="https://sw.wikipedia.org/wiki/Lugha" title="Lugha – swahili" lang="sw" hreflang="sw" data-title="Lugha" data-language-autonym="Kiswahili" data-language-local-name="swahili" class="interlanguage-link-target">Kiswahili</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-szl mw-list-item"><a href="https://szl.wikipedia.org/wiki/Godka" title="Godka – Silesian" lang="szl" hreflang="szl" data-title="Godka" data-language-autonym="Ślůnski" data-language-local-name="Silesian" class="interlanguage-link-target">Ślůnski</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-szy mw-list-item"><a href="https://szy.wikipedia.org/wiki/kamu" title="kamu – Sakizaya" lang="szy" hreflang="szy" data-title="kamu" data-language-autonym="Sakizaya" data-language-local-name="Sakizaya" class="interlanguage-link-target">Sakizaya</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ta mw-list-item"><a href="https://ta.wikipedia.org/wiki/%E0%AE%AE%E0%AF%8A%E0%AE%B4%E0%AE%BF" title="மொழி – tamil" lang="ta" hreflang="ta" data-title="மொழி" data-language-autonym="தமிழ்" data-language-local-name="tamil" class="interlanguage-link-target">தமிழ்</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tcy mw-list-item"><a href="https://tcy.wikipedia.org/wiki/%E0%B2%AC%E0%B2%BE%E0%B2%B8%E0%B3%86" title="ಬಾಸೆ – Tulu" lang="tcy" hreflang="tcy" data-title="ಬಾಸೆ" data-language-autonym="ತುಳು" data-language-local-name="Tulu" class="interlanguage-link-target">ತುಳು</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-te mw-list-item"><a href="https://te.wikipedia.org/wiki/%E0%B0%AD%E0%B0%BE%E0%B0%B7" title="భాష – telugu" lang="te" hreflang="te" data-title="భాష" data-language-autonym="తెలుగు" data-language-local-name="telugu" class="interlanguage-link-target">తెలుగు</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tg mw-list-item"><a href="https://tg.wikipedia.org/wiki/%D0%97%D0%B0%D0%B1%D0%BE%D0%BD" title="Забон – tadsjikisk" lang="tg" hreflang="tg" data-title="Забон" data-language-autonym="Тоҷикӣ" data-language-local-name="tadsjikisk" class="interlanguage-link-target">Тоҷикӣ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%A0%E0%B8%B2%E0%B8%A9%E0%B8%B2" title="ภาษา – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="ภาษา" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target">ไทย</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tk mw-list-item"><a href="https://tk.wikipedia.org/wiki/Dil" title="Dil – turkmensk" lang="tk" hreflang="tk" data-title="Dil" data-language-autonym="Türkmençe" data-language-local-name="turkmensk" class="interlanguage-link-target">Türkmençe</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Wika" title="Wika – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Wika" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target">Tagalog</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tly mw-list-item"><a href="https://tly.wikipedia.org/wiki/Zyvon" title="Zyvon – Talysh" lang="tly" hreflang="tly" data-title="Zyvon" data-language-autonym="Tolışi" data-language-local-name="Talysh" class="interlanguage-link-target">Tolışi</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tpi mw-list-item"><a href="https://tpi.wikipedia.org/wiki/Tokples" title="Tokples – tok pisin" lang="tpi" hreflang="tpi" data-title="Tokples" data-language-autonym="Tok Pisin" data-language-local-name="tok pisin" class="interlanguage-link-target">Tok Pisin</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Dil" title="Dil – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Dil" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target">Türkçe</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-trv mw-list-item"><a href="https://trv.wikipedia.org/wiki/Kari" title="Kari – taroko" lang="trv" hreflang="trv" data-title="Kari" data-language-autonym="Seediq" data-language-local-name="taroko" class="interlanguage-link-target">Seediq</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ts mw-list-item"><a href="https://ts.wikipedia.org/wiki/Ririmi" title="Ririmi – tsonga" lang="ts" hreflang="ts" data-title="Ririmi" data-language-autonym="Xitsonga" data-language-local-name="tsonga" class="interlanguage-link-target">Xitsonga</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tt mw-list-item"><a href="https://tt.wikipedia.org/wiki/%D0%A2%D0%B5%D0%BB" title="Тел – tatarisk" lang="tt" hreflang="tt" data-title="Тел" data-language-autonym="Татарча / tatarça" data-language-local-name="tatarisk" class="interlanguage-link-target">Татарча / tatarça</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ug mw-list-item"><a href="https://ug.wikipedia.org/wiki/%D8%AA%D9%89%D9%84" title="تىل – uygurisk" lang="ug" hreflang="ug" data-title="تىل" data-language-autonym="ئۇيغۇرچە / Uyghurche" data-language-local-name="uygurisk" class="interlanguage-link-target">ئۇيغۇرچە / Uyghurche</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%9C%D0%BE%D0%B2%D0%B0" title="Мова – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Мова" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target">Українська</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%D8%B2%D8%A8%D8%A7%D9%86" title="زبان – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="زبان" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target">اردو</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/Til" title="Til – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Til" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target">Oʻzbekcha / ўзбекча</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vec mw-list-item"><a href="https://vec.wikipedia.org/wiki/Lenguajo" title="Lenguajo – Venetian" lang="vec" hreflang="vec" data-title="Lenguajo" data-language-autonym="Vèneto" data-language-local-name="Venetian" class="interlanguage-link-target">Vèneto</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vep mw-list-item"><a href="https://vep.wikipedia.org/wiki/Kel%27" title="Kel' – Veps" lang="vep" hreflang="vep" data-title="Kel'" data-language-autonym="Vepsän kel’" data-language-local-name="Veps" class="interlanguage-link-target">Vepsän kel’</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Ng%C3%B4n_ng%E1%BB%AF" title="Ngôn ngữ – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Ngôn ngữ" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target">Tiếng Việt</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vo mw-list-item"><a href="https://vo.wikipedia.org/wiki/P%C3%BCk" title="Pük – volapyk" lang="vo" hreflang="vo" data-title="Pük" data-language-autonym="Volapük" data-language-local-name="volapyk" class="interlanguage-link-target">Volapük</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wa mw-list-item"><a href="https://wa.wikipedia.org/wiki/Lingaedje" title="Lingaedje – vallonsk" lang="wa" hreflang="wa" data-title="Lingaedje" data-language-autonym="Walon" data-language-local-name="vallonsk" class="interlanguage-link-target">Walon</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-war mw-list-item"><a href="https://war.wikipedia.org/wiki/Yinaknan" title="Yinaknan – waray" lang="war" hreflang="war" data-title="Yinaknan" data-language-autonym="Winaray" data-language-local-name="waray" class="interlanguage-link-target">Winaray</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wo mw-list-item"><a href="https://wo.wikipedia.org/wiki/K%C3%A0llaama" title="Kàllaama – wolof" lang="wo" hreflang="wo" data-title="Kàllaama" data-language-autonym="Wolof" data-language-local-name="wolof" class="interlanguage-link-target">Wolof</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E8%AA%9E%E8%A8%80" title="語言 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="語言" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target">吴语</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xh mw-list-item"><a href="https://xh.wikipedia.org/wiki/Ulwimi" title="Ulwimi – xhosa" lang="xh" hreflang="xh" data-title="Ulwimi" data-language-autonym="IsiXhosa" data-language-local-name="xhosa" class="interlanguage-link-target">IsiXhosa</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-xmf mw-list-item"><a href="https://xmf.wikipedia.org/wiki/%E1%83%9C%E1%83%98%E1%83%9C%E1%83%90" title="ნინა – Mingrelian" lang="xmf" hreflang="xmf" data-title="ნინა" data-language-autonym="მარგალური" data-language-local-name="Mingrelian" class="interlanguage-link-target">მარგალური</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yi mw-list-item"><a href="https://yi.wikipedia.org/wiki/%D7%A9%D7%A4%D7%A8%D7%90%D7%9A" title="שפראך – jiddisch" lang="yi" hreflang="yi" data-title="שפראך" data-language-autonym="ייִדיש" data-language-local-name="jiddisch" class="interlanguage-link-target">ייִדיש</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-yo mw-list-item"><a href="https://yo.wikipedia.org/wiki/%C3%88d%C3%A8" title="Èdè – yoruba" lang="yo" hreflang="yo" data-title="Èdè" data-language-autonym="Yorùbá" data-language-local-name="yoruba" class="interlanguage-link-target">Yorùbá</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-za mw-list-item"><a href="https://za.wikipedia.org/wiki/Vah" title="Vah – zhuang" lang="za" hreflang="za" data-title="Vah" data-language-autonym="Vahcuengh" data-language-local-name="zhuang" class="interlanguage-link-target">Vahcuengh</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zea mw-list-item"><a href="https://zea.wikipedia.org/wiki/Taele" title="Taele – Zeelandic" lang="zea" hreflang="zea" data-title="Taele" data-language-autonym="Zeêuws" data-language-local-name="Zeelandic" class="interlanguage-link-target">Zeêuws</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zgh mw-list-item"><a href="https://zgh.wikipedia.org/wiki/%E2%B5%9C%E2%B4%B0%E2%B5%8E%E2%B5%99%E2%B5%8D%E2%B4%B0%E2%B5%A2%E2%B5%9C" title="ⵜⴰⵎⵙⵍⴰⵢⵜ – tamazight" lang="zgh" hreflang="zgh" data-title="ⵜⴰⵎⵙⵍⴰⵢⵜ" data-language-autonym="ⵜⴰⵎⴰⵣⵉⵖⵜ ⵜⴰⵏⴰⵡⴰⵢⵜ" data-language-local-name="tamazight" class="interlanguage-link-target">ⵜⴰⵎⴰⵣⵉⵖⵜ ⵜⴰⵏⴰⵡⴰⵢⵜ</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E8%AA%9E%E8%A8%80" title="語言 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="語言" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target">中文</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-classical mw-list-item"><a href="https://zh-classical.wikipedia.org/wiki/%E8%AA%9E%E8%A8%80" title="語言 – Literary Chinese" lang="lzh" hreflang="lzh" data-title="語言" data-language-autonym="文言" data-language-local-name="Literary Chinese" class="interlanguage-link-target">文言</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-min-nan mw-list-item"><a href="https://zh-min-nan.wikipedia.org/wiki/Gi%C3%A2n-g%C3%BA" title="Giân-gú – min-kinesisk" lang="nan" hreflang="nan" data-title="Giân-gú" data-language-autonym="閩南語 / Bân-lâm-gú" data-language-local-name="min-kinesisk" class="interlanguage-link-target">閩南語 / Bân-lâm-gú</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E8%AA%9E%E8%A8%80" title="語言 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="語言" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target">粵語</a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zu mw-list-item"><a href="https://zu.wikipedia.org/wiki/Izilimi" title="Izilimi – zulu" lang="zu" hreflang="zu" data-title="Izilimi" data-language-autonym="IsiZulu" data-language-local-name="zulu" class="interlanguage-link-target">IsiZulu</a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q315#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Sprog" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c">Artikel</a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Sprog" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t">Diskussion</a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >dansk </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Sprog">Læs</a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Sprog&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" >Værktøjer </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Sprog">Læs</a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v">Redigér</a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e">Rediger kildekode</a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Sprog&action=history">Se historik</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Sprog" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j">Hvad henviser hertil</a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Sprog" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k">Beslægtede ændringer</a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u">Upload fil</a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q">Specialsider</a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Sprog&oldid=11862233" title="Permanent link til denne version af denne side">Permanent link</a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Sprog&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side">Sideinformation</a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Sprog&id=11862233&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side">Referer til denne side</a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FSprog">Hent forkortet URL</a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FSprog">Download QR-kode</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia">Kontakt Wikipedia</a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/">Wikimedia Danmark</a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM">GLAM</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Sprog">Lav en bog</a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Sprog&action=show-download-screen">Download som PDF</a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Sprog&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p">Udskriftsvenlig udgave</a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Language" hreflang="en">Wikimedia Commons</a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q315" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g">Wikidata-element</a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><a href="/wiki/Wikipedia:Lovende_artikler" title="Dette er en Lovende artikel. Klik her for mere information."><img alt="Lovende artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/15px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/22px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/29px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><dl><dd><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/19px-Disambig_bordered_fade.svg.png" decoding="async" width="19" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/29px-Disambig_bordered_fade.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fd/Disambig_bordered_fade.svg/38px-Disambig_bordered_fade.svg.png 2x" data-file-width="236" data-file-height="185" /> For alternative betydninger, se <a href="/wiki/Sprog_(flertydig)" class="mw-disambig" title="Sprog (flertydig)">Sprog (flertydig)</a>. (<a href="/wiki/Speciel:Pr%C3%A6fiksindeks/Sprog" title="Speciel:Præfiksindeks/Sprog">Se også artikler, som begynder med Sprog</a>)</dd></dl> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11754058/mw-parser-output/.tmulti">.mw-parser-output .tmulti .thumbinner{display:flex;flex-direction:column}.mw-parser-output .tmulti .trow{display:flex;flex-direction:row;clear:left;flex-wrap:wrap;width:100%;box-sizing:border-box}.mw-parser-output .tmulti .tsingle{margin:1px;float:left}.mw-parser-output .tmulti .theader{clear:both;font-weight:bold;text-align:center;align-self:center;background-color:transparent;width:100%}.mw-parser-output .tmulti .thumbcaption{background-color:transparent}.mw-parser-output .tmulti .text-align-left{text-align:left}.mw-parser-output .tmulti .text-align-right{text-align:right}.mw-parser-output .tmulti .text-align-center{text-align:center}@media all and (max-width:720px){.mw-parser-output .tmulti .thumbinner{width:100%!important;box-sizing:border-box;max-width:none!important;align-items:center}.mw-parser-output .tmulti .trow{justify-content:center}.mw-parser-output .tmulti .tsingle{float:none!important;max-width:100%!important;box-sizing:border-box;text-align:center}.mw-parser-output .tmulti .tsingle .thumbcaption{text-align:left}.mw-parser-output .tmulti .trow>.thumbcaption{text-align:center}}</style><div class="thumb tmulti tright"><div class="thumbinner" style="width:224px;max-width:224px"><div class="trow"><div class="tsingle" style="width:222px;max-width:222px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:Tepantitla_mural,_Ballplayer_A_(Daquella_manera).jpg" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ca/Tepantitla_mural%2C_Ballplayer_A_%28Daquella_manera%29.jpg/220px-Tepantitla_mural%2C_Ballplayer_A_%28Daquella_manera%29.jpg" decoding="async" width="220" height="148" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ca/Tepantitla_mural%2C_Ballplayer_A_%28Daquella_manera%29.jpg/330px-Tepantitla_mural%2C_Ballplayer_A_%28Daquella_manera%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/ca/Tepantitla_mural%2C_Ballplayer_A_%28Daquella_manera%29.jpg/440px-Tepantitla_mural%2C_Ballplayer_A_%28Daquella_manera%29.jpg 2x" data-file-width="1805" data-file-height="1217" /></a></div><div class="thumbcaption">Et vægmaleri i <a href="/wiki/Teotihuacan" class="mw-redirect" title="Teotihuacan">Teotihuacan</a> i Mexico (ca. 2. århundrede e.Kr.), der viser en person som udstøder en <a href="/w/index.php?title=Talerulle&action=edit&redlink=1" class="new" title="Talerulle (ikke skrevet endnu)">talerulle</a> fra sin mund, hvilket symbolserer tale</div></div></div><div class="trow"><div class="tsingle" style="width:222px;max-width:222px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:Cuneiform_script2.png" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/19/Cuneiform_script2.png/220px-Cuneiform_script2.png" decoding="async" width="220" height="368" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/19/Cuneiform_script2.png/330px-Cuneiform_script2.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/19/Cuneiform_script2.png 2x" data-file-width="374" data-file-height="625" /></a></div><div class="thumbcaption"><a href="/wiki/Kileskrift" title="Kileskrift">Kileskrift</a> er det første kendte eksempel på <a href="/wiki/Skrevet_sprog" class="mw-redirect" title="Skrevet sprog">skrevet sprog</a>, men <a href="/wiki/Talt_sprog" class="mw-redirect" title="Talt sprog">talt sprog</a> går forud for det med mindst ti tusinder af år.</div></div></div><div class="trow"><div class="tsingle" style="width:222px;max-width:222px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:Girls_learning_sign_language.jpg" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b4/Girls_learning_sign_language.jpg/220px-Girls_learning_sign_language.jpg" decoding="async" width="220" height="174" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b4/Girls_learning_sign_language.jpg/330px-Girls_learning_sign_language.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b4/Girls_learning_sign_language.jpg/440px-Girls_learning_sign_language.jpg 2x" data-file-width="2187" data-file-height="1728" /></a></div><div class="thumbcaption">To piger, der lærer <a href="/wiki/ASL" title="ASL">ASL</a></div></div></div><div class="trow"><div class="tsingle" style="width:222px;max-width:222px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:Braille_house09.JPG" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/60/Braille_house09.JPG/220px-Braille_house09.JPG" decoding="async" width="220" height="146" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/60/Braille_house09.JPG/330px-Braille_house09.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/60/Braille_house09.JPG/440px-Braille_house09.JPG 2x" data-file-width="3008" data-file-height="2000" /></a></div><div class="thumbcaption"><a href="/wiki/Braille" title="Braille">Brailleskrift</a>, en <a href="/w/index.php?title=Ber%C3%B8ring&action=edit&redlink=1" class="new" title="Berøring (ikke skrevet endnu)">taktil</a> variant af et <a href="/wiki/Skriftsystem" class="mw-redirect" title="Skriftsystem">skriftsystem</a></div></div></div></div></div> Et sprog er et <a href="/wiki/Grammatik" title="Grammatik">struktureret</a> <a href="/wiki/Kommunikation" title="Kommunikation">kommunikationssystem</a>. Sprog er i bredere forstand en kommunikationsmetode, der involverer brugen af særligt <a href="/wiki/Menneske" title="Menneske">menneskelige</a> – sprog.<a href="#cite_note-1">[1]</a><a href="#cite_note-2">[2]</a><a href="#cite_note-3">[3]</a> Det videnskabelige studium af sprog kaldes <a href="/wiki/Lingvistik" class="mw-redirect" title="Lingvistik">lingvistik</a>. Spørgsmål om <a href="/wiki/Sprogfilosofi" title="Sprogfilosofi">sprogfilosofi</a>, som om ord kan repræsentere oplevelser, er debatteret siden <a href="/wiki/Gorgias" title="Gorgias">Gorgias</a> og <a href="/wiki/Platon" title="Platon">Platon</a> i <a href="/wiki/Antikkens_Gr%C3%A6kenland" class="mw-redirect" title="Antikkens Grækenland">Antikkens Grækenland</a>. Filosoffer som <a href="/wiki/Jean-Jacques_Rousseau" title="Jean-Jacques Rousseau">Jean-Jacques Rousseau</a> har argumenteret for, at sproget har sin oprindelse i <a href="/wiki/F%C3%B8lelse_(emotion)" title="Følelse (emotion)">følelserne</a>, mens andre som <a href="/wiki/Immanuel_Kant" title="Immanuel Kant">Kant</a> har fastholdt, at det stammer fra rationelle og logiske tanker. Filosoffer i det 20. århundrede som <a href="/wiki/Ludwig_Wittgenstein" title="Ludwig Wittgenstein">Wittgenstein</a> har argumenteret for, at filosofi i virkeligheden blot er studiet af sprog. Store lingvister er <a href="/wiki/Ferdinand_de_Saussure" title="Ferdinand de Saussure">Ferdinand de Saussure</a> og <a href="/wiki/Noam_Chomsky" title="Noam Chomsky">Noam Chomsky</a>. Der er et sted mellem 5.000 og 7.000 menneskesprog i verden. Ethvert estimat afhænger af distinktion (dikotomi) mellem sprog og <a href="/wiki/Dialekt" title="Dialekt">dialekt</a>.<a href="#cite_note-4">[4]</a> <a href="/wiki/Naturligt_sprog" class="mw-redirect" title="Naturligt sprog">Naturlige sprog</a> <a href="/wiki/Tale" title="Tale">tales</a> eller <a href="/wiki/Tegnsprog" title="Tegnsprog">tegnes</a>, men alle sprog kan <a href="/w/index.php?title=Indkodning_(semiotik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Indkodning (semiotik) (ikke skrevet endnu)">indkodes</a> i sekundære medier ved hjælp af auditive, visuelle eller taktile <a href="/wiki/Stimulus" title="Stimulus">stimuli</a> – som <a href="/wiki/Skrivning" title="Skrivning">skrift</a>, <a href="/wiki/Fl%C3%B8jtesprog" class="mw-redirect" title="Fløjtesprog">fløjtning</a>, <a href="/wiki/Tegnsprog" title="Tegnsprog">tegning</a> eller <a href="/wiki/Braille" title="Braille">braille</a>. Det skyldes, at menneskesprog er uafhængigt af <a href="/w/index.php?title=Modalitet_(semiotik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Modalitet (semiotik) (ikke skrevet endnu)">modalitet</a>. Afhængigt af <a href="/wiki/Sprogfilosofi" title="Sprogfilosofi">filosofiske perspektiver</a> om definitionen af sprog og betydning kan ordet "sprog" som generelt begreb henvise til den <a href="/wiki/Kognitiv" class="mw-redirect" title="Kognitiv">kognitive</a> evne til at lære og bruge systemer til kompleks kommunikation - eller til at beskrive det regelsæt, der udgør disse systemer - eller det sæt ytringer, der kan produceres fra de regler. Alle sprog afhænger af processen <a href="/w/index.php?title=Semiose&action=edit&redlink=1" class="new" title="Semiose (ikke skrevet endnu)">semiose</a> for at kunne relatere <a href="/w/index.php?title=Tegn_(semiotik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tegn (semiotik) (ikke skrevet endnu)">tegn</a> til bestemt <a href="/wiki/Betydning_(lingvistik)" title="Betydning (lingvistik)">betydning</a>. <a href="/wiki/Talesprog" title="Talesprog">Tale-</a>, <a href="/wiki/Tegnsprog" title="Tegnsprog">tegn-</a> og taktile sprog indeholder et <a href="/wiki/Fonologi" title="Fonologi">fonologisk</a> system, der bestemmer, hvordan symboler anvendes til at danne sekvenser kendt som ord eller <a href="/wiki/Morfem" title="Morfem">morfemer</a>, og et <a href="/wiki/Syntaks" title="Syntaks">syntaktisk</a> system, der bestemmer, hvordan ord og morfemer kombineres til sætninger og ytringer. Menneskesprog har de lingvistiske egenskaber <a href="/w/index.php?title=Produktivitet_(lingvistik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Produktivitet (lingvistik) (ikke skrevet endnu)">produktivitet</a> og <a href="/w/index.php?title=Displacement_(lingvistik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Displacement (lingvistik) (ikke skrevet endnu)">displacement</a>, og afhænger fuldstændigt af sociale konventioner og indlæring. Deres komplekse struktur muliggør en langt bredere vifte af udtryk end noget kendt system af <a href="/w/index.php?title=Dyrs_kommunikation&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dyrs kommunikation (ikke skrevet endnu)">dyrs kommunikation</a>. Sprog menes at have oprindelse i, da tidlige <a href="/wiki/Abemenneske" class="mw-redirect" title="Abemenneske">abemennesker</a> gradvist begyndte at ændre deres primat-kommunikationssystemer, udviklede <a href="/w/index.php?title=Indlevelsesevne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Indlevelsesevne (ikke skrevet endnu)">indlevelsesevne</a> (ofte kaldet Theory of Mind) og en delt <a href="/wiki/Intentionalitet" title="Intentionalitet">intentionalitet</a>.<a href="#cite_note-5">[5]</a><a href="#cite_note-Hauser_2002-6">[6]</a> Denne udvikling tænkes at være sket samtidigt med en forøgelse af hjernevolumen, og mange lingvister anser sprogets strukturer for at være udviklet til specifikke kommunikative og sociale funktioner. Sprog bearbejdes i mange dele af <a href="/wiki/Menneskehjernen" class="mw-redirect" title="Menneskehjernen">hjernen</a>, men især i <a href="/wiki/Brocas_omr%C3%A5de" title="Brocas område">Brocas</a> og <a href="/wiki/Wernickes_omr%C3%A5de" title="Wernickes område">Wernickes område</a>. Mennesker <a href="/wiki/Sproglig_udvikling" title="Sproglig udvikling">udvikler</a> sproget gennem social interaktion i den tidlige barndom, og børn taler normalt flydende, når de er tre år gamle. Brugen af sprog er dybt forankret i menneskers <a href="/wiki/Kultur" title="Kultur">kultur</a>, og derfor har det udover sin strengt kommunikative anvendelse mange sociale og kulturelle betydninger som en indikator på <a href="/w/index.php?title=Identitet_(socialvidenskab)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Identitet (socialvidenskab) (ikke skrevet endnu)">identitet</a>, <a href="/wiki/Social_stratificering" class="mw-redirect" title="Social stratificering">social stratificering</a> og til <a href="/w/index.php?title=Social_pleje&action=edit&redlink=1" class="new" title="Social pleje (ikke skrevet endnu)">social pleje</a> og <a href="/wiki/Underholdning" title="Underholdning">underholdning</a>. Sprog <a href="/wiki/Sprog%C3%A6ndring" title="Sprogændring">udvikles og diversificeres</a>, og deres evolutionshistorie kan <a href="/wiki/Historisk_lingvistik" title="Historisk lingvistik">rekonstrueres</a> ved <a href="/w/index.php?title=Komparativ_metode_(lingvistik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Komparativ metode (lingvistik) (ikke skrevet endnu)">sammenligning af</a> moderne sprog for at afgøre, hvilke træk deres stamsprog må have haft, for at de senere udviklingstrin har kunnet finde sted. En gruppe sprog, der nedstammer fra en fælles stamsprog kaldes en <a href="/wiki/Sprogfamilie" title="Sprogfamilie">sprogfamilie</a>. Den <a href="/wiki/Indoeurop%C3%A6iske_sprog" title="Indoeuropæiske sprog">indoeuropæiske familie</a> er den mest udbredte og omfatter så forskelligartede sprog som <a href="/wiki/Dansk_(sprog)" title="Dansk (sprog)">dansk</a>, <a href="/wiki/Engelsk_(sprog)" title="Engelsk (sprog)">engelsk</a>, <a href="/wiki/Russisk_(sprog)" title="Russisk (sprog)">russisk</a> og <a href="/wiki/Hindi" title="Hindi">hindi</a>; den <a href="/wiki/Sinotibetanske_sprog" class="mw-redirect" title="Sinotibetanske sprog">sinotibetanske familie</a> omfatter <a href="/wiki/Mandarinkinesisk" class="mw-redirect" title="Mandarinkinesisk">mandarin</a> og de andre <a href="/wiki/Kinesiske_sprog" class="mw-redirect" title="Kinesiske sprog">kinesiske sprog</a>, <a href="/w/index.php?title=Bodo_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bodo (sprog) (ikke skrevet endnu)">bodo</a> og <a href="/wiki/Tibetansk_(sprog)" title="Tibetansk (sprog)">tibetansk</a>; den <a href="/wiki/Afroasiatiske_sprog" title="Afroasiatiske sprog">afroasiatiske familie</a> omfatter <a href="/wiki/Arabisk_(sprog)" title="Arabisk (sprog)">arabisk</a>, <a href="/wiki/Somali_(sprog)" title="Somali (sprog)">somali</a> og <a href="/wiki/Hebraisk_(sprog)" title="Hebraisk (sprog)">hebraisk</a>; <a href="/wiki/Bantusprog" title="Bantusprog">Bantusprogene</a> omfatter <a href="/wiki/Swahili_(sprog)" title="Swahili (sprog)">swahili</a> og <a href="/wiki/Zulu_(sprog)" title="Zulu (sprog)">zulu</a> og hundredvis af andre sprog talt i <a href="/wiki/Afrika" title="Afrika">Afrika</a>; og de <a href="/w/index.php?title=Malajopolynesiske_sprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Malajopolynesiske sprog (ikke skrevet endnu)">malajopolynesiske sprog</a> omfatter <a href="/wiki/Indonesisk_(sprog)" title="Indonesisk (sprog)">indonesisk</a>, <a href="/wiki/Malajisk_(sprog)" title="Malajisk (sprog)">malajisk</a>, <a href="/w/index.php?title=Tagalog_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tagalog (sprog) (ikke skrevet endnu)">tagalog</a> og hundredvis af sprog talt i <a href="/wiki/Stillehavet" title="Stillehavet">Stillehavsområdet</a>. De <a href="/wiki/Dravidiske_sprog" title="Dravidiske sprog">dravidiske sprog</a>, der hovedsageligt tales i det sydlige <a href="/wiki/Indien" title="Indien">Indien</a>, omfatter <a href="/wiki/Tamil_(sprog)" title="Tamil (sprog)">tamil</a>, <a href="/wiki/Telugu_(sprog)" title="Telugu (sprog)">telugu, malayalam</a> og <a href="/wiki/Kannada_(sprog)" title="Kannada (sprog)">kannada</a>. <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Definitioner">Definitioner</h2>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Definitioner" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Definitioner">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/15px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/23px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg/30px-Nuvola_apps_download_manager2-70%25.svg.png 2x" data-file-width="60" data-file-height="60" /> Hovedartikel: <a href="/wiki/Sprogfilosofi" title="Sprogfilosofi">Sprogfilosofi</a>.</div> Det danske ord sprog kommer af <a href="/wiki/Middelnedertysk" title="Middelnedertysk">middelnedertysk</a> sprake afledt af spreken ('tale') eller rent bogstaveligt 'sprøjte ord ud'.<a href="#cite_note-7">[7]</a> Til sammenligning kommer mange andre europæiske sprogs ord for sprog - eksempelvis det engelske ord language - fra det <a href="/w/index.php?title=Protoindoeurop%C3%A6iske_sprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Protoindoeuropæiske sprog (ikke skrevet endnu)">protoindoeuropæiske</a> ord for "tunge, tale, sprog" gennem <a href="/wiki/Latin" title="Latin">Latin</a> lingua, "sprog; tunge" (heraf ordet <a href="/wiki/Lingvistik" class="mw-redirect" title="Lingvistik">lingvistik</a>) og <a href="/wiki/Oldfransk" title="Oldfransk">oldfransk</a> language.<a href="#cite_note-AHD-8">[8]</a> Ordet 'sprog' bruges somme tider til at henvise til <a href="/wiki/Kode" title="Kode">koder</a>, <a href="/wiki/Krypteringsalgoritme" title="Krypteringsalgoritme">chifferskrift</a> og andre former for <a href="/wiki/Kunstsprog" title="Kunstsprog">kunstigt konstruerede kommunikationssystemer</a> som formelt definerede computersprog, der bruges til <a href="/wiki/Programmeringssprog" title="Programmeringssprog">computerprogrammering</a>. I modsætning til konventionelle menneskesprog er et <a href="/wiki/Formalsprog" title="Formalsprog">formalsprog</a> i denne forstand et <a href="/wiki/System" title="System">system</a> af <a href="/w/index.php?title=Tegn_(semiotik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tegn (semiotik) (ikke skrevet endnu)">tegn</a> til indkodning og afkodning af <a href="/wiki/Information" title="Information">information</a>. I den traditionelle lingvistiske forståelse af sprog begrænses definitionen af "sprog" dog til egenskaber ved <a href="/wiki/Naturlige_sprog" class="mw-redirect" title="Naturlige sprog">naturlige menneskesprog</a>. "Sprog" har to primære betydninger i lingvistik: et abstrakt begreb og et specifikt lingvistisk system som "<a href="/wiki/Fransk_(sprog)" title="Fransk (sprog)">fransk</a>". Den schweiziske lingvist <a href="/wiki/Ferdinand_de_Saussure" title="Ferdinand de Saussure">Ferdinand de Saussure</a>, som definerede <a href="/wiki/Lingvistik" class="mw-redirect" title="Lingvistik">lingvistik</a> som en moderne disciplin, var den første til eksplicit at formulere distinktionen ved at bruge det franske ord langage om sprog som begreb, <a href="/w/index.php?title=Langue_og_parole&action=edit&redlink=1" class="new" title="Langue og parole (ikke skrevet endnu)">langue</a> om en specifik forekomst af et sprogsystem og parole om den konkrete brug af tale på et bestemt sprog.<a href="#cite_note-Lyons2-9">[9]</a> Om sprog som et generelt begreb, kan der anvendes definitioner, som lægger vægt på forskellige aspekter af fænomenet.<a href="#cite_note-LyonsIntro-10">[10]</a> Disse definitioner medfører også forskellig tilgang til og forståelse af sprog, og de ligger også til grund for forskellige og ofte inkompatible skoler inden for lingvistisk teori.<a href="#cite_note-TraskLanguage-11">[11]</a> Diskussioner om sprogets natur og oprindelse går helt tilbage til <a href="/wiki/Antikkens_Gr%C3%A6kenland" class="mw-redirect" title="Antikkens Grækenland">Antikkens Grækenland</a>, hvor filosoffer som <a href="/wiki/Gorgias" title="Gorgias">Gorgias</a> og <a href="/wiki/Platon" title="Platon">Platon</a> diskuterede forholdet mellem ord, begreber og virkelighed. Gorgias argumenterede for, at sprog hverken kunne repræsentere den objektive erfaring eller den menneskelige oplevelse, og at kommunikation og sandhed derfor var umulig. Platon fastholdt, at kommunikation er mulig fordi sprog repræsenterer ideer og begreber, som <a href="/w/index.php?title=Id%C3%A9teori&action=edit&redlink=1" class="new" title="Idéteori (ikke skrevet endnu)">eksisterer uafhængigt</a> af og før sproget.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBett2010-12">[12]</a> I <a href="/wiki/Oplysningstiden" title="Oplysningstiden">Oplysningstidens</a> debat om menneskehedens oprindelse blev det moderne at spekulere om sprogets oprindelse. Tænkere som <a href="/wiki/Jean-Jacques_Rousseau" title="Jean-Jacques Rousseau">Rousseau</a> og <a href="/wiki/Johann_Gottfried_Herder" class="mw-redirect" title="Johann Gottfried Herder">Herder</a> mente, at sproget havde sin oprindelse i følelsernes instinktive udtryk, og at det oprindeligt var tættere på musik og poesi end på det logiske udtryk af rationelle tanker. <a href="/wiki/Rationalisme" title="Rationalisme">Rationalistiske</a> filosoffer som <a href="/wiki/Immanuel_Kant" title="Immanuel Kant">Kant</a> og <a href="/wiki/Ren%C3%A9_Descartes" title="René Descartes">Descartes</a> mente det modsatte. Omkring begyndelsen af det 20. århundrede begyndte tænkere at spekulere på sprogets rolle i at danne vores oplevelse af verden – og hvorvidt sprog blot reflekterer verdens objektive struktur, eller om det skaber begreber, som det derefter pålægger vores oplevelse af den objektive verden. Det førte til spørgsmålet, om alle filosofiske problemer først og fremmest er lingvistiske. Genopblomstringen af det syn, at sprog spiller en betydelig rolle i skabelsen og cirkuleringen af begreber, og at filosofiske studier essentielt er sprogstudier, er associeret med det, der er blevet kaldt <a href="/wiki/Den_sproglige_vending" title="Den sproglige vending">den sproglige vending</a> og med filosoffer som <a href="/wiki/Ludwig_Wittgenstein" title="Ludwig Wittgenstein">Wittgenstein</a> i det 20. århundredes filosofi. Disse diskussioner om sprogets rolle i forhold til betydning og henvisning, kognition og bevidsthed er fortsat aktive i dag.<a href="#cite_note-FOOTNOTEDevittSterelny1999-13">[13]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Sprog_som_mental_evne,_organ_eller_instinkt">Sprog som mental evne, organ eller instinkt</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Sprog som mental evne, organ eller instinkt" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Sprog som mental evne, organ eller instinkt">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Noam_chomsky_cropped.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/db/Noam_chomsky_cropped.jpg/170px-Noam_chomsky_cropped.jpg" decoding="async" width="170" height="197" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/db/Noam_chomsky_cropped.jpg 1.5x" data-file-width="187" data-file-height="217" /></a><figcaption><a href="/wiki/Noam_Chomsky" title="Noam Chomsky">Noam Chomsky</a> er den primære fortaler for at betragte sprog som et universelt instinkt eller en mental evne.</figcaption></figure> En definition anser primært sprog som den <a href="/wiki/Sind" title="Sind">mentale evne</a>, der tillader mennesker at deltage i lingvistisk adfærd: at lære sprog og at producere og forstå ytringer. Den definition lægger vægt på universaliteten af sprog for alle mennesker, og på det biologiske grundlag for menneskets kapacitet til sprog som en unik udvikling af <a href="/wiki/Menneskehjernen" class="mw-redirect" title="Menneskehjernen">menneskehjernen</a>. Som argument for det synspunkt, at driften til at tilegne sig sprog er medfødt hos mennesker, er det faktum, at alle kognitivt normale børn, der opdrages i et miljø med sprog vil tilegne sig det selv uden formel instruktion. Sprog kan sågar udvikles spontant i miljøer, hvor mennesker lever eller vokser op uden et fælles sprog; for eksempel <a href="/wiki/Kreolsprog" title="Kreolsprog">kreolsprog</a> og spontant udviklede tegnsprog som <a href="/w/index.php?title=Nicaraguansk_tegnsprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nicaraguansk tegnsprog (ikke skrevet endnu)">nicaraguansk tegnsprog</a>. Dette synspunkt, som kan spores til Kant og Descartes, anser sprog som hovedsageligt <a href="/w/index.php?title=Innatisme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Innatisme (ikke skrevet endnu)">medfødt</a> - for eksempel som det ses i <a href="/wiki/Noam_Chomsky" title="Noam Chomsky">Chomskys</a> teori om <a href="/w/index.php?title=Universel_grammatik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Universel grammatik (ikke skrevet endnu)">universel grammatik</a> eller den amerikanske filosof <a href="/w/index.php?title=Jerry_Fodor&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jerry Fodor (ikke skrevet endnu)">Jerry Fodors</a> ekstreme <a href="/w/index.php?title=Innatiske&action=edit&redlink=1" class="new" title="Innatiske (ikke skrevet endnu)">innatiske</a> teori. Disse typer definitioner anvendes ofte i sprogstudier indenfor et <a href="/wiki/Kognitiv_videnskab" class="mw-redirect" title="Kognitiv videnskab">kognitive videnskabeligt</a> framework og indenfor <a href="/wiki/Neurolingvistik" title="Neurolingvistik">neurolingvistik</a>.<a href="#cite_note-14">[14]</a><a href="#cite_note-Language_Instinct-15">[15]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Sprog_som_formelt_symbolsk_system">Sprog som formelt symbolsk system</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Sprog som formelt symbolsk system" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Sprog som formelt symbolsk system">rediger kildetekst</a>]</div> En anden definition anser sprog som et <a href="/wiki/Formelt_system" title="Formelt system">formelt system</a> af tegn, der styres af grammatiske regler om kombination til at kommunikere betydning. Denne definition lægger vægt på at menneskesprog kan beskrives som lukkede <a href="/w/index.php?title=Strukturel_lingvistik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Strukturel lingvistik (ikke skrevet endnu)">strukturelle systemer</a>, der består af regler som relaterer bestemte tegn til bestemte betydninger.<a href="#cite_note-FOOTNOTETrask200793-16">[16]</a> Dette <a href="/wiki/Strukturalisme" title="Strukturalisme">strukturalistiske</a> syn på sprog blev introduceret af <a href="/wiki/Ferdinand_de_Saussure" title="Ferdinand de Saussure">Ferdinand de Saussure</a>,<a href="#cite_note-Saussure-17">[17]</a> og hans strukturalisme er fortsat grundlaget for mange tilgange til sprog.<a href="#cite_note-18">[18]</a> Nogle fortalere for Saussures syn på sprog har talt for en formel tilgang, som studerer sprogstruktur ved at identificere dens grundlæggende elementer, og derefter præsentere en formel redegørelse for de regler, som elementerne kombineres til ord og sætninger i henhold til. Den centrale fortaler for sådan en teori er <a href="/wiki/Noam_Chomsky" title="Noam Chomsky">Noam Chomsky</a>, der formulerede den <a href="/wiki/Generativ_lingvistik" class="mw-redirect" title="Generativ lingvistik">generative teori om grammatik</a>, og som har defineret sprog som konstruktionen af sætninger, der kan genereres ved hjælp af transformationel grammatik.<a href="#cite_note-FOOTNOTETrask2007130-19">[19]</a> Chomsky anser disse regler for værende et medfødt aspekt af menneskesindet, og for at udgøre ansatserne til, hvad et sprog er.<a href="#cite_note-20">[20]</a> Som kontrast anvendes sådanne transformationel grammatik også ofte i <a href="/w/index.php?title=Formel_logik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Formel logik (ikke skrevet endnu)">formel logik</a>, i <a href="/w/index.php?title=Formel_grammatik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Formel grammatik (ikke skrevet endnu)">formelle</a> <a href="/w/index.php?title=Teoretisk_lingvistik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Teoretisk lingvistik (ikke skrevet endnu)">grammatikteorier</a> og i anvendt <a href="/wiki/Datalingvistik" title="Datalingvistik">datalingvistik</a>.<a href="#cite_note-21">[21]</a><a href="#cite_note-NewmeyerForm-22">[22]</a> Indenfor sprogfilosofien blev synspunktet, at betydning ligger i de logiske relationer mellem propositioner og virkelighed, udviklet af filosoffer såsom <a href="/w/index.php?title=Alfred_Tarski&action=edit&redlink=1" class="new" title="Alfred Tarski (ikke skrevet endnu)">Alfred Tarski</a>, <a href="/wiki/Bertrand_Russell" title="Bertrand Russell">Bertrand Russell</a> og andre <a href="/w/index.php?title=Formel_logik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Formel logik (ikke skrevet endnu)">formelle logikere</a>. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Sprog_som_kommunikationsværktøj">Sprog som kommunikationsværktøj</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Sprog som kommunikationsværktøj" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Sprog som kommunikationsværktøj">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:ASL_family.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c6/ASL_family.jpg/220px-ASL_family.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c6/ASL_family.jpg/330px-ASL_family.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c6/ASL_family.jpg/440px-ASL_family.jpg 2x" data-file-width="2048" data-file-height="1536" /></a><figcaption>En samtale på <a href="/wiki/ASL" title="ASL">ASL</a></figcaption></figure> En anden definition betragter sprog som et kommunikationssystem, der gør mennesker i stand til at udveksle verbale eller symbolske ytringer. Denne definition lægger vægt på sprogets sociale funktioner og det faktum, at mennesker anvender det til at udtrykke sig selv og til at manipulere objekter i deres miljø. <a href="/w/index.php?title=Funktionel_grammatik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Funktionel grammatik (ikke skrevet endnu)">Funktionel grammatik</a> er et felt, der forklarer grammatiske strukturer ud fra deres kommunikative funktioner, og forstår sprogets grammatiske strukturer som resultatet af en tilpasningsproces hvorved grammatikken blev "skræddersyet" til at tjene brugernes kommunikative behov.<a href="#cite_note-Myths-23">[23]</a><a href="#cite_note-24">[24]</a> Dette syn på sprog er associeret med sprogstudier indenfor <a href="/wiki/Pragmatik" class="mw-redirect" title="Pragmatik">pragmatiske</a>, <a href="/w/index.php?title=Kognitiv_lingvistik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kognitiv lingvistik (ikke skrevet endnu)">kognitive</a> og interaktive <a href="/w/index.php?title=Frameworks&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frameworks (ikke skrevet endnu)">frameworks</a>, såvel som med <a href="/wiki/Sociolingvistik" title="Sociolingvistik">sociolingvistik</a> og <a href="/w/index.php?title=Lingvistisk_antropologi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lingvistisk antropologi (ikke skrevet endnu)">lingvistisk antropologi</a>. Funktionalistiske teorier studerer ofte grammatik som dynamiske fænomener, som strukturer der altid er under forandring, da de bliver anvendt af deres talere. Dette syn lægger vægt på studiet af <a href="/wiki/Lingvistisk_typologi" class="mw-redirect" title="Lingvistisk typologi">lingvistisk typologi</a> eller klassificering af sprog i henhold til strukturelle egenskaber, da det kan demonstreres, at <a href="/wiki/Grammatikalisering" title="Grammatikalisering">grammatikaliseringsprocesser</a> har en tendens til at følge baner, der delvist afhænger af typologi.<a href="#cite_note-NewmeyerForm-22">[22]</a> Indenfor sprogfilosofien associeres det syn, at pragmatik er centralt for sprog og betydning ofte med <a href="/wiki/Ludwig_Wittgenstein" title="Ludwig Wittgenstein">Wittgensteins</a> senere værker og med sprogfilosoffer som <a href="/wiki/J.L._Austin" title="J.L. Austin">J.L. Austin</a>, <a href="/wiki/Paul_Grice" class="mw-redirect" title="Paul Grice">Paul Grice</a>, <a href="/wiki/John_Searle" title="John Searle">John Searle</a> og <a href="/wiki/Willard_van_Orman_Quine" class="mw-redirect" title="Willard van Orman Quine">W.O. Quine</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTENerlich2010192-25">[25]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Særlige_aspekter_ved_menneskesprog">Særlige aspekter ved menneskesprog</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Særlige aspekter ved menneskesprog" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Særlige aspekter ved menneskesprog">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Dyresprog" title="Dyresprog">Dyresprog</a></div> En række egenskaber adskiller menneskesprog fra andre kendte kommunikationssystemer som <a href="/wiki/Dyresprog" title="Dyresprog">dyresprog</a>. Mange af disse egenskaber er beskrevet af <a href="/w/index.php?title=Charles_Hockett&action=edit&redlink=1" class="new" title="Charles Hockett (ikke skrevet endnu)">Charles Hockett</a> og kaldes <a href="/w/index.php?title=Hocketts_designegenskaber&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hocketts designegenskaber (ikke skrevet endnu)">designegenskaber</a>.<a href="#cite_note-26">[26]</a> Andre dyrs kommunikationssystemer som <a href="/w/index.php?title=Biers_kommunikation&action=edit&redlink=1" class="new" title="Biers kommunikation (ikke skrevet endnu)">biers</a> eller <a href="/w/index.php?title=Store_menneskeabers_sprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Store menneskeabers sprog (ikke skrevet endnu)">menneskeabers</a>, er lukkede systemer, der består af et begrænset, ofte meget begrænset, antal ideer, der kan udtrykkes.<a href="#cite_note-27">[27]</a> I modsætning hertil er menneskesprog grænseløst og <a href="/w/index.php?title=Produktivitet_(lingvistik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Produktivitet (lingvistik) (ikke skrevet endnu)">produktivt</a>. Det betyder, at det lader mennesker producere en bred vifte af ytringer ud fra et begrænset sæt af elementer og lader dem skabe nye ord og sætninger. Det er muligt, da menneskesprog er baseret på en dobbelt kode, hvorved et begrænset antal elementer, som i sig selv er meningsløse (lyde, bogstaver eller håndbevægelser) kan kombineres til at danne et uendeligt antal større betydningsenheder (ord og sætninger).<a href="#cite_note-Trask5-28">[28]</a> Et studie har dog vist, at den australsk fugl, det <a href="/w/index.php?title=Kastanjekronet_buen%C3%A6b&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kastanjekronet buenæb (ikke skrevet endnu)">kastanjekronet buenæb</a>, kan bruge de samme akustiske elementer i forskellige arrangementer til at skabe to funktionelt forskellige vokaliseringer.<a href="#cite_note-29">[29]</a> Herudover har den <a href="/w/index.php?title=Sorthvid_larmdrossel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sorthvid larmdrossel (ikke skrevet endnu)">sorthvide larmdrossel</a> demonstreret en evne til at generere to funktionelt forskellige vokaliseringer bestående af den samme lydtype, som kun kan adskilles ved antallet af gentagede elementer.<a href="#cite_note-30">[30]</a> Flere dyrearter har vist sig i stand til at udvikle kommunikationsformer gennem social indlæring: for eksempel lærte <a href="/wiki/Bonobo" title="Bonobo">bonoboaben</a> <a href="/w/index.php?title=Kanzi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kanzi (ikke skrevet endnu)">Kanzi</a> at udtrykke sig ved brug af et sæt symbolske <a href="/w/index.php?title=Leksigram&action=edit&redlink=1" class="new" title="Leksigram (ikke skrevet endnu)">leksigrammer</a>. På lignende vis lærer mange fugle og hvaler deres sange ved at imitere artsfæller. Mens nogle dyr kan tilegne sig et stort antal ord og symboler,<a href="#cite_note-32">[note 1]</a> har ingen dog været i stand til at lære lige så mange forskellige tegn som et 4-årig barn, eller noget nær menneskesprogs komplekse grammatik.<a href="#cite_note-Deacon_1997-33">[32]</a> Menneskesprog adskiller sig også fra dyrs kommunikationssystemer ved at anvender <a href="/w/index.php?title=Grammatiske_kategorier&action=edit&redlink=1" class="new" title="Grammatiske kategorier (ikke skrevet endnu)">grammatiske og semantiske kategorier</a> som <a href="/wiki/Navneord" title="Navneord">navneord</a> (substantiver) og <a href="/wiki/Udsagnsord" title="Udsagnsord">udsagnsord</a> (verber), <a href="/wiki/Pr%C3%A6sens" title="Præsens">nutid</a> (præsens) og datid (præteritum), som kan anvendes til at udtrykke meget komplekse betydninger.<a href="#cite_note-Deacon_1997-33">[32]</a> Menneskesprog er også unikke vad at have <a href="/wiki/Rekursion" title="Rekursion">rekursivitet</a>: for eksempel kan en navneordssætning indeholde en anden navneordssætning (som "[[chimpansen]s læber]"), eller en sætning kan indeholde en anden sætning (som "[Jeg ser [solen skinner]]").<a href="#cite_note-Hauser_2002-6">[6]</a> Menneskesprog er også det eneste kendte naturlige kommunikationssystem, hvis tilpasningsevne kan kaldes modalitetsuafhængigt. Det vil sige, at det kan bruges til kommunikation gennem flere kanaler eller medier. For eksempel anvender talt sprog den auditive modalitet, mens <a href="/wiki/Tegnsprog" title="Tegnsprog">tegnsprog</a> og skrift anvender den visuelle og <a href="/wiki/Braille" title="Braille">brailleskrift</a> anvender den taktile modalitget.<a href="#cite_note-34">[33]</a> Menneskesprog er også usædvanligt i sin evne til at henvise til abstrakte begreber og forestillede eller hypotetiske begivenheder såvel som begivenheder, der fandt sted i fortiden eller kan ske i fremtiden. Denne evne til at henvise til begivenheder, der ikke finder sted i samme tid eller rum som talebegivenheden kaldes <a href="/w/index.php?title=Displacement_(lingvistik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Displacement (lingvistik) (ikke skrevet endnu)">displacement</a>, og mens nogle typer dyrekommunikation kan anvende displacement (om hvordan <a href="/wiki/Bi" class="mw-redirect" title="Bi">bier</a> kan videregive oplysninger om nektar, der ikke umiddelbart kan ses), så betragtes den grad hvortil det anvendes i menneskesprog som unik.<a href="#cite_note-Trask5-28">[28]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Oprindelse">Oprindelse</h2>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Oprindelse" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Oprindelse">rediger kildetekst</a>]</div> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11754058/mw-parser-output/.tmulti"><div class="thumb tmulti tright"><div class="thumbinner" style="width:224px;max-width:224px"><div class="trow"><div class="tsingle" style="width:222px;max-width:222px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:Pieter_Bruegel_the_Elder_-_The_Tower_of_Babel_(Vienna)_-_Google_Art_Project_-_edited.jpg" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fc/Pieter_Bruegel_the_Elder_-_The_Tower_of_Babel_%28Vienna%29_-_Google_Art_Project_-_edited.jpg/220px-Pieter_Bruegel_the_Elder_-_The_Tower_of_Babel_%28Vienna%29_-_Google_Art_Project_-_edited.jpg" decoding="async" width="220" height="161" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fc/Pieter_Bruegel_the_Elder_-_The_Tower_of_Babel_%28Vienna%29_-_Google_Art_Project_-_edited.jpg/330px-Pieter_Bruegel_the_Elder_-_The_Tower_of_Babel_%28Vienna%29_-_Google_Art_Project_-_edited.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/fc/Pieter_Bruegel_the_Elder_-_The_Tower_of_Babel_%28Vienna%29_-_Google_Art_Project_-_edited.jpg/440px-Pieter_Bruegel_the_Elder_-_The_Tower_of_Babel_%28Vienna%29_-_Google_Art_Project_-_edited.jpg 2x" data-file-width="30000" data-file-height="21952" /></a></div><div class="thumbcaption"><a href="/w/index.php?title=Opf%C3%B8relsen_af_Babelst%C3%A5rnet_(Bruegel)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Opførelsen af Babelstårnet (Bruegel) (ikke skrevet endnu)">Opførelsen af Babelstårnet</a> af <a href="/wiki/Pieter_Bruegel_den_%C3%A6ldre" title="Pieter Bruegel den ældre">Pieter Bruegel den ældre</a>. 1563. Mennesker har spekuleret over sprogets oprindelse igennem hele verdenshistorien. Den <a href="/w/index.php?title=Kristen_mytologi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kristen mytologi (ikke skrevet endnu)">bibelske myte</a> om <a href="/wiki/Babelst%C3%A5rnet" title="Babelstårnet">Babelstårnet</a> er en udlægning; andre kulturer har andre historier om hvordan sproget opstod.<a href="#cite_note-Haugen-35">[34]</a></div></div></div></div></div> Der findes flere teorier om sprogets oprindelse, der hver især afhænger af deres grundlæggende antagelser om, hvad sprog er. Nogle teorier er baseret på ideen om, at sprog er så komplekst, at det er usandsynligt, at det blot kom fra ingenting og til sin nuværende form, og at det derfor må have udviklet sig fra tidligere præ-lingvistiske systemer blandt førmenneskelige forfædre. Disse teorier kan kaldes kontinuitetsbaserede teorier. Det modsatte synspunkt hævder, at sprog er så unikt et menneskeligt træk at det ikke kan sammenlignes med noget blandt ikke-mennesker, og at det derfor må være fremkommet pludseligt i overgangen fra præ-<a href="/wiki/Hominid" class="mw-redirect" title="Hominid">hominider</a> til det tidlige menneske. Disse teorier kan defineres som diskontinuitetsbaserede. På lignende måde anser teorier baseret på <a href="/wiki/Noam_Chomsky" title="Noam Chomsky">Chomskys</a> generative syn på sprog hovedsageligt sprog som en medfødt evne, der i store træk er genetisk indkodet, hvorimod funktionalistiske teorier anser det som et system der i store træk er kulturelt og indlært gennem social interaktion.<a href="#cite_note-Ulbaek_1998-36">[35]</a> Chomsky er en kendt fortaler for en diskontinuitetsbaseret teori om menneskesprogets oprindelse.<a href="#cite_note-Ulbaek_1998-36">[35]</a> Han har udtalt: "at tale om udviklingen af sprogkapaciteten er irrelevant."<a href="#cite_note-FOOTNOTEChomsky197286-37">[36]</a> Han foreslår at måske "fandt en tilfældig mutation sted [...] og den omorganiserede hjernen, implanterede et sprogorgan i en [på alle andre måder] primathjerne."<a href="#cite_note-FOOTNOTEChomsky20004-38">[37]</a> Selvom han advarer mod at tage denne historie for bogstaveligt, insisterer Chomsky på, at "den kan være tættere på virkeligheden end mange andre eventyr, der fortælles om evolutionære processer, heriblandt sprog."<a href="#cite_note-FOOTNOTEChomsky20004-38">[37]</a> Kontinuitetsbaserede teorier støttes af et flertal af forskere, men hvordan de forestiller sig denne udvikling varierer meget. De, som hovedsageligt ser sprog som medført som psykologen <a href="/wiki/Steven_Pinker" title="Steven Pinker">Steven Pinker</a>, mener, at <a href="/w/index.php?title=Dyrekognition&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dyrekognition (ikke skrevet endnu)">dyrekognition</a> må have gået forud for sproget,<a href="#cite_note-Language_Instinct-15">[15]</a> mens de, som ser sprog som et socialt indlært kommunikationsværktøj som psykologen <a href="/w/index.php?title=Michael_Tomasello&action=edit&redlink=1" class="new" title="Michael Tomasello (ikke skrevet endnu)">Michael Tomasello</a>, mener, det blev udviklet fra <a href="/w/index.php?title=Dyrekommunikation&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dyrekommunikation (ikke skrevet endnu)">dyrekommunikation</a> i primater: enten fra gestus- eller stemmebaseret kommunikation til at assistere ved samarbejde.<a href="#cite_note-Tomasello_2008-39">[38]</a> Andre kontinuitetsbaserede modeller mener, sprog udviklede sig fra <a href="/wiki/Musik" title="Musik">musik</a>, et syn der allerede var <a href="/wiki/Jean-Jacques_Rousseau" title="Jean-Jacques Rousseau">Rousseau</a>, <a href="/wiki/Johann_Gottfried_Herder" class="mw-redirect" title="Johann Gottfried Herder">Herder</a>, <a href="/wiki/Wilhelm_von_Humboldt" title="Wilhelm von Humboldt">Humboldt</a> og <a href="/wiki/Charles_Darwin" title="Charles Darwin">Charles Darwins</a>. En fremtrædende fortaler for dette synspunkt er arkæologen <a href="/w/index.php?title=Steven_Mithen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Steven Mithen (ikke skrevet endnu)">Steven Mithen</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEFitch2010466–507-40">[39]</a> <a href="/w/index.php?title=Stephen_R._Anderson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stephen R. Anderson (ikke skrevet endnu)">Stephen Anderson</a> har vurderet, at tilstedeværelsen af talte sprog går 60.000 til 100.000 år tilbage i tiden<a href="#cite_note-41">[40]</a> og at: <blockquote>Forskere i sprogs evolutionære oprindelse finder det generelt plausibelt at foreslå at sprog kun blev opfundet en enkelt gang, og at alle moderne talte sprog således på en måde er i familie med hinanden, selv hvis den relation ikke længere kan genvindes ... på grund af begrænsningerne i de tilgængelige rekonstruktionsmetoder.<a href="#cite_note-42">[41]</a></blockquote> Fordi sproget kom frem i menneskets tidlige <a href="/wiki/Forhistorien" class="mw-redirect" title="Forhistorien">forhistorie</a>, før der fandtes nedskrevne tekster, har dets tidlige udvikling ikke efterladt nogle historiske spor, og det menes, at der ikke kan observeres nogle sammenlignelige processer i dag. Teorier, der lægger vægt på kontinuitet, studerer ofte dyr for at se, om for eksempel primater udviser nogle træk, der kan ses som analoge til, hvad førmenneskelige sprog må have været. Ligeledes kan tidlige menneskefossiler undersøges for spor af fysiske tilpasninger til sprogbrug eller prælingvistiske former for symbolsk adfærd. Blandt de tegn i menneskefossiler, der kan tyde på lingvistiske evner er hjernens størrelse i forhold til kropsmassen, tilstedeværelsen af et <a href="/wiki/Strubehoved" title="Strubehoved">strubehoved</a> der kan producere avanceret lyd og udformningen af værktøjer og andre <a href="/w/index.php?title=Artefakter&action=edit&redlink=1" class="new" title="Artefakter (ikke skrevet endnu)">artefakter</a>.<a href="#cite_note-FOOTNOTEFitch2010250–92-43">[42]</a> Der var tidligere bred enighed om, at de førmenneskelige <a href="/w/index.php?title=Australopithecina&action=edit&redlink=1" class="new" title="Australopithecina (ikke skrevet endnu)">australopithecina</a> ikke havde kommunikationssystemer, der var meget anderledes, end dem man generelt ser hos <a href="/wiki/Store_menneskeaber" title="Store menneskeaber">store menneskeaber</a>. Et studie af Ardipithecus ramidus i 2017 udfordrer dog denne antagelse.<a href="#cite_note-44">[43]</a> Forskere er uenige om udviklingen siden fremkomsten af slægten <a href="/wiki/Homo" class="mw-disambig" title="Homo">Homo</a> for 2,5 millioner år siden. Nogle forskere formoder at der har været udvikling af primitive sproglignende systemer (protosprog) helt tilbage hos <a href="/wiki/Homo_habilis" title="Homo habilis">Homo habilis</a> (2,3 millioner år siden) mens andre først placerer udviklingen af primitiv symbolsk kommunikation med fremkomsten af <a href="/wiki/Homo_erectus" title="Homo erectus">Homo erectus</a> (for 1,8 millioner år siden) eller <a href="/wiki/Homo_heidelbergensis" title="Homo heidelbergensis">Homo heidelbergensis</a> (for 0,6 millioner år siden) og udviklingen af reelt sprog med det anatomisk moderne menneske <a href="/wiki/Homo_sapiens" class="mw-redirect" title="Homo sapiens">Homo sapiens</a> i den sene Stenalder for mindre end 100.000 år siden.<a href="#cite_note-FOOTNOTEFoley199770–74-45">[44]</a><a href="#cite_note-FOOTNOTEFitch2010292–93-46">[45]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Forskning">Forskning</h2>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Forskning" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Forskning">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Lingvistik" class="mw-redirect" title="Lingvistik">Lingvistik</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Sir_William_Jones.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f7/Sir_William_Jones.jpg/170px-Sir_William_Jones.jpg" decoding="async" width="170" height="204" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f7/Sir_William_Jones.jpg/255px-Sir_William_Jones.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/f/f7/Sir_William_Jones.jpg 2x" data-file-width="263" data-file-height="315" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=William_Jones_(filolog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="William Jones (filolog) (ikke skrevet endnu)">William Jones</a> opdagede familierelationen mellem <a href="/wiki/Latin" title="Latin">Latin</a> og <a href="/wiki/Sanskrit" title="Sanskrit">Sanskrit</a>, og lagde dermed fundamentet for <a href="/wiki/Historisk_lingvistik" title="Historisk lingvistik">historisk lingvistik</a> som disciplin.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Ferdinand_de_Saussure_by_Jullien.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/de/Ferdinand_de_Saussure_by_Jullien.png/170px-Ferdinand_de_Saussure_by_Jullien.png" decoding="async" width="170" height="256" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/de/Ferdinand_de_Saussure_by_Jullien.png/255px-Ferdinand_de_Saussure_by_Jullien.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/de/Ferdinand_de_Saussure_by_Jullien.png/340px-Ferdinand_de_Saussure_by_Jullien.png 2x" data-file-width="1405" data-file-height="2119" /></a><figcaption><a href="/wiki/Ferdinand_de_Saussure" title="Ferdinand de Saussure">Ferdinand de Saussure</a> udviklede en <a href="/w/index.php?title=Strukturalistisk_lingvistik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Strukturalistisk lingvistik (ikke skrevet endnu)">strukturalistisk</a> tilgang til sprogforskning.</figcaption></figure> Studiet af sprog, <a href="/wiki/Lingvistik" class="mw-redirect" title="Lingvistik">lingvistik</a>, er blevet udviklet til en videnskab siden de første grammatiske beskrivelser af bestemte sprog i <a href="/wiki/Indien" title="Indien">Indien</a> for mere end 2000 år siden efter udviklingen af <a href="/w/index.php?title=Bbahmi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bbahmi (ikke skrevet endnu)">Bbahmi</a>-skriftssytemet. Moderne lingvistik er en videnskab, der beskæftiger sig med alle aspekter af sprog og undersøger dem ud fra diverse teoretiske perspektiver.<a href="#cite_note-47">[46]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Underdiscipliner">Underdiscipliner</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Underdiscipliner" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Underdiscipliner">rediger kildetekst</a>]</div> Den akademiske forskning i sprog udføres indenfor mange discipliner og fra forskellige teoretiske vinkler, som alle danner basis for moderne tilgange til lingvistik. For eksempel undersøger <a href="/w/index.php?title=Deskriptiv_lingvistik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Deskriptiv lingvistik (ikke skrevet endnu)">deskriptiv lingvistik</a> enkelte sprogs grammatik, <a href="/w/index.php?title=Teoretisk_lingvistik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Teoretisk lingvistik (ikke skrevet endnu)">teoretisk lingvistik</a> udvikler teorier om, hvordan man bedst konceptualiserer og definerer sprogs natur ud fra data fra eksisterende menneskesprog. <a href="/wiki/Sociolingvistik" title="Sociolingvistik">Sociolingvistik</a> studerer, hvordan sprog anvendes til sociale formål og danner derigennem grundlag for studiet af sprogets sociale funktioner og grammatiske beskrivelse, <a href="/wiki/Neurolingvistik" title="Neurolingvistik">neurolingvistik</a> forsker i hvordan sprog bearbejdes i menenskehjernen og muliggør eksperimentel afprøvning af teorier, <a href="/wiki/Datalingvistik" title="Datalingvistik">datalingvistik</a> bygger på teoretisk og deskriptiv lingvistik og konstruerer beregningsmodeller af sprog, der ofte sigter mod at behandle naturlige sprog eller teste lingvistiske hypoteser. Endelig er der <a href="/wiki/Historisk_lingvistik" title="Historisk lingvistik">historisk lingvistik</a>, som anvender grammatiske og leksikale beskrivelser af sprog til at spore deres individuelle historie og rekonstruere sprogfamiliers stamtræ ved hjælp af <a href="/w/index.php?title=Komparativ_metode&action=edit&redlink=1" class="new" title="Komparativ metode (ikke skrevet endnu)">komparativ metode</a>.<a href="#cite_note-48">[47]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Tidlige_historie">Tidlige historie</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Tidlige historie" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Tidlige historie">rediger kildetekst</a>]</div> Det formelle studium af sprog menes ofte at være begyndt i <a href="/wiki/Indien" title="Indien">Indien</a> med <a href="/wiki/Panini_(sprogforsker)" title="Panini (sprogforsker)">Panini</a>, grammatikeren fra det 5. århundrede f.Kr. som formulerede 3.959 regler for <a href="/wiki/Sanskrit" title="Sanskrit">Sanskrit</a> <a href="/wiki/Morfologi_(lingvistik)" title="Morfologi (lingvistik)">morfologi</a>. <a href="/wiki/Sumer" title="Sumer">Sumeriske</a> skriftkloge studerede dog allerede forskellene mellem <a href="/wiki/Sumerisk_(sprog)" title="Sumerisk (sprog)">sumerisk</a> og <a href="/wiki/Akkadisk_(sprog)" title="Akkadisk (sprog)">akkadisk</a> grammatik omkring 1900 f.Kr. Senere grammatiske traditioner opstod i alle de oldgamle kulturer, der anvendte skriftsprog.<a href="#cite_note-49">[48]</a> I det 17. århundrede e.Kr. udviklede de franske <a href="/w/index.php?title=Port-Royal_grammatik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Port-Royal grammatik (ikke skrevet endnu)">Port-Royal grammatikere</a> ideen om, at alle sprogs grammatik var en refleksion af universelle grundlæggende tanker, og at grammatik derfor var universelt. I det 18. århundrede udløste den første brug af den <a href="/w/index.php?title=Komparative_metode&action=edit&redlink=1" class="new" title="Komparative metode (ikke skrevet endnu)">komparative metode</a> af den britiske <a href="/wiki/Filolog" class="mw-redirect" title="Filolog">filolog</a> og oldindienekspert <a href="/w/index.php?title=William_Jones_(filolog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="William Jones (filolog) (ikke skrevet endnu)">William Jones</a> fremkomsten af <a href="/wiki/Komparativ_lingvistik" class="mw-redirect" title="Komparativ lingvistik">komparativ lingvistik</a>.<a href="#cite_note-50">[49]</a> Det videnskabelige sprogstudium blev af <a href="/wiki/Wilhelm_von_Humboldt" title="Wilhelm von Humboldt">Wilhelm von Humboldt</a> bredt ud fra indoeuropæisk til sprog mere generelt. Tidligt i det 20. århundrede introducerede <a href="/wiki/Ferdinand_de_Saussure" title="Ferdinand de Saussure">Ferdinand de Saussure</a> ideen om sprog som et statisk system af forbundne enheder defineret gennem hinandens modsætninger.<a href="#cite_note-Saussure-17">[17]</a> Ved at introducere et skel mellem <a href="/wiki/Synkron_og_diakron" title="Synkron og diakron">synkron og diakron</a> sproganalyse lagde han fundamentet for den moderne lingvistik. Saussure introducerede også flere grundlæggende dimensioner af lingvistisk analyse, som stadig er fundamentale indenfor mange moderne lingvistiske teorier som skelnen mellem <a href="/w/index.php?title=Syntagmatisk_analyse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Syntagmatisk analyse (ikke skrevet endnu)">syntagme</a> og <a href="/w/index.php?title=Paradigmatisk_analyse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Paradigmatisk analyse (ikke skrevet endnu)">paradigme</a>, og skelnen mellem <a href="/w/index.php?title=Langue_og_parole&action=edit&redlink=1" class="new" title="Langue og parole (ikke skrevet endnu)">langue og parole</a>, der skelner mellem sprog som et abstrakt system (langue) og sprog som en konkret manifestation af dette system (parole).<a href="#cite_note-51">[50]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Moderne_lingvistik">Moderne lingvistik</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Moderne lingvistik" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Moderne lingvistik">rediger kildetekst</a>]</div> I 1960'erne formulerede <a href="/wiki/Noam_Chomsky" title="Noam Chomsky">Noam Chomsky</a> den <a href="/wiki/Generativ_lingvistik" class="mw-redirect" title="Generativ lingvistik">generative sprogteori</a>. Ifølge denne teori er den mest grundlæggende form for sprog et sæt syntaktiske regler, der er universelle, og som ligger til grund for alle menneskesprogs grammatik. Dette regelsæt kaldes <a href="/w/index.php?title=Universel_grammatik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Universel grammatik (ikke skrevet endnu)">universel grammatik</a> og ifølge Chomsky er det lingvistikkens primære opgave at beskrive det. Hans syn er således, at individuelle sprogs grammatik kun er lingvistisk relevante, såfremt de kan bidrage til at deducere de universelle underliggende regler, hvorfra observerbar lingvistisk variabilitet genereres.<a href="#cite_note-52">[51]</a> I modsætning til den generative skoles formelle teorier står <a href="/w/index.php?title=Funktionelle_grammatikteorier&action=edit&redlink=1" class="new" title="Funktionelle grammatikteorier (ikke skrevet endnu)">funktionelle sprogteorier</a>, der mener, at siden sprog grundlæggende er et værktøj, så kan deres struktur bedst analyseres og forstås ved henvisning til deres funktioner. <a href="/w/index.php?title=Formel_grammatik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Formel grammatik (ikke skrevet endnu)">Formelle teorier om grammatik</a> søger at definere sprogets forskellige elementer og beskrive den måde, hvorpå de relateres til hinanden som systemer bestående af formelle regler eller operationer, mens funktionelle teorier søger at definere de funktioner, som sprog varetager, og derefter relaterer dem til de lingvistiske elementer, der udfører dem.<a href="#cite_note-NewmeyerForm-22">[22]</a><a href="#cite_note-54">[note 2]</a> <a href="/w/index.php?title=Kognitiv_lingvistik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kognitiv lingvistik (ikke skrevet endnu)">Kognitiv lingvistiks</a> framework forstår sprog i begreber, som ligger under sprogets former, og beskæftiger sig primært med hvordan sindet skaber mening gennem sprog.<a href="#cite_note-55">[53]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Fysiologisk_og_neural_arkitektur">Fysiologisk og neural arkitektur</h2>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Fysiologisk og neural arkitektur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Fysiologisk og neural arkitektur">rediger kildetekst</a>]</div> Tale er standardmodaliteten for sprog i alle kulturer. Produktionen af talt sprog afhænger af sofistikerede kapaciteter til at kontrollere læber, tunge og andre dele af stemmeapparatet, evnen til akustisk at afkode <a href="/wiki/Sproglyd" title="Sproglyd">sproglyde</a> samt det nødvendige neurologiske apparat til at tilegne sig og producere sprog.<a href="#cite_note-56">[54]</a> Studiet af de <a href="/wiki/Genetik" title="Genetik">genetiske</a> grundlag for menneskesprog er stadig på et tidligt plan: Det eneste gen, der definitivt har kunnet sættes i forbindelse med produktionen af sprog, er <a href="/w/index.php?title=FOXP2&action=edit&redlink=1" class="new" title="FOXP2 (ikke skrevet endnu)">FOXP2</a>, som kan forårsage en <a href="/w/index.php?title=Verbal_dyspraksi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Verbal dyspraksi (ikke skrevet endnu)">medfødt talefejl</a> hvis det påvirkes af <a href="/wiki/Mutation" title="Mutation">mutationer</a>.<a href="#cite_note-57">[55]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Hjernen">Hjernen</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Hjernen" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Hjernen">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Neurolingvistik" title="Neurolingvistik">Neurolingvistik</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Brain_Surface_Gyri.SVG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/23/Brain_Surface_Gyri.SVG/220px-Brain_Surface_Gyri.SVG.png" decoding="async" width="220" height="157" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/23/Brain_Surface_Gyri.SVG/330px-Brain_Surface_Gyri.SVG.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/23/Brain_Surface_Gyri.SVG/440px-Brain_Surface_Gyri.SVG.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="731" /></a><figcaption>Sprogområder i hjernen. <a href="/w/index.php?title=Gyrus_angularis&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gyrus angularis (ikke skrevet endnu)">Gyrus angularis</a> er vist i orange, <a href="/w/index.php?title=Gyrus_supramarginalis&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gyrus supramarginalis (ikke skrevet endnu)">Gyrus supramarginalis</a> i gult, <a href="/wiki/Brocas_omr%C3%A5de" title="Brocas område">Brocas område</a> i blåt, <a href="/wiki/Wernickes_omr%C3%A5de" title="Wernickes område">Wernickes område</a> i grønt og det <a href="/w/index.php?title=Auditive_cortex&action=edit&redlink=1" class="new" title="Auditive cortex (ikke skrevet endnu)">auditive cortex</a> i pink.</figcaption></figure> Hjernen er det koordinerende center for al lingvistisk aktivitet; den kontrollerer både produktionen af lingvistisk kognition og betydning samt mekanikkerne for taleproduktion. Til trods for dette vides der fortsat meget lidt om sprogets neurologiske grundlag, omend moderne moderne billeddannelsesteknikker har medført flere store opdagelser indenfor <a href="/wiki/Neurolingvistik" title="Neurolingvistik">neurolingvistikken</a>.<a href="#cite_note-Lesser205-58">[56]</a> Tidlige studier indenfor neurolingvistik involverede studier af sproget hos mennesker med hjernelæsioner for at se, hvordan læsioner i specifikke områder påvirker sprog og tale. På denne måde opdagede neurovidenskabsmænd i det 19. århundrede, at to områder af hjernen er centrale for den kognitive behandling af sprog. Det første område, <a href="/wiki/Wernickes_omr%C3%A5de" title="Wernickes område">Wernickes område</a>, er i den bageste del af <a href="/w/index.php?title=Gyrus_temporalis_superior&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gyrus temporalis superior (ikke skrevet endnu)">gyrus temporalis superior</a>. Personer med en læsion i denne del af hjernen udvikler <a href="/w/index.php?title=Impressiv_afasi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Impressiv afasi (ikke skrevet endnu)">impressiv afasi</a>, en tilstand hvor der er en væsentlig svækkelse af sprogforståelse, mens tale beholder en naturligt-lydende rytme og en relativt normal <a href="/wiki/Syntaks" title="Syntaks">sætningsstruktur</a>. Det andet område er <a href="/wiki/Brocas_omr%C3%A5de" title="Brocas område">Brocas område</a> i den bageste del af <a href="/w/index.php?title=Gyrus_frontalis_inferior&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gyrus frontalis inferior (ikke skrevet endnu)">gyrus frontalis inferior</a>. Personer med en læsion i dette område udvikler <a href="/w/index.php?title=Ekspressiv_afasi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ekspressiv afasi (ikke skrevet endnu)">ekspressiv afasi</a>, en tilstand hvor de ved hvad det er de vil sige, men blot ikke kan få det udtrykt.<a href="#cite_note-59">[57]</a> De er typisk i stand til at forstå, hvad der bliver sagt til dem, men er ude af stand til at tale flydende. Der kan også være andre symptomer ved ekspressiv afasi, heriblandt problemer med <a href="/w/index.php?title=Talegentagelse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Talegentagelse (ikke skrevet endnu)">talegentagelse</a>. Tilstanden påvirker både talt og skrevet sprog. De med denne type afasi udviser også ugrammatisk tale og manglende evne til at anvende syntaktisk information til at afgøre sætningers betydning. Både ekspressiv og impressiv afasi påvirker også brugen af <a href="/wiki/Tegnsprog" title="Tegnsprog">tegnsprog</a> på måder, der er sammenlignelig med, hvordan de påvirker tale, så at ekspressiv afasi får personen til at anvende tegn langsomt og med forkert grammatik, mens impressiv afasi får personen til at anvende tegn flydende, men uden at give mening for andre, og uden selv at kunne forstå andres tegn. Dette viser at svækkelsen specifikt vedrører evnen til at anvende sprog, og ikke fysiologien til produktion af tale.<a href="#cite_note-60">[58]</a><a href="#cite_note-61">[59]</a> Med teknologiske fremskridt i slutningen af det 20. århundrede er neurolingvister også blevet i stand til at anvende ikke-invasive teknikker såsom <a href="/wiki/Funktionel_magnetisk_ressonanstomografi" title="Funktionel magnetisk ressonanstomografi">funktionel magnetisk ressonanstomografi</a> (fMRI) og <a href="/wiki/Elektrofysiologi" title="Elektrofysiologi">elektrofysiologi</a> til at studere behandlingen af sprog hos individer uden svækkelser.<a href="#cite_note-Lesser205-58">[56]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Tales_anatomi">Tales anatomi</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Tales anatomi" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Tales anatomi">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Fonetik" title="Fonetik">Fonetik</a></div> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11754058/mw-parser-output/.tmulti"><div class="thumb tmulti tright"><div class="thumbinner" style="width:204px;max-width:204px"><div class="trow"><div class="tsingle" style="width:202px;max-width:202px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:Illu01_head_neck_da.svg" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1c/Illu01_head_neck_da.svg/200px-Illu01_head_neck_da.svg.png" decoding="async" width="200" height="203" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1c/Illu01_head_neck_da.svg/300px-Illu01_head_neck_da.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1c/Illu01_head_neck_da.svg/400px-Illu01_head_neck_da.svg.png 2x" data-file-width="424" data-file-height="430" /></a></div><div class="thumbcaption">Den menneskelige vokaltragt</div></div></div><div class="trow"><div class="tsingle" style="width:202px;max-width:202px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:Spectrogram_-iua-.png" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/77/Spectrogram_-iua-.png/200px-Spectrogram_-iua-.png" decoding="async" width="200" height="149" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/77/Spectrogram_-iua-.png/300px-Spectrogram_-iua-.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/77/Spectrogram_-iua-.png/400px-Spectrogram_-iua-.png 2x" data-file-width="946" data-file-height="705" /></a></div><div class="thumbcaption"><a href="/w/index.php?title=Spektrogram&action=edit&redlink=1" class="new" title="Spektrogram (ikke skrevet endnu)">Spektrogram</a> af de amerikansk-engelske vokaler <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[i, u, ɑ], der viser dannelsen af formanterne f1 og f2</div></div></div><div class="trow"><div class="tsingle" style="width:202px;max-width:202px"><div class="thumbimage"><video id="mwe_player_0" poster="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e1/Real-time_MRI_-_Speaking_%28Chinese%29.ogv/200px--Real-time_MRI_-_Speaking_%28Chinese%29.ogv.jpg" controls="" preload="none" data-mw-tmh="" class="mw-file-element" width="200" height="200" data-durationhint="15" data-mwtitle="Real-time_MRI_-_Speaking_(Chinese).ogv" data-mwprovider="wikimediacommons"><source src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/transcoded/e/e1/Real-time_MRI_-_Speaking_%28Chinese%29.ogv/Real-time_MRI_-_Speaking_%28Chinese%29.ogv.360p.webm" type="video/webm; codecs="vp8, vorbis"" data-transcodekey="360p.webm" data-width="256" data-height="256" /><source src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/e/e1/Real-time_MRI_-_Speaking_%28Chinese%29.ogv" type="video/ogg; codecs="theora, vorbis"" data-width="256" data-height="256" /><source src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/transcoded/e/e1/Real-time_MRI_-_Speaking_%28Chinese%29.ogv/Real-time_MRI_-_Speaking_%28Chinese%29.ogv.240p.vp9.webm" type="video/webm; codecs="vp9, opus"" data-transcodekey="240p.vp9.webm" data-width="240" data-height="240" /></video></div><div class="thumbcaption">MRI-scanning af en person, der er i gang med at tale mandarinkinesisk</div></div></div></div></div> Talt sprog afhænger af menneskets fysiske evne til at producere <a href="/wiki/Lyd" title="Lyd">lyd</a>, hvilket er en langsgående bælge, der sendes gennem luften ved en frekvens, der er i stand til at vibrere <a href="/wiki/Trommehinde" title="Trommehinde">trommehinden</a>. Denne evne afhænger af de menneskelige taleorganers fysiologi. Disse organer består af lungerne, <a href="/wiki/Strubehoved" title="Strubehoved">strubehovedet</a> (stemmekassen), og den øvre vokaltragt – halsen, munden og næsen. Ved at kontrollere de forskellige dele af taleapparatet kan luftstrømme manipuleres til at producere forskellige sproglyde.<a href="#cite_note-62">[60]</a> Lyden af tale kan analyseres som en kombination af <a href="/w/index.php?title=Segment_(lingvistik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Segment (lingvistik) (ikke skrevet endnu)">segmentære og suprasegmentære</a> elementer. De segmentære elementer er de, der følger hinanden i sekvenser, som normalt repræsenteres af forskellige bogstaver i alfabetiske skriftsystemer. I fritflydende tale er der ikke nogen klar grænse mellem et segment og det næste, og normalt heller ikke nogen hørbar pause mellem dem. Der skelnes derfor mellem segmenter ud fra deres særlige lyde, der er et resultat af deres forskellige artikulationer, og kan være enten <a href="/wiki/Vokal_(sprog)" title="Vokal (sprog)">vokaler</a> (selvlyde) eller <a href="/wiki/Konsonant" title="Konsonant">konsonanter</a> (medlyde). Suprasegmentære fænomener er elementer såsom <a href="/wiki/Tryk_(lingvistik)" class="mw-redirect" title="Tryk (lingvistik)">tryk</a>, <a href="/w/index.php?title=Fonation&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fonation (ikke skrevet endnu)">fonationstype</a>, stemmens <a href="/wiki/Klangfarve" title="Klangfarve">klangfarve</a> og <a href="/w/index.php?title=Prosodi_(lingvistik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Prosodi (lingvistik) (ikke skrevet endnu)">prosodi</a> eller <a href="/w/index.php?title=Intonation_(lingvistik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Intonation (lingvistik) (ikke skrevet endnu)">intonation</a>, som alle kan have effekt på trværs af flere segmenter.<a href="#cite_note-MacMahon5-63">[61]</a> Konsonant- og vokalsegmenter kombineres til at danne <a href="/wiki/Stavelse" title="Stavelse">stavelser</a>, som så kombineres til at danne ytringer; disse kan typisk adskilles fonetisk som mellemrummet mellem to inhaleringer. <a href="/wiki/Akustik" title="Akustik">Akustisk</a> er disse forskellige segmenter karakteriseret ved forskellige <a href="/w/index.php?title=Formant&action=edit&redlink=1" class="new" title="Formant (ikke skrevet endnu)">formantstrukturer</a>,<a href="#cite_note-65">[note 3]</a> der er synlige på et <a href="/w/index.php?title=Spektrogram&action=edit&redlink=1" class="new" title="Spektrogram (ikke skrevet endnu)">spektrogram</a> af den optagede lydbølge. Vokaler er de lyde, der ikke har nogen hørbar friktion forårsaget af indsnævringen eller obstruktionen af nogle dele af den øvre vokaltragt. De varierer i kvalitet i henhold til graden af læbeåbning og tungeplacering i mundhulen.<a href="#cite_note-MacMahon5-63">[61]</a> Vokaler kaldes <a href="/w/index.php?title=Lukket_vokal&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lukket vokal (ikke skrevet endnu)">lukket</a> når læberne er relativt lukkede, såsom i udtalelsen af vokalen <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[i], eller <a href="/w/index.php?title=%C3%85ben_vokal&action=edit&redlink=1" class="new" title="Åben vokal (ikke skrevet endnu)">åben</a> når læberne er relativt åbne, såsom med vokalen <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[a]. Kvaliteten ændres hvis tungen er placeret i den bagerste del af munden, og herigennem opstår vokaler såsom <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[u]. Kvaliteten ændres også afhængigt af hvorvidt læberne er <a href="/w/index.php?title=Rundethed_(fonetik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rundethed (fonetik) (ikke skrevet endnu)">rundede</a> eller ej, hvorved man kan skelne imellem <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[i] (urundet <a href="/w/index.php?title=Fortungevokal&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fortungevokal (ikke skrevet endnu)">fortungevokal</a>) og <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[y] (rundet fortungevokal).<a href="#cite_note-66">[63]</a> Konsonanter er de lyder, der indebærer en hørbar friktion eller lukning af den øvre vokaltragt. Konsonantlyde varierer afhængig af artikulation, dvs. stedet i vokaltragten hvor luftstrømmen obstrueres, oftest ved læberne, tænderne, <a href="/w/index.php?title=Alveolarkammen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Alveolarkammen (ikke skrevet endnu)">alveolarkammen</a>, <a href="/wiki/Gane" title="Gane">ganen</a>, den <a href="/wiki/Bl%C3%B8de_gane" title="Bløde gane">bløde gane</a>, <a href="/w/index.php?title=Dr%C3%B8bel&action=edit&redlink=1" class="new" title="Drøbel (ikke skrevet endnu)">drøblen</a> eller <a href="/w/index.php?title=Stemmeridse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stemmeridse (ikke skrevet endnu)">stemmeridsen</a>. Hvert artikuleringspunkt producerer sit eget sæt af konsonantlyde, der yderligere kan skelnes fra hinanden på deres <a href="/w/index.php?title=Artikulationsm%C3%A5de&action=edit&redlink=1" class="new" title="Artikulationsmåde (ikke skrevet endnu)">artikulationsmåde</a> - hvorvidt friktionen sker ved fuldstændig lukning, hvorved konsonanten kaldes okklusiv eller en <a href="/wiki/Klusil_konsonant" title="Klusil konsonant">klusil konsonant</a>, eller om friktionen sker ved forskellige grader af åbning til skabelse af <a href="/wiki/Frikativ_konsonant" title="Frikativ konsonant">frikative konsonanter</a> og <a href="/wiki/Approksimant" title="Approksimant">approksimanter</a>. Konsonanter kan også enten være <a href="/w/index.php?title=Stemthed_(fonetik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stemthed (fonetik) (ikke skrevet endnu)">stemte eller ustemte</a>, afhængig af hvorvidt stemmebåndet bliver vibreret af luftstrømmen under produktionen af lyden. Stemthed adskiller således eksempelvis den ustemte <a href="/wiki/Sibilant" title="Sibilant">sibilant</a> <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[s] fra den stemte sibilant <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[z].<a href="#cite_note-67">[64]</a> Nogle sproglyde, både vokaler og konsonanter, involverer frigivelsen af luftstrøm gennem næsehulen, og disse kaldes <a href="/wiki/Nasal_konsonant" title="Nasal konsonant">nasale</a> eller <a href="/wiki/Nasalitet" title="Nasalitet">nasaliserede</a> lyde. Andre lyde defineres af den måde tungen bevæger sig i munden, heriblandt l-lydene (kaldet <a href="/wiki/Lateral_konsonant" class="mw-redirect" title="Lateral konsonant">laterale konsonanter</a>) og r-lydene (kaldet <a href="/w/index.php?title=Rhotisk_konsonant&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rhotisk konsonant (ikke skrevet endnu)">rhotiske konsonanter</a>).<a href="#cite_note-IPA-64">[62]</a> Ved at anvende disse taleorganer kan mennesker producere hundredvis af særlige lyde: nogle figurerer meget ofte i verdens sprog, mens andre er mere udbredte indenfor bestemte sprogfamilier, sprogområder eller kan sågar være unikke for et bestemt sprog.<a href="#cite_note-LadefogedMaddieson-68">[65]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Struktur">Struktur</h2>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Struktur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Struktur">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Ancient_Tamil_Script.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/69/Ancient_Tamil_Script.jpg/220px-Ancient_Tamil_Script.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/69/Ancient_Tamil_Script.jpg/330px-Ancient_Tamil_Script.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/69/Ancient_Tamil_Script.jpg/440px-Ancient_Tamil_Script.jpg 2x" data-file-width="1024" data-file-height="768" /></a><figcaption>Gammel inskription på <a href="/wiki/Tamil_(sprog)" title="Tamil (sprog)">tamil</a> fra <a href="/wiki/Thanjavur" title="Thanjavur">Thanjavur</a></figcaption></figure> Når det beskrives som et system af <a href="/w/index.php?title=Symbolsk_kommunikation&action=edit&redlink=1" class="new" title="Symbolsk kommunikation (ikke skrevet endnu)">symbolsk kommunikation</a> anses sprog normalt som bestående af tre dele: <a href="/w/index.php?title=Tegn_(semiotik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tegn (semiotik) (ikke skrevet endnu)">tegn</a>, <a href="/w/index.php?title=Betydning_(semiotik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Betydning (semiotik) (ikke skrevet endnu)">betydning</a> og en <a href="/w/index.php?title=Kode_(semiotik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kode (semiotik) (ikke skrevet endnu)">kode</a> til at forbinde tegn med deres betydning. Studiet af <a href="/w/index.php?title=Semiose&action=edit&redlink=1" class="new" title="Semiose (ikke skrevet endnu)">semiose</a>, hvordan tegn og betydning kombineres, bruges og fortolkes, kaldes <a href="/wiki/Semiotik" title="Semiotik">semiotik</a>. Tegn kan bestå af lyde, fagter, bogstaver eller symboler afhængigt af hvorvidt sproget er talt, tegnet eller skrevet, og de kan kombineres til komplekse tegn såsom ord og sætninger. Når det bruges i kommunikation bliver et tegn indkodet og transmitteret af en afsender gennem en kanal til en modtager, som afkoder det.<a href="#cite_note-Lyons17-69">[66]</a> Nogle af de egenskaber, der definerer menneskesprog i modsætning til andre kommunikationssystemer, er: det lingvistiske tegns vilkårlighed, dvs. at der ikke er nogen forudsigelig forbindelse mellem et lingvistisk tegn og dets betydning; det lingvistiske systems dualitet, dvs. at lingvistiske strukturer bygges ved at kombinere elementer til større strukturer, der kan ses som lagdelte, for eksempel hvordan lyde bygger ord og ord bygger sætninger; det faktum at de elementer, som lingvistiske tegn konstrueres fra, er separate enheder, f.eks. lyde og ord, der kan skelnes fra hinanden og omarrangeres i forskellige mønstre; og det lingvistiske systems produktivitet, dvs. at det begrænsede antal af lingvistiske elementer kan kombineres til et teoretisk uendeligt antal kombinationer.<a href="#cite_note-Lyons17-69">[66]</a> De regler hvorved tegn kan kombineres til at danne ord og sætninger kaldes <a href="/wiki/Syntaks" title="Syntaks">syntaks</a> eller grammatik. Betydningen, der er forbundet med individuelle tegn, morfemer, ord, sætninger og tekster kaldes <a href="/wiki/Semantik" title="Semantik">semantik</a>.<a href="#cite_note-70">[67]</a> Opdelingen af sprog i separate men forbundne systemer af tegn og betydning har rødder helt tilbage i de Saussures første lingvistiske studier, og bruges i dag indenfor næsten alle grene af lingvistikken.<a href="#cite_note-71">[68]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Semantik">Semantik</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Semantik" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Semantik">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Semantik" title="Semantik">Semantik</a>, <a href="/wiki/Semiotik" title="Semiotik">Semiotik</a> og <a href="/wiki/Betydning_(lingvistik)" title="Betydning (lingvistik)">Betydning (lingvistik)</a></div> Sprog udtrykker mening ved at relatere en tegnform til en betydning eller dens indhold. Tegnformer skal være noget, der kan erkendes, for eksempel i lyde, billeder eller fagter, og derefter relateres til en specifik betydning gennem social konvention. Lingvistiske tegn kan betragtes som vilkårlige fordi den grundlæggende relation af betydning for de fleste lingvistiske tegn er baseret på konventioner, der etableres socialt og historisk snarere end gennem en naturlig relation mellem en specifik tegnform og dens betydning.[<a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser">kilde mangler</a>] På grund af tegnenes vilkårlighed behøver sprog således et <a href="/wiki/Ordforr%C3%A5d" title="Ordforråd">mængde af tegn</a> relateret til specifikke betydninger. Det danske tegn "hund" betegner således et medlem af arten <a href="/wiki/Canis_familiaris" class="mw-redirect" title="Canis familiaris">Canis familiaris</a>. Den vifte af vilkårlige tegn, der er forbundne til specifikke betydninger i et sprog kaldes sprogets <a href="/wiki/Leksikon_(lingvistik)" title="Leksikon (lingvistik)">leksikon</a> og et enkelt tegn forbundet til en betydning kaldes et <a href="/wiki/Leksem" class="mw-redirect" title="Leksem">leksem</a>. Ikke alle betydninger i et sprog er repræsenterede af enkelte ord - semantiske begreber er ofte indlejrede i sprogets morfologi eller syntaks i form af <a href="/wiki/Grammatisk_kategori" title="Grammatisk kategori">grammatiske kategorier</a>.<a href="#cite_note-Levinson_1983-72">[69]</a> Alle sprog indeholder den semantiske struktur <a href="/wiki/Pr%C3%A6dikat_(grammatik)" class="mw-redirect" title="Prædikat (grammatik)">prædikation</a>: en struktur, der prædikerer en egenskab, tilstand eller handling. Historisk er semantik blevet forstået som værende studiet af hvordan talere og fortolkere tilskriver udsagn en <a href="/wiki/Sandhedsv%C3%A6rdi" title="Sandhedsværdi">sandhedsværdi</a>, således at betydning forstås som værende processen hvorved et prædikat kan siges at være sandt eller falsk om en entitet, for eksempel "[x [er y]]" eller "[x [gør y]]". I nyere tid er denne semantiske model blevet suppleret af mere dynamiske betydningsmodeller, som inkorporerer delt viden om den kontekst hvori et tegn fortolkes ind i produktionen af betydning. Sådanne modeller udforskes i feltet <a href="/wiki/Pragmatik" class="mw-redirect" title="Pragmatik">pragmatik</a>.<a href="#cite_note-Levinson_1983-72">[69]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Lyde_og_symboler">Lyde og symboler</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Lyde og symboler" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Lyde og symboler">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Fonologi" title="Fonologi">Fonologi</a> og <a href="/wiki/Skrift" title="Skrift">Skrift</a></div> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11754058/mw-parser-output/.tmulti"><div class="thumb tmulti tright"><div class="thumbinner" style="width:154px;max-width:154px"><div class="trow"><div class="tsingle" style="width:152px;max-width:152px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:ManSpec.png" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/ff/ManSpec.png/150px-ManSpec.png" decoding="async" width="150" height="100" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/ff/ManSpec.png/225px-ManSpec.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/ff/ManSpec.png/300px-ManSpec.png 2x" data-file-width="902" data-file-height="603" /></a></div><div class="thumbcaption">Et <a href="/w/index.php?title=Spektrogram&action=edit&redlink=1" class="new" title="Spektrogram (ikke skrevet endnu)">spektrogram</a>, der viser lyden af det talte engelske ord "man" (<a href="/wiki/Mand" title="Mand">mand</a>), som skrives <a href="/wiki/Fonetisk" class="mw-redirect" title="Fonetisk">fonetisk</a> som <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[mæn]. Bemærk at i flydende tale er der ikke nogen klar adskillelse mellem segmenter, kun en glidende overgang idet taleapparatet bevæger sig.</div></div></div><div class="trow"><div class="tsingle" style="width:152px;max-width:152px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:Hangul_wi.svg" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b8/Hangul_wi.svg/150px-Hangul_wi.svg.png" decoding="async" width="150" height="150" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b8/Hangul_wi.svg/225px-Hangul_wi.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b8/Hangul_wi.svg/300px-Hangul_wi.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1024" /></a></div><div class="thumbcaption">Stavelsen "wi" i <a href="/wiki/Hangul" title="Hangul">Hangul</a>-skriftsproget</div></div></div><div class="trow"><div class="tsingle" style="width:152px;max-width:152px"><div class="thumbimage"><a href="/wiki/Fil:KSL_wi.jpg" class="mw-file-description"><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/68/KSL_wi.jpg/150px-KSL_wi.jpg" decoding="async" width="150" height="200" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/68/KSL_wi.jpg/225px-KSL_wi.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/68/KSL_wi.jpg 2x" data-file-width="240" data-file-height="320" /></a></div><div class="thumbcaption">Tegnet for "wi" på <a href="/wiki/Korea" title="Korea">koreansk</a> <a href="/wiki/Tegnsprog" title="Tegnsprog">tegnsprog</a></div></div></div></div></div> Sprogstruktur kan, alt afhængig af modalitet, baseres på systemer af lyde (tale), fagter (tegnsprog) eller grafiske eller taktile symboler (skrift). <a href="/wiki/Fonologi" title="Fonologi">Fonologien</a> studerer de måder hvorpå sprog anvender lyde og tegn til at konstruere betydning.<a href="#cite_note-73">[70]</a> Lyde, der indgår som en del af et lingvistisk system, kaldes <a href="/wiki/Fonem" title="Fonem">fonemer</a>.<a href="#cite_note-74">[71]</a> Fonemer er abstrakte lydenheder, der defineres som et sprogs mindste enheder, som kan tjene til at skelne betydningen mellem et par af minimalt forskellige ord (et såkaldt <a href="/wiki/Minimalt_par" title="Minimalt par">minimalt par</a>). På dansk danner ordene sin og min eksempelvis et minimalt par, da man ved at udskifte lyden <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[s] med lyden <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[m] får et nyt gyldigt ord med egen mening. Alle sprog kontrasterer dog lyde på forskellige måder. For eksempel kan lydene <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[p] and <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[b] betragtes som et enkelt fonem i et sprog, der ikke skelner mellem stemte og ustemte konsonanter (såfremt de begge figurerer i sproget), og som følge heraf vil de to udtaler have samme betydning. På lignende måde skelner det <a href="/wiki/Engelsk_(sprog)" title="Engelsk (sprog)">engelske</a> sprog eksempelvis ikke fonemisk mellem <a href="/wiki/Aspiration_(fonetik)" title="Aspiration (fonetik)">aspirerede og ikke-aspirerede</a> udtaler af konsonanter, sådan som mange andre sprog såsom <a href="/wiki/Koreansk_(sprog)" title="Koreansk (sprog)">koreansk</a> og <a href="/wiki/Hindi" title="Hindi">hindi</a> gør: Det uaspirerede <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">/p/ i det engelske ord spin <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[spɪn] og det aspirerede <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">/p/ i det engelske ord pin <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[pʰɪn] betragtes blot som forskellige måder at udtale det samme fonem (sådanne varianter af et enkelt fonem kaldes <a href="/wiki/Allofon" title="Allofon">allofoner</a>), hvorimod man på <a href="/wiki/Mandarinkinesisk" class="mw-redirect" title="Mandarinkinesisk">mandarinkinesisk</a> skelner mellem den samme forskel i udtale mellem ordene <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[pʰá] 'krybe sammen' og <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[pá] '<a href="/wiki/Otte" class="mw-redirect" title="Otte">otte</a>' (accenten over á betyder at vokalen udtales med en høj tone).<a href="#cite_note-Trask214-75">[72]</a> Alle <a href="/wiki/Talesprog" title="Talesprog">talesprog</a> har fonemer i mindst to forskellige kategorier, <a href="/wiki/Vokal_(sprog)" title="Vokal (sprog)">vokaler</a> og <a href="/wiki/Konsonant" title="Konsonant">konsonanter</a>, som kan kombineres til at danne <a href="/wiki/Stavelse" title="Stavelse">stavelser</a>.<a href="#cite_note-MacMahon5-63">[61]</a> Nogle sprog anvender, udover segmenter såsom konsonanter og vokaler, også lyd på andre måder til at overbringe betydning. Mange sprog anvender for eksempel <a href="/wiki/Tryk_(lingvistik)" class="mw-redirect" title="Tryk (lingvistik)">tryk</a>, <a href="/w/index.php?title=Vokall%C3%A6ngde&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vokallængde (ikke skrevet endnu)">vokallængde</a>, <a href="/w/index.php?title=Tonem&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tonem (ikke skrevet endnu)">tonemer</a> og <a href="/w/index.php?title=Tone_(lingvistik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tone (lingvistik) (ikke skrevet endnu)">tone</a> til at skelne mellem betydninger - for eksempel er <a href="/wiki/Norsk_(sprog)" title="Norsk (sprog)">norsk</a> og <a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a> unikke blandt <a href="/wiki/Indoeurop%C3%A6iske_sprog" title="Indoeuropæiske sprog">indoeuropæiske sprog</a> i deres brug af tonemer, og dansk unikt i sit brug af <a href="/wiki/St%C3%B8d_(lingvistik)" title="Stød (lingvistik)">stødtonen</a>.<a href="#cite_note-76">[73]</a> Disse fænomener kaldes suprasegmentale fordi de opererer udenfor de enkelte segmenters niveau, og det lingvistiske studie af dem kaldes <a href="/w/index.php?title=Prosodi_(lingvistik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Prosodi (lingvistik) (ikke skrevet endnu)">prosodi</a>.<a href="#cite_note-77">[74]</a> Nogle sprog har kun få fonemer, for eksempel <a href="/w/index.php?title=Rotokas_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rotokas (sprog) (ikke skrevet endnu)">rotokas</a> og <a href="/w/index.php?title=Pirah%C3%A3_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pirahã (sprog) (ikke skrevet endnu)">pirahã</a> der henholdsvis har 11 og 10 fonemer, hvorimod sprog som <a href="/w/index.php?title=Taa_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Taa (sprog) (ikke skrevet endnu)">taa</a> kan have helt op til 141 fonemer.<a href="#cite_note-Trask214-75">[72]</a> I <a href="/wiki/Tegnsprog" title="Tegnsprog">tegnsprog</a> defineres parallelerne til fonemer (der tidligere blev kaldt keremer) ved fagters grundlæggende elementer, såsom håndens form, retning, placering og bevægelse, som svarer til artikulationsformer i et talt sprog.<a href="#cite_note-78">[75]</a><a href="#cite_note-79">[76]</a><a href="#cite_note-80">[77]</a> <a href="/wiki/Skrift" title="Skrift">Skriftsystemer</a> repræsenterer sprog ved hjælp af visuelle symboler, som somme tider, men ikke altid, svarer til lydene i det talte sprog. Det <a href="/wiki/Latinske_alfabet" class="mw-redirect" title="Latinske alfabet">latinske alfabet</a> (og de alfabeter, der er baseret på det) var oprindeligt baseret på repræsentationen af enkelte lyde således at ord blev konstrueret ud fra bogstaver, der generelt betegnede en enkelt konsonant eller vokal i ordets struktur. I <a href="/wiki/Stavelsesskrift" title="Stavelsesskrift">stavelsesskrifter</a> såsom <a href="/wiki/Inuktitut" title="Inuktitut">inuktitutsystemet</a> repræsenterer hvert tegn en hel stavelse. I <a href="/w/index.php?title=Logografi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Logografi (ikke skrevet endnu)">logografiske</a> skriftsystemer repræsenterer hvert tegn et helt ord<a href="#cite_note-81">[78]</a> og har normalt ingen relation til lyden af det ords udtale i talesprog. Da alle sprog har et meget stort antal ord, findes der inden rent logografiske skriftsystemer. Skriftsprog repræsenterer måden talte lyde og ord følger hinanden ved at arrangere symboler i henhold til et mønster, der følger en bestemt retning. Retningen, der anvendes i et skriftsystem er vilkårlig og etableret ved konvention. Nogle skriftsystemer bruger således den vandrette akse (fra venstre til højre såsom for det latinske skriftsystem, eller fra højre til vanstre såsom i det <a href="/w/index.php?title=Arabiske_skriftsystem&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arabiske skriftsystem (ikke skrevet endnu)">arabiske skriftsystem</a>), mens andre såsom traditionel kinesisk skrift anvender den lodrette dimension (oppefra og ned). Nogle få skriftsystemer anvender modsatte retninger for skiftende linjer, mens andre, såsom det gamle maya-skriftsystem, kan skrives i en hvilken som helst retning, og afhænger af grafiske indikatorer til at vise læseren læseretningen.<a href="#cite_note-Coulmas-82">[79]</a> For at repræsentere verdens sprogs lyde på skrift har lingvister udvikler det <a href="/wiki/Internationale_fonetiske_alfabet" class="mw-redirect" title="Internationale fonetiske alfabet">Internationale fonetiske alfabet</a>, der er designet til at repræsentere alle de selvstændige lyde, der vides at kunne bidrage til betydning i talt menneskesprog.<a href="#cite_note-83">[80]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Grammatik">Grammatik</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Grammatik" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Grammatik">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Grammatik" title="Grammatik">Grammatik</a></div> Grammatik er studiet af hvordan betydningsfulde elementer kaldet <a href="/wiki/Morfem" title="Morfem">morfemer</a> i et sprog kan kombineres til ytringer. Morfemer kan enten være frie/ubundne eller bundne. Hvis de er frie, hvilket vil sige at de frit kan rykkes rundt i en ytring, kaldes de normalt <a href="/wiki/Ord" title="Ord">ord</a>, hvorimod de kaldes <a href="/wiki/Affiks" title="Affiks">affikser</a>, hvis de er bundne til andre ord eller morfemer. Betydningsfulde elementer kan kombineres i et sprog i henhold til bestemte regler. Studiet af reglerne for ords interne struktur kaldes <a href="/wiki/Morfologi_(lingvistik)" title="Morfologi (lingvistik)">morfologi</a>. Reglerne for sætningers interne struktur kaldes <a href="/wiki/Syntaks" title="Syntaks">syntaks</a>.<a href="#cite_note-84">[81]</a> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Grammatiske_kategorier">Grammatiske kategorier</h4>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=18" title="Redigér afsnit: Grammatiske kategorier" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=18" title="Edit section's source code: Grammatiske kategorier">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Grammatisk_kategori" title="Grammatisk kategori">Grammatisk kategori</a></div> Grammatik kan beskrives som et kategorisystem og et regelsæt, der afgør hvordan kategorier kan kombineres til at danne forskellige aspekter af betydning.<a href="#cite_note-85">[82]</a> Sprog varierer bredt i hvorvidt de er indkodet gennem brug af kategorier eller leksikale enheder. Flere kategorier er dog så udbredte at de nærmest er universelle - heriblandt indkodningen af grammatiske relationer mellem deltagere og prædikater ved grammatisk at skelne mellem deres relation til et prædikat, indkodningen af <a href="/wiki/Tempus" title="Tempus">tidsmæssige</a> og <a href="/wiki/Adposition" class="mw-redirect" title="Adposition">rumlige</a> relationer på prædikater og et <a href="/wiki/Person_(grammatik)" class="mw-redirect" title="Person (grammatik)">personsystem</a> der styrer henvisninger til, og skelnen mellem, talere, modtagere og dem der tales om.<a href="#cite_note-86">[83]</a> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Ordklasser">Ordklasser</h4>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=19" title="Redigér afsnit: Ordklasser" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=19" title="Edit section's source code: Ordklasser">rediger kildetekst</a>]</div> Sprog organiserer deres taledele i <a href="/wiki/Ordklasse" title="Ordklasse">ordklasser</a> i henhold til deres funktioner og placeringer i forhold til andre dele. Alle sprog laver for eksempel en grundlæggende skelnen mellem en gruppe af ord, der prototypisk betegner ting og begreber, og en gruppe af ord, der prototypisk betegner handlinger og begivenheder. Den første gruppe, der for eksempel indeholder de danske ord "hund" og "sang", kaldes normalt <a href="/wiki/Navneord" title="Navneord">navneord</a> (substantiv), mens den anden gruppe, der inkluderer "tænk" og "syng", kaldes <a href="/wiki/Udsagnsord" title="Udsagnsord">udsagnsord</a> (verbum). En anden udbredt kategori er <a href="/wiki/Till%C3%A6gsord" title="Tillægsord">tillægsord</a> (adjektiv): ord, som beskriver egenskaber eller kvaliteter hos navneord, såsom "rød" eller "stor". Blandt andre ordklasser på forskellige sprog er <a href="/wiki/Stedord" title="Stedord">stedord</a> (pronomen) som henviser til et navneord, eksempelvis "han", "hun", "den", "det", <a href="/wiki/Bindeord" class="mw-redirect" title="Bindeord">bindeord</a> (konjunktion) såsom "og", "hvis", "fordi", som anvendes til at binde to sætninger sammen, <a href="/wiki/Kendeord" title="Kendeord">kendeord</a> (artikel) for eksempel "en", "et", "den", "det"<a href="#cite_note-87">[note 4]</a>, som bruges til at introducere et navneord, <a href="/wiki/Udr%C3%A5bsord" title="Udråbsord">udråbsord</a> (interjektion) såsom "av!", eller <a href="/w/index.php?title=Ideofon&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ideofon (ikke skrevet endnu)">ideofoner</a> såsom "plask" eller "splat", der <a href="/wiki/Lydord" title="Lydord">imiterer en begivenheds lyd</a>. Mange sprog har <a href="/w/index.php?title=M%C3%A5lord&action=edit&redlink=1" class="new" title="Målord (ikke skrevet endnu)">målord</a> (også kaldet klassifikator), som identificerer tællebare navneord som tilhørende en bestemt type eller havende en bestemt form - for eksempel er det generelle navneords-målord for mennesker på <a href="/wiki/Japansk_(sprog)" title="Japansk (sprog)">japansk</a> nin (人).<a href="#cite_note-88">[84]</a> Ordklasser fungerer også som en som en skelnen i grammatikken. Prototypisk anvendes udsagnsord til at konstruere <a href="/wiki/Pr%C3%A6dikat_(grammatik)" class="mw-redirect" title="Prædikat (grammatik)">prædikater</a>, mens navneord anvendes som <a href="/w/index.php?title=Argument_(lingvistik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Argument (lingvistik) (ikke skrevet endnu)">argumenter</a> til prædikater. I en sætning såsom "Lasse løber" er prædikatet "løber", da det er det ord som prædikerer en specifik tilstand om dets argument "Sally". Nogle udsagnsord, såsom "invitere", kan anvende to argumenter, såsom "Lasse inviterer Johanne". Antallet af argumenter som et prædikat kan anvende bestemmer dets <a href="/wiki/Transitivitet_(grammatik)" title="Transitivitet (grammatik)">transitivitet</a>, således at de prædikater, som kun kan anvende et enkelt argument, kaldes intransitive, mens de, der kan tage to, kaldes transitive.<a href="#cite_note-89">[85]</a> Ordklasser kan være "åbne" hvis nye ord løbende kan føjes til klassen, eller relativt "lukkede" hvis der er et fastsat antal ord i en klasse. På dansk er både navneord, udsagnsord, tillægsord og stedord eksempelvis åbne, mens klasser såsom og er lukkede.<a href="#cite_note-90">[86]</a> I nogle andre sprog, såsom <a href="/wiki/Koreansk_(sprog)" title="Koreansk (sprog)">koreansk</a>, er situationen anderledes, og der kan konstrueres nye stedord, mens antallet af tillægsord er fastsat.<a href="#cite_note-91">[87]</a> Eksempelvis bliver "tre studerende" på koreansk til san-nin no gakusei (三人の学生), hvilket bogstaveligt talt betyder "3 menneske-klassifikator af studerende". "Tre træer" bliver på samme måde til san-bon no ki (三本の木) som bogstaveligt talt betyder "3 klassifikator-for-lange-objekter af træ". <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Morfologi">Morfologi</h4>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=20" title="Redigér afsnit: Morfologi" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=20" title="Edit section's source code: Morfologi">rediger kildetekst</a>]</div> Indenfor lingvistikken er <a href="/wiki/Morfologi_(lingvistik)" title="Morfologi (lingvistik)">morfologi</a> studiet af de interne strukturer, der ligger til grund for komplekse ord og de processer, hvorved ord dannes. I de fleste sprog er det muligt at konstruere komplekse ord, som bygges af flere <a href="/wiki/Morfem" title="Morfem">morfemer</a>. For eksempel kan det danske ord "uventet" analyseres som bestående af de tre morfemer "u-", "vente" og "-t". Morfemer kan klassificeres i henhold til hvorvidt de er uafhængige morfemer, såkaldte <a href="/wiki/Ordstamme" title="Ordstamme">ordstammer</a>, eller om de kun kan eksistere forbundet til andre morfemer. Disse bundne morfemer, <a href="/wiki/Affiks" title="Affiks">affikser</a>, kan yderligere klassificeres i henhold til deres position i forhold til ordstammen: <a href="/wiki/Pr%C3%A6fiks" title="Præfiks">præfikser</a> står før ordstammen, mens <a href="/wiki/Suffiks" title="Suffiks">suffikser</a> står efter den og <a href="/wiki/Infiks" title="Infiks">infikser</a> indsættes midt i ordstammen. Affikser anvendes til at ændre eller uddybe ordstammens betydning. Nogle sprog ændrer betydningen af ord ved at ændre et ords fonologiske struktur, såsom hvordan det danske ord "vinde" som i datid bliver til "vandt". Denne proces kaldes ablaut. Ydermere skelner morfologien mellem <a href="/wiki/B%C3%B8jningsform" title="Bøjningsform">bøjningsprocesser</a> (også kaldet infleksionsprocesser), som ændrer eller uddyber et ord, og <a href="/wiki/Afledning" title="Afledning">afledningsprocessen</a> hvorved der skabes et nyt ord fra et eksisterende et. På dansk har udsagnsordet "synge" således bøjningsformerne "synger" og "sang", som begge er udsagnsord, og de afledte former "<a href="/wiki/Sang" title="Sang">sang</a>" og "sanger", der er navneord afledt af udsagnsordet, og i sidstnævntes tilfælde med det agentive suffiks "-er".<a href="#cite_note-92">[88]</a> Sprog varierer bredt i hvor meget deres orddannelse afhænger af morfologiske processer. I nogle sprog, for eksempel <a href="/wiki/Kinesisk_(sprog)" class="mw-redirect" title="Kinesisk (sprog)">kinesisk</a>, er der ingen morfologiske processer, og al grammatisk information er indkodet syntaktisk ved at danne strenge af enkelte ord. Denne type morfo-syntaks kaldes ofte <a href="/wiki/Isolerende_sprog" title="Isolerende sprog">isolerende</a>, eller analytisk, fordi der næsten er en fuldstændig overensstemmelse mellem et enkelt ord og et enkelt aspekt af betydning. De fleste sprog har ord, der består af flere morfemer, men de varierer i graden hvortil morfemer er adskilte enheder. I mange sprog, især i de fleste indoeuropæiske sprog, kan enkelte morfemer have flere separate betydninger, som ikke kan analyseres i mindre segmenter. Eksempelvis består det latinske ord bonus ("god") af ordstammen bon-, der betyder "god", og suffikset -us, som indikerer <a href="/wiki/Grammatisk_k%C3%B8n" title="Grammatisk køn">hankøn</a>, enkelttal og <a href="/wiki/Nominativ" title="Nominativ">nominativ</a> kasus. Disse sprog kaldes <a href="/wiki/Flekterende_sprog" title="Flekterende sprog">flekterende sprog</a> og i dem kan flere betydninger 'fusioneres' ind i et enkelt morfem. Det modsatte af flekterende sprog er <a href="/wiki/Agglutinerende_sprog" title="Agglutinerende sprog">agglutinerende sprog</a>, som konstruerer ord ved at strenge morfemer sammen i kæder, men hvor hvert morfem er en adskilt semantisk enhed. <a href="/wiki/Tyrkisk_(sprog)" title="Tyrkisk (sprog)">Tyrkisk</a> er et eksempel på et agglutinerende sprog, hvor ordet evlerinizden, eller "fra jeres hjem", består af morfemerne, ev-ler-iniz-den med betydningerne hus-flertal-din-fra. De sprog, der er mest afhængige af morfologi kaldes normalt <a href="/wiki/Polysyntetiske_sprog" title="Polysyntetiske sprog">polysyntetiske sprog</a>. De kan udtrykke det, der svarer til en hel dansk sætning, i et enkelt ord. Eksempelvis betyder det <a href="/wiki/Persisk_(sprog)" title="Persisk (sprog)">persiske</a> ord nafahmidamesh "Jeg forstod det ikke", og består af morfemerne na-fahm-id-am-esh med betydningerne, "negation.forstå.fortid.jeg.det". Et andet eksempel, med endnu større kompleksitet, er <a href="/w/index.php?title=Yupik_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Yupik (sprog) (ikke skrevet endnu)">yupik</a>-ordet tuntussuqatarniksatengqiggtuq, som betyder "Han havde endnu ikke sagt igen at han skulle til at jage rensdyr", og består af morfemerne tuntu-ssur-qatar-ni-ksaite-ngqiggte-uq med betydningerne "rensdyr-jagt-fremtid-sige-negation-igen-tredje.persons.ental.indikativ" og bortset fra morfemet tuntu ("rensdyr") er der ingen af de andre morfemer, som kan eksistere isoleret.<a href="#cite_note-93">[89]</a> Mange sprog anvender morfologi til at lave krydsreferencer i en sætning. Dette kaldes somme tider <a href="/w/index.php?title=Kongruensb%C3%B8jning&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kongruensbøjning (ikke skrevet endnu)">kongruensbøjning</a>. For eksempel skal tillægsord i mange indoeuropæiske sprog krydsreferere til det navneord de ændrer med antal, kasus og køn således at det latinske tillægsord bonus, eller "god", bøjes til at stemme overens med et navneord, der er maskulint, enkelttal og nominativ kasus. I mange polysyntetiske sprog krydsrefererer udsagnsord deres subjekter og objekter. I disse typer sprog kan et enkelt udsagnsord inkludere information, der ville kræve en hel sætning på dansk. Et eksempel på <a href="/wiki/Baskisk_(sprog)" class="mw-redirect" title="Baskisk (sprog)">baskisk</a> er sætningen ikusi nauzu, eller "du så mig", hvor det datidige <a href="/wiki/Hj%C3%A6lpeverbum" class="mw-redirect" title="Hjælpeverbum">hjælpeverbum</a> n-au-zu (sammenligneligt med det danske "gøre") er kongruent med både subjektet (du) udtrykt ved præfikset n-, og med objektet (mig) udtrykt ved suffikset –zu. Sætningen kunne translittereres direkte til "se du-gjorde-mig"<a href="#cite_note-94">[90]</a> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Syntaks">Syntaks</h4>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=21" title="Redigér afsnit: Syntaks" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=21" title="Edit section's source code: Syntaks">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Syntaks" title="Syntaks">Syntaks</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Constituent_structure_analysis_Danish_sentence.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d2/Constituent_structure_analysis_Danish_sentence.png/330px-Constituent_structure_analysis_Danish_sentence.png" decoding="async" width="330" height="244" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d2/Constituent_structure_analysis_Danish_sentence.png/495px-Constituent_structure_analysis_Danish_sentence.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d2/Constituent_structure_analysis_Danish_sentence.png/660px-Constituent_structure_analysis_Danish_sentence.png 2x" data-file-width="1280" data-file-height="945" /></a><figcaption>Udover ordklasser kan en sætning også analyseres i <a href="/w/index.php?title=Frase_(grammatik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frase (grammatik) (ikke skrevet endnu)">fraser</a> og grammatiske funktioner: "Katten" er sætningens <a href="/wiki/Subjekt_(grammatik)" title="Subjekt (grammatik)">subjekt</a>, "på måtten" er <a href="/wiki/Lokativ" title="Lokativ">lokativ</a> mens "sad" er <a href="/w/index.php?title=S%C3%A6tningspr%C3%A6dikat&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sætningsprædikat (ikke skrevet endnu)">sætningsprædikatets</a> kerne.</figcaption></figure> En anden måde hvorpå sprog overbringer betydning er gennem ordenes stilling i en sætning. De grammatiske regler for hvordan man producerer nye sætninger fra ord, der allerede kendes, kaldes syntaks. Et sprogs syntaktiske regler afgør hvorfor en sætning på dansk såsom "Jeg elsker dig" har betydning, mens "*elsker dig jeg"<a href="#cite_note-96">[note 5]</a> ikke har. Syntaktiske regler afgør hvordan ordstillingen og sætningsstrukturen er begrænset, og hvordan de begrænsninger bidrager til betydning.<a href="#cite_note-97">[92]</a> For eksempel betyder de to danske sætninger "slaverne forbandede herren" og "herren forbandede slaverne" to forskellige ting, fordi det <a href="/wiki/Subjekt_(grammatik)" title="Subjekt (grammatik)">grammatiske subjekts</a> rolle indkodes af det navneord der står før udsagnsordet, og det <a href="/wiki/Objekt_(grammatik)" title="Objekt (grammatik)">grammatiske objekts</a> rolle indkodes af det navneord, der står efter udsagnsordet. Omvendt betyderde to <a href="/wiki/Latin_(sprog)" class="mw-redirect" title="Latin (sprog)">latinske</a> sætninger Dominus servos vituperabat og Servos vituperabat dominus begge "herren irettesatte slaverne", fordi servos, eller "slaver", er i <a href="/wiki/Akkusativ_(kasus)" class="mw-redirect" title="Akkusativ (kasus)">akkusativ kasus</a>, hvilket viser af de er sætningens grammatiske objekt, mens dominus, eller "herre", er i <a href="/wiki/Nominativ_(kasus)" class="mw-redirect" title="Nominativ (kasus)">nominativ kasus</a>, hvilket viser at han er subjektet.<a href="#cite_note-98">[93]</a> Latin anvender morfologi til at udtrykke skelnen mellem subjekt og objekt, hvorimod dansk anvender <a href="/w/index.php?title=Ordstilling&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ordstilling (ikke skrevet endnu)">ordstilling</a>. Et andet eksempel på hvordan syntaktiske regler bidrager til betydning er reglen om <a href="/wiki/Hv-bev%C3%A6gelse" title="Hv-bevægelse">omvendt ordstilling i spørgsmål</a>, som eksisterer i mange sprog. Denne regel forklarer hvorfor sætningen "Lasse taler med Mathilde", når den bliver gjort til et spørgsmål, bliver "Hvem taler Lasse med?" og ikke "Lasse taler med hvem?". Sidstnævnte sætning kan dog anvendes som en måde at placere <a href="/w/index.php?title=Fokus_(lingvistik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fokus (lingvistik) (ikke skrevet endnu)">særligt fokus</a> på "hvem", og dermed ændre spørgsmålets betydning en smule. Syntaks omfatter også reglerne for hvordan komplekse sætninger struktureres ved at gruppere ord sammen i enheder, kaldet <a href="/w/index.php?title=Frase_(grammatik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frase (grammatik) (ikke skrevet endnu)">fraser</a>, som kan indtage forskellige pladser i en større syntaktisk struktur. Sætninger kan beskrives som bestående af fraser, der er forbundne i en træstruktur, som forbinder fraserne til hinanden i forskellige niveauer.<a href="#cite_note-FOOTNOTEBaker2001269–70-99">[94]</a> Sætninger kan ses som bestående af fraser fordi hver frase ville kunne flyttes rundt som et enkeltstående element hvis der blev udført syntaktiske aktiviteter. I sætningen "Katten sad på måtten" er "Katten" eksempelvis en frase og "på måtten" en anden, fordi de ville blive behandlet som enkelte enheder hvis det blev besluttet at lægge fokus på placeringen ved at rykke præpositionsfrasen frem: "[Og] på måtten sad katten".<a href="#cite_note-Trask_2007_218–19-100">[95]</a> Der er mange forskellige formalistiske og funktionalistiske frameworks, som foreslår teorier, der kan beskrive syntaktiske strukturer, baseret på forskellige antagelser om hvad sprog er og hvordan det bør beskrives, og som hver især ville analysere sætningen på en anderledes måde.<a href="#cite_note-NewmeyerForm-22">[22]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Typologi_og_universaler">Typologi og universaler</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=22" title="Redigér afsnit: Typologi og universaler" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=22" title="Edit section's source code: Typologi og universaler">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Lingvistisk_typologi" class="mw-redirect" title="Lingvistisk typologi">Lingvistisk typologi</a> og <a href="/wiki/Lingvistisk_universal" title="Lingvistisk universal">Lingvistisk universal</a></div> Sprog kan klassificeres i henhold til deres grammatiske typer. Sprog som tilhører forskellige sprogfamilier har alligevel ofte flere egenskaber tilfælles, og disse delte egenskaber har en tendens til at korrelere.<a href="#cite_note-101">[96]</a> For eksempel kan sprog klassificeres på basis af deres <a href="/w/index.php?title=Ordstilling&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ordstilling (ikke skrevet endnu)">ordstilling</a>, især placeringen af <a href="/wiki/Udsagnsord" title="Udsagnsord">udsagnsordet</a> og dets relaterede bestanddele i en normal, indikativ <a href="/wiki/S%C3%A6tning_(grammatik)" title="Sætning (grammatik)">sætning</a>. På dansk er den normale stilling <a href="/w/index.php?title=Subjekt-verbum-objekt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Subjekt-verbum-objekt (ikke skrevet endnu)">SVO</a> (subjekt–verbum–objekt): "Slangen(S) bed(V) manden(O)", hvorimod den tilsvarende sætning på det <a href="/w/index.php?title=Australske_sprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Australske sprog (ikke skrevet endnu)">australske sprog</a> <a href="/w/index.php?title=Gamilaraay_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gamilaraay (sprog) (ikke skrevet endnu)">gamilaraay</a> ville være d̪uyugu n̪ama d̪ayn yiːy (slange mand bed), <a href="/w/index.php?title=Subjekt-objekt-verbum&action=edit&redlink=1" class="new" title="Subjekt-objekt-verbum (ikke skrevet endnu)">SOV</a>.<a href="#cite_note-CroftErg-102">[97]</a> På <a href="/wiki/Tysk_(sprog)" title="Tysk (sprog)">tysk</a>, som udover at benytte SOV-ordstilling også anvender <a href="/wiki/V2-ordstilling" title="V2-ordstilling">V2-ordstilling</a>, skal det andet ord i sætningen være et udsagnsord, enten hovedudsagnsordet eller et <a href="/wiki/M%C3%A5desudsagnsord" title="Mådesudsagnsord">mådesudsagnsord</a>, og mens den direkte oversatte sætning ville være en SVO-ordstilling, Die Schlange biss den Mann, så ville sætningnen i <a href="/wiki/F%C3%B8rnutid" class="mw-redirect" title="Førnutid">førnutid</a> (altså svarende til "Slangen har bidt manden") blive til Die Schlange hat den Mann gebissen eller "slangen har manden bidt". Ordstillingstype er en relevant typologisk parameter fordi grundlæggende ord svarer til andre syntaktiske parametre, såsom navneord og tillægsords relative stilling, eller brugen af <a href="/wiki/Forholdsord" title="Forholdsord">forholdsord</a>. Sådanne korrelationer er <a href="/wiki/Lingvistisk_universal" title="Lingvistisk universal">lingvistiske universaler</a>.<a href="#cite_note-103">[98]</a> For eksempel vil de fleste (dog ikke alle) sprog, der anvender <a href="/w/index.php?title=Subjekt-objekt-verbum&action=edit&redlink=1" class="new" title="Subjekt-objekt-verbum (ikke skrevet endnu)">SOV</a>-ordstilling have postpositioner, snarere end præpositioner, og have adjektiver før navneord.<a href="#cite_note-104">[99]</a> Alle sprog strukturerer sætninger i subjekt, udsagnsord (verbum) og objekt, men sprog adskiller sig i måden de klassificerer relationen mellem aktører og handlinger. Dansk anvender <a href="/w/index.php?title=Nominativ%E2%80%93akkusative_sprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nominativ–akkusative sprog (ikke skrevet endnu)">nominativ-akkusativ</a> ordtypologi: på dansk behandles subjekterne for både intransitive sætninger ("Jeg løber") og transitive sætninger ("Jeg elsker dig") ens, som det i dette tilfælde ses ved det nominative <a href="/wiki/Stedord" title="Stedord">stedord</a> Jeg. De såkaldte <a href="/wiki/Ergative_sprog" title="Ergative sprog">ergative sprog</a> skelner i stedet mellem agenter og patienter. I ergative sprog behandles den enkeltstående deltager i en intransitiv sætning såsom "Jeg løber" på samme måde som patienten i en transitiv sætning, hvilket giver det der på dansk ville svare til "mig løber". Ækvivalenten til det danske stedord "Jeg" bliver i ergative sprog kun anvendt i transitive sætninger.<a href="#cite_note-CroftErg-102">[97]</a> På denne måde kan de semantiske roller lægges henover de grammatiske relationer på forskellige måder, og enten gruppere et intransitivt subjekt med agenter (akkusativ type) eller patienter (ergativ type) eller ligefrem skabe hver af de tre roller forskelligt, hvilket kaldes den <a href="/wiki/Ergativ-akkusativ-sprog" title="Ergativ-akkusativ-sprog">tredelte type</a>.<a href="#cite_note-105">[100]</a> De egenskaber, der deles mellem sprog, som tilhører den samme typologiske klasse kan være opstået helt uafhængigt. Teorier omfatter at de kan være opstået på grund af universelle love, der ligger til grund for alle natursprogs struktur, "sproguniversaler" eller som resultat af at sprog udvikler konvergente løsninger på tilbagevendende kommunikative problemer, som mennesker anvender sprog til at løse.<a href="#cite_note-Myths-23">[23]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Sociale_kontekster_ved_brug_og_transmission">Sociale kontekster ved brug og transmission</h2>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=23" title="Redigér afsnit: Sociale kontekster ved brug og transmission" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=23" title="Edit section's source code: Sociale kontekster ved brug og transmission">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Place_des_Abbesse_(the_plaque_with_the_je_t%27aime%3Dte_iubesc_in_311_laguages).jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/74/Place_des_Abbesse_%28the_plaque_with_the_je_t%27aime%3Dte_iubesc_in_311_laguages%29.jpg/220px-Place_des_Abbesse_%28the_plaque_with_the_je_t%27aime%3Dte_iubesc_in_311_laguages%29.jpg" decoding="async" width="220" height="165" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/74/Place_des_Abbesse_%28the_plaque_with_the_je_t%27aime%3Dte_iubesc_in_311_laguages%29.jpg/330px-Place_des_Abbesse_%28the_plaque_with_the_je_t%27aime%3Dte_iubesc_in_311_laguages%29.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/74/Place_des_Abbesse_%28the_plaque_with_the_je_t%27aime%3Dte_iubesc_in_311_laguages%29.jpg/440px-Place_des_Abbesse_%28the_plaque_with_the_je_t%27aime%3Dte_iubesc_in_311_laguages%29.jpg 2x" data-file-width="3648" data-file-height="2736" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Wall_of_Love&action=edit&redlink=1" class="new" title="Wall of Love (ikke skrevet endnu)">Wall of Love</a> på <a href="/wiki/Montmartre" title="Montmartre">Montmartre</a> i Paris: "Jeg elsker dig" skrevet på 250 sprog, af kalligrafen Fédéric Baron og kunstneren Claire Kito (2000)</figcaption></figure> Selvom mennesker har evnen til at lære et hvilket som helst sprog, gør de kun dette hvis de vokser op i et miljø hvori sproget eksisterer og anvendes af andre. Sprog er derfor afhængigt af et <a href="/w/index.php?title=Talef%C3%A6llesskab&action=edit&redlink=1" class="new" title="Talefællesskab (ikke skrevet endnu)">fællesskab af talere</a>, hvori børn <a href="/wiki/Sprogtilegnelse" class="mw-redirect" title="Sprogtilegnelse">tilegner sig sproget</a> fra voksne og jævnaldrende, og efterfølgende selv transmitterer sproget videre til andre. Sprog anvendes af deres talere til at kommunikere og løse en bred vifte af sociale opgaver. Mange aspekter af sprogbrug har tilpasset sig specifikt til disse formål.<a href="#cite_note-Myths-23">[23]</a> På grund af måden hvorpå sprog transmitteres mellem generationer og indenfor fællesskaber, ændrer sprog sig konstant og diversificerer sig enten til nye sprog eller konvergerer på grund af <a href="/wiki/Sprogkontakt" title="Sprogkontakt">sprogkontakt</a>. Denne proces minder til sammenligning om <a href="/wiki/Evolution" class="mw-redirect" title="Evolution">evolution</a>, hvor en lignende proces med tiden fører til dannelsen af et <a href="/wiki/Fylogenetisk_tr%C3%A6" class="mw-redirect" title="Fylogenetisk træ">fylogenetisk træ</a>.<a href="#cite_note-106">[101]</a> Sprog adskiller sig dog fra biologiske organismer idet de let kan inkorporere elementer fra andre sprog gennem <a href="/wiki/Diffusion" title="Diffusion">diffusion</a> efterhånden som talere af forskellige sprog kommer i kontakt med hinanden. Mennesker <a href="/wiki/Flersproget" class="mw-redirect" title="Flersproget">taler også ofte flere sprog</a>, hvor de tilegner sig deres <a href="/wiki/Modersm%C3%A5l" title="Modersmål">modersmål</a> som børn og efterfølgende lærer nye sprog efterhånden som de bliver ældre. På grund af den øgede sprogkontakt i den globaliserende verden bliver mange sprog <a href="/wiki/Truede_sprog" class="mw-redirect" title="Truede sprog">udryddelsestruede</a>, da deres talere gradvist begynder at tale andre sprog, der giver mulighed for at deltage i større og mere betydningsfulde talefællesskaber.<a href="#cite_note-107">[102]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Anvendelse_og_betydning">Anvendelse og betydning</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=24" title="Redigér afsnit: Anvendelse og betydning" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=24" title="Edit section's source code: Anvendelse og betydning">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Pragmatik" class="mw-redirect" title="Pragmatik">Pragmatik</a></div> Ord har ofte forskellig betydning afhængig af den sociale kontekst de anvendes i. Et vigtigt eksempel på dette er den proces, der kaldes <a href="/w/index.php?title=Deiksis&action=edit&redlink=1" class="new" title="Deiksis (ikke skrevet endnu)">deiksis</a>, som beskriver den måde hvorpå visse ord henviser til bestemte entiteter gennem deres relation mellem et specifikt punkt i tid og rum idet ordet ytres. Eksempler på dette er ordene "jeg" (som angiver den talende person), "nu" (som angiver taleøjeblikket) og "her" (som angiver talens placering). Tegn ændrer ligeledes betydning over tid, efterhånden som de konventioner der bestemmer deres brug gradvist ændrer sig. Deiksis er en vigtig del af måden sprog anvendes til at udpege entiteter i verden.<a href="#cite_note-108">[103]</a> Studiet af hvordan lingvistiske udtryks betydning ændrer sig afhængig af kontekst kaldes derimod <a href="/wiki/Pragmatik" class="mw-redirect" title="Pragmatik">pragmatik</a>, og pragmatikken undersøger ofte mønstre i sprogbrug og hvordan disse mønstre bidrager til betydning. For eksempel kan lingvistiske udtryk på alle sprog ikke kun bruges til at transmittere information, men også til at udføre handlinger. Visse handlinger udføres udelukkende gennem sproget, men har alligevel håndgribelige konsekvenser, såsom "navngivning", som skaber et nyt navn for en entitet, eller når en præst ved en <a href="/wiki/Vielse" title="Vielse">vielse</a> udtaler "Jeg erklærer jer hermed for rette ægtefolk at være", hvilket etablerer en social kontrakt i form af et <a href="/wiki/%C3%86gteskab" title="Ægteskab">ægteskab</a>. Disse typer handlinger kaldes <a href="/wiki/Talehandling" title="Talehandling">talehandlinger</a>, omend de også kan udføres gennem skrift eller ved håndtegn.<a href="#cite_note-109">[104]</a> Den lingvistiske udtryksform svarer ofte ikke til den betydning som den rent faktisk har i en social kontekst. Hvis en person ved et frokostbord eksempelvis spørger en anden "Kan du række mig saltet?" er der normalt ikke tale om en spørgsmål om hvorvidt modtageren kan nå saltet, men snarere en anmodning om at få saltet rakt på tværs af bordet. Denne betydning ligger implicit i den kontekst hvori sætningen udtales og disse typer effekter på betydning kaldes <a href="/wiki/Konversationel_implikatur" class="mw-redirect" title="Konversationel implikatur">konversationelle implikaturer</a>. Disse sociale regler for passende sprogbrug i særlige situationer, og hvordan ytringer kan forstås i forhold til deres kontekst, varierer kraftigt mellem fællesskaber, og det at lære dem er en stor del af det at tilegnelse sig <a href="/w/index.php?title=Kommunikativ_kompetence&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kommunikativ kompetence (ikke skrevet endnu)">kommunikativ kompetence</a> på et sprog.<a href="#cite_note-110">[105]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Tilegnelse">Tilegnelse</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=25" title="Redigér afsnit: Tilegnelse" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=25" title="Edit section's source code: Tilegnelse">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Sprogtilegnelse" class="mw-redirect" title="Sprogtilegnelse">Sprogtilegnelse</a>, <a href="/wiki/Andetsprog" title="Andetsprog">Andetsprog</a> og <a href="/wiki/Sprogundervisning" title="Sprogundervisning">Sprogundervisning</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Kituwah_Academy.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/91/Kituwah_Academy.png/220px-Kituwah_Academy.png" decoding="async" width="220" height="122" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/91/Kituwah_Academy.png/330px-Kituwah_Academy.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/91/Kituwah_Academy.png/440px-Kituwah_Academy.png 2x" data-file-width="621" data-file-height="343" /></a><figcaption>En sproglektion på <a href="/w/index.php?title=Kituwah_Academy&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kituwah Academy (ikke skrevet endnu)">Kituwah Academy</a>, en skole hvor engelsk og <a href="/wiki/Cherokee_(sprog)" title="Cherokee (sprog)">Cherokee</a> er <a href="/w/index.php?title=Undervisningssprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Undervisningssprog (ikke skrevet endnu)">undervisningssprog</a></figcaption></figure> Alle sunde, normalt udviklede mennesker lærer at anvende sprog. Børn tilegner sig oftest de sprog, som de bliver eksponeret for i løbet af deres barndom. Udviklingen er grundlæggende den samme for både børn, der tilegner sig <a href="/wiki/Tegnsprog" title="Tegnsprog">tegnsprog</a> og de der tilegner sig <a href="/wiki/Talesprog" title="Talesprog">talesprog</a>.<a href="#cite_note-111">[106]</a> Denne læringsproces kaldes modersmålstilegnelse og i modsætning til mange andre typer indlæring så afhænger den ikke af direkte undervisning eller specialiserede studier. I <a href="/wiki/Menneskets_afstamning_og_Parringsvalget" title="Menneskets afstamning og Parringsvalget">Menneskets afstamning</a> kaldte naturforskeren <a href="/wiki/Charles_Darwin" title="Charles Darwin">Charles Darwin</a> denne proces "en instinktiv tendens til at tilegne sig en kunst".<a href="#cite_note-Language_Instinct-15">[15]</a> Modersmålstilegnelse sker i typisk i en bestemt rækkefølge, omend der er stor variation i hvornår de forskellige stadier sker hos normalt-udviklede spædbørn. Studier fra 2013 har indikeret at ufødte <a href="/wiki/Foster" title="Foster">fostre</a> er i stand til at tilegne sig meget rudimentære aspekter af sprog.<a href="#cite_note-112">[107]</a><a href="#cite_note-113">[108]</a> Fra fødslen reagerer spædbørn kraftigere på mennesketale end andre lyde. Når de er omkring en måned gamle lader spædbørn til at kunne skelne mellem forskellige <a href="/wiki/Sproglyd" title="Sproglyd">sproglyde</a>. Når det er omkring seks måneder gammelt vil et barn begynde at <a href="/w/index.php?title=Pludre&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pludre (ikke skrevet endnu)">pludre</a>, og producere de første talelyde eller <a href="/w/index.php?title=H%C3%A5ndform&action=edit&redlink=1" class="new" title="Håndform (ikke skrevet endnu)">håndforme</a> fra de sprog, der anvendes omkring det. Ord begynder at fremkomme når barnet er omkring 12 til 18 måneder; det gennemsnitlige <a href="/wiki/Ordforr%C3%A5d" title="Ordforråd">ordforråd</a> for et 18-måneder-gammelt barn er omkring 50 <a href="/wiki/Ord" title="Ord">ord</a>. Et barns første <a href="/wiki/Ytring" class="mw-redirect" title="Ytring">ytringer</a> er <a href="/w/index.php?title=Holofrase&action=edit&redlink=1" class="new" title="Holofrase (ikke skrevet endnu)">holofraser</a> ("hele-sætninger"), ytringer, der kun bruger et enkelt ord til at kommunikere en ide. Nogle måneder efter et barn begynder at producere ord vil det kunne producere ytringer bestående af to ord, og indenfor yderligere få måneder mere vil det begynde at producere <a href="/w/index.php?title=Telegrafisk_tale&action=edit&redlink=1" class="new" title="Telegrafisk tale (ikke skrevet endnu)">telegrafisk tale</a>, eller korte sætninger som er mindre <a href="/wiki/Grammatik" title="Grammatik">grammatisk</a> komplekse end voksentale, men dog viser regelmæssig syntaktisk struktur. Fra omkring 3-5 års alderen raffineres et barns evne til at tale til et punkt hvor det ligner voksentale.<a href="#cite_note-OGrady-Cho-114">[109]</a><a href="#cite_note-Kennison-115">[110]</a> Tilegnelse af andet- eller yderligere sprog kan ske i alle aldre ved at blive eksponeret for det i dagligdagen eller ved undervisning. Børn, der lærer et andetsprog, er mere tilbøjelige til at opnå modersmålslignende udtryksevner på det, men generelt er det meget sjældent at folk fuldstændigt kan lyde som en indfødt taler på deres andetsprog. En central forskel mellem modersmålstilegnelse og yderligere sprogtilegnelse er at sprogtilegnelsesprocessen for nye sprog er påvirket af de sprog som den studerende allerede kender.<a href="#cite_note-116">[111]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kultur">Kultur</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=26" title="Redigér afsnit: Kultur" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=26" title="Edit section's source code: Kultur">rediger kildetekst</a>]</div> <figure class="mw-default-size mw-halign-right" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Arnold_Lakhovsky_Conversation.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Arnold_Lakhovsky_Conversation.png/220px-Arnold_Lakhovsky_Conversation.png" decoding="async" width="220" height="184" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Arnold_Lakhovsky_Conversation.png/330px-Arnold_Lakhovsky_Conversation.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1f/Arnold_Lakhovsky_Conversation.png/440px-Arnold_Lakhovsky_Conversation.png 2x" data-file-width="1999" data-file-height="1671" /></a><figcaption><a href="/w/index.php?title=Arnold_Lakovskij&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arnold Lakovskij (ikke skrevet endnu)">Arnold Lakovskij</a>, Samtalen (ca. 1935)</figcaption></figure> Sprog, forstået som et bestemt fællesskabs bestemte sæt af talenormer, er også en del af talefællesskabets større kultur. Sprog adskiller sig ikke kun i ting såsom udtale, ordforråd og grammatik, men også ved at have forskellige "talekulturer". Mennesker anvender sprog som en måde at signalere identitet med en kulturel gruppe såvel som forskelle fra andre. Selv blandt talere af et sprog findes der flere måder hvorpå man kan anvende det, og hver måde anvendes til at signalere tilhørsforhold til en bestemt undergruppe indenfor en større kultur. Lingvister og antropologer, især <a href="/wiki/Sociolingvistik" title="Sociolingvistik">sociolingivster</a>, <a href="/w/index.php?title=Antropologisk_lingvistik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Antropologisk lingvistik (ikke skrevet endnu)">etnolingvister</a> og <a href="/w/index.php?title=Lingvistisk_antropologi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lingvistisk antropologi (ikke skrevet endnu)">lingvistiske antropologer</a>, har specialiseret sig i at studere hvordan talemåder varierer mellem <a href="/w/index.php?title=Talef%C3%A6llesskab&action=edit&redlink=1" class="new" title="Talefællesskab (ikke skrevet endnu)">talefællesskaber</a>.<a href="#cite_note-Duranti2003-117">[112]</a> Lingvister anvender begrebet "<a href="/w/index.php?title=Varietet_(lingvistik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Varietet (lingvistik) (ikke skrevet endnu)">varietet</a>" til at henvise til de forskellige måder hvorpå man kan tale et sprog. Dette begreb omfatter geografiske eller sociokulturelt definerede <a href="/wiki/Dialekt" title="Dialekt">dialekter</a> såvel som <a href="/w/index.php?title=Register_(sociolingvistik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Register (sociolingvistik) (ikke skrevet endnu)">jargon</a> og <a href="/wiki/Subkultur" title="Subkultur">subkulturers</a> <a href="/w/index.php?title=Sprogstil&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sprogstil (ikke skrevet endnu)">sprogstil</a>. Lingvistiske antropologer og sprogsociologer definerer kommuinikativ stil som de måder hvorpå sprog anvendes og forstås indenfor en bestemt kultur.<a href="#cite_note-Foley-118">[113]</a> Da normer for sprogbrug deles af medlemmer af en specifik gruppe, bliver kommunikativ stil også en mådee at vise og konstruere gruppeidentitet. Lingvistiske forskelle kan blive fremtrædende markører for opdeling mellem sociale grupper, hvor det at tale et sprog med en bestemt accent for eksempel implicit kan indikere medlemskab af en etnisk minoritet eller social klasse, ens ophav eller status som taler af andetsprog. Disse typer forskelle er ikke en del af det lingvistiske system, men er en vigtig del af hvordan mennesker anvender sprog som et socialt værktøj til at konstruere grupper.<a href="#cite_note-119">[114]</a> Mange sprog har også grammatiske konventioner, som signalerer talerens sociale position sammenlignet med andre gennem brug af registre, der er relateret til sociale hierarkier eller opdelinger. På mange sprog er der således stilistiske eller ligefrem grammatiske forskelle i talemåder mellem mænd og kvinder, ung og gammel eller mellem <a href="/wiki/Social_klasse" class="mw-redirect" title="Social klasse">sociale klasser</a>, ligesom nogle sprog anvender forskellige ord afhængigt af hvem der lytter. For eksempel skal en gift mand, der taler det australske sprog <a href="/w/index.php?title=Dyirbal_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dyirbal (sprog) (ikke skrevet endnu)">dyirbal</a>, anvende et bestemt sæt ord til at henvise til hverdagsgenstande når kan taler i sin svigermors påhør.<a href="#cite_note-120">[115]</a> Nogle kulturer har detaljerede systemer af "social <a href="/w/index.php?title=Deiksis&action=edit&redlink=1" class="new" title="Deiksis (ikke skrevet endnu)">deiksis</a>", eller systemer der signalerer social afstand gennem lingvistiske midler.<a href="#cite_note-Foley_1997_p-121">[116]</a> På dansk vises social deiksis hovedsageligt i hvorvidt man tiltaler en person "du" eller "De", ved at skelne mellem at addressere nogle personer ved deres fornavn og andre ved deres efternavn og i titler såsom "frøken", "doktor" eller "Deres nåde", samt på måden det forventes at man addresserer kongelige ved eksempelvis "Deres højhed" eller "Deres kongelige højhed", men i andre sprog kan sådanne systemer være meget komplekse og kodificerede igennem hele deres grammatik og ordforråd. For eksempel anvendes forskellige ord i østasiatiske sprog som <a href="/wiki/Thai_(sprog)" title="Thai (sprog)">thai</a>, <a href="/w/index.php?title=Burmesisk_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Burmesisk (sprog) (ikke skrevet endnu)">burmesisk</a> og <a href="/w/index.php?title=Oldjavanesisk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Oldjavanesisk (ikke skrevet endnu)">javanesisk</a> i henhold til hvorvidt en taler addresserer nogen af højere eller lavere social rang end taleren selv i et rangsystem med dyr og børn lavest og guder og kongefamilier øverst.<a href="#cite_note-Foley_1997_p-121">[116]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Skrivning,_læsefærdighed_og_teknologi">Skrivning, læsefærdighed og teknologi</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=27" title="Redigér afsnit: Skrivning, læsefærdighed og teknologi" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=27" title="Edit section's source code: Skrivning, læsefærdighed og teknologi">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Skrivning" title="Skrivning">Skrivning</a> og <a href="/wiki/L%C3%A6sef%C3%A6rdighed" title="Læsefærdighed">Læsefærdighed</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Winnipeg_Forks_-_Plains_Cree_Inscription.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6d/Winnipeg_Forks_-_Plains_Cree_Inscription.jpg/300px-Winnipeg_Forks_-_Plains_Cree_Inscription.jpg" decoding="async" width="300" height="98" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6d/Winnipeg_Forks_-_Plains_Cree_Inscription.jpg/450px-Winnipeg_Forks_-_Plains_Cree_Inscription.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/6d/Winnipeg_Forks_-_Plains_Cree_Inscription.jpg/600px-Winnipeg_Forks_-_Plains_Cree_Inscription.jpg 2x" data-file-width="1341" data-file-height="436" /></a><figcaption>En inskription på <a href="/w/index.php?title=Maskekon_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Maskekon (sprog) (ikke skrevet endnu)">maskekon</a> ved hjælp af <a href="/w/index.php?title=Canadisk_stavelsesskrift&action=edit&redlink=1" class="new" title="Canadisk stavelsesskrift (ikke skrevet endnu)">canadisk stavelsesskrift</a>, en <a href="/wiki/Abugida" title="Abugida">abugida</a> udviklet af kristne missionære til indfødte canadiske sprog</figcaption></figure> Gennem historien er der blevet opfundet en række forskellige måder at repræsentere sprog i grafiske medier, kaldet <a href="/wiki/Skriftsystem" class="mw-redirect" title="Skriftsystem">skriftsystemer</a>. Anvendelsen af skrivning har gjort det muligt at opbevare store mængder information udenfor menneskekroppen, og modtage den igen, og tillader kommunikation på tværs af lange afstande, hvilket ellers ville være umuligt. Mange sprog anvender normalt forskellige genrer, stilarter og registre på skrift og tale, og i nogle fællesskaber finder skrivning traditionelt sted på et helt andet sprog end det talte. Der er indikationer på at anvendelsen af skrivning også har en effekt på menneskers kognitive udvikling, måske fordi det at tilegne sig læsefærdigheder generelt kræver eksplicit og <a href="/w/index.php?title=Formel_uddannelse&action=edit&redlink=1" class="new" title="Formel uddannelse (ikke skrevet endnu)">formel uddannelse</a>.<a href="#cite_note-122">[117]</a> Opfindelsen af de første skriftsystemer skete omkring <a href="/wiki/Bronzealderen" class="mw-redirect" title="Bronzealderen">bronzealderens</a> begyndelse i slutningen af det <a href="/wiki/4._%C3%A5rtusinde_f.Kr." title="4. årtusinde f.Kr.">4. årtusinde f.Kr.</a>. Det <a href="/wiki/Sumerisk_(sprog)" title="Sumerisk (sprog)">sumeriske</a> arkæiske <a href="/wiki/Kileskrift" title="Kileskrift">kileskriftsystem</a> og de <a href="/w/index.php?title=Egyptiske_hieroglyffer&action=edit&redlink=1" class="new" title="Egyptiske hieroglyffer (ikke skrevet endnu)">egyptiske hieroglyffer</a> menes normalt at vlre de tidligske skriftsystemer, og fremkom begge fra tidligere symbolsystemer fra 3400–3200 f.Kr., hvoraf de tidligste sammenhængende tekster stammer fra <a href="/w/index.php?title=26._%C3%A5rhundrede_f.Kr.&action=edit&redlink=1" class="new" title="26. århundrede f.Kr. (ikke skrevet endnu)">2600 f.Kr.</a> Det menes generelt at sumerisk skrift var en uafhængig opfindelse, men det diskuteres hvorvidt egyptisk skrift blev udviklet helt uafhængigt af sumerisk eller om der var tale om <a href="/wiki/Diffusionisme" title="Diffusionisme">kulturel diffusion</a>. En lignende debat eksisterer for <a href="/wiki/Kinesisk_skrift" title="Kinesisk skrift">kinesisk skrift</a>, som blev udviklet omkring 1200 f.Kr. De <a href="/wiki/Pr%C3%A6columbiansk_tid" title="Præcolumbiansk tid">præcolumbianske</a> <a href="/w/index.php?title=Mesoamerikanske_skriftsystemer&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mesoamerikanske skriftsystemer (ikke skrevet endnu)">mesoamerikanske skriftsystemer</a> (heriblandt <a href="/wiki/Olmeker" title="Olmeker">olmekerskrift</a> og <a href="/wiki/Mayaskrift" title="Mayaskrift">mayaskrift</a>) menes generelt at have haft uafhængig oprindelse.<a href="#cite_note-Coulmas-82">[79]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Ændring">Ændring</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=28" title="Redigér afsnit: Ændring" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=28" title="Edit section's source code: Ændring">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Sprog%C3%A6ndring" title="Sprogændring">Sprogændring</a> og <a href="/wiki/Grammatikalisering" title="Grammatikalisering">Grammatikalisering</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Beowulf.firstpage.jpeg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/08/Beowulf.firstpage.jpeg/170px-Beowulf.firstpage.jpeg" decoding="async" width="170" height="270" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/08/Beowulf.firstpage.jpeg/255px-Beowulf.firstpage.jpeg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/08/Beowulf.firstpage.jpeg/340px-Beowulf.firstpage.jpeg 2x" data-file-width="363" data-file-height="576" /></a><figcaption>Den første side af <a href="/wiki/Beovulfkvadet" title="Beovulfkvadet">Beovulfkvadet</a>, skrevet på <a href="/wiki/Oldengelsk" class="mw-redirect" title="Oldengelsk">oldengelsk</a> i den tidlige middelalder (800–1100 f.Kr.). Selvom oldengelsk er en direkte forfader til moderne engelsk er det uforståeligt for nuværende engelsktalere.</figcaption></figure> Alle sprog forandrer sig efterhånden som talere indfører eller opfinder nye talemåder, og spreder disse til andre medelemmer af deres talefællesskab. Sprogændringer sker på alle niveauer, fra det fonologiske niveau til ordforråd, morfologi, syntaks og diskurs. Sprogændring er naturligt og uundgåeligt, men anses ofte som negativt af talere af sproget, som betragter forandringer som værende "henfald" eller tegn på at normerne for sprogbrug falder fra hinanden.<a href="#cite_note-123">[118]</a> Ændringer kan påvirke specifikke lyde eller hele det fonologiske system. <a href="/w/index.php?title=Lyd%C3%A6ndring&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lydændring (ikke skrevet endnu)">Lydændring</a> kan være erstatning af en talelyd med en anden eller et <a href="/w/index.php?title=Fonologisk_s%C3%A6rtr%C3%A6k&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fonologisk særtræk (ikke skrevet endnu)">fonologisk særtræk</a> med et enget, det totale tab af en given lyd eller introduktion af en helt ny lyd på et sted hvor der før ikke var nogen. En lydændring kan være betinget hvorved en lyd kun ændres hvis den forekommer i nærhed af bestemte andre lyde. Lydændringer formodes normalt at være regelmæssige, hvilket vil sige at den anvendes mekanisk alle stedet hvor dens strukturelle betingelser eksisterer, uanset eventuelle ikke-fonologiske faktorer. På den anden side kan lydændringer somme tider være sporadiske, og kun påvirke et enkelt eller få ord, uden nogen umiddelbar regelmæssighed. Somme tider kan en simpel ændring udløse et <a href="/w/index.php?title=K%C3%A6deforskydning&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kædeforskydning (ikke skrevet endnu)">kædeforskydning</a> hvorved et helt fonologisk system påvirkes. Dette skete eksempelvis i de <a href="/wiki/Germanske_sprog" title="Germanske sprog">germanske sprog</a>, da den lydændring, der kendes som <a href="/wiki/Grimms_lov" class="mw-redirect" title="Grimms lov">Grimms lov</a>, påvirkede alle systemets <a href="/wiki/Klusil_konsonant" title="Klusil konsonant">klusile konsonanter</a>. Den oprindelige konsonant *bʰ blev /b/ i de germanske sprog, den tidligere *b blev dermed til /p/ og den tidligere *p blev til /f/. Den samme proces skete for alle de klusile konsonanter, hvilket forklarer hvorfor <a href="/wiki/Italiske_sprog" title="Italiske sprog">italiske sprog</a> såsom latin har p i ord som pater og pisces, hvorimod germanske sprog, såsom dansk, har fader og fisk.<a href="#cite_note-124">[119]</a> Et andet eksempel er den <a href="/wiki/Store_vokalforskydning" class="mw-redirect" title="Store vokalforskydning">store vokalforskydning</a> i engelsk, hvilket er grunden til at stavning af engelske vokaler ikke stemmer fuldt overens med deres udtale. Vokalforskydningen bragte den allerede-etablerede <a href="/wiki/Ortografi" class="mw-redirect" title="Ortografi">ortografi</a> ud af synkronisering med udtalen. En anden kilde til lydforandring er erosionen af ord efterhånden som udtale bliver gradvist mere uklar og ord bliver forkortet, og udelader stavelser eller lyde. Denne type forandring fik det latinske mea domina ("min frue") til at blive det <a href="/wiki/Fransk_(sprog)" title="Fransk (sprog)">franske</a> madame og senere det amerikansk-engelske ma'am.<a href="#cite_note-125">[120]</a> På dansk ses samme type forandring i hvordan ordet Hvad i daglig tale ofte er blevet kortet ned til Hva' Der sker også ændringer i sprogs grammatik, efterhånden som diskursmønstre såsom <a href="/wiki/Idiom" title="Idiom">idiomer</a> eller bestemte konstruktioner bliver <a href="/wiki/Grammatikalisering" title="Grammatikalisering">grammatikaliserede</a>. Dette sker ofte når ord eller morfemer eroderer og det grammatiske system ubevidst omarrangeres for at kompensere for det tabte element. For eksempel er det afsluttende /s/ eroderet væk i nogle varianter af <a href="/w/index.php?title=Caribisk_spansk_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Caribisk spansk (sprog) (ikke skrevet endnu)">caribisk spansk</a>. Siden <a href="/w/index.php?title=Standardspansk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Standardspansk (ikke skrevet endnu)">standardspansk</a> anvender et afsluttende /s/ i det morfem der markerer <a href="/wiki/Grammatisk_person" class="mw-redirect" title="Grammatisk person">andenpersonsubjektet</a> "du" i udsagnsord, er de caribiske varienter nu nødt til at udtrykke andenperson ved at anvende <a href="/wiki/Stedord" title="Stedord">stedordet</a> tú. Dette betyder at sætningen "hvad hedder du?" er ¿como te llamas? <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[ˈkomo te ˈjamas] på standardspansk, men <span title="Dette er en IPA-transkription" class="IPA" style="white-space: nowrap; font-family:Doulos SIL, Code2000, Chrysanthi Unicode, Gentium, GentiumAlt, TITUS Cyberbit Basic, Bitstream Cyberbit, Bitstream Vera, Arial Unicode MS, Lucida Sans Unicode, Hiragino Kaku Gothic Pro; font-family :inherit;">[ˈkomo ˈtu te ˈjama] på caribisk spansk. Denne simple lydforandring har påvirket både morfologi og syntaks.<a href="#cite_note-126">[121]</a> En anden udbredt årsag til grammatisk forandring er den gradvise forstening af idiomer til nye grammatiske former, såsom hvordan den engelske konstruktion "going to" (bogstaveligt "går til", men normalt brugt som "vil") mistede sit bevægelsesaspekt, og på nogle varianter af engelsk næsten er blevet til en fuldstændig <a href="/wiki/Tempus" title="Tempus">fremtidstempus</a> (såsom I'm gonna). Sprogændring kan være motiveret af "sproginterne" faktorer, såsom ændringer i udtale, der er motiveret af at nogle lyde er svære at producere eller skelne fonetisk, eller gennem ændringsmønstre, der forårsager at nogle sjældne konstruktionstyper flyder i retning af mere udbredte typer.<a href="#cite_note-127">[122]</a> Blandt andre årsager til sprogændringer er samfundsmæssige årsager, såsom når bestemte udtaler bliver karakteristiske for medlemskab af bestemte grupperinger, såsom samfundsklasser, eller med <a href="/w/index.php?title=Sprogideologi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sprogideologi (ikke skrevet endnu)">ideologier</a>, og derfor kan tages i brug af de, som ønsker at identificere sig med de grupper eller idéer. På denne måde kan identitet og politik have støre effekter på et sprogs struktur.<a href="#cite_note-128">[123]</a> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Kontakt">Kontakt</h4>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=29" title="Redigér afsnit: Kontakt" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=29" title="Edit section's source code: Kontakt">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Sprogkontakt" title="Sprogkontakt">Sprogkontakt</a></div> En vigtig kilde til sprogændringer er kontakt og den resulterende <a href="/wiki/Diffusionisme" title="Diffusionisme">diffusion</a> af lingvistiske egenskaber mellem sprog. Sprogkontakt finder sted når talere af to eller flere sprog eller <a href="/w/index.php?title=Varietet_(lingvistik)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Varietet (lingvistik) (ikke skrevet endnu)">varieteter</a> interagerer regelmæssigt.<a href="#cite_note-129">[124]</a> <a href="/wiki/Flersprogethed" title="Flersprogethed">Flersprogethed</a> har sandsynligvis været normen igennem <a href="/w/index.php?title=Menneskets_historie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Menneskets historie (ikke skrevet endnu)">menneskets historie</a>, og de fleste mennesker i den moderne verden er flersproglige. Før <a href="/wiki/Nationalstaten" class="mw-redirect" title="Nationalstaten">etno-nationalstaten</a> blev et begreb, var enkeltsprogethed hovedsageligt karakteristisk for befolkninger, der beboede små øer, men efter nationalismen gjorde idéen om 'et folk, en stat, et sprog' til et ønskeligt politisk projekt, begyndte enkeltsprogethed at sprede sig i verden. Til trods for dette er der i dag omkring 250 lande og omkring 6000 sprog, hvilket betyder at de fleste lande er flersprogede og de fleste sprog derfor eksisterer i tæt kontakt med andre sprog.<a href="#cite_note-130">[125]</a> Når talere af forskellige sprog mødes ofte forårsager det typisk at deres sprog begynder at påvirke hinanden. Ved vedvarende kontakt over lange perioder begynder lingvistiske egenskaber typisk at diffundere mellem sprogene, og sprog der tilhører en forskellige sprogfamilier kan konvergere og blive mere ens. På områder hvor mange sprog er i tæt kontakt kan dette føre til dannelsen af <a href="/w/index.php?title=Sprogforbund&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sprogforbund (ikke skrevet endnu)">sprogforbund</a>, hvori urelaterede sprog deler et antal lingvistiske egenskaber. Der kendes til flere sådanne sprogforbund, heriblandt et <a href="/w/index.php?title=Balkansk_sprogforbund&action=edit&redlink=1" class="new" title="Balkansk sprogforbund (ikke skrevet endnu)">balkansk sprogforbund</a>, et <a href="/w/index.php?title=Mesoamerikansk_sprogforbund&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mesoamerikansk sprogforbund (ikke skrevet endnu)">mesoamerikansk sprogforbund</a> og et <a href="/w/index.php?title=Etiopisk_sprogforbund&action=edit&redlink=1" class="new" title="Etiopisk sprogforbund (ikke skrevet endnu)">etiopisk sprogforbund</a>. Større områder såsom <a href="/wiki/Sydasien" title="Sydasien">Sydasien</a>, Europa og <a href="/wiki/Syd%C3%B8stasien" title="Sydøstasien">Sydøstasien</a> er også somme tider blevet betragtet som sprogforbund på grund af den udbredte diffusion af specifikke <a href="/wiki/Omr%C3%A5detr%C3%A6k" title="Områdetræk">områdetræk</a>.<a href="#cite_note-131">[126]</a><a href="#cite_note-132">[127]</a> Sprogkontakt kan også føre til en række andre lingvistiske fænomener, heriblandt <a href="/w/index.php?title=Sprogkonvergens&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sprogkonvergens (ikke skrevet endnu)">sprogkonvergens</a>, <a href="/wiki/L%C3%A5neord" title="Låneord">låneord</a> og <a href="/wiki/Releksificering" title="Releksificering">releksificering</a>. Et eksempel er hvordan en række engelske ord, såsom "<a href="/wiki/Fuck" title="Fuck">fuck</a>" eller "<a href="/wiki/Casual_(dresscode)" title="Casual (dresscode)">casual</a>", i nyere tid er blevet en integreret del af det danske sprog. I situationer med ekstrem og vedvarende sprogkontakt kan dette føre til dannelsen af helt nye <a href="/w/index.php?title=Blandet_sprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Blandet sprog (ikke skrevet endnu)">blandede sprog</a>, der ikke kan betragtes som tilhørende en specifik sprogfamilie. En type blandede sprog er såkaldte <a href="/wiki/Pidginsprog" class="mw-redirect" title="Pidginsprog">pidginsprog</a>, der opstår når voksne talere af to forskellige sprog interagerer regelmæssigt, men i en situation hvor ingen af grupperne lærer at tale den anden gruppes sprog flydende. I sådanne tilfælde vil de ofte konstruere en kommunikationsform, der har egenskaber fra begge sprog, men som har en simplificeret grammatisk og fonologisk struktur. Dette hybridsprog kommer således til hovedsageligt at indeholde de grammatiske og fonologiske kategorier, der eksisterer på begge sprog. Pidginsprog er kendetegnet ved kun at kunne være <a href="/wiki/Andetsprog" title="Andetsprog">andetsprog</a>, da de kun tales af folk, som har et andet sprog som <a href="/wiki/Modersm%C3%A5l" title="Modersmål">modersmål</a>. Hvis et pidginsprog ender med at blive et talefællesskabs hovedsprog, og eventuelle børn dermed vil vokse op med pidginsproget som deres modersmål, vil pidginsproget begynde at ændre sin struktur og opnå en større kompleksitetsgrad. Denne type sprog kaldes ikke længere pidginsprog, men derimod <a href="/wiki/Kreolsprog" title="Kreolsprog">kreolsprog</a>. Et eksempel på et blandet sprog er <a href="/wiki/Tok_pisin" title="Tok pisin">tok pisin</a>, det officielle sprog i <a href="/wiki/Papua_Ny_Guinea" title="Papua Ny Guinea">Papua Ny Guinea</a>, som oprindeligt opstod som et pidginsprog baseret på engelsk og <a href="/wiki/Austronesiske_sprog" title="Austronesiske sprog">austronesiske sprog</a>; andre eksempler er <a href="/wiki/Haitisk_(sprog)" title="Haitisk (sprog)">kreyòl ayisyen</a>, det franskbaserede kreolsprog, der tales i <a href="/wiki/Haiti" title="Haiti">Haiti</a>, og <a href="/wiki/Michif_(sprog)" title="Michif (sprog)">michif</a>, et canadisk blandet sprog, der er baseret på indiansk <a href="/w/index.php?title=Cree_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Cree (sprog) (ikke skrevet endnu)">cree</a> og fransk.<a href="#cite_note-133">[128]</a> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Sproglig_mangfoldighed">Sproglig mangfoldighed</h2>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=30" title="Redigér afsnit: Sproglig mangfoldighed" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=30" title="Edit section's source code: Sproglig mangfoldighed">rediger kildetekst</a>]</div> <table class="wikitable" style="width: 200px; float: right; margin:10px"> <tbody><tr> <th>Sprog</th> <th>Indfødte talere (millioner)<a href="#cite_note-Ethnologue-134">[129]</a> </th></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Mandarinkinesisk" class="mw-redirect" title="Mandarinkinesisk">Mandarin</a></td> <td>848 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Spansk_(sprog)" title="Spansk (sprog)">Spansk</a></td> <td>329 <a href="#cite_note-136">[note 6]</a> </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Engelsk_(sprog)" title="Engelsk (sprog)">Engelsk</a></td> <td>328 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Portugisisk_(sprog)" title="Portugisisk (sprog)">Portugisisk</a></td> <td>250 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Arabisk_(sprog)" title="Arabisk (sprog)">Arabisk</a></td> <td>221 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Hindi" title="Hindi">Hindi</a></td> <td>182 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Bengali_(sprog)" title="Bengali (sprog)">Bengali</a></td> <td>181 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Russisk_(sprog)" title="Russisk (sprog)">Russisk</a></td> <td>144 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Japansk_(sprog)" title="Japansk (sprog)">Japansk</a></td> <td>122 </td></tr> <tr> <td><a href="/wiki/Javanesisk_(sprog)" title="Javanesisk (sprog)">Javanesisk</a></td> <td>84,3 </td></tr></tbody></table> <a href="/w/index.php?title=SIL_Ethnologue&action=edit&redlink=1" class="new" title="SIL Ethnologue (ikke skrevet endnu)">SIL Ethnologue</a> definerer et "levende sprog" som "et, som har mindst en taler for hvem det er deres modersmål". Det præcise antal kendte levende sprog varierer fra 6.000 til 7.000 afhængig af den præcise definition af "sprog" og i særdeleshed hvordan man defuberer skelnen mellem sprog og <a href="/wiki/Dialekt" title="Dialekt">dialekt</a>. Pr. 2016 har Ethnologue katalogiseret 7.097 levende menneskesprog.<a href="#cite_note-137">[131]</a> Ethnologue etablerer lingvistiske grupper baseret på studier af <a href="/w/index.php?title=Gensidig_forst%C3%A5elighed&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gensidig forståelighed (ikke skrevet endnu)">gensidig forståelighed</a> og inkluderer derfor ofte flere kategorier end mere konservative klassifikationsmåder. For eksempel er dansk klassificeret som to adskilte sprog (dansk og <a href="/wiki/Jysk" title="Jysk">jysk</a>) af Ethnologue.<a href="#cite_note-Ethnologue-134">[129]</a> Ifølge Ethnologue er der 389 sprog (næsten 6%) som har mere end en million talere på verdensplan. Disse sprog står tilsammen for 94% af verdens befolkning, og omvendt tales 94% af verdens sprog af kun 6% af verdens befolkning. <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Sprog_og_dialekter">Sprog og dialekter</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=31" title="Redigér afsnit: Sprog og dialekter" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=31" title="Edit section's source code: Sprog og dialekter">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikel: <a href="/wiki/Dialekt" title="Dialekt">Dialekt</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Novi_Sad_mayor_office.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/53/Novi_Sad_mayor_office.jpg/220px-Novi_Sad_mayor_office.jpg" decoding="async" width="220" height="330" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/53/Novi_Sad_mayor_office.jpg/330px-Novi_Sad_mayor_office.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/53/Novi_Sad_mayor_office.jpg/440px-Novi_Sad_mayor_office.jpg 2x" data-file-width="1088" data-file-height="1632" /></a><figcaption><a href="/wiki/Flersproget" class="mw-redirect" title="Flersproget">Flersproget</a> skilt udenfor borgmesterens kontor i <a href="/wiki/Novi_Sad" title="Novi Sad">Novi Sad</a>, skrevet på byens fire officielle sprog: <a href="/wiki/Serbisk_(sprog)" class="mw-redirect" title="Serbisk (sprog)">serbisk</a>, <a href="/wiki/Ungarsk_(sprog)" title="Ungarsk (sprog)">ungarsk</a>, <a href="/wiki/Slovakisk_(sprog)" class="mw-redirect" title="Slovakisk (sprog)">slovakisk</a> og <a href="/w/index.php?title=Jugoslavo-russisk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jugoslavo-russisk (ikke skrevet endnu)">jugoslavo-russisk</a></figcaption></figure> Der findes ikke nogen klar adskillelse mellem et sprog og en <a href="/wiki/Dialekt" title="Dialekt">dialekt</a>, andet end en kendt <a href="/wiki/Aforisme" title="Aforisme">aforisme</a> tilskrevet lingvisten <a href="/wiki/Max_Weinreich" title="Max Weinreich">Max Weinreich</a> om at "<a href="/w/index.php?title=Et_sprog_er_en_dialekt_med_en_h%C3%A6r_og_en_fl%C3%A5de&action=edit&redlink=1" class="new" title="Et sprog er en dialekt med en hær og en flåde (ikke skrevet endnu)">et sprog er en dialekt med en hær og en flåde</a>".<a href="#cite_note-5_minute_linguist-138">[132]</a> For eksempel tilsidesætter nationale grænser ofte lingvistiske forskelle når det kommer til at afgøre hvorvidt to sprogvarianter er forskellige sprog eller dialekter. <a href="/w/index.php?title=Hakka_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hakka (sprog) (ikke skrevet endnu)">Hakka</a>, <a href="/wiki/Kantonesisk_(sprog)" title="Kantonesisk (sprog)">kantonesisk</a> og <a href="/wiki/Mandarinkinesisk" class="mw-redirect" title="Mandarinkinesisk">mandarin</a> er for eksempel alle klassificerede som "dialekter" af kinesisk, selvom de er mere forskellige fra hinanden end f.eks. <a href="/wiki/Svensk_(sprog)" title="Svensk (sprog)">svensk</a> er fra <a href="/wiki/Norsk_(sprog)" title="Norsk (sprog)">norsk</a>. Før den <a href="/wiki/Jugoslaviske_borgerkrig" class="mw-redirect" title="Jugoslaviske borgerkrig">jugoslaviske borgerkrig</a> blev <a href="/wiki/Serbokroatisk_(sprog)" class="mw-redirect" title="Serbokroatisk (sprog)">serbokroatisk</a> generelt betragtet som et enkelt sprog med to normative varienter, men af sociopolitiske årsager betragtes <a href="/wiki/Kroatisk_(sprog)" title="Kroatisk (sprog)">kroatisk</a> og <a href="/wiki/Serbisk_(sprog)" class="mw-redirect" title="Serbisk (sprog)">serbisk</a> nu ofte som separate sprog og anvender forskellige skriftsystemer. Skelnen mellem sprog og dialekt kan således ofte i lige så høj grad afgøres af politiske overvejelser som af kulturelle forskelle, særlige skriftsystemer eller grad af <a href="/w/index.php?title=Gensidig_forst%C3%A5else&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gensidig forståelse (ikke skrevet endnu)">gensidig forståelse</a>.<a href="#cite_note-139">[133]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Verdens_sprogfamilier">Verdens sprogfamilier</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=32" title="Redigér afsnit: Verdens sprogfamilier" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=32" title="Edit section's source code: Verdens sprogfamilier">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Sprogfamilie" title="Sprogfamilie">Sprogfamilie</a>, <a href="/wiki/Dialektologi" title="Dialektologi">Dialektologi</a> og <a href="/wiki/Historisk_lingvistik" title="Historisk lingvistik">Historisk lingvistik</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Primary_Human_Language_Families_Map.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ed/Primary_Human_Language_Families_Map.png/330px-Primary_Human_Language_Families_Map.png" decoding="async" width="330" height="130" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ed/Primary_Human_Language_Families_Map.png/495px-Primary_Human_Language_Families_Map.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ed/Primary_Human_Language_Families_Map.png/660px-Primary_Human_Language_Families_Map.png 2x" data-file-width="1880" data-file-height="740" /></a><figcaption>Verdens centrale sprogfamilier (og i nogle tilfælde geografiske familiegrupper)</figcaption></figure> Verdens sprog kan grupperes i <a href="/wiki/Sprogfamilie" title="Sprogfamilie">sprogfamilier</a> bestående af sprog, der kan vises at have fælles ophav. Lingvister anerkender flere hundrede sprogfamilier, selvom nogle af dem muligvis kan grupperes i større enheder efterhånden som, der udføres dybdegående studier og større evidens bliver tilgængeligt. På nuværende tidspunkt findes der dusinvis af <a href="/wiki/Isolerede_sprog" class="mw-redirect" title="Isolerede sprog">isolerede sprog</a>: sprog, der ikke kan påvises at være i familie med nogle andre sprog i verden. Blandt dem er <a href="/wiki/Baskisk_(sprog)" class="mw-redirect" title="Baskisk (sprog)">baskisk</a>, talt i <a href="/wiki/Baskerlandet" title="Baskerlandet">Baskerlandet</a> i Europa, <a href="/w/index.php?title=Zuni_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Zuni (sprog) (ikke skrevet endnu)">zuni</a> i <a href="/wiki/New_Mexico" title="New Mexico">New Mexico</a>, <a href="/w/index.php?title=Pur%C3%A9pecha_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Purépecha (sprog) (ikke skrevet endnu)">Purépecha</a> i Mexico, <a href="/w/index.php?title=Ainu_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ainu (sprog) (ikke skrevet endnu)">ainu</a> i Japan, <a href="/w/index.php?title=Burushaski_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Burushaski (sprog) (ikke skrevet endnu)">burushaski</a> i <a href="/wiki/Pakistan" title="Pakistan">Pakistan</a> og mange andre.<a href="#cite_note-Katzner-140">[134]</a> Den at verdens sprogfamilier, der har flest talere er de <a href="/wiki/Indoeurop%C3%A6iske_sprog" title="Indoeuropæiske sprog">indoeuropæiske sprog</a>, som tales af 46% af verdens befolkning.<a href="#cite_note-EthnologueFamily-141">[135]</a> Denne familie omfatter store verdenssprog såsom <a href="/wiki/Engelsk_(sprog)" title="Engelsk (sprog)">engelsk</a>, <a href="/wiki/Spansk_(sprog)" title="Spansk (sprog)">spansk</a>, <a href="/wiki/Fransk_(sprog)" title="Fransk (sprog)">fransk</a>, <a href="/wiki/Tysk_(sprog)" title="Tysk (sprog)">tysk</a>, <a href="/wiki/Russisk_(sprog)" title="Russisk (sprog)">russisk</a> og <a href="/wiki/Hindustani_(sprog)" class="mw-redirect" title="Hindustani (sprog)">hindustani</a> (<a href="/wiki/Hindi" title="Hindi">Hindi</a>/<a href="/wiki/Urdu" title="Urdu">Urdu</a>), såvel som i øvrigt <a href="/wiki/Dansk_(sprog)" title="Dansk (sprog)">dansk</a>. Den indoeuropæiske familie blev udbredt under de <a href="/wiki/Eurasien" title="Eurasien">eurasiske</a> <a href="/wiki/Folkevandringstiden" title="Folkevandringstiden">folkevandringsbølger</a> (ca. 400–800 e.Kr.),[<a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser">kilde mangler</a>] og sidenhen i <a href="/wiki/Kolonitiden" class="mw-redirect" title="Kolonitiden">kolonitiden</a>, hvor europæiske nybyggere gav indoeuropæiske sprog en politisk og ofte numerisk dominerende position i <a href="/wiki/Amerika" title="Amerika">Amerika</a> og en stor del af <a href="/wiki/Afrika" title="Afrika">Afrika</a>. De <a href="/wiki/Sinotibetanske_sprog" class="mw-redirect" title="Sinotibetanske sprog">sinotibetanske sprog</a> tales af 20%<a href="#cite_note-EthnologueFamily-141">[135]</a> af verdens befolkning, og omfatter mange af <a href="/wiki/%C3%98stasien" title="Østasien">Østasiens</a> sprog, heriblandt <a href="/w/index.php?title=Hakka_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hakka (sprog) (ikke skrevet endnu)">hakka</a>, <a href="/wiki/Mandarinkinesisk" class="mw-redirect" title="Mandarinkinesisk">mandarinkinesisk</a>, <a href="/wiki/Kantonesisk_(sprog)" title="Kantonesisk (sprog)">kantonesisk</a> og hundredvis af mindre sprog.<a href="#cite_note-ComrieOgilvie-142">[136]</a> Afrika er hjem en et stort antal sprogfamilier, hvoraf den største er <a href="/wiki/Niger-Congo-sprog" title="Niger-Congo-sprog">Niger-Congo-sprogfamilien</a>, der omfatter sprog såsom <a href="/wiki/Swahili_(sprog)" title="Swahili (sprog)">swahili</a>, <a href="/w/index.php?title=Shona_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Shona (sprog) (ikke skrevet endnu)">shona</a> og <a href="/w/index.php?title=Yoruba_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Yoruba (sprog) (ikke skrevet endnu)">yoruba</a>. Talere af Niger-Congo-sprog udgør 6,9% af verdens befolkning.<a href="#cite_note-EthnologueFamily-141">[135]</a> Et lignende antal mennesker taler de <a href="/wiki/Afroasiatiske_sprog" title="Afroasiatiske sprog">afroasiatiske sprog</a>, som omfatter de mangfoldige <a href="/wiki/Semitiske_sprog" title="Semitiske sprog">semitiske sprog</a> såsom <a href="/wiki/Arabisk_(sprog)" title="Arabisk (sprog)">arabisk</a>, <a href="/wiki/Hebraisk_(sprog)" title="Hebraisk (sprog)">hebraisk</a> og de sprog, der tales i <a href="/wiki/Sahara" title="Sahara">Sahararegionen</a> såsom <a href="/wiki/Berbiske_sprog" title="Berbiske sprog">berbisk</a> og <a href="/w/index.php?title=Hausa_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hausa (sprog) (ikke skrevet endnu)">hausa</a>.<a href="#cite_note-ComrieOgilvie-142">[136]</a> De <a href="/wiki/Austronesiske_sprog" title="Austronesiske sprog">austronesiske sprog</a> tales af 5,5% af verdens befolkning og strækker sig fra <a href="/wiki/Madagaskar" title="Madagaskar">Madagaskar</a> til det <a href="/wiki/Maritime_Syd%C3%B8stasien" title="Maritime Sydøstasien">maritime Sydøstasien</a> og videre til <a href="/wiki/Oceanien" title="Oceanien">Oceanien</a>.<a href="#cite_note-EthnologueFamily-141">[135]</a> De omfatter sprog såsom <a href="/wiki/Malagassisk_(sprog)" class="mw-redirect" title="Malagassisk (sprog)">malagassisk</a>, <a href="/wiki/Maori_(sprog)" title="Maori (sprog)">Māori</a>, <a href="/w/index.php?title=Samoansk_(sprog)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Samoansk (sprog) (ikke skrevet endnu)">samoansk</a> og mange indfødte sprog i <a href="/wiki/Indonesien" title="Indonesien">Indonesien</a> og på <a href="/wiki/Taiwan" title="Taiwan">Taiwan</a> (sidstnævnte kaldet <a href="/w/index.php?title=Formosanske_sprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Formosanske sprog (ikke skrevet endnu)">formosanske sprog</a>). De austronesiske sprog menes at stamme fra Taiwan omkring 3000 f.Kr. hvorefter de har spredt sig gennem den oceaniske region fra ø til ø gennem avanceret maritim teknologi.[<a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser">kilde mangler</a>] Blandt andre store sprogfamilier er <a href="/wiki/Dravidiske_sprog" title="Dravidiske sprog">dravidiske sprog</a> i <a href="/wiki/Sydasien" title="Sydasien">Sydasien</a>, der blandt andre omfatter <a href="/wiki/Kannada_(sprog)" title="Kannada (sprog)">kannada</a>, <a href="/wiki/Tamil_(sprog)" title="Tamil (sprog)">tamil</a> og <a href="/wiki/Telugu_(sprog)" title="Telugu (sprog)">telugu</a>, de <a href="/wiki/Tyrkiske_sprog" title="Tyrkiske sprog">tyrkiske sprog</a> fra Centralasien (såsom <a href="/wiki/Tyrkisk_(sprog)" title="Tyrkisk (sprog)">tyrkisk</a>), de <a href="/wiki/Austroasiatiske_sprog" title="Austroasiatiske sprog">austroasiatiske sprog</a> (heriblandt <a href="/wiki/Khmer_(sprog)" title="Khmer (sprog)">khmer</a>) og <a href="/wiki/Tai-kadai_sprog" title="Tai-kadai sprog">tai-kadai sprogene</a> (heriblandt <a href="/wiki/Thai_(sprog)" title="Thai (sprog)">thai</a>) som begge stammer fra <a href="/wiki/Syd%C3%B8stasien" title="Sydøstasien">Sydøstasien</a>.<a href="#cite_note-ComrieOgilvie-142">[136]</a> I de områder af verden, der har størst sproglig mangfoldighed, såsom Amerika, <a href="/wiki/Papua_Ny_Guinea" title="Papua Ny Guinea">Papua Ny Guinea</a>, <a href="/wiki/Vestafrika" title="Vestafrika">Vestafrika</a> og Sydasien, tales der hundredvis af mindre sprogfamilier. Disse områder står tilsammen for størstedelen af verdens sprog, omend ikke størstedelen af dens talere. I Amerika er nogle af de største sprogfamilier <a href="/w/index.php?title=Quechumara&action=edit&redlink=1" class="new" title="Quechumara (ikke skrevet endnu)">quechumara</a>, <a href="/w/index.php?title=Arawaksprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arawaksprog (ikke skrevet endnu)">arawaksprog</a> og <a href="/w/index.php?title=Tup%C3%AD-guaran%C3%AD-sprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tupí-guaraní-sprog (ikke skrevet endnu)">tupí-guaraní-sprog</a> i <a href="/wiki/Sydamerika" title="Sydamerika">Sydamerika</a>, <a href="/wiki/Mayasprog" title="Mayasprog">maya-</a>, <a href="/wiki/Uto-aztekiske_sprogfamilie" title="Uto-aztekiske sprogfamilie">uto-aztetiske</a> og <a href="/w/index.php?title=Otomangueanske_sprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Otomangueanske sprog (ikke skrevet endnu)">otomangueanske</a> sprog i <a href="/wiki/Mesoamerika" title="Mesoamerika">Mesoamerika</a> og <a href="/w/index.php?title=Na-den%C3%A9-sprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Na-dené-sprog (ikke skrevet endnu)">na-dené</a>, <a href="/w/index.php?title=Irokesiske_sprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Irokesiske sprog (ikke skrevet endnu)">irokesiske</a> og <a href="/wiki/Algonkinsprog" title="Algonkinsprog">algonkinsprog</a> i <a href="/wiki/Nordamerika" title="Nordamerika">Nordamerika</a>. I Austrralien tilhører de fleste indfødte sprog den <a href="/w/index.php?title=Pamanyunganske_sprog&action=edit&redlink=1" class="new" title="Pamanyunganske sprog (ikke skrevet endnu)">pamanyunganske sprogfamilie</a>, mens der på Ny Guinea tales et stort antal mindre sprogfamilier og isolerede sprog, såvel som et antal austronesiske sprog.<a href="#cite_note-Katzner-140">[134]</a> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Truede_sprog">Truede sprog</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=33" title="Redigér afsnit: Truede sprog" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=33" title="Edit section's source code: Truede sprog">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="detail"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /> Uddybende artikler: <a href="/wiki/Truet_sprog" title="Truet sprog">Truet sprog</a>, <a href="/wiki/Sprogtab" title="Sprogtab">Sprogtab</a>, <a href="/wiki/Sprogskifte" title="Sprogskifte">Sprogskifte</a> og <a href="/wiki/Sprogd%C3%B8d" title="Sprogdød">Sprogdød</a></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Linguistic_diversity.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ee/Linguistic_diversity.png/220px-Linguistic_diversity.png" decoding="async" width="220" height="96" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ee/Linguistic_diversity.png/330px-Linguistic_diversity.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/ee/Linguistic_diversity.png/440px-Linguistic_diversity.png 2x" data-file-width="1425" data-file-height="625" /></a><figcaption>De otte røde lande indeholder tilsammen mere end 50% af verdens sprog. Områderne i blå er de mest sprogligt mangfoldige i verden, og samtidig stederne med de fleste af verdens truede sprog.</figcaption></figure> <a href="/wiki/Truet_sprog" title="Truet sprog">Truede sprog</a> er sprog, der er i fare for at holde op med at blive anvendte efterhånden som deres talere dør eller <a href="/wiki/Sprogskifte" title="Sprogskifte">skifter</a> til at tale andre sprog. <a href="/wiki/Sprogtab" title="Sprogtab">Sprogtab</a> sker når et sprog ikke har flere indfødte talere og bliver et <a href="/wiki/D%C3%B8dt_sprog" class="mw-redirect" title="Dødt sprog">dødt sprog</a>. Hvis sproget når til et punkt hvor ingen taler det overhovedet bliver det et <a href="/wiki/Udryddet_sprog" class="mw-redirect" title="Udryddet sprog">udryddet sprog</a>. Selvom mange sprog er blevet udryddet i løbet af menneskehedens historie så er de forsvundet i et accelereret tempo i det 20. og 21. århundrede som resultat af <a href="/wiki/Globalisering" title="Globalisering">globalisering</a> og <a href="/w/index.php?title=Nykolonialisme&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nykolonialisme (ikke skrevet endnu)">nykolonialisme</a>, hvor de økonomisk magtfulde sprog dominerer andre, mindre sprog.<a href="#cite_note-Handbook-143">[137]</a> På verdensplan dominerer de bredt talte sprog typisk de sjældnere talte sprog, hvilket medfører at de sidstnævnte med tiden helt forsvinder fra befolkningen. Af de anslået mellem 6.000<a href="#cite_note-Moseley-144">[138]</a> og 7.000 talte sprog i verden Pr. 2010 vurderes det at mellem 50–90% vil være udryddet i år 2100.<a href="#cite_note-Handbook-143">[137]</a> De 20 mest talte sprog i verden, som hvert tales af mere end 50 millioner mennesker, tales af 50% af verdens befolkning, mens mange andre sprog tales af mindre fællesskaber, hvoraf de fleste har mindre end 10.000 talere.<a href="#cite_note-Handbook-143">[137]</a> <a href="/wiki/UNESCO" title="UNESCO">UNESCO</a> anvender fem niveauer til at beskrive hvor udrydningstruet et sprog er: "sikkert", "sårbart" (tales ikke af børn udenfor hjemmet), "afgjort truet" (tales ikke af børn), "alvorligt truet" (tales kun af den ældste generation) og "kritisk truet" (tales af få medlemmer af den ældste generation, ofte <a href="/w/index.php?title=Talertyper&action=edit&redlink=1" class="new" title="Talertyper (ikke skrevet endnu)">semitalere</a>). Hvis man ser bort fra argumenter om at verden ville være bedre stillet hvis alle anvendte et enkelt <a href="/wiki/Lingua_franca" title="Lingua franca">lingua franca</a>, såsom engelsk eller <a href="/wiki/Esperanto" title="Esperanto">esperanto</a>, så er der konsensus om at sprogtab skader verdens kulturelle mangfoldighed. Det er en udbredt holdning, og en der kan spores tilbage til det bibelske narrativ om <a href="/wiki/Babelst%C3%A5rnet" title="Babelstårnet">Babelstårnet</a> i det <a href="/wiki/Gamle_testamente" class="mw-redirect" title="Gamle testamente">gamle testamente</a>, at sproglig mangfoldighed medfører politiske konflikter,<a href="#cite_note-Haugen-35">[34]</a> men dette modbevises af det faktum at mange af verdens store voldelige konflikter har fundet sted i situationer med lav sproglig mangfoldighed, såsom de <a href="/wiki/Jugoslaviske_borgerkrig" class="mw-redirect" title="Jugoslaviske borgerkrig">jugoslaviske</a> og <a href="/wiki/Amerikanske_borgerkrig" title="Amerikanske borgerkrig">amerikanske borgerkrige</a>, eller <a href="/wiki/Folkemordet_i_Rwanda" class="mw-redirect" title="Folkemordet i Rwanda">folkemordet i Rwanda</a>, hvorimod de fleste stabile politiske enheder har haft det tilfælles at de har været stærkt flersproglige.<a href="#cite_note-145">[139]</a> En minoritet af lingvister har argumenteret for at sprogtab er en naturlig proces, der ikke bør forhindres, og at truede sprog primært bør dokumenteres for eftertiden, og ikke reddes.<a href="#cite_note-146">[140]</a> Til trods for dette findes der flere projekter, der har til mål at forhindre eller forsinke sprogtab ved at revitalisere truede sprog og støtte uddannelse og læsefærdigheder på minoritetssprog. Verden over har mange lande indført <a href="/w/index.php?title=Sprogpolitik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sprogpolitik (ikke skrevet endnu)">specifik lovgivning</a> for at beskytte og stabilisere indfødte <a href="/w/index.php?title=Talef%C3%A6llesskab&action=edit&redlink=1" class="new" title="Talefællesskab (ikke skrevet endnu)">talefællesskaber</a>. <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Se_også">Se også</h2>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=34" title="Redigér afsnit: Se også" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=34" title="Edit section's source code: Se også">rediger kildetekst</a>]</div> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Kryptolekt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kryptolekt (ikke skrevet endnu)">Kryptolekt</a></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=35" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=35" title="Edit section's source code: Noter">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Kommentarer">Kommentarer</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=36" title="Redigér afsnit: Kommentarer" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=36" title="Edit section's source code: Kommentarer">rediger kildetekst</a>]</div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width" style="column-width: 30em;"> <ol class="references"> <li id="cite_note-32"><a href="#cite_ref-32">^</a> Gorillaen <a href="/w/index.php?title=Koko_(gorilla)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Koko (gorilla) (ikke skrevet endnu)">Koko</a> anvendte angiveligt op til 1000 ord i <a href="/wiki/ASL" title="ASL">ASL</a> og har kunnet forstå 2000 engelske ord. Der hersker tvivl om hvorvidt hendes brug af tegn er baseret på kompleks forståelse eller simpel <a href="/w/index.php?title=Operant_betingning&action=edit&redlink=1" class="new" title="Operant betingning (ikke skrevet endnu)">betingning</a>.<a href="#cite_note-31">[31]</a> </li> <li id="cite_note-54"><a href="#cite_ref-54">^</a> "Funktionel grammatik analyserer grammatisk struktur, og det samme gør formel og strukturel grammatik; men den analyuserer også hele den kommunikative situation: formålet med talebegivenheden, dens deltagere, dens diskursive kontekst. Funktionalister fastholder, at den kommunikative situation motiverer, begrænser, forklarer eller på anden vis afgør grammatisk struktur, og at en strukturel eller formel tilgang ikke blot er begrænset til en kunstigt afgrænset base af data, men er utilstrækkelig selv som en strukturel udlægning. Funktionel grammatik adskiller sig derfor fra formel og strukturel grammatik ved ikke at foregive at modellere, men at forklare; og forklaringen er funderet i den kommunikative situation".<a href="#cite_note-53">[52]</a> </li> <li id="cite_note-65"><a href="#cite_ref-65">^</a> Formanter er <a href="/wiki/Amplitude" title="Amplitude">amplitudetoppe</a> i en specifik lyds frekvensspektrum.<a href="#cite_note-MacMahon5-63">[61]</a><a href="#cite_note-IPA-64">[62]</a> </li> <li id="cite_note-87"><a href="#cite_ref-87">^</a> Ord som 'den' og 'det' er på dansk unikke idet de både kan fungere som stedord og kendeord - sådan som det ses i forskellen mellem "Han elskede den bil" (kendeord) og "Han kørte ofte rundt i den" (stedord) </li> <li id="cite_note-96"><a href="#cite_ref-96">^</a> Stjernepræfikset * indikerer normalt at en sætning er ugrammatisk, dvs. syntaktisk forkert.<a href="#cite_note-95">[91]</a> </li> <li id="cite_note-136"><a href="#cite_ref-136">^</a> Ethnologues tal stammer fra før 1995. Et nyere tal er 420 millioner.<a href="#cite_note-135">[130]</a> </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Henvisninger">Henvisninger</h3>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=37" title="Redigér afsnit: Henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=37" title="Edit section's source code: Henvisninger">rediger kildetekst</a>]</div> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11780210"><div class="reflist"> <div class="mw-references-wrap mw-references-columns"><ol class="references"> <li id="cite_note-1"><a href="#cite_ref-1">^</a> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.collinsdictionary.com/dictionary/english/language">"Language definition and meaning | Collins English Dictionary"</a>. www.collinsdictionary.com (engelsk). Hentet 2019-12-10.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=www.collinsdictionary.com&rft.atitle=Language+definition+and+meaning+%7C+Collins+English+Dictionary&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.collinsdictionary.com%2Fdictionary%2Fenglish%2Flanguage&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-2"><a href="#cite_ref-2">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.oxfordlearnersdictionaries.com/definition/english/language">"language noun - Definition, pictures, pronunciation and usage notes | Oxford Advanced Learner's Dictionary at OxfordLearnersDictionaries.com"</a>. www.oxfordlearnersdictionaries.com. Hentet 2019-12-10.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=www.oxfordlearnersdictionaries.com&rft.atitle=language+noun+-+Definition%2C+pictures%2C+pronunciation+and+usage+notes+%7C+Oxford+Advanced+Learner%27s+Dictionary+at+OxfordLearnersDictionaries.com&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.oxfordlearnersdictionaries.com%2Fdefinition%2Fenglish%2Flanguage&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-3"><a href="#cite_ref-3">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1 cs1-prop-foreign-lang-source"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20200108143445/https://www.lexico.com/en/definition/language">"Language | Definition of Language by Lexico"</a>. Lexico Dictionaries | English (engelsk). Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="https://www.lexico.com/en/definition/language">originalen</a> 8. januar 2020. Hentet 2019-12-10.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Lexico+Dictionaries+%7C+English&rft.atitle=Language+%7C+Definition+of+Language+by+Lexico&rft_id=https%3A%2F%2Fwww.lexico.com%2Fen%2Fdefinition%2Flanguage&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-4"><a href="#cite_ref-4">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKamusella2016" class="citation journal cs1"><a href="/w/index.php?title=Tomasz_Kamusella&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tomasz Kamusella (ikke skrevet endnu)">Kamusella, Tomasz</a> (2016). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://ispan.waw.pl/journals/index.php/ch/article/download/ch.2016.011/2342">"The History of the Normative Opposition of 'Language versus Dialect': From Its Graeco-Latin Origin to Central Europe's Ethnolinguistic Nation-States"</a>. Colloquia Humanistica. 5: 189-198. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.11649%2Fch.2016.011">10.11649/ch.2016.011</a>. <a href="/wiki/International_Standard_Serial_Number" title="International Standard Serial Number">ISSN</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.worldcat.org/issn/2081-6774">2081-6774</a>. Hentet 2020-02-09.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Colloquia+Humanistica&rft.atitle=The+History+of+the+Normative+Opposition+of+%27Language+versus+Dialect%27%3A+From+Its+Graeco-Latin+Origin+to+Central+Europe%E2%80%99s+Ethnolinguistic+Nation-States&rft.volume=5&rft.pages=189-198&rft.date=2016&rft_id=info%3Adoi%2F10.11649%2Fch.2016.011&rft.issn=2081-6774&rft.aulast=Kamusella&rft.aufirst=Tomasz&rft_id=http%3A%2F%2Fispan.waw.pl%2Fjournals%2Findex.php%2Fch%2Farticle%2Fdownload%2Fch.2016.011%2F2342&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-5"><a href="#cite_ref-5">^</a> <a href="#CITEREFTomasello1996">Tomasello (1996)</a> </li> <li id="cite_note-Hauser_2002-6">^ <a href="#cite_ref-Hauser_2002_6-0">a</a> <a href="#cite_ref-Hauser_2002_6-1">b</a> <a href="#CITEREFHauserChomskyFitch2002">Hauser, Chomsky & Fitch (2002)</a> </li> <li id="cite_note-7"><a href="#cite_ref-7">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sprog">sprog — Den Danske Ordbog</a> </li> <li id="cite_note-AHD-8"><a href="#cite_ref-AHD_8-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation encyclopaedia cs1">"language". The American Heritage Dictionary of the English Language (3rd udgave). Boston: Houghton Mifflin Company. 1992.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=language&rft.btitle=The+American+Heritage+Dictionary+of+the+English+Language&rft.place=Boston&rft.edition=3rd&rft.pub=Houghton+Mifflin+Company&rft.date=1992&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Lyons2-9"><a href="#cite_ref-Lyons2_9-0">^</a> <a href="#CITEREFLyons1981">Lyons (1981</a>:2) </li> <li id="cite_note-LyonsIntro-10"><a href="#cite_ref-LyonsIntro_10-0">^</a> <a href="#CITEREFLyons1981">Lyons (1981</a>:1–8) </li> <li id="cite_note-TraskLanguage-11"><a href="#cite_ref-TraskLanguage_11-0">^</a> <a href="#CITEREFTrask2007">Trask (2007</a>:129–31) </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBett2010-12"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBett2010_12-0">^</a> <a href="#CITEREFBett2010">Bett 2010</a>. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEDevittSterelny1999-13"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEDevittSterelny1999_13-0">^</a> <a href="#CITEREFDevittSterelny1999">Devitt & Sterelny 1999</a>. </li> <li id="cite_note-14"><a href="#cite_ref-14">^</a> <a href="#CITEREFHauserFitch2003">Hauser & Fitch (2003)</a> </li> <li id="cite_note-Language_Instinct-15">^ <a href="#cite_ref-Language_Instinct_15-0">a</a> <a href="#cite_ref-Language_Instinct_15-1">b</a> <a href="#cite_ref-Language_Instinct_15-2">c</a> <a href="#CITEREFPinker1994">Pinker (1994)</a> </li> <li id="cite_note-FOOTNOTETrask200793-16"><a href="#cite_ref-FOOTNOTETrask200793_16-0">^</a> <a href="#CITEREFTrask2007">Trask 2007</a>, s. 93. </li> <li id="cite_note-Saussure-17">^ <a href="#cite_ref-Saussure_17-0">a</a> <a href="#cite_ref-Saussure_17-1">b</a> <a href="#CITEREFSaussure1983">Saussure (1983)</a> </li> <li id="cite_note-18"><a href="#cite_ref-18">^</a> <a href="#CITEREFCampbell2001">Campbell (2001</a>:96) </li> <li id="cite_note-FOOTNOTETrask2007130-19"><a href="#cite_ref-FOOTNOTETrask2007130_19-0">^</a> <a href="#CITEREFTrask2007">Trask 2007</a>, s. 130. </li> <li id="cite_note-20"><a href="#cite_ref-20">^</a> <a href="#CITEREFChomsky1957">Chomsky (1957)</a> </li> <li id="cite_note-21"><a href="#cite_ref-21">^</a> <a href="#CITEREFTrask2007">Trask (2007</a>:93, 130) </li> <li id="cite_note-NewmeyerForm-22">^ <a href="#cite_ref-NewmeyerForm_22-0">a</a> <a href="#cite_ref-NewmeyerForm_22-1">b</a> <a href="#cite_ref-NewmeyerForm_22-2">c</a> <a href="#cite_ref-NewmeyerForm_22-3">d</a> <a href="#CITEREFNewmeyer1998">Newmeyer (1998</a>:3–6) </li> <li id="cite_note-Myths-23">^ <a href="#cite_ref-Myths_23-0">a</a> <a href="#cite_ref-Myths_23-1">b</a> <a href="#cite_ref-Myths_23-2">c</a> <a href="#CITEREFEvansLevinson2009">Evans & Levinson (2009)</a> </li> <li id="cite_note-24"><a href="#cite_ref-24">^</a> <a href="#CITEREFVan_Valin2001">Van Valin (2001)</a> </li> <li id="cite_note-FOOTNOTENerlich2010192-25"><a href="#cite_ref-FOOTNOTENerlich2010192_25-0">^</a> <a href="#CITEREFNerlich2010">Nerlich 2010</a>, s. 192. </li> <li id="cite_note-26"><a href="#cite_ref-26">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHockett1966" class="citation web cs1">Hockett, Charles F. (1966). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20121110023354/http://www.ling.ohio-state.edu/~swinters/371/designfeatures.html">"The Problem of Universals in Language"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ling.ohio-state.edu/~swinters/371/designfeatures.html">originalen</a> 10. november 2012. Hentet 11 maj 2013.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=The+Problem+of+Universals+in+Language&rft.date=1966&rft.aulast=Hockett&rft.aufirst=Charles+F.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.ling.ohio-state.edu%2F~swinters%2F371%2Fdesignfeatures.html&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-27"><a href="#cite_ref-27">^</a> <a href="#CITEREFHockett1960">Hockett (1960)</a>; <a href="#CITEREFDeacon1997">Deacon (1997)</a> </li> <li id="cite_note-Trask5-28">^ <a href="#cite_ref-Trask5_28-0">a</a> <a href="#cite_ref-Trask5_28-1">b</a> <a href="#CITEREFTrask1999">Trask (1999</a>:1–5) </li> <li id="cite_note-29"><a href="#cite_ref-29">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFEngesserCraneSavageRussel2015" class="citation journal cs1">Engesser, Sabrina; Crane, Jodie S.; Savage, James L.; Russel, Andrew F.; Townsend, Simon W. (29. juni 2015). <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4488142">"Experimental Evidence for Phonemic Contrasts in a Nonhuman Vocal System"</a>. PLOS Biology. 13 (6): e1002171. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1371%2Fjournal.pbio.1002171">10.1371/journal.pbio.1002171</a>. <a href="/wiki/PubMed_Central" title="PubMed Central">PMC</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4488142">4488142</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26121619">26121619</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=PLOS+Biology&rft.atitle=Experimental+Evidence+for+Phonemic+Contrasts+in+a+Nonhuman+Vocal+System&rft.volume=13&rft.issue=6&rft.pages=e1002171&rft.date=2015-06-29&rft_id=%2F%2Fwww.ncbi.nlm.nih.gov%2Fpmc%2Farticles%2FPMC4488142%23id-name%3DPMC&rft_id=info%3Apmid%2F26121619&rft_id=info%3Adoi%2F10.1371%2Fjournal.pbio.1002171&rft.aulast=Engesser&rft.aufirst=Sabrina&rft.au=Crane%2C+Jodie+S.&rft.au=Savage%2C+James+L.&rft.au=Russel%2C+Andrew+F.&rft.au=Townsend%2C+Simon+W.&rft_id=%2F%2Fwww.ncbi.nlm.nih.gov%2Fpmc%2Farticles%2FPMC4488142&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-30"><a href="#cite_ref-30">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFEngesserRidleyTownsend2017" class="citation journal cs1">Engesser, Sabrina; Ridley, Amanda R.; Townsend, Simon W. (20. juli 2017). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://wrap.warwick.ac.uk/89798/7/WRAP-element-repetition-rates-encode-functionally-Townsend-2017.pdf">"Element repetition rates encode functionally distinct information in pied babbler 'clucks' and 'purrs'"</a> (PDF). Animal Cognition. 20 (5): 953-60. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1007%2Fs10071-017-1114-6">10.1007/s10071-017-1114-6</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28730513">28730513</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Animal+Cognition&rft.atitle=Element+repetition+rates+encode+functionally+distinct+information+in+pied+babbler+%27clucks%27+and+%27purrs%27&rft.volume=20&rft.issue=5&rft.pages=953-60&rft.date=2017-07-20&rft_id=info%3Adoi%2F10.1007%2Fs10071-017-1114-6&rft_id=info%3Apmid%2F28730513&rft.aulast=Engesser&rft.aufirst=Sabrina&rft.au=Ridley%2C+Amanda+R.&rft.au=Townsend%2C+Simon+W.&rft_id=http%3A%2F%2Fwrap.warwick.ac.uk%2F89798%2F7%2FWRAP-element-repetition-rates-encode-functionally-Townsend-2017.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-31"><a href="#cite_ref-31">^</a> <a href="#CITEREFCandland1993">Candland (1993)</a> </li> <li id="cite_note-Deacon_1997-33">^ <a href="#cite_ref-Deacon_1997_33-0">a</a> <a href="#cite_ref-Deacon_1997_33-1">b</a> <a href="#CITEREFDeacon1997">Deacon (1997)</a> </li> <li id="cite_note-34"><a href="#cite_ref-34">^</a> <a href="#CITEREFTrask2007">Trask (2007</a>:165–66) </li> <li id="cite_note-Haugen-35">^ <a href="#cite_ref-Haugen_35-0">a</a> <a href="#cite_ref-Haugen_35-1">b</a> <a href="#CITEREFHaugen1973">Haugen (1973)</a> </li> <li id="cite_note-Ulbaek_1998-36">^ <a href="#cite_ref-Ulbaek_1998_36-0">a</a> <a href="#cite_ref-Ulbaek_1998_36-1">b</a> <a href="#CITEREFUlbaek1998">Ulbaek (1998)</a> </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEChomsky197286-37"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEChomsky197286_37-0">^</a> <a href="#CITEREFChomsky1972">Chomsky 1972</a>, s. 86. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEChomsky20004-38">^ <a href="#cite_ref-FOOTNOTEChomsky20004_38-0">a</a> <a href="#cite_ref-FOOTNOTEChomsky20004_38-1">b</a> <a href="#CITEREFChomsky2000">Chomsky 2000</a>, s. 4. </li> <li id="cite_note-Tomasello_2008-39"><a href="#cite_ref-Tomasello_2008_39-0">^</a> <a href="#CITEREFTomasello2008">Tomasello (2008)</a> </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEFitch2010466–507-40"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEFitch2010466–507_40-0">^</a> <a href="#CITEREFFitch2010">Fitch 2010</a>, s. 466–507. </li> <li id="cite_note-41"><a href="#cite_ref-41">^</a> <a href="#CITEREFAnderson2012">Anderson (2012</a>:107) </li> <li id="cite_note-42"><a href="#cite_ref-42">^</a> <a href="#CITEREFAnderson2012">Anderson (2012</a>:104) </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEFitch2010250–92-43"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEFitch2010250–92_43-0">^</a> <a href="#CITEREFFitch2010">Fitch 2010</a>, s. 250–92. </li> <li id="cite_note-44"><a href="#cite_ref-44">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFClarkHenneberg2017" class="citation journal cs1">Clark, Gary; Henneberg, Maciej (2017). "Ardipithecus ramidus and the evolution of language and singing: An early origin for hominin vocal capability". HOMO. 68 (2): 101-21. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1016%2Fj.jchb.2017.03.001">10.1016/j.jchb.2017.03.001</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28363458">28363458</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=HOMO&rft.atitle=Ardipithecus+ramidus+and+the+evolution+of+language+and+singing%3A+An+early+origin+for+hominin+vocal+capability&rft.volume=68&rft.issue=2&rft.pages=101-21&rft.date=2017&rft_id=info%3Adoi%2F10.1016%2Fj.jchb.2017.03.001&rft_id=info%3Apmid%2F28363458&rft.aulast=Clark&rft.aufirst=Gary&rft.au=Henneberg%2C+Maciej&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEFoley199770–74-45"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEFoley199770–74_45-0">^</a> <a href="#CITEREFFoley1997">Foley 1997</a>, s. 70–74. </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEFitch2010292–93-46"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEFitch2010292–93_46-0">^</a> <a href="#CITEREFFitch2010">Fitch 2010</a>, s. 292–93. </li> <li id="cite_note-47"><a href="#cite_ref-47">^</a> <a href="#CITEREFNewmeyer2005">Newmeyer (2005)</a> </li> <li id="cite_note-48"><a href="#cite_ref-48">^</a> <a href="#CITEREFTrask2007">Trask (2007)</a> </li> <li id="cite_note-49"><a href="#cite_ref-49">^</a> <a href="#CITEREFCampbell2001">Campbell (2001</a>:82–83) </li> <li id="cite_note-50"><a href="#cite_ref-50">^</a> <a href="#CITEREFBloomfield1914">Bloomfield 1914</a>, s. 310 </li> <li id="cite_note-51"><a href="#cite_ref-51">^</a> <a href="#CITEREFClarke1990">Clarke (1990</a>:143–44) </li> <li id="cite_note-52"><a href="#cite_ref-52">^</a> <a href="#CITEREFFoley1997">Foley (1997</a>:82–83) </li> <li id="cite_note-53"><a href="#cite_ref-53">^</a> <a href="#CITEREFNichols1984">Nichols (1984)</a> </li> <li id="cite_note-55"><a href="#cite_ref-55">^</a> <a href="#CITEREFCroftCruse2004">Croft & Cruse (2004</a>:1–4) </li> <li id="cite_note-56"><a href="#cite_ref-56">^</a> <a href="#CITEREFTrask1999">Trask (1999</a>:11–14, 105–13) </li> <li id="cite_note-57"><a href="#cite_ref-57">^</a> <a href="#CITEREFFisherLaiMonaco2003">Fisher, Lai & Monaco (2003)</a> </li> <li id="cite_note-Lesser205-58">^ <a href="#cite_ref-Lesser205_58-0">a</a> <a href="#cite_ref-Lesser205_58-1">b</a> <a href="#CITEREFLesser1989">Lesser (1989</a>:205–06) </li> <li id="cite_note-59"><a href="#cite_ref-59">^</a> <a href="#CITEREFTrask1999">Trask (1999</a>:105–07) </li> <li id="cite_note-60"><a href="#cite_ref-60">^</a> <a href="#CITEREFTrask1999">Trask (1999</a>:108) </li> <li id="cite_note-61"><a href="#cite_ref-61">^</a> <a href="#CITEREFSandlerLillo-Martin2001">Sandler & Lillo-Martin (2001</a>:554) </li> <li id="cite_note-62"><a href="#cite_ref-62">^</a> <a href="#CITEREFMacMahon1989">MacMahon (1989</a>:2) </li> <li id="cite_note-MacMahon5-63">^ <a href="#cite_ref-MacMahon5_63-0">a</a> <a href="#cite_ref-MacMahon5_63-1">b</a> <a href="#cite_ref-MacMahon5_63-2">c</a> <a href="#cite_ref-MacMahon5_63-3">d</a> <a href="#CITEREFMacMahon1989">MacMahon (1989</a>:3) </li> <li id="cite_note-IPA-64">^ <a href="#cite_ref-IPA_64-0">a</a> <a href="#cite_ref-IPA_64-1">b</a> <a href="#CITEREFInternational_Phonetic_Association1999">International Phonetic Association (1999</a>:3–8) </li> <li id="cite_note-66"><a href="#cite_ref-66">^</a> <a href="#CITEREFMacMahon1989">MacMahon (1989</a>:11–15) </li> <li id="cite_note-67"><a href="#cite_ref-67">^</a> <a href="#CITEREFMacMahon1989">MacMahon (1989</a>:6–11) </li> <li id="cite_note-LadefogedMaddieson-68"><a href="#cite_ref-LadefogedMaddieson_68-0">^</a> <a href="#CITEREFLadefogedMaddieson1996">Ladefoged & Maddieson (1996)</a> </li> <li id="cite_note-Lyons17-69">^ <a href="#cite_ref-Lyons17_69-0">a</a> <a href="#cite_ref-Lyons17_69-1">b</a> <a href="#CITEREFLyons1981">Lyons (1981</a>:17–24) </li> <li id="cite_note-70"><a href="#cite_ref-70">^</a> <a href="#CITEREFTrask1999">Trask (1999</a>:35) </li> <li id="cite_note-71"><a href="#cite_ref-71">^</a> <a href="#CITEREFLyons1981">Lyons (1981</a>:218–24) </li> <li id="cite_note-Levinson_1983-72">^ <a href="#cite_ref-Levinson_1983_72-0">a</a> <a href="#cite_ref-Levinson_1983_72-1">b</a> <a href="#CITEREFLevinson1983">Levinson (1983)</a> </li> <li id="cite_note-73"><a href="#cite_ref-73">^</a> <a href="#CITEREFGoldsmith1995">Goldsmith (1995)</a> </li> <li id="cite_note-74"><a href="#cite_ref-74">^</a> <a href="#CITEREFInternational_Phonetic_Association1999">International Phonetic Association (1999</a>:27) </li> <li id="cite_note-Trask214-75">^ <a href="#cite_ref-Trask214_75-0">a</a> <a href="#cite_ref-Trask214_75-1">b</a> <a href="#CITEREFTrask2007">Trask (2007</a>:214) </li> <li id="cite_note-76"><a href="#cite_ref-76">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://snl.no/tonelag">tonelag – Store norske leksikon</a> </li> <li id="cite_note-77"><a href="#cite_ref-77">^</a> <a href="#CITEREFInternational_Phonetic_Association1999">International Phonetic Association (1999</a>:4) </li> <li id="cite_note-78"><a href="#cite_ref-78">^</a> Stokoe, William C. (1960). Sign Language Structure: An Outline of the Visual Communication Systems of the American Deaf, Studies in linguistics: Occasional papers (No. 8). Buffalo: Dept. of Anthropology and Linguistics, University of Buffalo. </li> <li id="cite_note-79"><a href="#cite_ref-79">^</a> Stokoe, William C.; Dorothy C. Casterline; Carl G. Croneberg (1965). A dictionary of American sign languages on linguistic principles. Washington, D.C.: Gallaudet College Press </li> <li id="cite_note-80"><a href="#cite_ref-80">^</a> <a href="#CITEREFSandlerLillo-Martin2001">Sandler & Lillo-Martin (2001</a>:539–40) </li> <li id="cite_note-81"><a href="#cite_ref-81">^</a> <a href="#CITEREFTrask2007">Trask (2007</a>:326) </li> <li id="cite_note-Coulmas-82">^ <a href="#cite_ref-Coulmas_82-0">a</a> <a href="#cite_ref-Coulmas_82-1">b</a> <a href="#CITEREFCoulmas2002">Coulmas (2002)</a> </li> <li id="cite_note-83"><a href="#cite_ref-83">^</a> <a href="#CITEREFTrask2007">Trask (2007</a>:123) </li> <li id="cite_note-84"><a href="#cite_ref-84">^</a> <a href="#CITEREFLyons1981">Lyons (1981</a>:103) </li> <li id="cite_note-85"><a href="#cite_ref-85">^</a> <a href="#CITEREFAllerton1989">Allerton (1989)</a> </li> <li id="cite_note-86"><a href="#cite_ref-86">^</a> <a href="#CITEREFPayne1997">Payne (1997)</a> </li> <li id="cite_note-88"><a href="#cite_ref-88">^</a> <a href="#CITEREFSenft2008">Senft (2008)</a> </li> <li id="cite_note-89"><a href="#cite_ref-89">^</a> <a href="#CITEREFTrask2007">Trask (2007</a>:305) </li> <li id="cite_note-90"><a href="#cite_ref-90">^</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/ordklasser">Ordklasser — sproget.dk</a> </li> <li id="cite_note-91"><a href="#cite_ref-91">^</a> <a href="#CITEREFTrask2007">Trask (2007</a>:208) </li> <li id="cite_note-92"><a href="#cite_ref-92">^</a> <a href="#CITEREFBauer2003">Bauer (2003)</a>; <a href="#CITEREFHaspelmath2002">Haspelmath (2002)</a> </li> <li id="cite_note-93"><a href="#cite_ref-93">^</a> <a href="#CITEREFPayne1997">Payne (1997</a>:28–29) </li> <li id="cite_note-94"><a href="#cite_ref-94">^</a> <a href="#CITEREFTrask2007">Trask (2007</a>:11) </li> <li id="cite_note-95"><a href="#cite_ref-95">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDenhamLobeck2009" class="citation book cs1">Denham, Kristin; Lobeck, Anne (6. marts 2009). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/books?id=n0KVSvqvZKYC&pg=PA9">Linguistics for Everyone: An Introduction</a>. Cengage Learning. s. 9. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/1-4130-1589-1" title="Speciel:ISBN-søgning/1-4130-1589-1"><bdi>1-4130-1589-1</bdi></a>. <q>An ungrammatical sentence is one that is impossible in a given language, one that a native speaker of that variety would never utter naturally. (Remember that ungrammatical sentences are marked with an asterisk, *.</q></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Linguistics+for+Everyone%3A+An+Introduction&rft.pages=9&rft.pub=Cengage+Learning&rft.date=2009-03-06&rft.isbn=1-4130-1589-1&rft.aulast=Denham&rft.aufirst=Kristin&rft.au=Lobeck%2C+Anne&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2Fbooks%3Fid%3Dn0KVSvqvZKYC%26pg%3DPA9&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-97"><a href="#cite_ref-97">^</a> <a href="#CITEREFBaker2001">Baker (2001</a>:265) </li> <li id="cite_note-98"><a href="#cite_ref-98">^</a> <a href="#CITEREFTrask2007">Trask (2007</a>:179) </li> <li id="cite_note-FOOTNOTEBaker2001269–70-99"><a href="#cite_ref-FOOTNOTEBaker2001269–70_99-0">^</a> <a href="#CITEREFBaker2001">Baker 2001</a>, s. 269–70. </li> <li id="cite_note-Trask_2007_218–19-100"><a href="#cite_ref-Trask_2007_218–19_100-0">^</a> <a href="#CITEREFTrask2007">Trask (2007</a>:218–19) </li> <li id="cite_note-101"><a href="#cite_ref-101">^</a> <a href="#CITEREFNichols1992">Nichols (1992)</a>; <a href="#CITEREFComrie1989">Comrie (1989)</a> </li> <li id="cite_note-CroftErg-102">^ <a href="#cite_ref-CroftErg_102-0">a</a> <a href="#cite_ref-CroftErg_102-1">b</a> <a href="#CITEREFCroft2001">Croft (2001</a>:340) </li> <li id="cite_note-103"><a href="#cite_ref-103">^</a> <a href="#CITEREFGreenberg1966">Greenberg (1966)</a> </li> <li id="cite_note-104"><a href="#cite_ref-104">^</a> <a href="#CITEREFComrie2009">Comrie (2009</a>:45); <a href="#CITEREFMacMahon1994">MacMahon (1994</a>:156) </li> <li id="cite_note-105"><a href="#cite_ref-105">^</a> <a href="#CITEREFCroft2001">Croft (2001</a>:355) </li> <li id="cite_note-106"><a href="#cite_ref-106">^</a> <a href="#CITEREFCampbell2004">Campbell (2004)</a> </li> <li id="cite_note-107"><a href="#cite_ref-107">^</a> <a href="#CITEREFAustinSallabank2011">Austin & Sallabank (2011)</a> </li> <li id="cite_note-108"><a href="#cite_ref-108">^</a> <a href="#CITEREFLevinson1983">Levinson (1983</a>:54–96) </li> <li id="cite_note-109"><a href="#cite_ref-109">^</a> <a href="#CITEREFLevinson1983">Levinson (1983</a>:226–78) </li> <li id="cite_note-110"><a href="#cite_ref-110">^</a> <a href="#CITEREFLevinson1983">Levinson (1983</a>:100–69) </li> <li id="cite_note-111"><a href="#cite_ref-111">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBonvillianMichael_D._OrlanskyLeslie_Lazin_Novack1983" class="citation journal cs1">Bonvillian, John D.; Michael D. Orlansky; Leslie Lazin Novack (december 1983). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_child-development_1983-12_54_6/page/1435">"Developmental milestones: Sign language acquisition and motor development"</a>. Child Development. 54 (6): 1435-45. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F1129806">10.2307/1129806</a>. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/1129806">1129806</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/6661942">6661942</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Child+Development&rft.atitle=Developmental+milestones%3A+Sign+language+acquisition+and+motor+development&rft.volume=54&rft.issue=6&rft.pages=1435-45&rft.date=1983-12&rft_id=info%3Apmid%2F6661942&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F1129806%23id-name%3DJSTOR&rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F1129806&rft.aulast=Bonvillian&rft.aufirst=John+D.&rft.au=Michael+D.+Orlansky&rft.au=Leslie+Lazin+Novack&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_child-development_1983-12_54_6%2Fpage%2F1435&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-112"><a href="#cite_ref-112">^</a> "First Impressions: We start to pick up words, food preferences and hand-eye coordination long before being born", <a href="/wiki/Scientific_American" title="Scientific American">Scientific American</a>, vol. 313, no. 1 (July 2015), p. 24. </li> <li id="cite_note-113"><a href="#cite_ref-113">^</a> Beth Skwarecki, "Babies Learn to Recognize Words in the Womb", <a href="/wiki/Science_(journal)" class="mw-redirect" title="Science (journal)">Science</a>, 26 August 2013 <a rel="nofollow" class="external autonumber" href="http://news.sciencemag.org/brain-behavior/2013/08/babies-learn-recognize-words-womb">[1]</a> </li> <li id="cite_note-OGrady-Cho-114"><a href="#cite_ref-OGrady-Cho_114-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFO'GradyCho2001" class="citation book cs1">O'Grady, William; Cho, Sook Whan (2001). "First language acquisition". <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/contemporaryling00ogra">Contemporary Linguistics: An Introduction</a> (fourth udgave). Boston: Bedford St. Martin's.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=First+language+acquisition&rft.btitle=Contemporary+Linguistics%3A+An+Introduction&rft.place=Boston&rft.edition=fourth&rft.pub=Bedford+St.+Martin%27s&rft.date=2001&rft.aulast=O%27Grady&rft.aufirst=William&rft.au=Cho%2C+Sook+Whan&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fcontemporaryling00ogra&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Kennison-115"><a href="#cite_ref-Kennison_115-0">^</a> <a href="#CITEREFKennison2013">Kennison (2013)</a> </li> <li id="cite_note-116"><a href="#cite_ref-116">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMacaro2010" class="citation book cs1">Macaro, Ernesto, red. (2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/continuumcompani00maca_483">Continuum companion to second language acquisition</a>. London: Continuum. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/continuumcompani00maca_483/page/n149">137</a>–57. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-4411-9922-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-4411-9922-5"><bdi>978-1-4411-9922-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Continuum+companion+to+second+language+acquisition&rft.place=London&rft.pages=137-57&rft.pub=Continuum&rft.date=2010&rft.isbn=978-1-4411-9922-5&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fcontinuumcompani00maca_483&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-Duranti2003-117"><a href="#cite_ref-Duranti2003_117-0">^</a> <a href="#CITEREFDuranti2003">Duranti (2003)</a> </li> <li id="cite_note-Foley-118"><a href="#cite_ref-Foley_118-0">^</a> <a href="#CITEREFFoley1997">Foley (1997)</a> </li> <li id="cite_note-119"><a href="#cite_ref-119">^</a> <a href="#CITEREFAgha2006">Agha (2006)</a> </li> <li id="cite_note-120"><a href="#cite_ref-120">^</a> <a href="#CITEREFDixon1972">Dixon (1972</a>:32–34) </li> <li id="cite_note-Foley_1997_p-121">^ <a href="#cite_ref-Foley_1997_p_121-0">a</a> <a href="#cite_ref-Foley_1997_p_121-1">b</a> <a href="#CITEREFFoley1997">Foley (1997</a>:311–28) </li> <li id="cite_note-122"><a href="#cite_ref-122">^</a> <a href="#CITEREFOlson1996">Olson (1996)</a> </li> <li id="cite_note-123"><a href="#cite_ref-123">^</a> <a href="#CITEREFAitchison2001">Aitchison (2001)</a>; <a href="#CITEREFTrask1999">Trask (1999</a>:70) </li> <li id="cite_note-124"><a href="#cite_ref-124">^</a> <a href="#CITEREFClackson2007">Clackson (2007</a>:27–33) </li> <li id="cite_note-125"><a href="#cite_ref-125">^</a> <a href="#CITEREFAitchison2001">Aitchison (2001</a>:112) </li> <li id="cite_note-126"><a href="#cite_ref-126">^</a> <a href="#CITEREFZentella2002">Zentella (2002</a>:178) </li> <li id="cite_note-127"><a href="#cite_ref-127">^</a> <a href="#CITEREFLabov1994">Labov (1994)</a> </li> <li id="cite_note-128"><a href="#cite_ref-128">^</a> <a href="#CITEREFLabov2001">Labov (2001)</a> </li> <li id="cite_note-129"><a href="#cite_ref-129">^</a> <a href="#CITEREFThomason2001">Thomason (2001</a>:1) </li> <li id="cite_note-130"><a href="#cite_ref-130">^</a> <a href="#CITEREFRomaine2001">Romaine (2001</a>:513) </li> <li id="cite_note-131"><a href="#cite_ref-131">^</a> <a href="#CITEREFCampbell2002">Campbell (2002)</a> </li> <li id="cite_note-132"><a href="#cite_ref-132">^</a> <a href="#CITEREFAikhenvald2001">Aikhenvald (2001)</a> </li> <li id="cite_note-133"><a href="#cite_ref-133">^</a> <a href="#CITEREFThomasonKaufman1988">Thomason & Kaufman (1988)</a>; <a href="#CITEREFThomason2001">Thomason (2001)</a>; <a href="#CITEREFMatrasBakker2003">Matras & Bakker (2003)</a> </li> <li id="cite_note-Ethnologue-134">^ <a href="#cite_ref-Ethnologue_134-0">a</a> <a href="#cite_ref-Ethnologue_134-1">b</a> <a href="#CITEREFLewis2009">Lewis (2009)</a> </li> <li id="cite_note-135"><a href="#cite_ref-135">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.cervantes.es/sobre_instituto_cervantes/prensa/2012/noticias/nota-londres-palabra-por-palabra.htm">"Primer estudio conjunto del Instituto Cervantes y el British Council sobre el peso internacional del español y del inglés"</a>. Instituto Cervantes (www.cervantes.es).</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Primer+estudio+conjunto+del+Instituto+Cervantes+y+el+British+Council+sobre+el+peso+internacional+del+espa%C3%B1ol+y+del+ingl%C3%A9s&rft.pub=Instituto+Cervantes+%28www.cervantes.es%29&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.cervantes.es%2Fsobre_instituto_cervantes%2Fprensa%2F2012%2Fnoticias%2Fnota-londres-palabra-por-palabra.htm&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-137"><a href="#cite_ref-137">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ethnologue.com/statistics">"Ethnologue statistics"</a>. Summary by world area | Ethnologue. SIL.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=Summary+by+world+area+%7C+Ethnologue&rft.atitle=Ethnologue+statistics&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.ethnologue.com%2Fstatistics&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-5_minute_linguist-138"><a href="#cite_ref-5_minute_linguist_138-0">^</a> <link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRickerson" class="citation web cs1">Rickerson, E.M. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20101219070627/http://spinner.cofc.edu/linguist/archives/2005/08/whats_the_diffe.html?referrer=webcluster&">"What's the difference between dialect and language?"</a>. The Five Minute Linguist. College of Charleston. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://spinner.cofc.edu/linguist/archives/2005/08/whats_the_diffe.html?referrer=webcluster&">originalen</a> 19. december 2010. Hentet 17. juli 2011.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=unknown&rft.jtitle=The+Five+Minute+Linguist&rft.atitle=What%27s+the+difference+between+dialect+and+language%3F&rft.aulast=Rickerson&rft.aufirst=E.M.&rft_id=http%3A%2F%2Fspinner.cofc.edu%2Flinguist%2Farchives%2F2005%2F08%2Fwhats_the_diffe.html%3Freferrer%3Dwebcluster%26&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> </li> <li id="cite_note-139"><a href="#cite_ref-139">^</a> <a href="#CITEREFLyons1981">Lyons (1981</a>:26) </li> <li id="cite_note-Katzner-140">^ <a href="#cite_ref-Katzner_140-0">a</a> <a href="#cite_ref-Katzner_140-1">b</a> <a href="#CITEREFKatzner1999">Katzner (1999)</a> </li> <li id="cite_note-EthnologueFamily-141">^ <a href="#cite_ref-EthnologueFamily_141-0">a</a> <a href="#cite_ref-EthnologueFamily_141-1">b</a> <a href="#cite_ref-EthnologueFamily_141-2">c</a> <a href="#cite_ref-EthnologueFamily_141-3">d</a> <a href="#CITEREFLewis2009">Lewis (2009)</a>, "<a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ethnologue.com/statistics/family">Summary by language family</a>" </li> <li id="cite_note-ComrieOgilvie-142">^ <a href="#cite_ref-ComrieOgilvie_142-0">a</a> <a href="#cite_ref-ComrieOgilvie_142-1">b</a> <a href="#cite_ref-ComrieOgilvie_142-2">c</a> <a href="#CITEREFComrie2009">Comrie (2009)</a>; <a href="#CITEREFBrownOgilvie2008">Brown & Ogilvie (2008)</a> </li> <li id="cite_note-Handbook-143">^ <a href="#cite_ref-Handbook_143-0">a</a> <a href="#cite_ref-Handbook_143-1">b</a> <a href="#cite_ref-Handbook_143-2">c</a> <a href="#CITEREFAustinSallabank2011">Austin & Sallabank (2011)</a> </li> <li id="cite_note-Moseley-144"><a href="#cite_ref-Moseley_144-0">^</a> <a href="#CITEREFMoseley2010">Moseley (2010)</a>: "<a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.unesco.org/culture/languages-atlas/index.php">Statistics</a>" </li> <li id="cite_note-145"><a href="#cite_ref-145">^</a> <a href="#CITEREFAustinSallabank2011">Austin & Sallabank (2011</a>:10–11) </li> <li id="cite_note-146"><a href="#cite_ref-146">^</a> <a href="#CITEREFLadefoged1992">Ladefoged (1992)</a> </li> </ol></div></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Kilder">Kilder</h2>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=38" title="Redigér afsnit: Kilder" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=38" title="Edit section's source code: Kilder">rediger kildetekst</a>]</div> <div class="refbegin refbegin-hanging-indents columns references-column-width" style="-moz-column-width: 30em; -webkit-column-width: 30em; column-width: 30em;"> <ul><li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAgha2006" class="citation book cs1">Agha, Agha (2006). Language and Social Relations. Cambridge University Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Language+and+Social+Relations&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2006&rft.aulast=Agha&rft.aufirst=Agha&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAikhenvald2001" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Alexandra_Aikhenvald&action=edit&redlink=1" class="new" title="Alexandra Aikhenvald (ikke skrevet endnu)">Aikhenvald, Alexandra</a> (2001). "Introduction". I Alexandra Y. Aikhenvald; <a href="/w/index.php?title=R.M.W._Dixon&action=edit&redlink=1" class="new" title="R.M.W. Dixon (ikke skrevet endnu)">R.M.W. Dixon</a> (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/arealdiffusionge0000unse">Areal diffusion and genetic inheritance: problems in comparative linguistics</a>. Oxford: Oxford University Press. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/arealdiffusionge0000unse/page/1">1</a>–26.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Introduction&rft.btitle=Areal+diffusion+and+genetic+inheritance%3A+problems+in+comparative+linguistics&rft.place=Oxford&rft.pages=1-26&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2001&rft.aulast=Aikhenvald&rft.aufirst=Alexandra&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Farealdiffusionge0000unse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAitchison2001" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Jean_Aitchison&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jean Aitchison (ikke skrevet endnu)">Aitchison, Jean</a> (2001). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/languagechangepr0000aitc_g3f0">Language Change: Progress or Decay?</a> (3rd (1st edition 1981) udgave). Cambridge, New York, Melbourne: Cambridge University Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Language+Change%3A+Progress+or+Decay%3F&rft.place=Cambridge%2C+New+York%2C+Melbourne&rft.edition=3rd+%281st+edition+1981%29&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2001&rft.aulast=Aitchison&rft.aufirst=Jean&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Flanguagechangepr0000aitc_g3f0&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAllerton1989" class="citation book cs1">Allerton, D.J. (1989). "Language as Form and Pattern: Grammar and its Categories". I Collinge, N.E. (red.). An Encyclopedia of Language. London:NewYork: Routledge.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Language+as+Form+and+Pattern%3A+Grammar+and+its+Categories&rft.btitle=An+Encyclopedia+of+Language&rft.place=London%3ANewYork&rft.pub=Routledge&rft.date=1989&rft.aulast=Allerton&rft.aufirst=D.J.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAnderson2012" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Stephen_R._Anderson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stephen R. Anderson (ikke skrevet endnu)">Anderson, Stephen</a> (2012). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/languagesverysho0000ande">Languages: A Very Short Introduction</a>. Oxford: Oxford University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-959059-9" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-959059-9"><bdi>978-0-19-959059-9</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Languages%3A+A+Very+Short+Introduction&rft.place=Oxford&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2012&rft.isbn=978-0-19-959059-9&rft.aulast=Anderson&rft.aufirst=Stephen&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Flanguagesverysho0000ande&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAronoffFudeman2011" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Mark_Aronoff&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mark Aronoff (ikke skrevet endnu)">Aronoff, Mark</a>; Fudeman, Kirsten (2011). What is Morphology. John Wiley & Sons.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=What+is+Morphology&rft.pub=John+Wiley+%26+Sons&rft.date=2011&rft.aulast=Aronoff&rft.aufirst=Mark&rft.au=Fudeman%2C+Kirsten&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFAustinSallabank2011" class="citation book cs1">Austin, Peter K; Sallabank, Julia (2011). "Introduction". I Austin, Peter K; Sallabank, Julia (red.). Cambridge Handbook of Endangered Languages. Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-88215-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-88215-6"><bdi>978-0-521-88215-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Introduction&rft.btitle=Cambridge+Handbook+of+Endangered+Languages&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2011&rft.isbn=978-0-521-88215-6&rft.aulast=Austin&rft.aufirst=Peter+K&rft.au=Sallabank%2C+Julia&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBaker2001" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Mark_Baker_(linguist)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mark Baker (linguist) (ikke skrevet endnu)">Baker, Mark C.</a> (2001). "Syntax". I Mark Aronoff; Janie Rees-Miller (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/handbooklinguist00aron_948">The Handbook of Linguistics</a>. Blackwell. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/handbooklinguist00aron_948/page/265">265</a>–95.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Syntax&rft.btitle=The+Handbook+of+Linguistics&rft.pages=265-95&rft.pub=Blackwell&rft.date=2001&rft.aulast=Baker&rft.aufirst=Mark+C.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fhandbooklinguist00aron_948&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBauer2003" class="citation book cs1">Bauer, Laurie (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/introducinglingu0002baue">Introducing linguistic morphology</a> (2nd udgave). Washington, D.C.: Georgetown University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-87840-343-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-87840-343-1"><bdi>978-0-87840-343-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Introducing+linguistic+morphology&rft.place=Washington%2C+D.C.&rft.edition=2nd&rft.pub=Georgetown+University+Press&rft.date=2003&rft.isbn=978-0-87840-343-1&rft.aulast=Bauer&rft.aufirst=Laurie&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fintroducinglingu0002baue&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBett2010" class="citation book cs1">Bett, R. (2010). "Plato and his Predecessors". I Alex Barber; Robert J Stainton (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/conciseencyclope00barb">Concise Encyclopedia of Philosophy of Language and Linguistics</a>. Elsevier. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/conciseencyclope00barb/page/569">569</a>–70.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Plato+and+his+Predecessors&rft.btitle=Concise+Encyclopedia+of+Philosophy+of+Language+and+Linguistics&rft.pages=569-70&rft.pub=Elsevier&rft.date=2010&rft.aulast=Bett&rft.aufirst=R.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fconciseencyclope00barb&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBloomfield1914" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Leonard_Bloomfield" title="Leonard Bloomfield">Bloomfield, Leonard</a> (1914). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/introductiontos00bloo">An introduction to the study of language</a>. New York: Henry Holt and Company.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=An+introduction+to+the+study+of+language&rft.place=New+York&rft.pub=Henry+Holt+and+Company&rft.date=1914&rft.aulast=Bloomfield&rft.aufirst=Leonard&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fintroductiontos00bloo&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFBrownOgilvie2008" class="citation book cs1">Brown, Keith; Ogilvie, Sarah, red. (2008). Concise Encyclopedia of Languages of the World. Elsevier Science. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-08-087774-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-08-087774-7"><bdi>978-0-08-087774-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Concise+Encyclopedia+of+Languages+of+the+World&rft.pub=Elsevier+Science&rft.date=2008&rft.isbn=978-0-08-087774-7&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFClackson2007" class="citation book cs1">Clackson, James (2007). Indo-European Linguistics: An Introduction. Cambridge University press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Indo-European+Linguistics%3A+An+Introduction&rft.pub=Cambridge+University+press&rft.date=2007&rft.aulast=Clackson&rft.aufirst=James&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCampbell2002" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Lyle_Campbell&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lyle Campbell (ikke skrevet endnu)">Campbell, Lyle</a> (2002). "Areal linguistics". I Bernard Comrie, Neil J. Smelser and Paul B. Balte (red.). International Encyclopedia of Social and Behavioral Sciences. Oxford: Pergamon. s. 729-33.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Areal+linguistics&rft.btitle=International+Encyclopedia+of+Social+and+Behavioral+Sciences&rft.place=Oxford&rft.pages=729-33&rft.pub=Pergamon&rft.date=2002&rft.aulast=Campbell&rft.aufirst=Lyle&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCampbell2004" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Lyle_Campbell&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lyle Campbell (ikke skrevet endnu)">Campbell, Lyle</a> (2004). Historical Linguistics: an Introduction (2nd udgave). Edinburgh and Cambridge, MA: Edinburgh University Press and MIT Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Historical+Linguistics%3A+an+Introduction&rft.place=Edinburgh+and+Cambridge%2C+MA&rft.edition=2nd&rft.pub=Edinburgh+University+Press+and+MIT+Press&rft.date=2004&rft.aulast=Campbell&rft.aufirst=Lyle&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCampbell2001" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Lyle_Campbell&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lyle Campbell (ikke skrevet endnu)">Campbell, Lyle</a> (2001). "The History of Linguistics". I Mark Aronoff; Janie Rees-Miller (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/handbooklinguist00aron_948">The Handbook of Linguistics</a>. Blackwell. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/handbooklinguist00aron_948/page/81">81</a>–105.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=The+History+of+Linguistics&rft.btitle=The+Handbook+of+Linguistics&rft.pages=81-105&rft.pub=Blackwell&rft.date=2001&rft.aulast=Campbell&rft.aufirst=Lyle&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fhandbooklinguist00aron_948&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCandland1993" class="citation book cs1">Candland, Douglas Keith (1993). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/feralchildrencle00cand">Feral Children and Clever Animals: Reflections on Human Nature</a>. Oxford University Press US. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/feralchildrencle00cand/page/293">293</a>–301. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-19-510284-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-19-510284-0"><bdi>978-0-19-510284-0</bdi></a>. <q>koko gorilla operant conditioning.</q></cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Feral+Children+and+Clever+Animals%3A+Reflections+on+Human+Nature&rft.pages=293-301&rft.pub=Oxford+University+Press+US&rft.date=1993&rft.isbn=978-0-19-510284-0&rft.aulast=Candland&rft.aufirst=Douglas+Keith&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fferalchildrencle00cand&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFChomsky1957" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Noam_Chomsky" title="Noam Chomsky">Chomsky, Noam</a> (1957). <a href="/w/index.php?title=Syntactic_Structures&action=edit&redlink=1" class="new" title="Syntactic Structures (ikke skrevet endnu)">Syntactic Structures</a>. The Hague: Mouton.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Syntactic+Structures&rft.place=The+Hague&rft.pub=Mouton&rft.date=1957&rft.aulast=Chomsky&rft.aufirst=Noam&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFChomsky1972" class="citation book cs1">Chomsky, Noam (1972). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/languagemind00chom">Language and Mind</a>. Harcourt Brace Jovanovich. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-15-549257-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-15-549257-8"><bdi>978-0-15-549257-8</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Language+and+Mind&rft.pub=Harcourt+Brace+Jovanovich&rft.date=1972&rft.isbn=978-0-15-549257-8&rft.aulast=Chomsky&rft.aufirst=Noam&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Flanguagemind00chom&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFChomsky2000" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Noam_Chomsky" title="Noam Chomsky">Chomsky, Noam</a> (2000). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/architectureofla00noam">The Architecture of Language</a>. Oxford: Oxford University Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Architecture+of+Language&rft.place=Oxford&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2000&rft.aulast=Chomsky&rft.aufirst=Noam&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Farchitectureofla00noam&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFClarke1990" class="citation book cs1">Clarke, David S. (1990). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sourcesofsemioti0000clar">Sources of semiotic: readings with commentary from antiquity to the present</a>. Carbondale: Southern Illinois University Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Sources+of+semiotic%3A+readings+with+commentary+from+antiquity+to+the+present&rft.place=Carbondale&rft.pub=Southern+Illinois+University+Press&rft.date=1990&rft.aulast=Clarke&rft.aufirst=David+S.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsourcesofsemioti0000clar&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFComrie1989" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Bernard_Comrie&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bernard Comrie (ikke skrevet endnu)">Comrie, Bernard</a> (1989). Language universals and linguistic typology: Syntax and morphology (2nd udgave). Oxford: Blackwell. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-226-11433-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-226-11433-0"><bdi>978-0-226-11433-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Language+universals+and+linguistic+typology%3A+Syntax+and+morphology&rft.place=Oxford&rft.edition=2nd&rft.pub=Blackwell&rft.date=1989&rft.isbn=978-0-226-11433-0&rft.aulast=Comrie&rft.aufirst=Bernard&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFComrie2009" class="citation book cs1">Comrie, Bernard, red. (2009). The World's Major Languages. New York: Routledge. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-415-35339-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-415-35339-7"><bdi>978-0-415-35339-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+World%27s+Major+Languages&rft.place=New+York&rft.pub=Routledge&rft.date=2009&rft.isbn=978-0-415-35339-7&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCoulmas2002" class="citation book cs1">Coulmas, Florian (2002). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/writingsystemsin0000coul">Writing Systems: An Introduction to Their Linguistic Analysis</a>. Cambridge University Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Writing+Systems%3A+An+Introduction+to+Their+Linguistic+Analysis&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2002&rft.aulast=Coulmas&rft.aufirst=Florian&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fwritingsystemsin0000coul&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCroftCruse2004" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=William_Croft_(linguist)&action=edit&redlink=1" class="new" title="William Croft (linguist) (ikke skrevet endnu)">Croft, William</a>; Cruse, D. Alan (2004). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/cognitivelinguis0000crof">Cognitive Linguistics</a>. Cambridge: Cambridge University Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Cognitive+Linguistics&rft.place=Cambridge&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2004&rft.aulast=Croft&rft.aufirst=William&rft.au=Cruse%2C+D.+Alan&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fcognitivelinguis0000crof&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCroft2001" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=William_Croft_(linguist)&action=edit&redlink=1" class="new" title="William Croft (linguist) (ikke skrevet endnu)">Croft, William</a> (2001). "Typology". I Mark Aronoff; Janie Rees-Miller (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/handbooklinguist00aron_948">The Handbook of Linguistics</a>. Blackwell. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/handbooklinguist00aron_948/page/81">81</a>–105.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Typology&rft.btitle=The+Handbook+of+Linguistics&rft.pages=81-105&rft.pub=Blackwell&rft.date=2001&rft.aulast=Croft&rft.aufirst=William&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fhandbooklinguist00aron_948&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCrystal1997" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=David_Crystal&action=edit&redlink=1" class="new" title="David Crystal (ikke skrevet endnu)">Crystal, David</a> (1997). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/cambridgeencyclo0000crys_j4f7">The Cambridge Encyclopedia of Language</a>. Cambridge: Cambridge University Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Cambridge+Encyclopedia+of+Language&rft.place=Cambridge&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1997&rft.aulast=Crystal&rft.aufirst=David&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fcambridgeencyclo0000crys_j4f7&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFCysouwGood2013" class="citation journal cs1">Cysouw, Michael; Good, Jeff (2013). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://scholarspace.manoa.hawaii.edu/handle/10125/4606">"Languoid, doculect and glossonym: Formalizing the notion 'language'"</a>. Language Documentation and Conservation. 7: 331-59.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Language+Documentation+and+Conservation&rft.atitle=Languoid%2C+doculect+and+glossonym%3A+Formalizing+the+notion+%27language%27&rft.volume=7&rft.pages=331-59&rft.date=2013&rft.aulast=Cysouw&rft.aufirst=Michael&rft.au=Good%2C+Jeff&rft_id=http%3A%2F%2Fscholarspace.manoa.hawaii.edu%2Fhandle%2F10125%2F4606&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDeacon1997" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Terrence_Deacon&action=edit&redlink=1" class="new" title="Terrence Deacon (ikke skrevet endnu)">Deacon, Terrence</a> (1997). <a href="/w/index.php?title=The_Symbolic_Species&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Symbolic Species (ikke skrevet endnu)">The Symbolic Species: The Co-evolution of Language and the Brain</a>. New York: W.W. Norton & Company. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-393-31754-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-393-31754-1"><bdi>978-0-393-31754-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Symbolic+Species%3A+The+Co-evolution+of+Language+and+the+Brain.&rft.place=New+York&rft.pub=W.W.+Norton+%26+Company&rft.date=1997&rft.isbn=978-0-393-31754-1&rft.aulast=Deacon&rft.aufirst=Terrence&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDevittSterelny1999" class="citation book cs1">Devitt, Michael; Sterelny, Kim (1999). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/languagerealityi0000devi_y7u5">Language and Reality: An Introduction to the Philosophy of Language</a>. Boston: MIT Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Language+and+Reality%3A+An+Introduction+to+the+Philosophy+of+Language&rft.place=Boston&rft.pub=MIT+Press&rft.date=1999&rft.aulast=Devitt&rft.aufirst=Michael&rft.au=Sterelny%2C+Kim&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Flanguagerealityi0000devi_y7u5&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDixon1972" class="citation book cs1">Dixon, Robert M.W. (1972). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/dyirballanguageo00dixo">The Dyirbal Language of North Queensland</a>. Cambridge: Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-08510-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-08510-6"><bdi>978-0-521-08510-6</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Dyirbal+Language+of+North+Queensland&rft.place=Cambridge&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1972&rft.isbn=978-0-521-08510-6&rft.aulast=Dixon&rft.aufirst=Robert+M.W.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fdyirballanguageo00dixo&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFDuranti2003" class="citation journal cs1">Duranti, Alessandro (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_current-anthropology_2003-06_44_3/page/n8">"Language as Culture in U.S. Anthropology: Three Paradigms"</a>. Current Anthropology. 44 (3): 323-48. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1086%2F368118">10.1086/368118</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Current+Anthropology&rft.atitle=Language+as+Culture+in+U.S.+Anthropology%3A+Three+Paradigms&rft.volume=44&rft.issue=3&rft.pages=323-48&rft.date=2003&rft_id=info%3Adoi%2F10.1086%2F368118&rft.aulast=Duranti&rft.aufirst=Alessandro&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_current-anthropology_2003-06_44_3%2Fpage%2Fn8&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFEvansLevinson2009" class="citation journal cs1"><a href="/w/index.php?title=Nicholas_Evans_(linguist)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nicholas Evans (linguist) (ikke skrevet endnu)">Evans, Nicholas</a>; <a href="/w/index.php?title=Stephen_C._Levinson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stephen C. Levinson (ikke skrevet endnu)">Levinson, Stephen C.</a> (2009). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_behavioral-and-brain-sciences_2009-10_32_5/page/429">"The myth of language universals: Language diversity and its importance for cognitive science"</a>. Behavioral and Brain Sciences. 32 (5): 429-92. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1017%2Fs0140525x0999094x">10.1017/s0140525x0999094x</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19857320">19857320</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Behavioral+and+Brain+Sciences&rft.atitle=The+myth+of+language+universals%3A+Language+diversity+and+its+importance+for+cognitive+science&rft.volume=32&rft.issue=5&rft.pages=429-92&rft.date=2009&rft_id=info%3Adoi%2F10.1017%2Fs0140525x0999094x&rft_id=info%3Apmid%2F19857320&rft.aulast=Evans&rft.aufirst=Nicholas&rft.au=Levinson%2C+Stephen+C.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_behavioral-and-brain-sciences_2009-10_32_5%2Fpage%2F429&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li>"First Impressions: We start to pick up words, food preferences and hand-eye coordination long before being born", <a href="/wiki/Scientific_American" title="Scientific American">Scientific American</a>, vol. 313, no. 1 (July 2015), p. 24.</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFFisherLaiMonaco2003" class="citation journal cs1">Fisher, Simon E.; Lai, Cecilia S.L.; Monaco, Anthony P. (2003). "Deciphering the Genetic Basis of Speech and Language Disorders". Annual Review of Neuroscience. 26: 57-80. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1146%2Fannurev.neuro.26.041002.131144">10.1146/annurev.neuro.26.041002.131144</a>. <a href="/w/index.php?title=Handle_System&action=edit&redlink=1" class="new" title="Handle System (ikke skrevet endnu)">hdl</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="//hdl.handle.net/11858%2F00-001M-0000-0012-CB7D-6">11858/00-001M-0000-0012-CB7D-6</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12524432">12524432</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Annual+Review+of+Neuroscience&rft.atitle=Deciphering+the+Genetic+Basis+of+Speech+and+Language+Disorders&rft.volume=26&rft.pages=57-80&rft.date=2003&rft_id=info%3Ahdl%2F11858%2F00-001M-0000-0012-CB7D-6&rft_id=info%3Apmid%2F12524432&rft_id=info%3Adoi%2F10.1146%2Fannurev.neuro.26.041002.131144&rft.aulast=Fisher&rft.aufirst=Simon+E.&rft.au=Lai%2C+Cecilia+S.L.&rft.au=Monaco%2C+Anthony+P.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFFitch2010" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=W._Tecumseh_Fitch&action=edit&redlink=1" class="new" title="W. Tecumseh Fitch (ikke skrevet endnu)">Fitch, W. Tecumseh</a> (2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/evolutionoflangu0000fitc">The Evolution of Language</a>. Cambridge: Cambridge University Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Evolution+of+Language&rft.place=Cambridge&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2010&rft.aulast=Fitch&rft.aufirst=W.+Tecumseh&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fevolutionoflangu0000fitc&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFFoley1997" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=William_A._Foley&action=edit&redlink=1" class="new" title="William A. Foley (ikke skrevet endnu)">Foley, William A.</a> (1997). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/anthropologicall0000fole">Anthropological Linguistics: An Introduction</a>. Blackwell.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Anthropological+Linguistics%3A+An+Introduction&rft.pub=Blackwell&rft.date=1997&rft.aulast=Foley&rft.aufirst=William+A.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fanthropologicall0000fole&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGoldsmith1995" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=John_Goldsmith_(linguist)&action=edit&redlink=1" class="new" title="John Goldsmith (linguist) (ikke skrevet endnu)">Goldsmith, John A</a> (1995). "Phonological Theory". I John A. Goldsmith (red.). The Handbook of Phonological Theory. Blackwell Handbooks in Linguistics. Blackwell Publishers. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-4051-5768-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-4051-5768-1"><bdi>978-1-4051-5768-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Phonological+Theory&rft.btitle=The+Handbook+of+Phonological+Theory&rft.series=Blackwell+Handbooks+in+Linguistics&rft.pub=Blackwell+Publishers&rft.date=1995&rft.isbn=978-1-4051-5768-1&rft.aulast=Goldsmith&rft.aufirst=John+A&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFGreenberg1966" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Joseph_Greenberg" class="mw-redirect" title="Joseph Greenberg">Greenberg, Joseph</a> (1966). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/languageuniversa0000jose">Language Universals: With Special Reference to Feature Hierarchies</a>. The Hague: Mouton & Co.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Language+Universals%3A+With+Special+Reference+to+Feature+Hierarchies&rft.place=The+Hague&rft.pub=Mouton+%26+Co&rft.date=1966&rft.aulast=Greenberg&rft.aufirst=Joseph&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Flanguageuniversa0000jose&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHaspelmath2002" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Martin_Haspelmath&action=edit&redlink=1" class="new" title="Martin Haspelmath (ikke skrevet endnu)">Haspelmath, Martin</a> (2002). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/understandingmor0000hasp">Understanding morphology</a>. London: Arnold, Oxford University Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Understanding+morphology&rft.place=London&rft.pub=Arnold%2C+Oxford+University+Press&rft.date=2002&rft.aulast=Haspelmath&rft.aufirst=Martin&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Funderstandingmor0000hasp&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"> (pbk)</li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHaugen1973" class="citation journal cs1"><a href="/w/index.php?title=Einar_Haugen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Einar Haugen (ikke skrevet endnu)">Haugen, Einar</a> (1973). "The Curse of Babel". Daedalus. 102 (3, Language as a Human Problem): 47-57.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Daedalus&rft.atitle=The+Curse+of+Babel&rft.volume=102&rft.issue=3%2C+Language+as+a+Human+Problem&rft.pages=47-57&rft.date=1973&rft.aulast=Haugen&rft.aufirst=Einar&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHauserChomskyFitch2002" class="citation journal cs1">Hauser, Marc D.; Chomsky, Noam; Fitch, W. Tecumseh (2002). "The Faculty of Language: What Is It, Who Has It, and How Did It Evolve?". Science. 298 (5598): 1569-79. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1126%2Fscience.298.5598.1569">10.1126/science.298.5598.1569</a>. <a href="/wiki/PubMed_Identifier" class="mw-redirect" title="PubMed Identifier">PMID</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12446899">12446899</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Science&rft.atitle=The+Faculty+of+Language%3A+What+Is+It%2C+Who+Has+It%2C+and+How+Did+It+Evolve%3F&rft.volume=298&rft.issue=5598&rft.pages=1569-79&rft.date=2002&rft_id=info%3Adoi%2F10.1126%2Fscience.298.5598.1569&rft_id=info%3Apmid%2F12446899&rft.aulast=Hauser&rft.aufirst=Marc+D.&rft.au=Chomsky%2C+Noam&rft.au=Fitch%2C+W.+Tecumseh&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHauserFitch2003" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Marc_Hauser&action=edit&redlink=1" class="new" title="Marc Hauser (ikke skrevet endnu)">Hauser, Marc D.</a>; <a href="/w/index.php?title=W._Tecumseh_Fitch&action=edit&redlink=1" class="new" title="W. Tecumseh Fitch (ikke skrevet endnu)">Fitch, W. Tecumseh</a> (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20140808045239/http://mind.cog.jhu.edu/faculty/smolensky/050.341-641/Readings/Hauser%20%26%20Fitch%2003%20Evolution%20of%20Lg.pdf">"What are the uniquely human components of the language faculty?"</a> (PDF). I M.H. Christiansen and S. Kirby (red.). Language Evolution: The States of the Art. Oxford University Press. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://mind.cog.jhu.edu/faculty/smolensky/050.341-641/Readings/Hauser%20&%20Fitch%2003%20Evolution%20of%20Lg.pdf">originalen</a> (PDF) 8. august 2014.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=What+are+the+uniquely+human+components+of+the+language+faculty%3F&rft.btitle=Language+Evolution%3A+The+States+of+the+Art&rft.pub=Oxford+University+Press&rft.date=2003&rft.aulast=Hauser&rft.aufirst=Marc+D.&rft.au=Fitch%2C+W.+Tecumseh&rft_id=http%3A%2F%2Fmind.cog.jhu.edu%2Ffaculty%2Fsmolensky%2F050.341-641%2FReadings%2FHauser%2520%26%2520Fitch%252003%2520Evolution%2520of%2520Lg.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFHockett1960" class="citation book cs1">Hockett, Charles F. (1960). "Logical considerations in the study of animal communication". I W.E. Lanyon; W.N. Tavolga (red.). Animals sounds and animal communication. s. 392-430.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Logical+considerations+in+the+study+of+animal+communication&rft.btitle=Animals+sounds+and+animal+communication&rft.pages=392-430&rft.date=1960&rft.aulast=Hockett&rft.aufirst=Charles+F.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFInternational_Phonetic_Association1999" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=International_Phonetic_Association&action=edit&redlink=1" class="new" title="International Phonetic Association (ikke skrevet endnu)">International Phonetic Association</a> (1999). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/handbookofintern0000inte">Handbook of the International Phonetic Association: A guide to the use of the International Phonetic Alphabet</a>. Cambridge: <a href="/wiki/Cambridge_University_Press" title="Cambridge University Press">Cambridge University Press</a>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-65236-0" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-65236-0"><bdi>978-0-521-65236-0</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Handbook+of+the+International+Phonetic+Association%3A+A+guide+to+the+use+of+the+International+Phonetic+Alphabet&rft.place=Cambridge&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1999&rft.isbn=978-0-521-65236-0&rft.au=International+Phonetic+Association&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fhandbookofintern0000inte&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKatzner1999" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Kenneth_Katzner&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kenneth Katzner (ikke skrevet endnu)">Katzner, Kenneth</a> (1999). The Languages of the World. New York: Routledge.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Languages+of+the+World&rft.place=New+York&rft.pub=Routledge&rft.date=1999&rft.aulast=Katzner&rft.aufirst=Kenneth&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFKennison2013" class="citation book cs1">Kennison, Shelia (2013). Introduction to Language Development. SAGE.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Introduction+to+Language+Development&rft.pub=SAGE&rft.date=2013&rft.aulast=Kennison&rft.aufirst=Shelia&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLabov1994" class="citation book cs1"><a href="/wiki/William_Labov" title="William Labov">Labov, William</a> (1994). Principles of Linguistic Change vol.I Internal Factors. Blackwell.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Principles+of+Linguistic+Change+vol.I+Internal+Factors&rft.pub=Blackwell&rft.date=1994&rft.aulast=Labov&rft.aufirst=William&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLabov2001" class="citation book cs1"><a href="/wiki/William_Labov" title="William Labov">Labov, William</a> (2001). Principles of Linguistic Change vol.II Social Factors. Blackwell.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Principles+of+Linguistic+Change+vol.II+Social+Factors&rft.pub=Blackwell&rft.date=2001&rft.aulast=Labov&rft.aufirst=William&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLadefoged1992" class="citation journal cs1"><a href="/w/index.php?title=Peter_Ladefoged&action=edit&redlink=1" class="new" title="Peter Ladefoged (ikke skrevet endnu)">Ladefoged, Peter</a> (1992). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_language_1992-12_68_4/page/809">"Another view of endangered languages"</a>. Language. 68 (4): 809-11. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1353%2Flan.1992.0013">10.1353/lan.1992.0013</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Language&rft.atitle=Another+view+of+endangered+languages&rft.volume=68&rft.issue=4&rft.pages=809-11&rft.date=1992&rft_id=info%3Adoi%2F10.1353%2Flan.1992.0013&rft.aulast=Ladefoged&rft.aufirst=Peter&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_language_1992-12_68_4%2Fpage%2F809&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLadefogedMaddieson1996" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Peter_Ladefoged&action=edit&redlink=1" class="new" title="Peter Ladefoged (ikke skrevet endnu)">Ladefoged, Peter</a>; Maddieson, Ian (1996). The sounds of the world's languages. Oxford: Blackwell. s. 329-30. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-631-19815-4" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-631-19815-4"><bdi>978-0-631-19815-4</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+sounds+of+the+world%27s+languages&rft.place=Oxford&rft.pages=329-30&rft.pub=Blackwell&rft.date=1996&rft.isbn=978-0-631-19815-4&rft.aulast=Ladefoged&rft.aufirst=Peter&rft.au=Maddieson%2C+Ian&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLesser1989" class="citation book cs1">Lesser, Ruth (1989). "Language in the Brain: Neurolinguistics". I Collinge, N.E. (red.). An Encyclopedia of Language. London:NewYork: Routledge.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Language+in+the+Brain%3A+Neurolinguistics&rft.btitle=An+Encyclopedia+of+Language&rft.place=London%3ANewYork&rft.pub=Routledge&rft.date=1989&rft.aulast=Lesser&rft.aufirst=Ruth&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLevinson1983" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Stephen_C._Levinson&action=edit&redlink=1" class="new" title="Stephen C. Levinson (ikke skrevet endnu)">Levinson, Stephen C.</a> (1983). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/pragmatics00levi">Pragmatics</a>. Cambridge: Cambridge University Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Pragmatics&rft.place=Cambridge&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1983&rft.aulast=Levinson&rft.aufirst=Stephen+C.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fpragmatics00levi&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLewis2009" class="citation web cs1">Lewis, M. Paul, red. (2009). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ethnologue.com/ethno_docs/distribution.asp?by=size">"Ethnologue: Languages of the World, Sixteenth edition"</a>. Dallas, Tex.: SIL International.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Ethnologue%3A+Languages+of+the+World%2C+Sixteenth+edition&rft.place=Dallas%2C+Tex.&rft.pub=SIL+International&rft.date=2009&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.ethnologue.com%2Fethno_docs%2Fdistribution.asp%3Fby%3Dsize&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFLyons1981" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=John_Lyons_(linguist)&action=edit&redlink=1" class="new" title="John Lyons (linguist) (ikke skrevet endnu)">Lyons, John</a> (1981). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/languagelinguist0000lyon">Language and Linguistics</a>. Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-29775-2" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-29775-2"><bdi>978-0-521-29775-2</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Language+and+Linguistics&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1981&rft.isbn=978-0-521-29775-2&rft.aulast=Lyons&rft.aufirst=John&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Flanguagelinguist0000lyon&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMacaro2010" class="citation book cs1">Macaro, Ernesto, red. (2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/continuumcompani00maca_483">Continuum companion to second language acquisition</a>. London: Continuum. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/continuumcompani00maca_483/page/n149">137</a>–57. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-1-4411-9922-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-1-4411-9922-5"><bdi>978-1-4411-9922-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Continuum+companion+to+second+language+acquisition&rft.place=London&rft.pages=137-57&rft.pub=Continuum&rft.date=2010&rft.isbn=978-1-4411-9922-5&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fcontinuumcompani00maca_483&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMacMahon1994" class="citation book cs1">MacMahon, April M.S. (1994). Understanding Language Change. Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-44119-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-44119-3"><bdi>978-0-521-44119-3</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Understanding+Language+Change&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1994&rft.isbn=978-0-521-44119-3&rft.aulast=MacMahon&rft.aufirst=April+M.S.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMacMahon1989" class="citation book cs1">MacMahon, M.K.C. (1989). "Language as available sound:Phonetics". I Collinge, N.E. (red.). An Encyclopedia of Language. London:NewYork: Routledge.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Language+as+available+sound%3APhonetics&rft.btitle=An+Encyclopedia+of+Language&rft.place=London%3ANewYork&rft.pub=Routledge&rft.date=1989&rft.aulast=MacMahon&rft.aufirst=M.K.C.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMatrasBakker2003" class="citation book cs1">Matras, Yaron; <a href="/wiki/Peter_Bakker" title="Peter Bakker">Bakker, Peter</a>, red. (2003). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/mixedlanguagedeb0000unse">The Mixed Language Debate: Theoretical and Empirical Advances</a>. <a href="/wiki/Berlin" title="Berlin">Berlin</a>: Walter de Gruyter. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-3-11-017776-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-3-11-017776-3"><bdi>978-3-11-017776-3</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Mixed+Language+Debate%3A+Theoretical+and+Empirical+Advances&rft.place=Berlin&rft.pub=Walter+de+Gruyter&rft.date=2003&rft.isbn=978-3-11-017776-3&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fmixedlanguagedeb0000unse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFMoseley2010" class="citation book cs1">Moseley, Christopher, red. (2010). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.unesco.org/culture/en/endangeredlanguages/atlas">Atlas of the World's Languages in Danger, 3rd edition</a>. Paris: UNESCO Publishing.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Atlas+of+the+World%27s+Languages+in+Danger%2C+3rd+edition.&rft.place=Paris&rft.pub=UNESCO+Publishing&rft.date=2010&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.unesco.org%2Fculture%2Fen%2Fendangeredlanguages%2Fatlas&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFNerlich2010" class="citation book cs1">Nerlich, B. (2010). "History of pragmatics". I L. Cummings (red.). The Pragmatics Encyclopedia. London/New York: Routledge. s. 192-93.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=History+of+pragmatics&rft.btitle=The+Pragmatics+Encyclopedia&rft.place=London%2FNew+York&rft.pages=192-93&rft.pub=Routledge&rft.date=2010&rft.aulast=Nerlich&rft.aufirst=B.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFNewmeyer2005" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Frederick_Newmeyer&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frederick Newmeyer (ikke skrevet endnu)">Newmeyer, Frederick J.</a> (2005). <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.linguisticsociety.org/resource/history-modern-linguistics">The History of Linguistics</a>. Linguistic Society of America. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-415-11553-7" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-415-11553-7"><bdi>978-0-415-11553-7</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+History+of+Linguistics&rft.pub=Linguistic+Society+of+America&rft.date=2005&rft.isbn=978-0-415-11553-7&rft.aulast=Newmeyer&rft.aufirst=Frederick+J.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.linguisticsociety.org%2Fresource%2Fhistory-modern-linguistics&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFNewmeyer1998" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Frederick_Newmeyer&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frederick Newmeyer (ikke skrevet endnu)">Newmeyer, Frederick J.</a> (1998). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20111216100353/http://www.isc.cnrs.fr/FN_chapter1.pdf">Language Form and Language Function</a> (PDF). Cambridge, MA: MIT Press. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.isc.cnrs.fr/FN_chapter1.pdf">originalen</a> (PDF) 16. december 2011. Hentet 19. april 2020.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Language+Form+and+Language+Function&rft.place=Cambridge%2C+MA&rft.pub=MIT+Press&rft.date=1998&rft.aulast=Newmeyer&rft.aufirst=Frederick+J.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.isc.cnrs.fr%2FFN_chapter1.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFNichols1992" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Johanna_Nichols&action=edit&redlink=1" class="new" title="Johanna Nichols (ikke skrevet endnu)">Nichols, Johanna</a> (1992). <a href="/w/index.php?title=Linguistic_diversity_in_space_and_time&action=edit&redlink=1" class="new" title="Linguistic diversity in space and time (ikke skrevet endnu)">Linguistic diversity in space and time</a>. Chicago: University of Chicago Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-226-58057-9" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-226-58057-9"><bdi>978-0-226-58057-9</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Linguistic+diversity+in+space+and+time&rft.place=Chicago&rft.pub=University+of+Chicago+Press&rft.date=1992&rft.isbn=978-0-226-58057-9&rft.aulast=Nichols&rft.aufirst=Johanna&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFNichols1984" class="citation journal cs1">Nichols, Johanna (1984). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/sim_annual-review-of-anthropology_1984_13/page/97">"Functional Theories of Grammar"</a>. Annual Review of Anthropology. 13: 97-117. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1146%2Fannurev.an.13.100184.000525">10.1146/annurev.an.13.100184.000525</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Annual+Review+of+Anthropology&rft.atitle=Functional+Theories+of+Grammar&rft.volume=13&rft.pages=97-117&rft.date=1984&rft_id=info%3Adoi%2F10.1146%2Fannurev.an.13.100184.000525&rft.aulast=Nichols&rft.aufirst=Johanna&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fsim_annual-review-of-anthropology_1984_13%2Fpage%2F97&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFOlson1996" class="citation journal cs1">Olson, David R. (1996). "Language and Literacy: what writing does to Language and Mind". Annual Review of Applied Linguistics. 16: 3-13. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.1017%2FS0267190500001392">10.1017/S0267190500001392</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Annual+Review+of+Applied+Linguistics&rft.atitle=Language+and+Literacy%3A+what+writing+does+to+Language+and+Mind&rft.volume=16&rft.pages=3-13&rft.date=1996&rft_id=info%3Adoi%2F10.1017%2FS0267190500001392&rft.aulast=Olson&rft.aufirst=David+R.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPayne1997" class="citation book cs1">Payne, Thomas Edward (1997). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://books.google.com/?id=LC3DfjWfCiwC&pg=PA239&lpg=PA239&dq=%22perfect+aspect%22+%22perfective+aspect%22#PPA238,M1">Describing morphosyntax: a guide for field linguists</a>. Cambridge University Press. s. 238-41. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-58805-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-58805-8"><bdi>978-0-521-58805-8</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Describing+morphosyntax%3A+a+guide+for+field+linguists&rft.pages=238-41&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1997&rft.isbn=978-0-521-58805-8&rft.aulast=Payne&rft.aufirst=Thomas+Edward&rft_id=https%3A%2F%2Fbooks.google.com%2F%3Fid%3DLC3DfjWfCiwC%26pg%3DPA239%26lpg%3DPA239%26dq%3D%2522perfect%2Baspect%2522%2B%2522perfective%2Baspect%2522%23PPA238%2CM1&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFPinker1994" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Steven_Pinker" title="Steven Pinker">Pinker, Steven</a> (1994). <a href="/w/index.php?title=The_Language_Instinct&action=edit&redlink=1" class="new" title="The Language Instinct (ikke skrevet endnu)">The Language Instinct: How the Mind Creates Language</a>. Perennial.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Language+Instinct%3A+How+the+Mind+Creates+Language&rft.pub=Perennial&rft.date=1994&rft.aulast=Pinker&rft.aufirst=Steven&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFRomaine2001" class="citation book cs1">Romaine, Suzanne (2001). "Multilingualism". I Mark Aronoff; Janie Rees-Miller (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/handbooklinguist00aron_948">The Handbook of Linguistics</a>. Blackwell. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/handbooklinguist00aron_948/page/512">512</a>–33.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Multilingualism&rft.btitle=The+Handbook+of+Linguistics&rft.pages=512-33&rft.pub=Blackwell&rft.date=2001&rft.aulast=Romaine&rft.aufirst=Suzanne&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fhandbooklinguist00aron_948&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSaussure1983" class="citation book cs1"><a href="/wiki/Ferdinand_de_Saussure" title="Ferdinand de Saussure">Saussure, Ferdinand de</a> (1983) [1913]. Bally, Charles; Sechehaye, Albert (red.). <a href="/w/index.php?title=Course_in_General_Linguistics&action=edit&redlink=1" class="new" title="Course in General Linguistics (ikke skrevet endnu)">Course in General Linguistics</a>. Translated by Roy Harris. La Salle, Illinois: Open Court. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-8126-9023-1" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-8126-9023-1"><bdi>978-0-8126-9023-1</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Course+in+General+Linguistics&rft.place=La+Salle%2C+Illinois&rft.pub=Open+Court&rft.date=1983&rft.isbn=978-0-8126-9023-1&rft.aulast=Saussure&rft.aufirst=Ferdinand+de&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSandlerLillo-Martin2001" class="citation book cs1">Sandler, Wendy; Lillo-Martin, Diane (2001). "Natural Sign Languages". I Mark Aronoff; Janie Rees-Miller (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/handbooklinguist00aron_948">The Handbook of Linguistics</a>. Blackwell. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/handbooklinguist00aron_948/page/533">533</a>–63.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Natural+Sign+Languages&rft.btitle=The+Handbook+of+Linguistics&rft.pages=533-63&rft.pub=Blackwell&rft.date=2001&rft.aulast=Sandler&rft.aufirst=Wendy&rft.au=Lillo-Martin%2C+Diane&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fhandbooklinguist00aron_948&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSenft2008" class="citation book cs1">Senft, Gunter, red. (2008). Systems of Nominal Classification. Cambridge University Press. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-521-06523-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-521-06523-8"><bdi>978-0-521-06523-8</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Systems+of+Nominal+Classification&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=2008&rft.isbn=978-0-521-06523-8&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFSwadesh1934" class="citation journal cs1"><a href="/w/index.php?title=Morris_Swadesh&action=edit&redlink=1" class="new" title="Morris Swadesh (ikke skrevet endnu)">Swadesh, Morris</a> (1934). "The phonemic principle". Language. 10 (2): 117-29. <a href="/wiki/Digital_object_identifier" title="Digital object identifier">doi</a>:<a rel="nofollow" class="external text" href="https://doi.org/10.2307%2F409603">10.2307/409603</a>. <a href="/wiki/JSTOR" title="JSTOR">JSTOR</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="//www.jstor.org/stable/409603">409603</a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Ajournal&rft.genre=article&rft.jtitle=Language&rft.atitle=The+phonemic+principle&rft.volume=10&rft.issue=2&rft.pages=117-29&rft.date=1934&rft_id=info%3Adoi%2F10.2307%2F409603&rft_id=%2F%2Fwww.jstor.org%2Fstable%2F409603%23id-name%3DJSTOR&rft.aulast=Swadesh&rft.aufirst=Morris&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFTomasello1996" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Michael_Tomasello&action=edit&redlink=1" class="new" title="Michael Tomasello (ikke skrevet endnu)">Tomasello, Michael</a> (1996). "The Cultural Roots of Language". I B. Velichkovsky and D. Rumbaugh (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/communicatingmea0000unse">Communicating Meaning: The Evolution and Development of Language</a>. Psychology Press. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/communicatingmea0000unse/page/275">275</a>–308. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-8058-2118-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-8058-2118-5"><bdi>978-0-8058-2118-5</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=The+Cultural+Roots+of+Language&rft.btitle=Communicating+Meaning%3A+The+Evolution+and+Development+of+Language&rft.pages=275-308&rft.pub=Psychology+Press&rft.date=1996&rft.isbn=978-0-8058-2118-5&rft.aulast=Tomasello&rft.aufirst=Michael&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fcommunicatingmea0000unse&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFTomasello2008" class="citation book cs1">Tomasello, Michael (2008). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/originsofhumanco0000toma">Origin of Human Communication</a>. MIT Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Origin+of+Human+Communication&rft.pub=MIT+Press&rft.date=2008&rft.aulast=Tomasello&rft.aufirst=Michael&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Foriginsofhumanco0000toma&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFThomasonKaufman1988" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Sarah_Thomason&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sarah Thomason (ikke skrevet endnu)">Thomason, Sarah G.</a>; <a href="/w/index.php?title=Terrence_Kaufman&action=edit&redlink=1" class="new" title="Terrence Kaufman (ikke skrevet endnu)">Kaufman, Terrence</a> (1988). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/languagecontactc0000thom">Language Contact, Creolization and Genetic Linguistics</a>. University of California Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Language+Contact%2C+Creolization+and+Genetic+Linguistics&rft.pub=University+of+California+Press&rft.date=1988&rft.aulast=Thomason&rft.aufirst=Sarah+G.&rft.au=Kaufman%2C+Terrence&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Flanguagecontactc0000thom&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFThomason2001" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Sarah_Thomason&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sarah Thomason (ikke skrevet endnu)">Thomason, Sarah G.</a> (2001). Language Contact – An Introduction. Edinburgh University Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Language+Contact+%E2%80%93+An+Introduction&rft.pub=Edinburgh+University+Press&rft.date=2001&rft.aulast=Thomason&rft.aufirst=Sarah+G.&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFTrask1999" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Larry_Trask&action=edit&redlink=1" class="new" title="Larry Trask (ikke skrevet endnu)">Trask, Robert Lawrence</a> (1999). Language: The Basics (2nd udgave). Psychology Press.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Language%3A+The+Basics&rft.edition=2nd&rft.pub=Psychology+Press&rft.date=1999&rft.aulast=Trask&rft.aufirst=Robert+Lawrence&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFTrask2007" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Larry_Trask&action=edit&redlink=1" class="new" title="Larry Trask (ikke skrevet endnu)">Trask, Robert Lawrence</a> (2007). Stockwell, Peter (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/languagelinguist0000tras">Language and Linguistics: The Key Concepts</a> (2nd udgave). Routledge.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=Language+and+Linguistics%3A+The+Key+Concepts&rft.edition=2nd&rft.pub=Routledge&rft.date=2007&rft.aulast=Trask&rft.aufirst=Robert+Lawrence&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Flanguagelinguist0000tras&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFUlbaek1998" class="citation book cs1">Ulbaek, Ib (1998). "The Origin of Language and Cognition". I J. R. Hurford & C. Knight (red.). Approaches to the evolution of language. Cambridge University Press. s. 30-43.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=The+Origin+of+Language+and+Cognition&rft.btitle=Approaches+to+the+evolution+of+language&rft.pages=30-43&rft.pub=Cambridge+University+Press&rft.date=1998&rft.aulast=Ulbaek&rft.aufirst=Ib&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFVan_Valin2001" class="citation book cs1"><a href="/w/index.php?title=Robert_Van_Valin,_Jr.&action=edit&redlink=1" class="new" title="Robert Van Valin, Jr. (ikke skrevet endnu)">Van Valin, jr, Robert D.</a> (2001). "Functional Linguistics". I Mark Aronoff; Janie Rees-Miller (red.). <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/handbooklinguist00aron_948">The Handbook of Linguistics</a>. Blackwell. s. <a rel="nofollow" class="external text" href="https://archive.org/details/handbooklinguist00aron_948/page/319">319</a>–37.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Functional+Linguistics&rft.btitle=The+Handbook+of+Linguistics&rft.pages=319-37&rft.pub=Blackwell&rft.date=2001&rft.aulast=Van+Valin&rft.aufirst=jr%2C+Robert+D.&rft_id=https%3A%2F%2Farchive.org%2Fdetails%2Fhandbooklinguist00aron_948&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li> <li><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076"><cite id="CITEREFZentella2002" class="citation book cs1">Zentella, Ana Celia (2002). "Spanish in New York". I García, Ofelia; Fishman, Joshua (red.). The Multilingual Apple: Languages in New York City. Walter de Gruyter.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=bookitem&rft.atitle=Spanish+in+New+York&rft.btitle=The+Multilingual+Apple%3A+Languages+in+New+York+City&rft.pub=Walter+de+Gruyter&rft.date=2002&rft.aulast=Zentella&rft.aufirst=Ana+Celia&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ASprog" class="Z3988"></li></ul> </div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2>[<a href="/w/index.php?title=Sprog&veaction=edit&section=39" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor">redigér</a> | <a href="/w/index.php?title=Sprog&action=edit&section=39" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger">rediger kildetekst</a>]</div> <table class="" style="width: 35%; float: right; margin: 0 auto; border-collapse: collapse; background: #FBFBFB; border: 1px solid #aaa; border-left: 10px solid #660066;padding: 0.25em 0.5em;"> <tbody><tr><td style="padding: 0.25em 0.5em;"><a href="/wiki/Fil:Wikipedia-logo-v2.svg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/35px-Wikipedia-logo-v2.svg.png" decoding="async" width="35" height="32" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/53px-Wikipedia-logo-v2.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/80/Wikipedia-logo-v2.svg/70px-Wikipedia-logo-v2.svg.png 2x" data-file-width="103" data-file-height="94" /></a></td><td style="width:100%">Søsterprojekter med yderligere information: <div style="font-size:85%;line-height:135%;"><ul style="list-style:none"><li><img alt="" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/25px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="25" height="34" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/38px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/50px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /> <a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Atlas_of_languages" class="extiw" title="c:Atlas of languages">Billeder og medier</a> fra <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a></li> </ul></div></td></tr></tbody></table> <ul><li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://wals.info/">World Atlas of Language Structures: en stor database over sprogs strukturelle (fonologiske, grammatiske, leksikale) egenskaber</a></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ethnologue.com/">Ethnologue: Languages of the World</a> er et omfattende katalog over alle verdens kendte levende sprog</li></ul> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/subjects/sh85074518">sh85074518</a></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/4056449-6">4056449-6</a></li> <li><a href="/wiki/Biblioth%C3%A8que_nationale_de_France" title="Bibliothèque nationale de France">BNF</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb120423179">cb120423179</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb120423179">(data)</a></li> <li><a href="/wiki/Nationale_parlamentsbibliotek" title="Nationale parlamentsbibliotek">NDL</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/00562332">00562332</a></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ph114818&CON_LNG=ENG">ph114818</a></li> <li><a href="/wiki/Den_Store_Danske_Encyklop%C3%A6di" title="Den Store Danske Encyklopædi">DSD</a>: <a rel="nofollow" class="external text" href="//denstoredanske.lex.dk/sprog">sprog</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sprog&oldid=11862233">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sprog&oldid=11862233</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategori</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sprog" title="Kategori:Sprog">Sprog</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:CS1:_Kilder_p%C3%A5_engelsk_(en)" title="Kategori:CS1: Kilder på engelsk (en)">CS1: Kilder på engelsk (en)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_(samlet_liste)" title="Kategori:Kilder mangler (samlet liste)">Kilder mangler (samlet liste)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_siden_maj_2020" title="Kategori:Kilder mangler siden maj 2020">Kilder mangler siden maj 2020</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_med_potentielt_for%C3%A6ldede_udsagn_fra_2016" title="Kategori:Artikler med potentielt forældede udsagn fra 2016">Artikler med potentielt forældede udsagn fra 2016</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Alle_artikler_med_potentielt_for%C3%A6ldede_udsagn" title="Kategori:Alle artikler med potentielt forældede udsagn">Alle artikler med potentielt forældede udsagn</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_siden_april_2020" title="Kategori:Kilder mangler siden april 2020">Kilder mangler siden april 2020</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Artikler_med_potentielt_for%C3%A6ldede_udsagn_fra_2010" title="Kategori:Artikler med potentielt forældede udsagn fra 2010">Artikler med potentielt forældede udsagn fra 2010</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BNF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_NDL_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_Den_Store_Danske_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med Den Store Danske autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lovende_artikler" title="Kategori:Lovende artikler">Lovende artikler</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 20. september 2024 kl. 22:34.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Sprog&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-f69cdc8f6-44nch","wgBackendResponseTime":216,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"1.466","walltime":"1.734","ppvisitednodes":{"value":12428,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":204475,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":6232,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":13,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":4,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":265702,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 1376.513 1 -total"," 31.16% 428.903 2 Skabelon:Reflist"," 27.59% 379.809 73 Skabelon:Cite_book"," 11.92% 164.099 15 Skabelon:Cite_journal"," 10.17% 140.007 8 Skabelon:Cite_web"," 8.45% 116.322 112 Skabelon:Harvcoltxt"," 8.08% 111.223 1 Skabelon:Autoritetsdata"," 4.60% 63.309 1 Skabelon:Lovende"," 4.32% 59.518 1 Skabelon:Main_other"," 3.27% 45.072 1 Skabelon:Topikon"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.781","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":4513807,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.codfw.main-84d8f4b96-5v25m","timestamp":"20241116175709","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Sprog","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Sprog","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q315","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q315","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2003-03-08T20:30:14Z","dateModified":"2024-09-20T21:34:24Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/c\/ca\/Tepantitla_mural%2C_Ballplayer_A_%28Daquella_manera%29.jpg","headline":"kommunikationssystemer der benyttes af folk, s\u00e5som ord, tegn eller gestus"}</script> </body> </html>