CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Nordisk kosmologi - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-sticky-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""], "wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"3866b505-8b99-43d0-bb9b-27cfd8a6d2c1","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Nordisk_kosmologi","wgTitle":"Nordisk kosmologi","wgCurRevisionId":11714033,"wgRevisionId":11714033,"wgArticleId":28309,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Kilder mangler (samlet liste)","Kilder mangler siden Uge 50, 2008","Gode artikler","Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link","Nordisk religion","Religiøse kosmologier"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Nordisk_kosmologi","wgRelevantArticleId":28309,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[], "wgRestrictionMove":[],"wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":50000,"wgRelatedArticlesCompat":[],"wgCentralAuthMobileDomain":false,"wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q1798538","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGEStructuredTaskRejectionReasonTextInputEnabled":false, "wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"};RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups", "ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","wikibase.sidebar.tracking","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.5"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Nordisk kosmologi - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Nordisk_kosmologi"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Nordisk_kosmologi"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="//login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Nordisk_kosmologi rootpage-Nordisk_kosmologi skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Nordisk+kosmologi" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Nordisk+kosmologi" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="//donate.wikimedia.org/wiki/Special:FundraiserRedirector?utm_source=donate&utm_medium=sidebar&utm_campaign=C13_da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Nordisk+kosmologi" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Nordisk+kosmologi" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Mytologi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Mytologi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Mytologi</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Mytologi-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Mytologi</span> </button> <ul id="toc-Mytologi-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Verdens_skabelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Verdens_skabelse"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.1</span> <span>Verdens skabelse</span> </div> </a> <ul id="toc-Verdens_skabelse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Mytens_tidsforløb" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Mytens_tidsforløb"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.2</span> <span>Mytens tidsforløb</span> </div> </a> <ul id="toc-Mytens_tidsforløb-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Rumlig_verdensorden" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Rumlig_verdensorden"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.3</span> <span>Rumlig verdensorden</span> </div> </a> <ul id="toc-Rumlig_verdensorden-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Jordens_indretning" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Jordens_indretning"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.3.1</span> <span>Jordens indretning</span> </div> </a> <ul id="toc-Jordens_indretning-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Ragnarok" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Ragnarok"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1.4</span> <span>Ragnarok</span> </div> </a> <ul id="toc-Ragnarok-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Verdensforståelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Verdensforståelse"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Verdensforståelse</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Verdensforståelse-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Verdensforståelse</span> </button> <ul id="toc-Verdensforståelse-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Níu_Heimar_–_Ni_verdner" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Níu_Heimar_–_Ni_verdner"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1</span> <span><i>Níu Heimar</i> – Ni verdner</span> </div> </a> <ul id="toc-Níu_Heimar_–_Ni_verdner-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Kosmologisk_diagram" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Kosmologisk_diagram"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1.1</span> <span>Kosmologisk diagram</span> </div> </a> <ul id="toc-Kosmologisk_diagram-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Yggdrasil" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Yggdrasil"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2</span> <span>Yggdrasil</span> </div> </a> <ul id="toc-Yggdrasil-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Vættir_og_hjemverdenerne" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Vættir_og_hjemverdenerne"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.3</span> <span>Vættir og hjemverdenerne</span> </div> </a> <ul id="toc-Vættir_og_hjemverdenerne-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Dødens_verden" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Dødens_verden"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.4</span> <span>Dødens verden</span> </div> </a> <ul id="toc-Dødens_verden-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Hellige_landskaber" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Hellige_landskaber"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Hellige landskaber</span> </div> </a> <ul id="toc-Hellige_landskaber-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Skriftlige_kilder" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Skriftlige_kilder"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Skriftlige kilder</span> </div> </a> <ul id="toc-Skriftlige_kilder-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Referencer" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Referencer"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Referencer</span> </div> </a> <ul id="toc-Referencer-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Litteratur</span> </div> </a> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Nordisk kosmologi</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 20 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-20" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">20 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-bar mw-list-item"><a href="https://bar.wikipedia.org/wiki/Germanische_Kosmologie" title="Germanische Kosmologie – Bavarian" lang="bar" hreflang="bar" data-title="Germanische Kosmologie" data-language-autonym="Boarisch" data-language-local-name="Bavarian" class="interlanguage-link-target"><span>Boarisch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Cosmologia_germ%C3%A0nica" title="Cosmologia germànica – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Cosmologia germànica" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Seversk%C3%A1_kosmologie" title="Severská kosmologie – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Severská kosmologie" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Čeština</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%9A%CE%BF%CF%83%CE%BC%CE%BF%CE%BB%CE%BF%CE%B3%CE%AF%CE%B1#Σκανδιναβική_κοσμολογία" title="Κοσμολογία – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Κοσμολογία" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ελληνικά</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Norse_cosmology" title="Norse cosmology – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Norse cosmology" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Cosmolog%C3%ADa_n%C3%B3rdica" title="Cosmología nórdica – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Cosmología nórdica" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%DA%A9%DB%8C%D9%87%D8%A7%D9%86%E2%80%8C%D8%B4%D9%86%D8%A7%D8%B3%DB%8C_%D9%86%D9%88%D8%B1%D8%B3" title="کیهان‌شناسی نورس – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="کیهان‌شناسی نورس" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target"><span>فارسی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Cosmogonie_nordique" title="Cosmogonie nordique – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Cosmogonie nordique" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he mw-list-item"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%94%D7%99%D7%A7%D7%95%D7%9D_%D7%91%D7%9E%D7%99%D7%AA%D7%95%D7%9C%D7%95%D7%92%D7%99%D7%94_%D7%94%D7%A0%D7%95%D7%A8%D7%93%D7%99%D7%AA" title="היקום במיתולוגיה הנורדית – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="היקום במיתולוגיה הנורדית" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Cosmologia_della_mitologia_norrena" title="Cosmologia della mitologia norrena – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Cosmologia della mitologia norrena" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target"><span>Italiano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E4%B9%9D%E3%81%A4%E3%81%AE%E4%B8%96%E7%95%8C" title="九つの世界 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="九つの世界" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target"><span>日本語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%EC%95%84%ED%99%89_%EA%B0%9C%EC%9D%98_%EC%84%B8%EA%B3%84" title="아홉 개의 세계 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="아홉 개의 세계" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Cosmologia_Nordica" title="Cosmologia Nordica – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Cosmologia Nordica" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target"><span>Latina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lfn mw-list-item"><a href="https://lfn.wikipedia.org/wiki/Cosmolojia_norsce_antica" title="Cosmolojia norsce antica – Lingua Franca Nova" lang="lfn" hreflang="lfn" data-title="Cosmolojia norsce antica" data-language-autonym="Lingua Franca Nova" data-language-local-name="Lingua Franca Nova" class="interlanguage-link-target"><span>Lingua Franca Nova</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Skandinav%C5%B3_kosmologija" title="Skandinavų kosmologija – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Skandinavų kosmologija" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target"><span>Lietuvių</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Noordse_kosmogonie" title="Noordse kosmogonie – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Noordse kosmogonie" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Norr%C3%B8n_kosmologi" title="Norrøn kosmologi – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Norrøn kosmologi" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk bokmål</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Cosmologia_n%C3%B3rdica" title="Cosmologia nórdica – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Cosmologia nórdica" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Nordijska_kozmologija" title="Nordijska kozmologija – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Nordijska kozmologija" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Srpskohrvatski / српскохрватски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Nordijska_kozmologija" title="Nordijska kozmologija – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Nordijska kozmologija" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenščina</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q1798538#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Nordisk_kosmologi" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Nordisk_kosmologi" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Nordisk_kosmologi"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Nordisk_kosmologi"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Nordisk_kosmologi" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Nordisk_kosmologi" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider" title="Liste over alle specialsider [q]" accesskey="q"><span>Specialsider</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&oldid=11714033" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Nordisk_kosmologi&id=11714033&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FNordisk_kosmologi"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FNordisk_kosmologi"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Nordisk+kosmologi"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Nordisk_kosmologi&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Locations_in_Norse_mythology" hreflang="en"><span>Wikimedia Commons</span></a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q1798538" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Wikipedia:Gode_artikler" title="Dette er en god artikel. Klik her for mere information."><img alt="God artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Symbol_support_vote.svg/15px-Symbol_support_vote.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Symbol_support_vote.svg/22px-Symbol_support_vote.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/94/Symbol_support_vote.svg/29px-Symbol_support_vote.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></span></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><p><b>Nordisk kosmologi</b> er mest konkret beskrevet hos <a href="/wiki/Snorre_Sturlasson" class="mw-redirect" title="Snorre Sturlasson">Snorre</a> (1179-1241). Ifølge <a href="/wiki/Yngre_Edda" title="Yngre Edda">Yngre Edda</a>, skrevet af Snorre ca. 1220, var verden delt i 9 <i>heimar</i> (bosteder) som er placeret i tre forskellige niveauer. De blev skabt af <a href="/wiki/Odin_(guddom)" class="mw-redirect" title="Odin (guddom)">Odin</a>, <a href="/wiki/Vile_og_Ve" title="Vile og Ve">Vile og Ve</a> ud af urjætten <a href="/wiki/Ymer_(nordisk_mytologi)" title="Ymer (nordisk mytologi)">Ymers</a> krop. Hver af disse verdner var et af de mytologiske væsners <a href="/wiki/%C3%86t" class="mw-redirect" title="Æt">æts</a> hjemland; <a href="/wiki/Asg%C3%A5rd" title="Asgård">Asgård</a> var fx gudeslægten <a href="/wiki/Aser" title="Aser">asernes</a> hjemland. </p><p>Udover Snorres skrifter er der ingen af kilderne der tegner et specielt klart billede af <a href="/wiki/Kosmologi_(religion)" title="Kosmologi (religion)">kosmologien</a>, men de peger alligevel på et generelt helhedsbillede. De beskriver en verden, der er delt mellem forskellige overnaturlige magter. Verden, som den så ud i myterne, var skabt af guderne, ikke ud af intet, men ud fra det oprindelige naturlige materiale; en begivenhed, der gav den en ny og kvalitativt bedre form. Guderne var <i>blot</i> dominerende, og kunne <i>bare</i> holde naturkræfterne i skak i kraft af deres større magt og kløgt. Disse naturkræfter sås repræsenteret af <a href="/wiki/J%C3%A6tte" title="Jætte">jætterne</a>. Indtil kaosuhyrerne brød løs og den kosmologiske orden brød sammen, var det muligt at opretholde magtbalancen mellem de guddommelige væsner; når det skete Ragnarok ville blive sat i gang.<sup id="cite_ref-1" class="reference"><a href="#cite_note-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Det kultisk-religiøse verdensbillede, som kommer til udtryk i den <a href="/wiki/Nordisk_religion" title="Nordisk religion">nordiske religion</a>, kan opfattes som en beskrivelse af universet, og en forståelse af hvordan universets kræfter agerer – en <b>kosmologi</b>. Kosmologier omfatter alle de forestillinger om verdens opbygning, inddeling og historie, som kommer til udtryk gennem myter og ritualer. Klassifikation af naturfænomener og begivenheder er således også en del af kosmologien. En beskrivelse af kosmologien i den nordiske religion omfatter en beskrivelse af nordboernes forestillinger om <a href="/wiki/Verdensorden" class="mw-redirect" title="Verdensorden">verdensordenen</a>, herunder rumlige og sociale opdelinger og verdens historie fra skabelse til undergang. Myterne fortæller både om et kosmisk rum og en kosmisk tid og om oprindelsen af alting – en <b>kosmogoni</b> . </p> <figure class="mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:AM_738_4to_Yggdrasill.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/02/AM_738_4to_Yggdrasill.png/75px-AM_738_4to_Yggdrasill.png" decoding="async" width="75" height="233" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/02/AM_738_4to_Yggdrasill.png/113px-AM_738_4to_Yggdrasill.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/02/AM_738_4to_Yggdrasill.png/150px-AM_738_4to_Yggdrasill.png 2x" data-file-width="750" data-file-height="2329" /></a><figcaption>Yggdrasil i islandsk manuskript (AM 739 4to), 17. århundrede</figcaption></figure> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Mytologi">Mytologi</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Mytologi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Mytologi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Nordisk_mytologi" title="Nordisk mytologi">Nordisk mytologi</a></span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Verdens_skabelse">Verdens skabelse</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Verdens skabelse" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Verdens skabelse"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Audhumla_by_Abildgaard.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/Audhumla_by_Abildgaard.jpg/175px-Audhumla_by_Abildgaard.jpg" decoding="async" width="175" height="143" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/Audhumla_by_Abildgaard.jpg/263px-Audhumla_by_Abildgaard.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/8/82/Audhumla_by_Abildgaard.jpg/350px-Audhumla_by_Abildgaard.jpg 2x" data-file-width="3840" data-file-height="3141" /></a><figcaption><i><a href="/wiki/Ymer_(nordisk_mytologi)" title="Ymer (nordisk mytologi)">Ymer</a> dier <a href="/wiki/Audhumbla" title="Audhumbla">Audhumbla</a></i> af <a href="/wiki/Nicolai_Abraham_Abildgaard" class="mw-redirect" title="Nicolai Abraham Abildgaard">Nicolai Abraham Abildgaard</a>.</figcaption></figure> <p>De mytologiske digte fra Island afspejler en stærk interesse for verdens skabelse, fremtidige undergang og efterfølgende genskabelse. Kilderne beretter at der i begyndelse var et stort svælg, der hed <a href="/wiki/Ginnungagap" title="Ginnungagap">Ginnungagap</a>, og som var fuldt af potentiel energi. Snorre Sturlason sammenfattede og bearbejdede i sin egen <a href="/wiki/Snorres_Edda" class="mw-redirect" title="Snorres Edda">Edda</a> og i <a href="/wiki/Ynglingesagaen" class="mw-redirect" title="Ynglingesagaen">Ynglingesagaen</a> de oplysninger om verdens skabelse, han kendte fra de ældre digterværker. </p><p>Ifølge Snorre blev ursvælget Ginnungagap omkranset af det brændene <a href="/wiki/Muspelheim" title="Muspelheim">Muspelheim</a> i syd og iskolde <a href="/wiki/Nifelheim" class="mw-redirect" title="Nifelheim">Nifelheim</a> i nord; her var brønden <a href="/wiki/Hvergelmer" title="Hvergelmer">Hvergelmer</a> hvorfra 11 eller 12 frosne floder fulde af gift strømmede mod syd, indtil de mødte Muspelheims varme og smeltede. I dette møde blev det første levende væsen, <a href="/wiki/J%C3%A6tte" title="Jætte">jætten</a> Ymer, skabt. Denne jætte var tvekønnet, og af den sovende krop opstod jætternes æt. Ymer fik næring fra koen <a href="/wiki/Audhumbla" title="Audhumbla">Audhumbla</a>, der selv slikkede rimfrosne saltsten for at få føde. Af de saltsten dukkede <a href="/wiki/Buri" title="Buri">Buri</a> op, han blev stamfader for <a href="/wiki/Aser" title="Aser">asernes</a> æt. Han fik en søn Borr, som igen fik tre sønner med jættekvinden Bestla. De tre sønner var <a href="/wiki/Odin" title="Odin">Odin</a>, <a href="/wiki/Vile_og_Ve" title="Vile og Ve">Vile og Ve</a>, og sammen dræbte de Ymer og skabte Jorden af jættens krop. De bar Ymer til midten af Ginnugagap og lavede jorden af hans kød, bjergene af knoglerne, havet af blodet, hovedskallen gjorde de til himlen og hjernen til skyerne. Af orme i Ymers kød skabte guderne dværgene, og fire af dem, Øster, Vestre, Nordre og Søndre blev sat til at holde himmelhvælvingen. Fra Muspelheim tog de gnistrer der blev til stjernerne. Rundt om jorden lå den dybe Verdenshav og landet ved den yderste kyst gav de til jætterne. Beretningen om at guderne skabte verden af Ymers krop fremgår dog ikke af Völuspá, men kendes kun fra Snorre. </p> <figure class="mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Odin_and_his_brothers_create_the_world.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bc/Odin_and_his_brothers_create_the_world.jpg/200px-Odin_and_his_brothers_create_the_world.jpg" decoding="async" width="200" height="270" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bc/Odin_and_his_brothers_create_the_world.jpg/300px-Odin_and_his_brothers_create_the_world.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/bc/Odin_and_his_brothers_create_the_world.jpg/400px-Odin_and_his_brothers_create_the_world.jpg 2x" data-file-width="858" data-file-height="1158" /></a><figcaption>Odin og hans brødre skaber verden af Ymers krop, Lorenz Frølich 1908</figcaption></figure> <p>Det nordiske univers opstod således i to statiske og tidløse, men dog evigt strømmende, forskellige enheder. De nordligste og de sydligste egne blev opfattet som totalt ubeboelige, kun regionen midt mellem havde et så mildt og venligt klima at mennesker kunne bo der. De ydre ubeboelige regioner var som udgangspunkt onde eller destruktive, og det samme var det materiale der udflød fra dem og samlede sig til urjætten. Denne akkumulering af materiale markerede begyndelsen på tiden og ukontrolabel skabelse der førte døden med sig. Det gode blev først manifesteret med den "anden skabelse", da guderne ofrede stamfaderen til fordel for orden, stabilitet og kontrol.<sup id="cite_ref-2" class="reference"><a href="#cite_note-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Gudernes etablerede så verdens orden; solen og månen blev sat i deres faste baner, lovene blev fastlagt, Asgårds haller blev opført og guldskatte blev fremstillet i denne oprindelige og lykkelige urtilstand. Ankomsten af tre uheldsvangre jættemøer afbrød dog den oprindelige guldalder (Snorres betegnelse), og kort efter udbrød der en krig mellem de to gudeslægter, aserne og vanerne. Den blev afsluttet af en våbenhvile, og i den forbindelse blev <a href="/w/index.php?title=Digtermj%C3%B8den&action=edit&redlink=1" class="new" title="Digtermjøden (ikke skrevet endnu)">digtermjøden</a> brygget, som rummer inspirationens kraft. </p><p>Senere da tre af guderne gik langs stranden fandt de to stykker træ, og af dem skabte de to mennesker, en mand og en kvinde som de kaldte <a href="/wiki/Ask_og_Embla" title="Ask og Embla">Ask og Embla</a>; fra dem nedstammede menneskeslægten. </p><p>Snorres redigerede version af skabelsen er en kommentar til de gamle digte og er præget af hans kristne baggrund, og adskiller sig sandsynligvis derfor fra de før-kristne forestillinger, men den udgør alligevel en uvurderlig nøgle til digtene i fx <a href="/wiki/%C3%86ldre_Edda" title="Ældre Edda">Ældre Edda</a>. </p><p>Den australske <a href="/wiki/Religionsvidenskab" title="Religionsvidenskab">religionsforsker</a> <a href="/wiki/Margaret_Clunies_Ross" title="Margaret Clunies Ross">Margaret Clunies Ross</a> har påpeget flere overordnede idéer som optræder i de myter og tekster der omhandler verdens skabelse. Et af dem er at skaberfigurerne alle er mandlige; hvilket er en konsekvens af en generel nedvurdering af kvindelig, dvs. seksuel, <a href="/wiki/Reproduktion" class="mw-redirect" title="Reproduktion">reproduktion</a>. Det hang sammen med at væsener født af en kvinde i sidste ende måtte dø, og et sådant væsen derfor ikke var perfekt. Skaberguderne skabte verden ved at slå den jætte, der allerede var dannet, dvs. de fremstillede verden ved hjælp af allerede eksisterende materialer; det Clunies Ross kalder <i>male pseudo-procreation</i> (mandlig pseudo-fremavling). Hun sammenligner dette med den dygtige håndværkers evner, der i den nordiske kultur blev opfattet som en guddommelig inspiration.<sup id="cite_ref-3" class="reference"><a href="#cite_note-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det medfører derudover også, at der i de nordiske myter aldrig forekommer skabelse ex nihilo (ud af intet), men sker altid gennem en omformning af noget allerede eksisterende; og intetsteds afsløres en interesse i urmateriens oprindelse. <sup id="cite_ref-4" class="reference"><a href="#cite_note-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Jætternes primære skabelsesmetode var modsat gudernes seksuel reproduktion og derved fejlfyldt og associeret med døden. Jætternes verden var derfor den ’anden verden’ som bogstavelig talt udgjorde en dødelig trussel mod gudernes perfekte verden. Jætterne repræsenterede kvindelighed og natur, mens guderne repræsenterede mandlighed og kulturen; i denne sammenhæng opfattedes kulturen som en kvalitativ forbedring af naturressourcerne. De nordiske myter fremhæver mandlig fremstilling (<i>pseudo-procreation</i>) som overlegen i forhold til naturlig avling, den tilhørte nemlig et åndeligt stade (kulturen) der lå over naturens. Fx efterstræbte guderne i mange myter en ressource der findes blandt jætterne, og gennem demonstration af deres overlegne intellektuelle kapacitet franarrede guderne i sidste ende altid jætternes deres skatte, og omskabte dem til brugbare genstande; et eksempel på dette er Odins tyveri af <a href="/wiki/Geirr%C3%B8d" title="Geirrød">Geirrøds</a> mjød. Gudernes tilegnelse af jætternes skatte var i det mytiske univers en livsnødvendighed for guderne, ellers kunne de ikke opretholde deres dominans over hele verden. Omvendt efterstræbte jætterne gudernes skatte, for på den måde at øge deres magt i forhold til guderne, hvilket altid mislykkede i myterne. <sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="#cite_note-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Mytens_tidsforløb"><span id="Mytens_tidsforl.C3.B8b"></span>Mytens tidsforløb</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Mytens tidsforløb" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Mytens tidsforløb"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den kosmologiske verdensorden, der fungerede som baggrund for de nordiske myter om gudernes kampe mod jætterne og kaosuhyrerne, var tilsyneladende konstant, fordi begivenhederne i de enkelte myter, udover Ragnarok-fortællingen, aldrig førte til ændringer i magtbalancen mellem jætter og guder. Hver gang gudernes position blev truet af jætterne i fortællingerne endte de med, at verdensordenen i sidste ende alligevel blev genoprettet. Isoleret set var tidsforløbet i myterne altså <a href="/w/index.php?title=Cyklisk_tid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Cyklisk tid (ikke skrevet endnu)">cyklisk</a>. Læst i sammenhæng afslører myterne dog et kronologisk forløb, hvor de enkelte mytiske begivenheder tilsammen bliver bestemmende for verdens endelige <a href="/wiki/Sk%C3%A6bne_i_nordisk_kultur" title="Skæbne i nordisk kultur">skæbne</a>. Dvs. overordnet set havde forfatterne til de nordiske myter en grundlæggende opfattelse af tiden som <a href="/w/index.php?title=Line%C3%A6r_tid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lineær tid (ikke skrevet endnu)">lineær</a> og irreversibel, og elementerne af cyklisk tidsforståelse var aldrig dominerende.<sup id="cite_ref-6" class="reference"><a href="#cite_note-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Ymir_gets_killed_by_Froelich.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/33/Ymir_gets_killed_by_Froelich.jpg/200px-Ymir_gets_killed_by_Froelich.jpg" decoding="async" width="200" height="235" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/33/Ymir_gets_killed_by_Froelich.jpg/300px-Ymir_gets_killed_by_Froelich.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/3/33/Ymir_gets_killed_by_Froelich.jpg/400px-Ymir_gets_killed_by_Froelich.jpg 2x" data-file-width="902" data-file-height="1060" /></a><figcaption>Ymer bliver dræbt af Odin og hans brødre, tegning af <a href="/wiki/Lorenz_Fr%C3%B8lich" title="Lorenz Frølich">Lorenz Frølich</a>.</figcaption></figure> <p><a href="/wiki/Margaret_Clunies_Ross" title="Margaret Clunies Ross">Margaret Clunies Ross</a> mener, at den overordnede mytologiske fortælling om hele verdens historie kan opdeles i 4 epoker som hver især var karakteriseret ved forskellige skaberfigurer.<sup id="cite_ref-7" class="reference"><a href="#cite_note-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den første begyndte med første levende væsen, Ymers, opståen i mødet mellem kolde og varme strømme. Denne epoke var karakteriseret ved en passiv skabelse; ting opstod uden aktiv indgriben fra skaberfigurer, fx beskrives Ymer som sovende, og hans afkom (<a href="/wiki/J%C3%A6tte" title="Jætte">jætteslægten</a>) opstod spontant fra hans krop under søvnen. <a href="/wiki/Buri" title="Buri">Buri</a>, <a href="/wiki/Aser" title="Aser">asernes</a> stamfader, dukkede selv frem af de sten koen <a href="/wiki/Audhumbla" title="Audhumbla">Audhumbla</a> slikkede af, hans søn, <a href="/wiki/Borr" title="Borr">Borr</a>, fik igen sønnerne <a href="/wiki/Odin" title="Odin">Odin</a>, <a href="/wiki/Vile_og_Ve" title="Vile og Ve">Vile og Ve</a>. De tre iværksatte den anden skabelse, da de dræbte Ymer og aktivt omformede hans legeme til jorden. Hermed begyndte den anden alder. Den var i modsætning til den første karakteriseret ved aktiv skabelse, det vil sige ved bevidst omformning af det oprindelige, men ufuldstændige, urmateriale til en jord som var beboelig for både tænkende væsner og dyr. Asernes værk betød at verden blev stabiliseret og ordnet, at alle dens fænomener fik navn og at tiden kunne kontrolleres. Denne omskabelse første også til at aserne opnåede en dominerende position, hvorfra de kunne kontrollere alle de andre væsner. Men denne handling, som indebar drabet på Ymer, grundlagde også det fjendskab mellem guder og jætter som ville bestå helt frem til <a href="/wiki/Verdens_undergang" title="Verdens undergang">verdens undergang</a>. I sin gengivelse af de mytologiske beretninger kalder Snorre Sturlason dette for en guldalder. </p><p>Ifølge Clunies Ross overtog <a href="/wiki/Hejmdal" title="Hejmdal">Heimdallr</a> i den tredje alder rollen som skabergud, da han, som beskrevet i <i><a href="/wiki/Rigs_vandring" title="Rigs vandring">Rígsþula</a></i>, under en rejse i <a href="/wiki/Mennesket_i_nordisk_religion" title="Mennesket i nordisk religion">menneskenes</a> land, <a href="/wiki/Midg%C3%A5rd_(nordisk_mytologi)" title="Midgård (nordisk mytologi)">Midgård</a>, fremavlede de tre samfundsklasser, <a href="/wiki/Tr%C3%A6l" title="Træl">trælle</a>, frie bønder og aristokratiet, og dermed etablerede menneskenes samfund. Menneskene var dukket op I slutningen af den anden alder eller i begyndelsen af den tredje, da de af en triade af aser var blevet omskabt ud fra to stykker træ, fundet i strandkanten. I den tredje epoke, som begyndte med den første i krig i verden mellem aserne og vanerne og sluttede med <a href="/wiki/Balder" title="Balder">Balders</a> død og <a href="/wiki/Loke" title="Loke">Lokes</a> straf. blev døden i stigende grad et tema, samtidigt med at truslerne mod gudernes overherredømme voksede. Det var i denne epoke at størstedelen af de kendte <a href="/wiki/Myte" title="Myte">myter</a> foregik, og i den mytiske præsens kom der et stigende fokus på skæbnen og dermed døden; udviklingen fuldbyrdes i drabet på Balder, hvor gudernes skæbne besegles.<sup id="cite_ref-8" class="reference"><a href="#cite_note-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Baldr_dead_by_Eckersberg.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c8/Baldr_dead_by_Eckersberg.jpg/250px-Baldr_dead_by_Eckersberg.jpg" decoding="async" width="250" height="198" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c8/Baldr_dead_by_Eckersberg.jpg/375px-Baldr_dead_by_Eckersberg.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c8/Baldr_dead_by_Eckersberg.jpg/500px-Baldr_dead_by_Eckersberg.jpg 2x" data-file-width="3778" data-file-height="2993" /></a><figcaption><i>Balders død</i> af <a href="/wiki/Christoffer_Wilhelm_Eckersberg" class="mw-redirect" title="Christoffer Wilhelm Eckersberg">Christoffer Wilhelm Eckersberg</a>, 1817.</figcaption></figure> <p>Den fjerde alder omfattede tiden fra Balders død frem til mod <a href="/wiki/Ragnarok" title="Ragnarok">Ragnarok</a>, der var det tidspunkt, hvor gudernes dominans endeligt ville blive brudt, når de blev besejret af deres forenede fjender i et stort slag. I <a href="/wiki/V%C3%B8lvens_sp%C3%A5dom" title="Vølvens spådom">Völuspá</a>, der omhandler hele verdens forløb fra skabelse til undergang, bliver begivenhederne indtil Balders død fortalt i datid, men derefter skifter fortællingen til nutid; hvilket indikerer at digtets forfatter/e opfattede sin/deres egen samtid som den sidste tid i verden inden undergangen. <a href="/wiki/Gro_Steinsland" title="Gro Steinsland">Gro Steinsland</a> mener at gudernes magtesløshed overfor skæbnen måske bunder i, at de måtte ofre en del af sig for at kunne fuldføre skabelsen, og at de derfor var blevet tappet for kræfter.<sup id="cite_ref-9" class="reference"><a href="#cite_note-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Efter Ragnarok blev jorden dog skabt på ny, de gamle guder og deres fjender var væk, i stedet ville deres børn bebo verden sammen med den genopstandne Balder og med <a href="/wiki/H%C3%B8der" title="Høder">Høder</a>, som ellers var Balders <a href="/w/index.php?title=Banemand&action=edit&redlink=1" class="new" title="Banemand (ikke skrevet endnu)">banemand</a>. Denne tid ville minde om guldalderen i den 2. epoke. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Rumlig_verdensorden">Rumlig verdensorden</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Rumlig verdensorden" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Rumlig verdensorden"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I den nordiske forestillingsverden var Jorden delt op i flere forskellige regioner, opdelt i både en vertikal og en horisontal akse, som hver blev associeret med særlige egenskaber. De var igen afgørende for hvilke relationer indbyggerne i dem havde med væsnerne fra de øvrige regioner; de repræsenterede således forskellige forhold der havde betydning for menneskenes liv, som fx døden, naturens kræfter, frugtbarhed, lov og orden. En af de skillelinjer der blev lagt vægt på i det mytologiske materiale var skellet mellem natur og kultur. De skal dog ikke forstås i den moderne form, som to ligeværdige og neutrale termer, men snarere som en kvalitativ vurdering af den omgivende verden; kulturen repræsenterede det ordnede og kontrollerede, den blev opfattet som en forbedring af de oprindelige naturkræfter og derfor overlegen. Naturen derimod var ukontrollabel og potentielt destruktiv, men også frugtbar og skabende, dens frembringelser medførte dog i sidste ende døden. Med snilde eller styrke var det muligt at fravriste naturmagternes den ressourcer, som efterfølgende kunne bruges til at fremstille nyttige genstande og erhverve sig nyttige egenskaber og færdigheder. Naturen var derfor både en kilde til rigdom og til død og ulykke. Gudernes og menneskenes kontrol over naturen ville dog ikke være permanent, i længden kunne den ikke holdes nede.<sup id="cite_ref-10" class="reference"><a href="#cite_note-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Aserne var i den nordiske kosmologi de mest fremtrædende repræsentanter for kulturen, deres mytologiske samfund symboliserede menneskenes egne bosættelser og virksomhed, som konstant var truet af naturfænomener som vejrliget, vilde dyr, sygdomme og plyndringer fra fremmede. <a href="/wiki/Vaner" title="Vaner">Vaner</a>, <a href="/wiki/Alfer" class="mw-redirect" title="Alfer">alfer</a> og <a href="/wiki/Dv%C3%A6rg_(mytologi)" title="Dværg (mytologi)">dværge</a> var ligeledes i forskellig grad repræsentanter for kulturen. Jætterne var knyttet til naturen, de var frugtbare, men deres reproduktion var præget af spontanitet og uorden; fx blev nye jætter født af Ymers krop, men kun mens han sov. Asernes kreativitet var derimod langt mere målrettet; Odin, Vile og Ve dræbte fx Ymer med det formål at skabe den ordnede og kontrollerbare Jord ud fra hans krop. Dette drab lagde dog også grunden til fjendskabet mellem guderne og jætterne, og kulturen og naturen, og beseglede dermed verdens endelige skæbne når naturen ved Ragnarok endelig fik sin hævn; slægtstraditionerne i det nordiske samfund havde derfor stor indflydelse på nordboernes verdensbillede.<sup id="cite_ref-11" class="reference"><a href="#cite_note-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Aserne og menneskene beboede verdens midte, hvor klimaet var mildt, i regionerne <a href="/wiki/Midg%C3%A5rd_(nordisk_mytologi)" title="Midgård (nordisk mytologi)">Midgård</a>, <a href="/wiki/Asg%C3%A5rd" title="Asgård">Asgård</a> og Godheim, de enkelte navne varierede geografisk og over tid, men menneskenes og gudernes centrale placering blev bibeholdt. Udenfor de centrale regioner på den horisontale akse lå <a href="/wiki/Jotunheim" title="Jotunheim">Jotunheim</a>, jætternes verden, der var en repræsentation af naturen som både livgiver, ressource og ødelægger. De mange fortællinger om Thors kampe og rejser til jætteland var derved en symbolisering af civilisationens evige kamp med naturen, både for overlevelse og erhvervelse af rigdomme.<sup id="cite_ref-12" class="reference"><a href="#cite_note-12"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Derfor kan jætterne ikke udelukkende beskrives som <a href="/wiki/Kaos_(religion)" class="mw-redirect" title="Kaos (religion)">kaosmagter</a>, de levede i samfund der afspejlede menneskenes egne, og de optrådte som gudernes ligeværdige modpart, der dog manglede tilstrækkelig snilde og styrke til at overvinde dem. Naturen rummede dog også egentligt kaosuhyrer, bl.a. Fenris, Midgårdsormen og Muspellsønnerne, som, når de forenede sig med jætterne, ville give dem tilstrækkelig styrke til at besejre guderne.<sup id="cite_ref-13" class="reference"><a href="#cite_note-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Et andet vigtig skel var det der adskilte underverdenen med den øvre verden, fx befandt de døde mennesker sig under jorden, mens de levende var over den. Underverdenen var dog ikke forbeholdt de døde mennesker, her levede der også flere andre kategorier af væsner, fx alfer, dværge og, ifølge flere beretninger, vaner, de blev ikke nødvendigvis associeret med døden. Det der definerede placering på den vertikale akse var snarere kønnet; underverdenen var knyttet til kvindelighed, den øvre verden til mandlighed, fx levede de døde helte videre ”oppe” i <a href="/wiki/Valhal" title="Valhal">Valhal</a>. <sup id="cite_ref-14" class="reference"><a href="#cite_note-14"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Tilsammen dannede de disse adskilte kategorier et rumligt perspektiv, hvor naturen, spontan reproduktion, død og kvindelighed blev placeret i periferien af det centrale område, som var præget af mandlighed, målrettet skabelse og uforgængelighed. De forskellige mytologiske væsners bosted knyttede dem derved til bestemte egenskaber på hver side af disse skel. Guder, mennesker og til en vis grad alfer tilhørte kulturen i det ordnede centrum. Jætterne hørte til i den urodnede periferi, mens kaosuhyrerne, som selv guderne i længden var magtesløse overfor, som regel ikke kan stedfæstes, men optræde udifferenciérbare. Underverdenen var hjemsted for døden, dværgene og forskellige frugtbarhedsguddomme.<sup id="cite_ref-15" class="reference"><a href="#cite_note-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Esquema_del_universo_segun_la_mitologia_nordica.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/28/Esquema_del_universo_segun_la_mitologia_nordica.png/200px-Esquema_del_universo_segun_la_mitologia_nordica.png" decoding="async" width="200" height="200" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/28/Esquema_del_universo_segun_la_mitologia_nordica.png/300px-Esquema_del_universo_segun_la_mitologia_nordica.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/28/Esquema_del_universo_segun_la_mitologia_nordica.png 2x" data-file-width="400" data-file-height="400" /></a><figcaption>Fremstilling af det nordiske verdensbillede, hvor verdnerne ligger som koncentriske cirkler rundt om det centralt placerede Yggdrasil.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Jordens_indretning">Jordens indretning</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Jordens indretning" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Jordens indretning"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Termen de ni verdner betød hele verden, intet tyder dog på at der fandtes én bestemt liste over hvad de ni verdner var. Kosmologien i den før-kristne tid var ikke nødvendigvis præget af ensretning, men sandsynligvis har der i stedet eksisteret mange alternative kosmologier som varierede fra sted til sted og fra tid til tid.<sup id="cite_ref-16" class="reference"><a href="#cite_note-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Derfor har det været meget besværligt at lave en sammenhængende beskrivelse af verdens indretning ud fra kilderne. De kosmologiske uklarheder kan dog ikke nødvendigvis forklares med at de kilder, vi har til rådighed, er blevet mangelfuldt overleveret. Paradokser og selvmodsigelser forekommer i langt hovedparten af de kosmologiske beskrivelser der kendes fra andre religioner og kulturer.<sup id="cite_ref-17" class="reference"><a href="#cite_note-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Visse forhold er dog gennemgående i de forskellige fremstillinger, fx at gudernes land hedder <a href="/wiki/Asg%C3%A5rd" title="Asgård">Asgård</a> og at det bebos af repræsentanter fra to gudeslægter; <a href="/wiki/Aser" title="Aser">aserne</a> og <a href="/wiki/Vaner" title="Vaner">vanerne</a>, dertil lever der vaner i det underjordiske <a href="/wiki/Vanaheim" title="Vanaheim">Vanaheim</a>. Jorden fremstilles som en cirkelrund ø, omgivet af et verdenshav. Neddykket i dette hav rundt om hele Jorden ligger <a href="/wiki/Midg%C3%A5rdsormen" title="Midgårdsormen">Midgårdsormen</a>. I midten vokser et enormt træ, asken <a href="/wiki/Yggdrasil" title="Yggdrasil">Yggdrasil</a>, hvis rødder rækker helt ned i underverdenen og krone når helt op i himlen. Det er et symbol på universalitet, da alle verdner forbindes af dette træ.<sup id="cite_ref-18" class="reference"><a href="#cite_note-18"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Snorres beskrivelse af den før-kristne kosmologi fremstår i vore dage som den mest fyldestgørende kosmologiske fremstilling, men han har sandsynligvis ikke fortalt alt hvad han vidste. Han har helt sikkert valgt at se bort fra nogle elementer, fordi de ikke har passet ind i den disposition, som han ønskede at give stoffet i sin udgave. Han brugte især materiale fra digtet <a href="/wiki/Gr%C3%ADmnism%C3%A1l" title="Grímnismál">Grímnismál</a>, mens han derimod så bort fra passager i <a href="/wiki/V%C3%B8lvens_sp%C3%A5dom" title="Vølvens spådom">Völuspá</a>, der ikke passede med den anden kilde.<sup id="cite_ref-baeksted44_19-0" class="reference"><a href="#cite_note-baeksted44-19"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den kosmologi som bliver fremlagt i Yngre Edda bærer derfor præg af forfatterens ønske om systematik, på et område hvor der som nævnt ganske sikkert aldrig havde eksisteret en sådan. Han har således ordnet den nordiske gudeverden efter et klassisk græsk mønster, og tildelt guderne bestemte funktioner og placeret deres boliger i en indbyrdes orden. </p> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:The_giant_with_the_flaming_sword_by_Dollman.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7d/The_giant_with_the_flaming_sword_by_Dollman.jpg/200px-The_giant_with_the_flaming_sword_by_Dollman.jpg" decoding="async" width="200" height="294" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7d/The_giant_with_the_flaming_sword_by_Dollman.jpg/300px-The_giant_with_the_flaming_sword_by_Dollman.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/7/7d/The_giant_with_the_flaming_sword_by_Dollman.jpg/400px-The_giant_with_the_flaming_sword_by_Dollman.jpg 2x" data-file-width="1882" data-file-height="2766" /></a><figcaption><a href="/wiki/Surt" title="Surt">Surt</a> med flammesværdet, John Charles Dollman, 1908.</figcaption></figure> <p>Forestillingerne om verdens indretning har dog også ændret sig over tid. I de sene nordiske kilder optræder <a href="/wiki/Muspel" title="Muspel">Muspel</a> som en person og <a href="/wiki/Muspelheim" title="Muspelheim">Muspelheim</a> som en lokalitet, mens <a href="/wiki/Muspilli" title="Muspilli">Muspilli</a> i et ældre tysk digt snarere skal opfattes som en begivenhed, nemlig den verdensbrand hvor jorden går under. Snorre beskriver i <i><a href="/wiki/Gylfaginning" title="Gylfaginning">Gylfaginning</a></i> Odin som himmelgud, og fortæller at han styrtede Hel ned i Niflheim, hvor hun fik magten over ni verdner (<i>yfir</i> níu heimum<i>).<sup id="cite_ref-20" class="reference"><a href="#cite_note-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Dette tekststed er blevet</i> tolket som at hun fik magten over alle som døde i hele verden, men det usikkert i hvor høj grad Snorre omskrev sine kilder til en kristen/klassisk struktur, hvor verden er delt mellem en himmelsk guddommelig sfære og en underverden, associeret med ondskab og dårligdom.<sup id="cite_ref-21" class="reference"><a href="#cite_note-21"><span class="cite-bracket">[</span>21<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I nogle tekster optræder Hel, Helheim og Niflheim som forskellige navne for det samme sted, mens det i andre fremgår at kun selve indgangen til Hels rige befinder sig i Niflheim. Sandsynligvis blev dødsriget oprindeligt ikke opfattet som et særskilt domæne som det fremtræder i myterne, men i stedet som den dødes grav. Navnet Hel har etymologisk samme rod som ordet <i>(ind)hylde</i> (nord.: <i>hylja</i>), dvs. tildækket, og personifikationen af døden i form af en kvindelig gudinde har derfor nok været en sen udvikling. Dødsriget var derfor blot noget der var lokaliseret udenfor menneskenes samfund, i digtene fra Ældre Edda er Asgård fx aldrig lokaliseret i himlen, mens underverdenen aldrig er forbeholdt de døde. Opdelingen i oppe og nede kan i stedet have rod i opdelingen mellem relationerne til kvindelighed og mandlighed; døden var associeret til kvindelighed, som igen var associeret med underverdenen.<sup id="cite_ref-22" class="reference"><a href="#cite_note-22"><span class="cite-bracket">[</span>22<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Fenrir_bound_manuscript_image.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b0/Fenrir_bound_manuscript_image.jpg/250px-Fenrir_bound_manuscript_image.jpg" decoding="async" width="250" height="100" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b0/Fenrir_bound_manuscript_image.jpg/375px-Fenrir_bound_manuscript_image.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b0/Fenrir_bound_manuscript_image.jpg/500px-Fenrir_bound_manuscript_image.jpg 2x" data-file-width="2043" data-file-height="816" /></a><figcaption>Den endnu bundne <a href="/wiki/Fenris" class="mw-redirect" title="Fenris">Fenris</a> som ved Ragnaroks begyndelse vil rive sig løs og angribe guderne, fra islandsk 1600-tals manuskript</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Ragnarok">Ragnarok</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Ragnarok" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Ragnarok"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Ragnarok" title="Ragnarok">Ragnarok</a></span></span></div> <p>Nordboerne forestillede sig at denne verden ville blive ødelagt og forsvinde som følge af et stort slag mellem guderne og jætterne allieret med kaosuhyrerne, et slag der blev kaldt Ragnarok. Myten om <a href="/wiki/Eskatologi" title="Eskatologi">verdens ende</a> kendes primært fra digtene Voluspá og <a href="/w/index.php?title=Varftrudnism%C3%A1l&action=edit&redlink=1" class="new" title="Varftrudnismál (ikke skrevet endnu)">Varftrudnismál</a> fra Ældre Edda, samt fra Yngre Edda af Snorre, han følger i sin beretning i store træk det samme forløb som kendes fra Voluspá, men ændrede dog rækkefølgen af visse begivenheder og udelod eller tilføjede nogle andre, fx beskriver han indgående en <a href="/wiki/Fimbulvinter" title="Fimbulvinter">fimbulvinter</a>, hvor Voluspá kun omtaler en klimaændring.<sup id="cite_ref-stjernfeldt72_23-0" class="reference"><a href="#cite_note-stjernfeldt72-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Udover de nævnte kilder findes der referencer til Ragnarok i mange af de andre myter og heltesagn. </p><p>Ragnarok var afslutningen på de guders liv som kendes fra myterne, den ville finde sted i et afgørende slag, hvor de ellers dominerende aser sammen med vanerne og de bedste krigere blandt menneskene skulle møde jætterne og kaosuhyrerne midt i Asgård. Dette slag ville ende med gudernes nederlag og jordens undergang i en kæmpe brand. </p><p>Ragnarok fulgte umiddelbart efter begivenhederne omkring <a href="/wiki/Balder" title="Balder">Balders</a> død og gudernes straf af <a href="/wiki/Loke" title="Loke">Loke</a> i både Voluspá og Yngre Først vil en række begivenheder vil indvarsle kampen, Voluspá beretter fx om at tre forskellige haner, én i Asgård, én i Hel og én i Jotunheim vil begynde at gale som markering af tidspunktet, og derefter vil hunden <a href="/wiki/Garm" title="Garm">Garm</a> bryde fri af sine lænker, den er måske identisk med den lænkede ulv <a href="/wiki/Fenris" class="mw-redirect" title="Fenris">Fenris</a>. <sup id="cite_ref-stjernfeldt72_23-1" class="reference"><a href="#cite_note-stjernfeldt72-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Herefter begynder en krig hos menneskene, hvor den hidtidige verdensorden helt bryder sammen i en <a href="/wiki/Kaos_(religion)" class="mw-redirect" title="Kaos (religion)">kaostilstand</a>; det bliver eksemplificeret ved opløsningen af slægtsbåndene, når bror vil dræbe bror, disse bånd var ellers en af hjørnestenene i det nordiske samfund. Efter den indledende krig er afsluttet øde begynder selve jorden at bryde sammen, Yggdrasil vil skælve og gudernes fjender vil møde frem til det endelige slag i Asgård. I Voluspá tager det form af en række tvekampe som her især medfører en guds død. Når kampen er overstået går verden under i en altødelæggende brand og synker i havet. </p><p>En ny verden vil imidlertid atter stige op af havet og den vil blive beboet af gudernes børn, som har overlevet Ragnarok-slaget, sammen med de nu udsonede <a href="/wiki/H%C3%B8der" title="Høder">Høder</a> og Balder. Ligesom efter den første skabelse vil en ny guldalder begynde. I to af de bevarede udgaver af Voluspá omtales ”den store styrer højt fra himlen”; det er i forskningen meget omstridt hvorvidt denne guddom er et kristent element, som er på et sent tidspunkt er blevet indlånt, eller en oprindelig nordisk forestilling.<sup id="cite_ref-24" class="reference"><a href="#cite_note-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Betydningen af hele digtets afsluttende strofe er ligeledes omstridt, her beskriver vølven et syn af dragen Nidhug; det er her usikkert om det er fordi dragen også overlevede Ragnarok, eller om det i virkeligheden er et syn hun får i digtets nutid, dvs. det indgår i den rammefortælling, hvor vølven udsiger sin spådom for Odin. </p><p>I kilderne knytter opfattelsen af uafvendelighed sig ofte til forestillingerne om Ragnarok; verdens undergang beskrives som en begivenhed der på et eller andet tidspunkt ville finde sted, spørgsmålet er blot hvor længe den kunne holdes hen. Hele tiden forsøgte guderne, og af dem især Odin, ihærdigt at vinde tid og skubbe tidspunktet for den endelig krig fremad. Skæbnen ville dog indhente dem i sidste ende. Det oldnordiske ord <i>Ragnarǫk</i> er sammensat af begreberne <i>regin</i>, som betyder ’de styrende/magterne’, og <i>rǫk</i>, som betyder det tidspunkt, hvor skæbnen fuldbyrdes, dvs. dommens dag. Skæbne skal i den sammenhæng som regel forstås i betydningen død. Ragnarok kan derfor oversættes til moderne dansk med, at det er det tidspunkt for guderne mister deres kontrol over verden og skal dø.<sup id="cite_ref-25" class="reference"><a href="#cite_note-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I nordisk sammenhæng blev døden opfattet som en konkret tilstand, som var associeret med alt det guderne ellers søgte at undgå. Indtil Ragnarok havde de været alle andre væsner overlegne, og gennem deres kontrol med opretholdelse af en balanceret verdensordenen, hvor de destruktive naturkræfter var blevet bundet, havde de kunnet udskyde døden. Ved Ragnarok fik naturen endeligt overtaget, og dens iboende dødelighed kom dermed også til at omfatte guderne. Beretningen om Ragnarok afspejler den frygt og respekt for naturens kræfter man havde i det nordiske samfund. For på trods af alle den styrke og visdom de besad og de undere, hvormed de havde omformet naturmaterialerne og tæmmet deres ødelæggende kræfter, vil naturen i sidste ende alligevel være stærkere end selv guderne. Man vidste i Norden at mennesket og kulturens orden altid måtte give efter for naturens luner.<sup id="cite_ref-26" class="reference"><a href="#cite_note-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Verdensforståelse"><span id="Verdensforst.C3.A5else"></span>Verdensforståelse</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Verdensforståelse" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Verdensforståelse"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Níu_Heimar_–_Ni_verdner"><span id="N.C3.ADu_Heimar_.E2.80.93_Ni_verdner"></span><i>Níu Heimar</i> – Ni verdner</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Níu Heimar – Ni verdner" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Níu Heimar – Ni verdner"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Frasen 'ni verdner' (<a href="/wiki/Oldnordisk" class="mw-redirect" title="Oldnordisk">oldnordisk</a>: <i>Níu Heimar</i>) stammer fra ordet <i>heima</i>, som betyder hjem eller bosted. Termen <i>heimr</i> betyder 'hjemland' eller 'Verden' i bred forstand. </p><p>Disse verdner var tilsyneladende adskilte dimensioner, og rejser mellem dem var meget besværlig; måske var de kun mulige i form af <a href="/wiki/Sj%C3%A6lerejse" title="Sjælerejse">sjælerejser</a>, i lighed med dem der kendes fra <a href="/wiki/Shamanisme" title="Shamanisme">shamanisme</a>. Rejser mellem dem ledsagedes i beretningerne ofte af tyk tåge, forskydninger af tiden og andre overnaturlige fænomener. Dyr var i modsætning til mennesker i stand til at overskride grænserne mellem verdnerne, på samme måde som guder og jætter i dyreham. Dyrene blev således opfattet som væsner der bandt verdnerne sammen, jf. egernet <a href="/wiki/Ratatosk" title="Ratatosk">Ratatosks</a> rolle som budbringer mellem beboerne i de forskellige regioner af Yggdrasil. Denne forestilling udtrykkes fx gennem de mange genstande fra <a href="/wiki/Vikingetiden" class="mw-redirect" title="Vikingetiden">vikingetiden</a> der var udsmykket med dyreornamentik. <sup id="cite_ref-27" class="reference"><a href="#cite_note-27"><span class="cite-bracket">[</span>27<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I de beskrivelser der findes af disse verdner i den nordiske litteratur, er deres udformning og indhold præget af overdrevne symbolske fremstillinger af naturlige fænomener, der kendes var menneskenes egen verden; fx beskrives Hel som et sted præget af uendeligt forfald og usundhed, hvor borde uden mad sættes frem til fest og vægtæpperne hænger rådne ned. Udformningen af omgivelserne fungerede på denne måde som en tematisk understregning af beboernes natur i de overnaturlige væsners hjemverdner, men derudover levede de i samfund der nøje svarer til menneskenes, de var organiseret i slægter, boede på gårde og i byer og regeredes af fyrster. </p><p>Begrebet <i>Níu Heimar</i> optræder i følgende tekster:<br /> <a href="/wiki/%C3%86ldre_Edda" title="Ældre Edda">Ældre Edda</a>:<br /> </p> <dl><dd><b><i>Völuspá</i> 2</b></dd> <dd>Jeg husker ni Verdner, ni Hjem i Træet, Al-Træets Ungdom i</dd></dl> <p>Underjorden.<sup id="cite_ref-28" class="reference"><a href="#cite_note-28"><span class="cite-bracket">[</span>28<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <dl><dd><i>Níu man ek heima, níu íviðjur, mjötvið mæran, fyr mold neðan.</i></dd></dl> <dl><dd><b><i>Vafþrúðnismál</i> 43</b></dd> <dd>Om Jætters Gaader og Guders Runer kan jeg dig Sandhed sige, thi jeg har</dd></dl> <p>været i Verdnerne alle, i ni Verdner neden for Niflhel, derhen gaar fra Hel de døde.<sup id="cite_ref-larsenvath_29-0" class="reference"><a href="#cite_note-larsenvath-29"><span class="cite-bracket">[</span>29<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <dl><dd><i>Frá jötna rúnum ok allra goða ek kann segja satt, þvíat hvern hefi ek</i></dd></dl> <p>heim of komit. Níu kom ek heima, fyr Níflhel neðan; hinig deyja ór helju halir.<i></i> </p><p><a href="/wiki/Yngre_Edda" title="Yngre Edda">Yngre Edda</a> af <a href="/wiki/Snorre_Sturlason" class="mw-redirect" title="Snorre Sturlason">Snorre Sturlason</a>:<br /> </p> <dl><dd><b><i>Gylfaginning</i> 33</b></dd> <dd>Hel kastede han i Niflhejm og gav hende ni Verdener i Vold.<sup id="cite_ref-larsengylfag_30-0" class="reference"><a href="#cite_note-larsengylfag-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></dd> <dd><i>Hel kastaði hann í Niflheim ok gaf henni vald yfir níu heimum.</i></dd></dl> <p>I andre beretnnger optræder der andre antal af verdner; i Alvíssmál fx er der en strofe hvori der oplistes seks verdner som hver er hjemland for en slægt af vættir, og da Thor spørger dværgen Alvís hvad vindene hedder i hver verden (<i>heimi hverjum í</i>) svarer han: </p> <dl><dd><b><i>Alvíssmál</i> 21</b></dd> <dd>Vind den hedder hos Mænd,</dd> <dd>Våvud hos Guder,</dd> <dd>Vaner kalde den Vrinsker,</dd> <dd>Jætter Hyler,</dd> <dd>Alfer Dønfarer;</dd> <dd>hos Hel kaldes den Hvidud.<sup id="cite_ref-31" class="reference"><a href="#cite_note-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup></dd></dl> <dl><dd><i>Vindr heitir með mönnum.</i></dd> <dd><i>en váfuðr með goðum.</i></dd> <dd><i>kalla gneggjuð ginnregin.</i></dd> <dd><i>æpi jötnar.</i></dd> <dd><i>alfar dynfara.</i></dd> <dd><i>kalla í helju hviðuð.</i></dd></dl> <p>Det er blevet foreslået at grunden til at der kun nævnes seks, er at der ikke findes vinde i de øvrige verdner.<sup class="Template-Fact" style="white-space:nowrap;">[<i><a href="/wiki/Wikipedia:Kildeangivelser" title="Wikipedia:Kildeangivelser"><span title="Dette udsagn mangler reference til pålidelige kilder. (siden Uge 50, 2008)">kilde mangler</span></a></i>]</sup> </p><p>Termen <i>Níu Heimar</i> (Ni verdner) nævnes somsagt i flere nordiske tekster, men navnene og den indbyrdes placering og relation mellem verdnerne er aldrig entydig. Derfor har der sandsynligvis aldrig eksisteret nogen fast og præcis beskrivelse af verdens indretning, som var alment udbredt i det før-kristne Norden. I de overleverede kilder findes der fx heller ikke nogetsteds nogen komplet liste over verdner, blot vage og ufuldstændige beskrivelser. Dertil kommer at flere af disse beskrivelse er nedskrevet efter [[Religionsskiftet i Norden|religionskiftet]] og muligvis derfor influeret af den <a href="/wiki/Kristen_kosmologi" class="mw-redirect" title="Kristen kosmologi">kristne kosmologi</a>. </p> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Norse_Nine_Worlds.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f1/Norse_Nine_Worlds.jpg/300px-Norse_Nine_Worlds.jpg" decoding="async" width="300" height="368" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/f/f1/Norse_Nine_Worlds.jpg 1.5x" data-file-width="400" data-file-height="491" /></a><figcaption>Et diagram over de 9 verdner i nordisk kosmologi.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Kosmologisk_diagram">Kosmologisk diagram</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Kosmologisk diagram" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Kosmologisk diagram"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I moderne tid er der blevet gjort flere forsøg på at strukturere de ni verdner, både indenfor forskning og i kredse der ønsker at <a href="/wiki/Asetro" title="Asetro">reetablere</a> nordisk religion. Disse verdner placeres normalt rumligt i øvre og nedre regioner, samt efter verdenshjørnerne. </p><p>Ofte var de forskellige verdener placeret i koncentriske cirkler med Asgård i midten, hvor hvert område er adskilt af en mur. Andre gange var de adskilt diagonalt i forhold til træet Yggdrasil, eller også er de adskilt fra hinanden ligesom forskellige dimensioner. </p> <ul><li><b><a href="/wiki/Yggdrasil" title="Yggdrasil">Yggdrasil</a></b> var det centralt placerede <a href="/wiki/Verdenstr%C3%A6" title="Verdenstræ">verdenstræ</a>, det forbinder de forskellige verdner. Ved dets rødder befandt sig 3 magiske <a href="/wiki/Br%C3%B8nd" title="Brønd">brønde</a>. <ul><li>Magiske brønde: <ul><li><a href="/wiki/Hvergelmer" title="Hvergelmer">Hvergelmer</a></li> <li><a href="/wiki/Mimers_br%C3%B8nd" title="Mimers brønd">Mimers brønd</a></li> <li><a href="/wiki/Urds_br%C3%B8nd" title="Urds brønd">Urds brønd</a> (Her levede de tre <a href="/wiki/Norner" class="mw-redirect" title="Norner">norner</a>; <a href="/wiki/Urd,_Verdande_og_Skuld" title="Urd, Verdande og Skuld">Urd, Verdande og Skuld</a> – deres navne var verbet ’at være’ i forskellige bøjninger)</li></ul></li></ul></li> <li><b>Højeste/centrale niveau:</b> som primært beboedes af gudernes slægter. <ul><li>Asernes land kaldtes <a href="/wiki/Asg%C3%A5rd" title="Asgård">Asgård</a> (oprindeligt Godheim). Her lå bl.a gudernes boliger og haller: <ul><li><a href="/wiki/Valhal" title="Valhal">Valhal</a> (Odins hal)</li> <li>Boliger: <a href="/wiki/Alfheim" title="Alfheim">Alfheim</a>, <a href="/wiki/Bilskirner" title="Bilskirner">Bilskirner</a>, <a href="/wiki/Breidablik" title="Breidablik">Breidablik</a>, <a href="/wiki/Fensale" title="Fensale">Fensale</a>, <a href="/wiki/Glitner" title="Glitner">Glitner</a>, <a href="/wiki/S%C3%B8kkvabek" title="Søkkvabek">Søkkvabek</a></li> <li><a href="/wiki/Idasletten" title="Idasletten">Idasletten</a> (<a href="/wiki/Gladsheim" title="Gladsheim">Gladsheim</a>)</li> <li><a href="/wiki/Trudvang" title="Trudvang">Trudvang</a></li> <li><a href="/wiki/Vidi" title="Vidi">Vidi</a></li> <li><a href="/wiki/Ydale" title="Ydale">Ydale</a></li> <li><a href="/wiki/Vigrid" title="Vigrid">Vigridsletten</a> – (her skulle <a href="/wiki/Ragnarok_(nordisk_mytologi)" class="mw-redirect" title="Ragnarok (nordisk mytologi)">Ragnarok</a> stå. Den var muligvis placeret på øen <a href="/wiki/Oskopner" class="mw-redirect" title="Oskopner">Oskopner</a>, ifølge kvadet <i><a href="/wiki/F%C3%A1fnism%C3%A1l" title="Fáfnismál">Fáfnismál</a></i> i Den <a href="/wiki/%C3%86ldre_Edda" title="Ældre Edda">Ældre Edda</a>)</li> <li><a href="/wiki/Noatun" title="Noatun">Noatun</a></li> <li><a href="/wiki/Folkvang" title="Folkvang">Folkvang</a></li> <li><a href="/wiki/Himmelbjerget_(nordisk_mytologi)" title="Himmelbjerget (nordisk mytologi)">Himmelbjerget</a></li></ul></li> <li>Vanernes land, som kaldes <a href="/wiki/Vanaheim" title="Vanaheim">Vanaheim</a>, lå i nær tilknytning til Asgård, i nogle beskrivelser dog også under jorden.</li> <li>Lysalfernes verden <a href="/wiki/Alfheim" title="Alfheim">Alfheim</a> ligger lige under gudernes niveau.</li></ul></li> <li><b>Mellemste niveau:</b> <ul><li><a href="/wiki/Menneske_(nordisk_religion)" class="mw-redirect" title="Menneske (nordisk religion)">Menneskenes</a> verden kaldes <a href="/wiki/Midg%C3%A5rd_(nordisk_mytologi)" title="Midgård (nordisk mytologi)">Midgård</a>. Syd for denne ligger <a href="/wiki/M%C3%B8rkeskoven" title="Mørkeskoven">Mørkeskoven</a>.</li> <li>Ginnungagap var tomrummet der eksisterede i midten af universet før Midgård blev skabt af guderne Odin, Vile og Ve.</li> <li>Dværgenes land hedder <a href="/wiki/Nidavellir" title="Nidavellir">Nidavellir</a> (måske det samme som Svartalfheim).</li> <li>Svartalferne bor i <a href="/wiki/Svartalfheim" title="Svartalfheim">Svartalfheim</a> (måske det samme som Nidavellir).</li></ul></li> <li><b>Laveste/Yderste niveau:</b> (<a href="/wiki/Gnipahulen" title="Gnipahulen">Gnipahulen</a> var nedgangen til Helheim) <ul><li>Jætternes land benævnes <a href="/wiki/Jotunheim" title="Jotunheim">Jotunheim</a> (Her stod <a href="/wiki/Fenrisulven" title="Fenrisulven">Fenrisulven</a> bundet, ifølge <i><a href="/wiki/Gylfaginning" title="Gylfaginning">Gylfaginning</a></i> i <a href="/wiki/Snorres_Edda" class="mw-redirect" title="Snorres Edda">Snorres Edda</a> på øen <a href="/w/index.php?title=Lyngvi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Lyngvi (ikke skrevet endnu)">Lyngvi</a>, som lå i søen <a href="/wiki/Amsvartner" title="Amsvartner">Amsvartner</a>. Ulvens mund var kilden til elven <a href="/wiki/Von_(nordisk_mytologi)" title="Von (nordisk mytologi)">Von</a>.) <ul><li><a href="/w/index.php?title=Gastropnir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gastropnir (ikke skrevet endnu)">Gastropnir</a></li> <li><a href="/wiki/Trymheim" class="mw-redirect" title="Trymheim">Trymheim</a></li> <li><a href="/wiki/Udg%C3%A5rd" class="mw-redirect" title="Udgård">Udgård</a>, kendes kun fra <a href="/wiki/Yngre_Edda" title="Yngre Edda">Yngre Edda</a> <ul><li><a href="/wiki/Hnitbjerg" title="Hnitbjerg">Hnitbjerg</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Jernskoven" title="Jernskoven">Jernskoven</a></li></ul></li> <li>Underverdenen betegnes <a href="/wiki/Hel_(d%C3%B8dsrige)" class="mw-redirect" title="Hel (dødsrige)">Helheim</a> eller <a href="/wiki/Hel_(d%C3%B8dsrige)" class="mw-redirect" title="Hel (dødsrige)">Hel</a>.</li> <li><a href="/wiki/Muspelheim" title="Muspelheim">Muspelheim</a></li> <li><a href="/wiki/Niflheim" title="Niflheim">Niflheim</a> (=<a href="/wiki/Niflhel" title="Niflhel">Niflhel</a>?) <ul><li><a href="/wiki/N%C3%A5strand" title="Nåstrand">Nåstrand</a></li></ul></li></ul></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Yggdrasil">Yggdrasil</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Yggdrasil" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Yggdrasil"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Forestillingen om et enormt verdenstræ, der rækker ud til hele verden, kendes fra flere andre <a href="/wiki/Indoeurop%C3%A6isk" class="mw-redirect" title="Indoeuropæisk">indoeuropæiske</a> kulturer; både i Østeuropa, Indien, Iran og Centralasien, samt i forskellige spor i de <a href="/wiki/Gr%C3%A6sk_mytologi" title="Græsk mytologi">græske myter</a>. Dertil kommer også mange parallelle eksempler, som stammer fra kulturer udenfor det indoeuropæiske område; det gælder fx forestillinger af <a href="/wiki/Semitisk" class="mw-redirect" title="Semitisk">semitisk</a> oprindelse, fra sibiriske folkeslag og endda fra Borneo. Omkring 700 omtales, i beretningerne om <a href="/wiki/Karl_den_Store" title="Karl den Store">Karl den Stores</a> omvendelse af <a href="/wiki/Sakser" class="mw-redirect" title="Sakser">sakserne</a>, ødelæggelsen af deres helligdom der blev kaldt <a href="/wiki/Irminsul" title="Irminsul">Irminsul</a> (Verdenssøjlen). I <a href="/w/index.php?title=St._Bonifacius&action=edit&redlink=1" class="new" title="St. Bonifacius (ikke skrevet endnu)">St. Bonifacius</a>’ levnedsbeskrivelse optræder der også et helligt egetræ indviet til Donar (dvs. <a href="/wiki/Thor" title="Thor">Thor</a>). Og i <a href="/wiki/Adam_af_Bremen" title="Adam af Bremen">Adam af Bremens</a> beskrivelse af helligdommen i <a href="/wiki/Uppsala" title="Uppsala">Uppsala</a> indgår et stort træ som et centralt element. Hellige træer har derfor med meget stor sandsynlighed været et helt centralt element i de germanske og nordiske kultfællesskaber.<sup id="cite_ref-32" class="reference"><a href="#cite_note-32"><span class="cite-bracket">[</span>32<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Under den centrale verdenstræ Yggdrasils fod strømmer den hemmelige visdommens kilde. Øverst i dets krone i himlen sidder en ørn og på dens næb sidder høgen <a href="/wiki/Vederf%C3%B8lner" title="Vederfølner">Vederfølner</a> og skuer ud over verden, nederst i underverdenen ligger slangen <a href="/wiki/Nidhug" title="Nidhug">Nidhug</a> og gnaver i dets rødder, egernet <a href="/w/index.php?title=Ratatorsk&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ratatorsk (ikke skrevet endnu)">Ratatorsk</a> løber mellem de to langs stammen med budskaber til den anden. Fire hjorte (<a href="/wiki/Dain,_Dvalin,_Dun%C3%B8r_og_Duratro" title="Dain, Dvalin, Dunør og Duratro">Dain, Dvalin, Dunør og Duratro</a>) gnaver i grenene, og fra deres horn strømmer de største floder. Her græsser også en ged (Heidrun), der i stedet for mælk giver <a href="/wiki/Mj%C3%B8d" title="Mjød">mjød</a> til krigerne i <a href="/wiki/Valhal" title="Valhal">Valhal</a>. Yggdrasil betyder sandsynligvis Yggs hest – som er et af <a href="/wiki/Odin" title="Odin">Odins</a> tilnavne – det kan være en hentydning til det offer, han frivilligt havde gjort ved at lade sig selv hænge fra et træ; det gjorde for at få kundskaber om <a href="/wiki/Runer" class="mw-redirect" title="Runer">runerne</a> og derved alvisdom. Den dug der drypper fra træet er regnen der rammer jorden, og dets frugter hjælper under barnefødsler. Dette er også gudernes skytstræ, og de holder deres <a href="/wiki/Ting" class="mw-disambig" title="Ting">ting</a> under dets løv. </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Vættir_og_hjemverdenerne"><span id="V.C3.A6ttir_og_hjemverdenerne"></span>Vættir og hjemverdenerne</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Vættir og hjemverdenerne" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Vættir og hjemverdenerne"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>De forskellige grupper af mytologiske væsner, oftest kaldet <a href="/wiki/V%C3%A6tter" class="mw-redirect" title="Vætter">vætter</a> kollektivt, kan kategoriseres forskelligt alt efter deres kosmologiske placering og position i myterne. Overordnet findes der tre hovedkategorier i mytologien. Den første gruppe omfatter de skikkelser der optræder som de centrale figurer i myterne, det er først og fremmest de enkelte guder, men også alferne og menneskene. Det er deres synspunkt myternes skal forstås og fortælles ud fra. Den anden gruppe omfatter jætter og dværge, den defineres ud fra en underordning i forhold til den første gruppe, og en lokalisering udenfor samfundet og kulturen, fx i bjergene, ødemarken eller under jorden. Denne gruppe er dog under gudernes kontrol. Den tredje og sidste gruppe omfatter de ukontrollerbare naturkræfter, som guderne i realiteten er magtesløse overfor. De kan ikke klart stedfæstes, men inkluderer monstrer som Fenrisulven, Midgårdsormen, Muspell og heksen i <a href="/wiki/Jernskoven" title="Jernskoven">Jernskoven</a>.<sup id="cite_ref-33" class="reference"><a href="#cite_note-33"><span class="cite-bracket">[</span>33<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I alle de bevarede kilder tildeltes guder, mennesker og jætter dog adskilte verdner, ligesom de levendes land var adskilt fra de dødes. <a href="/wiki/J%C3%A6tte" title="Jætte">Jætternes</a> levede i <a href="/wiki/Jotunheim" title="Jotunheim">Jotunheim</a>, mens <a href="/wiki/Mennesket_i_nordisk_religion" title="Mennesket i nordisk religion">menneskenes</a> land hed <a href="/wiki/Midg%C3%A5rd_(nordisk_mytologi)" title="Midgård (nordisk mytologi)">Midgård</a>, det lå mellem Jotunheim og gudernes land, Asgård. Andre verdner der nævnes i kilderne er <a href="/wiki/Alf_(nordisk_mytologi)" title="Alf (nordisk mytologi)">alfernes</a> Vanaheim og dværgenes hjem Niðavellir, <a href="/wiki/Hel_(d%C3%B8dsrige)" class="mw-redirect" title="Hel (dødsrige)">Hels</a> <a href="/wiki/D%C3%B8dsrige" title="Dødsrige">dødsrige</a> samt <a href="/wiki/Udg%C3%A5rd" class="mw-redirect" title="Udgård">Udgård</a>, der dog kun er nævnt i <a href="/wiki/Snorre_Sturlason" class="mw-redirect" title="Snorre Sturlason">Snorre Sturlasons</a> værker. I alt findes der ni verdner ifølge de fleste kilder. Rejser mellem disse riger beskrives som lange og farefulde, men guderne kan benytte broen <a href="/wiki/Bifrost_(nordisk_mytologi)" title="Bifrost (nordisk mytologi)">Bifrost</a>, (enten <a href="/wiki/M%C3%A6lkevejen" title="Mælkevejen">Mælkevejen</a> eller <a href="/wiki/Regnbue" title="Regnbue">regnbuen</a>) der kan nå til alle egne i verden. Forholdet mellem alle de forskellige verdner der nævnes er dog højst usikkert; Jotunheim, Udgård, Niflheim og <a href="/wiki/Jernskoven" title="Jernskoven">Jernskoven</a> kan fx opfattes både som én og som flere forskellige verdner der alle bebos af jætter eller lignende væsner, og dværgenes og svartalfernes rige kan ligeledes være forskellige navne samme på det samme sted. </p> <figure class="mw-halign-left" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Treated_NKS_hermodr.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/03/Treated_NKS_hermodr.jpg/175px-Treated_NKS_hermodr.jpg" decoding="async" width="175" height="224" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/03/Treated_NKS_hermodr.jpg/263px-Treated_NKS_hermodr.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/03/Treated_NKS_hermodr.jpg/350px-Treated_NKS_hermodr.jpg 2x" data-file-width="604" data-file-height="774" /></a><figcaption>Hermod ankommer til Hel for at bringe Balder tilbage, ill. fra islandsk manuskript (17. årh.).</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Dødens_verden"><span id="D.C3.B8dens_verden"></span>Dødens verden</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Dødens verden" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Dødens verden"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I de myter og fortællinger, hvor forestillingerne om verden er fremtrædende, spiller døden og de dødes verden en stor rolle. Ud fra kilderne er det ikke muligt, at udlede nogen form for sammenhængende system for det indbyrdes forhold mellem dødsrigerne, de mange forskellige modstridende idéer har tilsyneladende ikke været opfattet som selvmodsigende i hedensk tid.<sup id="cite_ref-34" class="reference"><a href="#cite_note-34"><span class="cite-bracket">[</span>34<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Fx kunne en døds opholdssted i samme <a href="/wiki/Saga" title="Saga">saga</a> beskrives som både <a href="/wiki/Valhal" title="Valhal">Valhal</a> eller <a href="/wiki/Hel_(d%C3%B8dsrige)" class="mw-redirect" title="Hel (dødsrige)">Hel</a>, samtidigt med at den døde stadig var i sin egen grav.<sup id="cite_ref-steinsland347_35-0" class="reference"><a href="#cite_note-steinsland347-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I andre tekster er graven den dødes opholdsted, mens døden i atter andre fremstilles som en form for genforening med forfædrene.<sup id="cite_ref-36" class="reference"><a href="#cite_note-36"><span class="cite-bracket">[</span>36<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Snorres beskrivelse af Helheim som et mørkt og dystert sted i underverdenen, som regeres af Hel, er dog med stor sandsynlig udtryk for en sen litterær abstraktion, stærkt påvirket af kristne forestillinger om <a href="/wiki/Helvede" title="Helvede">Helvede</a>.<sup id="cite_ref-37" class="reference"><a href="#cite_note-37"><span class="cite-bracket">[</span>37<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I de yngste middelalderlige kilder er der også spor af forestillinger om en lagdeling af Hel, hvor <i>Niflheim</i> (<i>det mørke Hel</i>) var det nederste lag. Dertil kommer levn til forestillinger om en anden død, måske de afdøde, der ikke længere blev mindet af de levende? </p><p>Vikingetidens idé om Hel kan være påvirket af kristendommens helvede (inferno); at den nordiske betegnelse <i>Helviti</i> (<i>Hels straffested</i>) overlevede i den kristne tid peger i den retning.<sup id="cite_ref-steinsland347_35-1" class="reference"><a href="#cite_note-steinsland347-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Ældre kilder og sagalitteraturen viser at dødsriget i stedet var placeret i graven, og at forbindelsen mellem de levende og de døde var meget tæt, da kilderne indeholder tegn på både forfædrekult, idéer om genfødsel og <a href="/wiki/Genganger" class="mw-disambig" title="Genganger">gengangere</a>.<sup id="cite_ref-38" class="reference"><a href="#cite_note-38"><span class="cite-bracket">[</span>38<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Dødsriget var således en reel region, placeret mod nord i forhold til menneskenes verden,<sup id="cite_ref-39" class="reference"><a href="#cite_note-39"><span class="cite-bracket">[</span>39<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> men lige lå på kanten til den, og lige udenfor det ordnede samfund. Døden var således en konkret og umiddelbar trussel mod livet. Døden var også afslutningen på det aktive liv, dvs. på den sekvens af gerninger, hvorudfra et individs liv blev målt; den var derfor en konkret tilstand, hvor man var berøvet muligheden for et aktivt liv, og et konkret sted, som kunne nås fra de levendes land.<sup id="cite_ref-40" class="reference"><a href="#cite_note-40"><span class="cite-bracket">[</span>40<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I kilderne forekommer der også beskrivelser af andre dødsriger. <a href="/wiki/Ran_(gudinde)" class="mw-redirect" title="Ran (gudinde)">Rans</a> rige var de druknedes hvilested, beskrives i nogle kilder i en mere erotisk dimension. <i>Helgafell</i> (<i>Helligfjeld</i>) var slægtens dødsrige, hvor forfædrene forsamledes, det beskrives som et rart sted. Kendes udelukkende fra islandske kilder. Valhall var kongernes og krigernes dødsrige. Frejas <a href="/wiki/Folkvang" title="Folkvang">Folkvang</a> beskrives af Snorre Sturlason som et dødsrige, Gro Steinsland spekulerer i om det måske var et sted forbeholdt kvinder.<sup id="cite_ref-41" class="reference"><a href="#cite_note-41"><span class="cite-bracket">[</span>41<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Hellige_landskaber">Hellige landskaber</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Hellige landskaber" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Hellige landskaber"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="detail"><span><span typeof="mw:File"><span title="Uddybende"><img alt="Uddybende" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/15px-Searchtool.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/23px-Searchtool.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/6/61/Searchtool.svg/30px-Searchtool.svg.png 2x" data-file-width="512" data-file-height="512" /></span></span> <span>Uddybende artikel: <a href="/wiki/Ritualer_i_nordisk_religion" title="Ritualer i nordisk religion">Ritualer i nordisk religion</a></span></span></div> <p>En helt integreret og meget væsentlig del af enhver religion er de <a href="/wiki/Ritual" title="Ritual">rituelle handlinger</a> som tilhængerne knytter til deres religiøse forestillinger. Ritualerne er kombinationen af bestemte handlinger, fortællinger og forestillinger, og tilsammen skaber de et helligt rum, hvori de mytiske begivenheder og betingelserne for atter kan træde i kraft. Nordboerne udførte i lighed med tilhængerne af andre religioner ritualer som skulle genetablere kraften fra de begivenheder der blev fortalt om i myterne. Ved at skabe et helligt rum eller landskab blev de direkte forbundet med den mytiske urtid. Kilderne til kulten i den nordiske religion er dog sparsomme og svære at tolke, det er derfor usikkert, hvordan myterne blev manifesteret rituelt i den hedenske periode. Fra arkæologien og de skriftlige kilder er der dog bevaret flere vidnesbyrd om visse former at den rituelle praksis. Der er fx blevet fundet levn efter <a href="/wiki/Ofring" title="Ofring">ofringer</a> og forskellige former for tempelanlæg, og fra ikke-nordiske kilder kender vi nogle beskrivelser af stor offentlige kultfester og begravelser. Men disse kilder er af så fragmentarisk karaktér at det er vanskeligt at koble dem til det mytologiske materiale.<sup id="cite_ref-42" class="reference"><a href="#cite_note-42"><span class="cite-bracket">[</span>42<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Gamla_uppsala.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/45/Gamla_uppsala.jpg/250px-Gamla_uppsala.jpg" decoding="async" width="250" height="110" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/45/Gamla_uppsala.jpg/375px-Gamla_uppsala.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/45/Gamla_uppsala.jpg/500px-Gamla_uppsala.jpg 2x" data-file-width="837" data-file-height="368" /></a><figcaption>Kongegrave ved Gamla Uppsala, de kan være anlagt i forbindelse med det tempelkompleks Adam af Bremen beskriver.</figcaption></figure> <p>Fra Adam af Bremen kender vi en beskrivelse af et stort <a href="/wiki/Tempel" title="Tempel">tempelkompleks</a> i <a href="/wiki/Uppsala" title="Uppsala">Uppsala</a> fra midten af 11. århundrede.<sup id="cite_ref-43" class="reference"><a href="#cite_note-43"><span class="cite-bracket">[</span>43<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det var opført midt på en slette, omkranset af bjerge eller bakker. Tagryggen på selve templet var dækket af en gylden kæde, nær ved stod et stort stedsegrønt træ, og nedenfor var der en kilde som blev brugt ved offerhandlinger. Denne beskrivelse har en bemærkelsesværdig lighed med den kosmologiske beskrivelse der kendes fra Yngre Edda. Denne helligdom må derfor være blevet opført på en måde der afspejler forestillingerne om hvordan verden så ud, og de mytologiske steder blev modsvaret af en fysisk konstruktion: Templet kan tolkes som Asgård i midten af hele verden, hvor det store træ, Yggdrasil, også stod, og hvor den hellige brønd flød. Her blev store religiøse fester afholdt, som hele befolkningen ifølge Adam af Bremen skulle deltage i.<sup id="cite_ref-baeksted44_19-1" class="reference"><a href="#cite_note-baeksted44-19"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De myter, hvor Yggdrasil optræder sammen med visdommens kilder, antyder at ofringer i det før-kristne Norden blev kædet sammen med hellige træer og vand, da de fortalte at selvofringer var nødvendige for at få del i visdommen fra vandet.<sup id="cite_ref-44" class="reference"><a href="#cite_note-44"><span class="cite-bracket">[</span>44<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Værnetræer foran eller nær ved husene var tidligere et almindeligt syn i hele det germanske område, i nogle tilfælde opførte man endda huse rundt om træer, der således fungerede som centrum for hele bebyggelsen; på denne måde blev det store kosmos reproduceret helt ned på lokalt plan.<sup id="cite_ref-45" class="reference"><a href="#cite_note-45"><span class="cite-bracket">[</span>45<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Andre steder i Skandinavien har man fundet spor efter lignede helligsteder, fx <a href="/wiki/Upp%C3%A5kra" title="Uppåkra">Uppåkra</a> i Skåne og <a href="/wiki/Tiss%C3%B8" title="Tissø">Tissø</a> på Sjælland; her er der i løbet af 1990’erne blevet udgravet et stormandskompleks. Det inkluderede et stor hal, hvortil der var tilknyttet et indhegnet område som sandsynligvis rummede et tempel eller lignende. På en nærliggende bakke og i søen er der desuden fundet spor efter offerhandlinger. Den præcise betydning af stederne er dog uklar pga. de sparsomme skriftlige kilder til denne type bebyggelser, men lokaliteten har fra omkring 700 til 1020’erne tydeligvis haft betydning som kultcentrum og været ramme for kultfester, som dem der beskrives af Adam af Bremen i Uppsala og <a href="/wiki/Thietmar_af_Merseburg" title="Thietmar af Merseburg">Thietmar af Merseburg</a> i Lejre.<sup id="cite_ref-46" class="reference"><a href="#cite_note-46"><span class="cite-bracket">[</span>46<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Sakrale landskaber kan også rekonstrueres gennem <a href="/wiki/Stednavn" title="Stednavn">stednavne</a>; I området ved <a href="/wiki/Gudme" title="Gudme">Gudme</a>, hvor der er fundet en stor hal fra <a href="/wiki/Romersk_jernalder" title="Romersk jernalder">romersk</a> og <a href="/wiki/Germansk_jernalder" title="Germansk jernalder">germansk jernalder</a>, bærer navnene på flere lokaliteter fx præg af at de har været tillagt stor religiøs betydning i ældre tid. Selve Gudme betyder <a href="/wiki/Godheim" class="mw-redirect" title="Godheim">Gudhjem</a>, som også var et alternativt navn for Asgård, og bakkerne i nærheden har navne som Albjerg (Tempelbjerg), Galdbjerg (Offerbjerg) og Gudbjerg. Dette landskab tyder på at man havde processioner i dette område i den sene del af jernalderen, og fra andre kilder ved vi da også at vogne og skibe blev brugt til at fragte gudestatuer og præster rundt. Det kan også betyde at man inddrog hele lokalsamfundets territorium i det rituelle rum, for på denne måde at helliggøre det og bringe det under gudernes kontrol. Ved at inddrage landet i den kulturelle sfære kunne man sikre sig, at jætterne, naturkræfterne og dermed døden mistede indflydelse over lokalsamfundets liv.<sup id="cite_ref-47" class="reference"><a href="#cite_note-47"><span class="cite-bracket">[</span>47<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Sådanne rituelle processioner kan endda have overlevet <a href="/wiki/Religionsskiftet_i_Norden" class="mw-redirect" title="Religionsskiftet i Norden">religionsskiftet i Danmark</a> i form af de ritualer, hvor man velsignede markerne ved at bære <a href="/wiki/Kirkeskib_(skibsmodel)" title="Kirkeskib (skibsmodel)">kirkeskibet</a> rundt i en procession. Dette afspejlede måske en gammel <a href="/wiki/Frej" title="Frej">Frejkult</a>, hvor en repræsentation af hans skib, <a href="/wiki/Skidbladnir" class="mw-redirect" title="Skidbladnir">Skidbladnir</a> kan være blevet båret rundt til markerne.<sup id="cite_ref-48" class="reference"><a href="#cite_note-48"><span class="cite-bracket">[</span>48<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Skriftlige_kilder">Skriftlige kilder</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Skriftlige kilder" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Skriftlige kilder"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p><a href="/wiki/Snorre_Sturlason" class="mw-redirect" title="Snorre Sturlason">Snorre Sturlason</a> har skrevet de mest fyldige beskrivelser af den nordiske verdensforståelse, han inkluderede bl.a. et kosmologisk afsnit i beretningen <i><a href="/wiki/Gylfaginning" title="Gylfaginning">Gylfaginning</a></i>. I den tegnede han et billede af en verden, hvor guderne var involveret i en evig kamp mod jætter og andre uhyrer, som truede verdensfreden. Han beskrev flere interne stridigheder og konflikter, der opstod mellem guderne, men også at de altid stod sammen mod de ydre fjender. I hans beretning er der dog flere løse ender; fx er det uklart om gudernes borg, Asgård, befandt sig i himlen eller ved jorden, hvor træet <a href="/wiki/Yggdrasil" title="Yggdrasil">Yggdrasil</a> blev skabt og hvorfor vanerne og aserne gik i krig mod hinanden i urtiden. Mange myter, der kunne belyse disse forhold, er ganske sikkert gået tabt; nogle af dem kan skimtes i form af tågede passager i tekster. Det er dog i dag stadig muligt at rekonstruere et overordnet billede af nordboernes forestillinger om verdens indretning, ud fra de kilder der trods alt er bevaret.<sup id="cite_ref-49" class="reference"><a href="#cite_note-49"><span class="cite-bracket">[</span>49<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Snorre skabte en veldefineret verden, hvor de forskellige mytologiske regioner var klart afgrænsede i forhold til hinanden. Disse klare grænser fremgår dog ikke lige så tydeligt i de øvrige myter, fx dem som kendes fra <a href="/wiki/%C3%86ldre_Edda" title="Ældre Edda">Ældre Edda</a>; her var jætterne og de døde ikke altid lukket fuldstændigt inde i deres egen verden. Opdelingen af verden i forskellige regioner havde i disse andre tekster ikke desto mindre stor betydning, da den definerede figurerne i fortællingernes karaktertræk, deres motiver og handlingsmønstre.<sup id="cite_ref-50" class="reference"><a href="#cite_note-50"><span class="cite-bracket">[</span>50<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Derudover byggede Snorre sin beretning på brudstykker af meget forskellige tekster, dette materiale blev bearbejdet og skrevet sammen til en tekst, hvilket kan forklare de afvigende beskrivelser. Nogle af passagerne har måske været hans egne påfund, men sikkert er det, at de alle bygger på ældre forestillinger, der stammede fra et stort geografisk område.<sup id="cite_ref-51" class="reference"><a href="#cite_note-51"><span class="cite-bracket">[</span>51<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Handlingen i mange af myterne sættes gerne i gang af gudernes begær efter noget, der befinder sig i de perifere regioner, eller af udefrakommende magters indtrængen i gudernes sfære, fortællingerne indbefatter derfor ofte en rejse mellem periferien og centrum på det horisontale plan. Disse fortællinger ender med at guderne overvinder de perifere modstandere, og at verdensordenen, med guderne som den dominerende part, således opretholdes.<sup id="cite_ref-52" class="reference"><a href="#cite_note-52"><span class="cite-bracket">[</span>52<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Referencer">Referencer</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Referencer" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Referencer"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width reflist-columns-2"> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-1">^</a></span> <span class="reference-text">Bæksted (1994) (pp. 41)</span> </li> <li id="cite_note-2"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-2">^</a></span> <span class="reference-text">Stjernfeldt (1990) pp. 42-45</span> </li> <li id="cite_note-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-3">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies Ross (1994) (pp. 165)</span> </li> <li id="cite_note-4"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-4">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies Ross (1994) (pp. 185)</span> </li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-5">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies Ross (1994) (pp. 186)</span> </li> <li id="cite_note-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-6">^</a></span> <span class="reference-text"> Clunies Ross (1994) (pp. 232)</span> </li> <li id="cite_note-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-7">^</a></span> <span class="reference-text"> Clunies Ross (1994) (pp. 235)</span> </li> <li id="cite_note-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-8">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies Ross (1994) (pp. 237)</span> </li> <li id="cite_note-9"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-9">^</a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) s. 124</span> </li> <li id="cite_note-10"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-10">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies Ross (1994) (pp. 82-83)</span> </li> <li id="cite_note-11"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-11">^</a></span> <span class="reference-text">Enoksen (2006) (pp. 27-29)</span> </li> <li id="cite_note-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-12">^</a></span> <span class="reference-text">Ellis-Davidson (1966)(pp. 91)</span> </li> <li id="cite_note-13"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-13">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies Ross (1994) (pp. 68-71)</span> </li> <li id="cite_note-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-14">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies Ross (1994) (pp. 252-253)</span> </li> <li id="cite_note-15"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-15">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies Ross (1994) (pp. 51)</span> </li> <li id="cite_note-16"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-16">^</a></span> <span class="reference-text">Kofoed & Warming (1989) pp. 38</span> </li> <li id="cite_note-17"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-17">^</a></span> <span class="reference-text">Stjernfeldt (1990) pp. 42</span> </li> <li id="cite_note-18"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-18">^</a></span> <span class="reference-text">Ellis-Davidson (1966)pp. 191</span> </li> <li id="cite_note-baeksted44-19"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-baeksted44_19-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-baeksted44_19-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Bæksted (1994) (pp. 44)</span> </li> <li id="cite_note-20"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-20">^</a></span> <span class="reference-text"><i>Gylfaginning</i> strofe 34</span> </li> <li id="cite_note-21"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-21">^</a></span> <span class="reference-text">Ellis-Davidson (1968) pp. 84 & 96</span> </li> <li id="cite_note-22"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-22">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies Ross (1994) pp. 248-252</span> </li> <li id="cite_note-stjernfeldt72-23"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-stjernfeldt72_23-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-stjernfeldt72_23-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Stjernfeldt (1990) (pp. 72)</span> </li> <li id="cite_note-24"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-24">^</a></span> <span class="reference-text">Stjernfeldt (1990) (pp. 73)</span> </li> <li id="cite_note-25"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-25">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies Ross (1994) (pp. 246)</span> </li> <li id="cite_note-26"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-26">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies Ross (1994) pp. 247</span> </li> <li id="cite_note-27"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-27">^</a></span> <span class="reference-text"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20080821140826/http://www.arts.usyd.edu.au/departs/medieval/saga/pdf/126-hedeager.pdf">"Lotte Hedeager; Skandinavisk dyreornamentik: Symbolsk repræsentation af en før-kristen kosmologi"</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.arts.usyd.edu.au/departs/medieval/saga/pdf/126-hedeager.pdf">originalen</a> <span class="cs1-format">(PDF)</span> 21. august 2008<span class="reference-accessdate">. Hentet 6. marts 2008</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Lotte+Hedeager%3B+Skandinavisk+dyreornamentik%3A+Symbolsk+repr%C3%A6sentation+af+en+f%C3%B8r-kristen+kosmologi&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.arts.usyd.edu.au%2Fdeparts%2Fmedieval%2Fsaga%2Fpdf%2F126-hedeager.pdf&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3ANordisk+kosmologi" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-28"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-28">^</a></span> <span class="reference-text"> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=larsent2002043001">Oversættelse: Thøger Larsen</a></span> </li> <li id="cite_note-larsenvath-29"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-larsenvath_29-0">^</a></span> <span class="reference-text">Oversat af Thøger Larsen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://heimskringla.no/wiki/Vaftrudnirs_Maal">Vaftrudnirs Maal</a>, hentet 28.05.13</span> </li> <li id="cite_note-larsengylfag-30"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-larsengylfag_30-0">^</a></span> <span class="reference-text">Oversat af Thøger Larsen <a rel="nofollow" class="external text" href="http://heimskringla.no/wiki/Gylfis_forbl%C3%A6ndelse">Gylfis forblændelse</a>, hentet 28.05.13</span> </li> <li id="cite_note-31"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-31">^</a></span> <span class="reference-text">Oversat af H.G. Møller (1870) <a rel="nofollow" class="external text" href="http://heimskringla.no/wiki/Alvis_Tale">Alvis Tale</a>, hentet 28.05.13</span> </li> <li id="cite_note-32"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-32">^</a></span> <span class="reference-text">Ellis-Davidson (1966)(pp. 191)</span> </li> <li id="cite_note-33"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-33">^</a></span> <span class="reference-text"> Clunies Ross (1994) pp. 51</span> </li> <li id="cite_note-34"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-34">^</a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) pp. 350</span> </li> <li id="cite_note-steinsland347-35"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-steinsland347_35-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-steinsland347_35-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) pp. 347</span> </li> <li id="cite_note-36"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-36">^</a></span> <span class="reference-text">Bæksted (1994) (pp. 201-202)</span> </li> <li id="cite_note-37"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-37">^</a></span> <span class="reference-text">Ellis-Davidson (1966) pp. 162</span> </li> <li id="cite_note-38"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-38">^</a></span> <span class="reference-text">Ellis-Davidson (1966) pp. 155</span> </li> <li id="cite_note-39"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-39">^</a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) pp. 348</span> </li> <li id="cite_note-40"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-40">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies Ross (1994) (pp. 247-251)</span> </li> <li id="cite_note-41"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-41">^</a></span> <span class="reference-text">Steinsland (2005) pp. 349</span> </li> <li id="cite_note-42"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-42">^</a></span> <span class="reference-text">Kofoed & Warmind (1989) (pp. 40)</span> </li> <li id="cite_note-43"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-43">^</a></span> <span class="reference-text">Adam af Bremen: <i>Beskrivelse af øerne i Norden</i>. oversat af Allan A. Lund, 1978</span> </li> <li id="cite_note-44"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-44">^</a></span> <span class="reference-text">Enoksen (2006) (pp. 72)</span> </li> <li id="cite_note-45"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-45">^</a></span> <span class="reference-text">Ellis-Davidson (1966)(pp. 190-191)</span> </li> <li id="cite_note-46"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-46">^</a></span> <span class="reference-text">Jørgensen (2004)</span> </li> <li id="cite_note-47"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-47">^</a></span> <span class="reference-text">Persch (2004)</span> </li> <li id="cite_note-48"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-48">^</a></span> <span class="reference-text">H. Henningsen: <i>Kirkeskibe og Kirkeskibsfesten</i>, 1950</span> </li> <li id="cite_note-49"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-49">^</a></span> <span class="reference-text">Ellis-Davidson (1966)(pp. 46-47)</span> </li> <li id="cite_note-50"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-50">^</a></span> <span class="reference-text">Ellis-Davidson (1966)(pp. 190)</span> </li> <li id="cite_note-51"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-51">^</a></span> <span class="reference-text">Bæksted (1994) (pp. 42)</span> </li> <li id="cite_note-52"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-52">^</a></span> <span class="reference-text">Clunies Ross (1994) (pp. 75-76)</span> </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Litteratur">Litteratur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li>Bæksted, Anders; <i>Nordiske guder og helte</i>, 1994 (2. udgave) <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-567-4717-9" title="Speciel:ISBN-søgning/87-567-4717-9">87-567-4717-9</a></li> <li><a href="/wiki/Margaret_Clunies_Ross" title="Margaret Clunies Ross">Clunies Ross, Margaret</a>; <i>Prolonged echoes, vol 1, The Myths</i>, 1994 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7838-008-1" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7838-008-1">87-7838-008-1</a></li> <li><a href="/wiki/Hilda_Ellis_Davidson" title="Hilda Ellis Davidson">Ellis-Davidson, Hilda</a>; <i>Gods and Heroes of Northern Europe</i>, 1966 (1. oplag 1964) <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-14-013627-4" title="Speciel:ISBN-søgning/0-14-013627-4">0-14-013627-4</a></li> <li><a href="/wiki/Hilda_Ellis_Davidson" title="Hilda Ellis Davidson">Ellis-Davidson, Hilda</a>; <i>The road to Hel</i>, 1968 ISBN</li> <li>Enoksen, Lars Magnar; <i>Djur och natur i fornnordisk mytologi</i>, 2006 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/91-85377-56-2" title="Speciel:ISBN-søgning/91-85377-56-2">91-85377-56-2</a></li> <li>Jørgensen, Lars; <i>Hov og Hørg ved Tissø</i>, i <i>Ragnarok; Odins verden</i>, 2004</li> <li>Kofoed, Aase & <a href="/wiki/Morten_Warmind" title="Morten Warmind">Warmind, Morten</a>; <i>Old var Årle</i>, 1989 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-13-03545-2" title="Speciel:ISBN-søgning/87-13-03545-2">87-13-03545-2</a></li> <li>Persch, Alexandra; <i>Blodoffer, drikkelag og frække sange…?</i>, i <i>Ragnarok; Odins verden</i>, 2004</li> <li><a href="/wiki/Gro_Steinsland" title="Gro Steinsland">Steinsland, Gro</a> (2005); <i>Norrøn religion</i>. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/82-530-2607-2" title="Speciel:ISBN-søgning/82-530-2607-2">82-530-2607-2</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Frederik_Stjernfeldt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Frederik Stjernfeldt (ikke skrevet endnu)">Stjernfeldt, Frederik</a>; <i>Baldr og verdensdramaet</i>, 1990 <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/87-7289-114-9" title="Speciel:ISBN-søgning/87-7289-114-9">87-7289-114-9</a></li></ul> <p class="mw-empty-elt"> </p> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Nordisk_mytologi_og_religion" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="2" style="background:"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Navboks_Nordisk_mytologi_og_religion" title="Skabelon:Navboks Nordisk mytologi og religion"><abbr title="Se denne skabelon" style=";background:;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Navboks_Nordisk_mytologi_og_religion&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Navboks Nordisk mytologi og religion (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";background:;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks_Nordisk_mytologi_og_religion" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Navboks Nordisk mytologi og religion"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";background:;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Nordisk_mytologi_og_religion" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Nordisk_mytologi" title="Nordisk mytologi">Nordisk mytologi</a> og <a href="/wiki/Nordisk_religion" title="Nordisk religion">religion</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:"><a href="/w/index.php?title=Germanske_guddomne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Germanske guddomne (ikke skrevet endnu)">Guddomme</a> og andre figurer</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Aser" title="Aser">Aser</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Balder" title="Balder">Balder</a></li> <li><a href="/wiki/Brage" title="Brage">Brage</a></li> <li><a href="/wiki/Delling" title="Delling">Delling</a></li> <li><a href="/wiki/Forsete" title="Forsete">Forsete</a></li> <li><a href="/wiki/Hejmdal" title="Hejmdal">Hejmdal</a></li> <li><a href="/wiki/Hermod" title="Hermod">Hermod</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8der" title="Høder">Høder</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8ner" title="Høner">Høner</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=%C3%8Dtreksj%C3%B3%C3%B0&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ítreksjóð (ikke skrevet endnu)">Ítreksjóð</a></li> <li><a href="/wiki/Lodur" title="Lodur">Lodur</a></li> <li><a href="/wiki/Loke" title="Loke">Loke</a></li> <li><a href="/wiki/M%C3%A5ne_(nordisk_gud)" title="Måne (nordisk gud)">Måne</a></li> <li><a href="/wiki/Meili" title="Meili">Meili</a></li> <li><a href="/wiki/Mimer" title="Mimer">Mimer</a></li> <li><a href="/wiki/Magni" title="Magni">Magni</a></li> <li><a href="/wiki/Odin" title="Odin">Odin</a></li> <li><a href="/wiki/Od" title="Od">Od</a></li> <li><a href="/wiki/Thor" title="Thor">Thor</a></li> <li><a href="/wiki/Tyr_(gud)" title="Tyr (gud)">Tyr</a></li> <li><a href="/wiki/Ull" title="Ull">Ull</a></li> <li><a href="/wiki/Vale" title="Vale">Vale</a></li> <li><a href="/wiki/Vidar_den_Tavse" title="Vidar den Tavse">Vidar</a></li> <li><a href="/wiki/Vile_og_Ve" title="Vile og Ve">Vile og Ve</a></li> <li><a href="/wiki/Vinter_(nordisk_mytologi)" title="Vinter (nordisk mytologi)">Vinter</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Asynje" title="Asynje">Asynje</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Bil_og_Hjuke" title="Bil og Hjuke">Bil</a></li> <li><a href="/wiki/Eir" title="Eir">Eir (valkyrie)</a></li> <li><a href="/wiki/Frigg" title="Frigg">Frigg</a></li> <li><a href="/wiki/Fulla" title="Fulla">Fulla</a></li> <li><a href="/wiki/Gefion" title="Gefion">Gefion</a></li> <li><a href="/wiki/Gerd_(nordisk_mytologi)" title="Gerd (nordisk mytologi)">Gerd</a></li> <li><a href="/wiki/Gna" title="Gna">Gna</a></li> <li><a href="/wiki/Hlin" title="Hlin">Hlin</a></li> <li><a href="/wiki/Idun" title="Idun">Idun</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ilm_(nordisk_mytologi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ilm (nordisk mytologi) (ikke skrevet endnu)">Ilm</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%9Eorger%C3%B0r_H%C3%B6lgabr%C3%BA%C3%B0r_og_Irpa" title="Þorgerðr Hölgabrúðr og Irpa">Irpa</a></li> <li><a href="/wiki/Lofn" title="Lofn">Lofn</a></li> <li><a href="/wiki/Nanna_(nordisk_mytologi)" title="Nanna (nordisk mytologi)">Nanna</a></li> <li><a href="/wiki/Njorun" title="Njorun">Njorun</a></li> <li><a href="/wiki/Ran_(nordisk_mytologi)" title="Ran (nordisk mytologi)">Ran</a></li> <li><a href="/wiki/Rind_(nordisk_mytologi)" title="Rind (nordisk mytologi)">Rind</a></li> <li><a href="/wiki/Saga_(asynje)" title="Saga (asynje)">Saga</a></li> <li><a href="/wiki/Sif" title="Sif">Sif</a></li> <li><a href="/wiki/Sigyn" title="Sigyn">Sigyn</a></li> <li><a href="/wiki/Sj%C3%B8vn" title="Sjøvn">Sjøvn</a></li> <li><a href="/wiki/Skade_(nordisk_mytologi)" title="Skade (nordisk mytologi)">Skade</a></li> <li><a href="/wiki/Snotra" title="Snotra">Snotra</a></li> <li><a href="/wiki/Sol_(nordisk_mytologi)" title="Sol (nordisk mytologi)">Sol</a></li> <li><a href="/wiki/Sommer_(nordisk_mytologi)" title="Sommer (nordisk mytologi)">Sommer</a></li> <li><a href="/wiki/Syn_(nordisk_mytologi)" title="Syn (nordisk mytologi)">Syn</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%9Eorger%C3%B0r_H%C3%B6lgabr%C3%BA%C3%B0r_og_Irpa" title="Þorgerðr Hölgabrúðr og Irpa">Þorgerðr Hölgabrúðr</a></li> <li><a href="/wiki/Trud" title="Trud">Trud</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%A5r_(nordisk_mytologi)" title="Vår (nordisk mytologi)">Vår</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%B6r" title="Vör">Vör</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Vaner" title="Vaner">Vaner</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Freja" title="Freja">Freja</a></li> <li><a href="/wiki/Frej" title="Frej">Frej</a></li> <li><a href="/wiki/Gersimi" title="Gersimi">Gersimi</a></li> <li><a href="/wiki/Gullveig" class="mw-redirect" title="Gullveig">Gullveig</a></li> <li><a href="/wiki/Hnoss" title="Hnoss">Hnoss</a></li> <li><a href="/wiki/Kvaser" title="Kvaser">Kvaser</a></li> <li><a href="/wiki/Njord" title="Njord">Njord</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Njords_s%C3%B8ster-kone&action=edit&redlink=1" class="new" title="Njords søster-kone (ikke skrevet endnu)">Njords søster-kone</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/J%C3%A6tte" title="Jætte">Jætter</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Angerboda" title="Angerboda">Angerboda</a></li> <li><a href="/wiki/Bauge" title="Bauge">Bauge</a></li> <li><a href="/wiki/Bele" title="Bele">Bele</a></li> <li><a href="/wiki/Bergelmer" title="Bergelmer">Bergelmer</a></li> <li><a href="/wiki/Bestla" title="Bestla">Bestla</a></li> <li><a href="/wiki/Bygmester_(nordisk_mytologi)" title="Bygmester (nordisk mytologi)">Bygmester</a></li> <li><a href="/wiki/Byleist" title="Byleist">Byleist</a></li> <li><a href="/wiki/B%C3%B8ltorn" title="Bøltorn">Bøltorn</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Eggter&action=edit&redlink=1" class="new" title="Eggter (ikke skrevet endnu)">Eggter</a></li> <li><a href="/wiki/Farbaute" title="Farbaute">Farbaute</a></li> <li><a href="/wiki/Fenja_og_Menja" title="Fenja og Menja">Fenja og Menja</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Fj%C3%B6lvar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fjölvar (ikke skrevet endnu)">Fjölvar</a></li> <li><a href="/wiki/Fj%C3%B8rgyn" title="Fjørgyn">Fjørgyn</a></li> <li><a href="/wiki/Fornjot" title="Fornjot">Fornjot</a></li> <li><a href="/wiki/Gang_(nordisk_mytologi)" title="Gang (nordisk mytologi)">Gang</a></li> <li><a href="/wiki/Gejrr%C3%B8d" title="Gejrrød">Gejrrød</a></li> <li><a href="/wiki/Gilling" title="Gilling">Gilling</a></li> <li><a href="/wiki/Gj%C3%A1lp_og_Greip" title="Gjálp og Greip">Gjálp og Greip</a></li> <li><a href="/wiki/Grid" title="Grid">Grid</a></li> <li><a href="/wiki/Gunl%C3%B8d" title="Gunlød">Gunlød</a></li> <li><a href="/wiki/Gymer" title="Gymer">Gymer</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Har%C3%B0greipr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Harðgreipr (ikke skrevet endnu)">Harðgreipr</a></li> <li><a href="/wiki/Helblinde" title="Helblinde">Helblinde</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Helreginn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Helreginn (ikke skrevet endnu)">Helreginn</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hljod&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hljod (ikke skrevet endnu)">Hljod</a></li> <li><a href="/wiki/Hyndla" title="Hyndla">Hyndla</a></li> <li><a href="/wiki/Hr%C3%A6sv%C3%A6lg" title="Hræsvælg">Hræsvælg</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hrimgerd&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hrimgerd (ikke skrevet endnu)">Hrimgerd</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hr%C3%ADmgr%C3%ADmnir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hrímgrímnir (ikke skrevet endnu)">Hrímgrímnir</a></li> <li><a href="/wiki/Hu" title="Hu">Hu</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Rimner&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rimner (ikke skrevet endnu)">Rimner</a></li> <li><a href="/wiki/Hrodr" title="Hrodr">Hrodr</a></li> <li><a href="/wiki/Hrungner" title="Hrungner">Hrungner</a></li> <li><a href="/wiki/Hrym" title="Hrym">Hrym</a></li> <li><a href="/wiki/Hymer" title="Hymer">Hymer</a></li> <li><a href="/wiki/Hyrrokin" title="Hyrrokin">Hyrrokin</a></li> <li><a href="/wiki/Idi" title="Idi">Idi</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Im_(j%C3%A6tte)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Im (jætte) (ikke skrevet endnu)">Im</a></li> <li><a href="/wiki/Jernsaxa" title="Jernsaxa">Jernsaxa</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Jord_(nordisk_mytologi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jord (nordisk mytologi) (ikke skrevet endnu)">Jord</a></li> <li><a href="/wiki/Laufey" title="Laufey">Laufey</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Leikn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Leikn (ikke skrevet endnu)">Leikn</a></li> <li><a href="/wiki/Lit" title="Lit">Lit</a></li> <li><a href="/wiki/Loge_(nordisk_mytologi)" title="Loge (nordisk mytologi)">Loge</a></li> <li><a href="/wiki/Mundilfare" title="Mundilfare">Mundilfare</a></li> <li><a href="/wiki/Mokkurkalfe" title="Mokkurkalfe">Mokkurkalfe</a></li> <li><a href="/wiki/Muspel" title="Muspel">Muspel</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=M%C3%B6gtraser&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mögtraser (ikke skrevet endnu)">Mögtraser</a></li> <li><a href="/wiki/Narfe" title="Narfe">Narfe</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=S%C3%B6kkm%C3%ADmir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sökkmímir (ikke skrevet endnu)">Sökkmímir</a></li> <li><a href="/wiki/Surt" title="Surt">Surt</a></li> <li><a href="/wiki/Suttung" title="Suttung">Suttung</a></li> <li><a href="/wiki/Tjasse" title="Tjasse">Tjasse</a></li> <li><a href="/wiki/T%C3%B8kk" class="mw-redirect" title="Tøkk">Tøkk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Trivalde&action=edit&redlink=1" class="new" title="Trivalde (ikke skrevet endnu)">Trivalde</a></li> <li><a href="/wiki/Trudgelmer" title="Trudgelmer">Trudgelmer</a></li> <li><a href="/wiki/Trim" title="Trim">Trim</a></li> <li><a href="/wiki/Udg%C3%A5rdsloke" title="Udgårdsloke">Udgårdsloke</a></li> <li><a href="/wiki/Vaftrudner" title="Vaftrudner">Vaftrudner</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vale_(s%C3%B8n_af_Loke)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vale (søn af Loke) (ikke skrevet endnu)">Vale</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=V%C3%AD%C3%B0blindi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Víðblindi (ikke skrevet endnu)">Víðblindi</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vosud&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vosud (ikke skrevet endnu)">Vosud</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=V%C3%B6rnir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vörnir (ikke skrevet endnu)">Vörnir</a></li> <li><a href="/wiki/Ymer_(nordisk_mytologi)" title="Ymer (nordisk mytologi)">Ymer</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%86gir" title="Ægir">Ægir</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%98rboda" title="Ørboda">Ørboda</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%85rvalde" title="Årvalde">Årvalde</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Dv%C3%A6rg_(mytologi)" title="Dværg (mytologi)">Dværge</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Alvis" title="Alvis">Alvis</a></li> <li><a href="/wiki/Andvare" title="Andvare">Andvare</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Billing&action=edit&redlink=1" class="new" title="Billing (ikke skrevet endnu)">Billing</a></li> <li><a href="/wiki/Brokk" title="Brokk">Brokk</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Dain_(nordisk_mytologi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dain (nordisk mytologi) (ikke skrevet endnu)">Dain</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Durin_(nordisk_mytologi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Durin (nordisk mytologi) (ikke skrevet endnu)">Durin</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=D%C3%BArnir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dúrnir (ikke skrevet endnu)">Dúrnir</a></li> <li><a href="/wiki/Brisingerne" title="Brisingerne">Durin</a></li> <li><a href="/wiki/Eitri" title="Eitri">Eitri</a></li> <li><a href="/wiki/Fafner" title="Fafner">Fafner</a></li> <li><a href="/wiki/Fjalar_og_Galar" title="Fjalar og Galar">Fjalar og Galar</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gandalf_(nordisk_mytologi)&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gandalf (nordisk mytologi) (ikke skrevet endnu)">Gandalf</a></li> <li><a href="/wiki/Ivaldes%C3%B8nnerne" title="Ivaldesønnerne">Ivaldesønnerne</a></li> <li><a href="/wiki/Lit" title="Lit">Lit</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=M%C3%B3tsognir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mótsognir (ikke skrevet endnu)">Mótsognir</a></li> <li><a href="/wiki/Nordre,_S%C3%B8ndre,_%C3%98stre_og_Vestre" title="Nordre, Søndre, Østre og Vestre">Nordre, Søndre, Østre og Vestre</a></li> <li><a href="/wiki/Odder_(nordisk_mytologi)" title="Odder (nordisk mytologi)">Odder</a></li> <li><a href="/wiki/Regin_(mytologisk_person)" title="Regin (mytologisk person)">Regin</a></li> <li><a href="/wiki/Reidmar" title="Reidmar">Reidmar</a></li> <li><a href="/wiki/Sindre" title="Sindre">Sindre</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/w/index.php?title=Liste_over_germanske_helte&action=edit&redlink=1" class="new" title="Liste over germanske helte (ikke skrevet endnu)">Helte</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Egil" title="Egil">Egil</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Arngrim&action=edit&redlink=1" class="new" title="Arngrim (ikke skrevet endnu)">Arngrim</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Bodvar_Bjarke&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bodvar Bjarke (ikke skrevet endnu)">Bodvar Bjarke</a></li> <li><a href="/wiki/Bj%C3%B8rn_Jernside" title="Bjørn Jernside">Bjørn Jernside</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gu%C3%B0mundr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Guðmundr (ikke skrevet endnu)">Guðmundr</a></li> <li><a href="/wiki/Hagbard" class="mw-redirect" title="Hagbard">Hagbard</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hake&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hake (ikke skrevet endnu)">Hake</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Heidrek&action=edit&redlink=1" class="new" title="Heidrek (ikke skrevet endnu)">Heiðrekr</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Helge_Haddingjaskati&action=edit&redlink=1" class="new" title="Helge Haddingjaskati (ikke skrevet endnu)">Helge Haddingjaskati</a></li> <li><a href="/wiki/Helgakvi%C3%B0a_Hj%C3%B6rvar%C3%B0ssonar" title="Helgakviða Hjörvarðssonar">Helgi Hjörvarðsson</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Helge_Hundingsbane&action=edit&redlink=1" class="new" title="Helge Hundingsbane (ikke skrevet endnu)">Helge Hundingsbane</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hervor&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hervor (ikke skrevet endnu)">Hervor</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hjalmar_den_hugstore&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hjalmar den hugstore (ikke skrevet endnu)">Hjalmar den hugstore</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hlod&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hlod (ikke skrevet endnu)">Hlod</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hothbrodd&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hothbrodd (ikke skrevet endnu)">Höðbroddr</a></li> <li><a href="/wiki/Rolf_Krake" title="Rolf Krake">Rolf Krake</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ingeld&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ingeld (ikke skrevet endnu)">Ingeld</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Jonakrs_s%C3%B8nner&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jonakrs sønner (ikke skrevet endnu)">Jonakrs sønner</a></li> <li><a href="/wiki/Orvar-Odd" title="Orvar-Odd">Orvar-Odd</a></li> <li><a href="/wiki/Palnatoke" title="Palnatoke">Palnatoke</a></li> <li><a href="/wiki/Regnar_Lodbrog" title="Regnar Lodbrog">Regnar Lodbrog</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Rerir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Rerir (ikke skrevet endnu)">Rerir</a></li> <li><a href="/wiki/Sigmund" title="Sigmund">Sigmund</a></li> <li><a href="/wiki/Sigurd_Fafnersbane" title="Sigurd Fafnersbane">Sigurd Fafnersbane</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Svafrlami&action=edit&redlink=1" class="new" title="Svafrlami (ikke skrevet endnu)">Svafrlami</a></li> <li><a href="/wiki/Sinfj%C3%B8lte" class="mw-redirect" title="Sinfjølte">Sinfjølte</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Styrbj%C3%B8rn_St%C3%A6rke&action=edit&redlink=1" class="new" title="Styrbjørn Stærke (ikke skrevet endnu)">Styrbjørn Stærke</a></li> <li><a href="/wiki/St%C3%A6rkodder" title="Stærkodder">Stærkodder</a></li> <li><a href="/wiki/Svipdag" title="Svipdag">Svipdag</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%B8lsungerne" title="Vølsungerne">Vølsung</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Weohstan&action=edit&redlink=1" class="new" title="Weohstan (ikke skrevet endnu)">Vésteinn</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Andre</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Asernes_heste" title="Asernes heste">Asernes heste</a> <ul><li><a href="/wiki/Alsvin_og_Alst%C3%A6rk" title="Alsvin og Alstærk">Alsvin og Alstærk</a></li> <li><a href="/wiki/Falh%C3%B3fnir" title="Falhófnir">Falhófnir</a></li> <li><a href="/wiki/Frejfaxe" title="Frejfaxe">Frejfaxe</a></li> <li><a href="/wiki/G%C3%ADsl" title="Gísl">Gísl</a></li> <li><a href="/wiki/Glad_(nordisk_mytologi)" title="Glad (nordisk mytologi)">Glaðr</a></li> <li><a href="/wiki/Gl%C3%A6r" title="Glær">Glær</a></li> <li><a href="/wiki/Glenr" title="Glenr">Glenr</a></li> <li><a href="/wiki/Grane_(mytologi)" title="Grane (mytologi)">Grane</a></li> <li><a href="/wiki/Guldfaxe" title="Guldfaxe">Guldfaxe</a></li> <li><a href="/wiki/Guldtop" title="Guldtop">Guldtop</a></li> <li><a href="/wiki/Gyllir" title="Gyllir">Gyllir</a></li> <li><a href="/wiki/Hamskerpir_og_Gar%C3%B0rofa" title="Hamskerpir og Garðrofa">Hamskerpir og Garðrofa</a></li> <li><a href="/wiki/Hovvarpner" title="Hovvarpner">Hovvarpner</a></li> <li><a href="/wiki/Hrymfaxe" title="Hrymfaxe">Hrymfaxe</a></li> <li><a href="/wiki/Skinfaxe" title="Skinfaxe">Skinfaxe</a></li> <li><a href="/wiki/Sleipner" title="Sleipner">Sleipner</a></li> <li><a href="/wiki/Svadilfare" title="Svadilfare">Svadilfare</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Ask_og_Embla" title="Ask og Embla">Ask og Embla</a></li> <li><a href="/wiki/Audhumbla" title="Audhumbla">Audhumbla</a></li> <li><a href="/wiki/Beyla" title="Beyla">Beyla</a></li> <li><a href="/wiki/Borr" title="Borr">Borr</a></li> <li><a href="/wiki/Buri" title="Buri">Buri</a></li> <li><a href="/wiki/Byggvir" title="Byggvir">Byggvir</a></li> <li><a href="/wiki/Diser" title="Diser">Diser</a></li> <li><a href="/wiki/Einherjer" title="Einherjer">Einherjer</a></li> <li><a href="/wiki/Eldir" title="Eldir">Eldir</a></li> <li><a href="/wiki/Elverfolk" title="Elverfolk">Elvere</a> <ul><li><a href="/w/index.php?title=D%C3%B6kk%C3%A1lfar_ogLj%C3%B3s%C3%A1lfar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dökkálfar ogLjósálfar (ikke skrevet endnu)">Mørkelvere (Dökkálfar)</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=D%C3%B6kk%C3%A1lfar_og_Lj%C3%B3s%C3%A1lfar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Dökkálfar og Ljósálfar (ikke skrevet endnu)">Lyselvere (Ljósálfar)</a></li> <li><a href="/wiki/Svartalfheim" title="Svartalfheim">Sortelvere</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Fimafeng" title="Fimafeng">Fimafeng</a></li> <li><a href="/wiki/Fenrisulven" title="Fenrisulven">Fenrisulven</a></li> <li><a href="/wiki/Garm" title="Garm">Garm</a></li> <li><a href="/wiki/Gyldenb%C3%B8rste" title="Gyldenbørste">Gyldenbørste</a></li> <li><a href="/wiki/Hate" title="Hate">Hate</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hejmdals_ni_m%C3%B8dre&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hejmdals ni mødre (ikke skrevet endnu)">Hejmdals ni mødre</a></li> <li><a href="/wiki/Hel_(Lokes_datter)" title="Hel (Lokes datter)">Hel</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hildisvin&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hildisvin (ikke skrevet endnu)">Hildisvin</a></li> <li><a href="/wiki/Bil_og_Hjuke" title="Bil og Hjuke">Hjuke</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Jafnh%C3%A1rr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Jafnhárr (ikke skrevet endnu)">Jafnhárr</a></li> <li><a href="/wiki/Liv_og_Livtraser" title="Liv og Livtraser">Liv og Livtraser</a></li> <li><a href="/wiki/Midg%C3%A5rdsormen" title="Midgårdsormen">Midgårdsormen</a></li> <li><a href="/wiki/Modgunn" title="Modgunn">Modgunn</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Narve&action=edit&redlink=1" class="new" title="Narve (ikke skrevet endnu)">Narve</a></li> <li><a href="/wiki/Nidhug" title="Nidhug">Nidhug</a></li> <li><a href="/wiki/Norne" title="Norne">Norne</a></li> <li>Personifiktioner <ul><li><a href="/wiki/Dag_(nordisk_mytologi)" title="Dag (nordisk mytologi)">Dag</a></li> <li><a href="/wiki/Nat_(nordisk_mytologi)" title="Nat (nordisk mytologi)">Nat</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Sumarr_og_Vetr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sumarr og Vetr (ikke skrevet endnu)">Sumarr og Vetr</a></li> <li><a href="/wiki/%C3%86lde" title="Ælde">Ælde</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Skirner" title="Skirner">Skirner</a></li> <li><a href="/wiki/Skoll" title="Skoll">Skoll</a></li> <li><a href="/wiki/Skjoldm%C3%B8" title="Skjoldmø">Skjoldmø</a></li> <li><a href="/wiki/Tjalfe_og_R%C3%B8skva" title="Tjalfe og Røskva">Tjalfe og Røskva</a></li> <li><a href="/wiki/Valkyrie" title="Valkyrie">Valkyrie</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%B8lund_Smed" title="Vølund Smed">Vølund Smed</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=%C3%86gir_og_R%C3%A1ns_ni_d%C3%B8tre&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ægir og Ráns ni døtre (ikke skrevet endnu)">Ægir og Ráns ni døtre</a> <ul><li><a href="/wiki/Dufa" title="Dufa">Dufa</a></li> <li><a href="/wiki/Himingl%C3%A6va" title="Himinglæva">Himinglæva</a></li></ul></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Steder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"></div><table class="nowraplinks navbox-subgroup" style="border-spacing:0"><tbody><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">De ni<br />verdener<br />(<a class="mw-selflink selflink">Kosmologi</a>)</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Alfheim" title="Alfheim">Alfheim</a></li> <li><a href="/wiki/Godheim" class="mw-redirect" title="Godheim">Godheim</a> (<a href="/wiki/Asg%C3%A5rd" title="Asgård">Asgård</a>)</li> <li><a href="/wiki/Helheim" title="Helheim">Helheim</a> <ul><li><a href="/wiki/Eljudnir" title="Eljudnir">Eljudnir</a></li> <li><a href="/wiki/Gjallerbroen" title="Gjallerbroen">Gjallerbroen</a></li> <li><a href="/wiki/N%C3%A5strand" title="Nåstrand">Nåstrand</a></li> <li><a href="/wiki/Niflhel" title="Niflhel">Niflhel</a></li> <li><a href="/wiki/Ni%C3%B0afj%C3%B6ll" title="Niðafjöll">Niðafjöll</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Jotunheim" title="Jotunheim">Jotunheim</a> (Udgård)</li> <li><a href="/wiki/Midg%C3%A5rd_(nordisk_mytologi)" title="Midgård (nordisk mytologi)">Midgård</a></li> <li><a href="/wiki/Muspelheim" title="Muspelheim">Muspelheim</a></li> <li><a href="/wiki/Niflheim" title="Niflheim">Niflheim</a></li> <li><a href="/wiki/Svartalfheim" title="Svartalfheim">Svartalfheim</a></li> <li><a href="/wiki/Vanaheim" title="Vanaheim">Vanaheim</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Floder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=%C3%89liv%C3%A1gar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Élivágar (ikke skrevet endnu)">Élivágar</a></li> <li><a href="/wiki/Gj%C3%B6ll" title="Gjöll">Gjöll</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=%C3%8Dfingr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Ífingr (ikke skrevet endnu)">Ífingr</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Kerlaugar&action=edit&redlink=1" class="new" title="Kerlaugar (ikke skrevet endnu)">Kerlaugar</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=K%C3%B6rmt_and_%C3%96rmt&action=edit&redlink=1" class="new" title="Körmt and Örmt (ikke skrevet endnu)">Körmt and Örmt</a></li> <li><a href="/wiki/Slid_(nordisk_mytologi)" title="Slid (nordisk mytologi)">Slid</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Vadgelmir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vadgelmir (ikke skrevet endnu)">Vadgelmir</a></li> <li><a href="/wiki/Vimur" title="Vimur">Vimur</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Andre steder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Amsvartne&action=edit&redlink=1" class="new" title="Amsvartne (ikke skrevet endnu)">Amsvartne</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Andlang&action=edit&redlink=1" class="new" title="Andlang (ikke skrevet endnu)">Andlang</a></li> <li><a href="/wiki/Barre_(nordisk_mytologi)" title="Barre (nordisk mytologi)">Barre</a></li> <li><a href="/wiki/Bifrost_(nordisk_mytologi)" title="Bifrost (nordisk mytologi)">Bifrost</a></li> <li><a href="/wiki/Bilskirner" title="Bilskirner">Bilskirner</a></li> <li><a href="/wiki/Brimer" title="Brimer">Brimer</a></li> <li>Brønde <ul><li><a href="/wiki/Hvergelmer" title="Hvergelmer">Hvergelmer</a></li> <li><a href="/wiki/Mimers_br%C3%B8nd" title="Mimers brønd">Mimers brønd</a></li> <li><a href="/wiki/Urds_br%C3%B8nd" title="Urds brønd">Urds brønd</a></li></ul></li> <li><a href="/w/index.php?title=Br%C3%A5valla&action=edit&redlink=1" class="new" title="Bråvalla (ikke skrevet endnu)">Bråvalla</a></li> <li><a href="/wiki/Fensale" title="Fensale">Fensale</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Fj%C3%B6turlundr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fjöturlundr (ikke skrevet endnu)">Fjöturlundr</a></li> <li><a href="/wiki/Folkvang" title="Folkvang">Folkvang</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Fornsigtuna&action=edit&redlink=1" class="new" title="Fornsigtuna (ikke skrevet endnu)">Fornsigtuna</a></li> <li><a href="/wiki/Fyrisvellir" title="Fyrisvellir">Fyrisvellir</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=G%C3%A1lgvi%C3%B0r&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gálgviðr (ikke skrevet endnu)">Gálgviðr</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gandvik&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gandvik (ikke skrevet endnu)">Gandvik</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gastropnir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gastropnir (ikke skrevet endnu)">Gastropnir</a></li> <li><a href="/wiki/Gimle_(nordisk_mytologi)" title="Gimle (nordisk mytologi)">Gimlé</a></li> <li><a href="/wiki/Ginnungagap" title="Ginnungagap">Ginnungagap</a></li> <li><a href="/wiki/Gladsheim" title="Gladsheim">Gladsheim</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gl%C3%A6sisvellir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Glæsisvellir (ikke skrevet endnu)">Glæsisvellir</a></li> <li><a href="/wiki/Glitner" title="Glitner">Glitner</a></li> <li><a href="/wiki/Gnipahulen" title="Gnipahulen">Gnipahulen</a></li> <li><a href="/wiki/Himmelbjerget_(nordisk_mytologi)" title="Himmelbjerget (nordisk mytologi)">Himmelbjerget</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hindarfjall&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hindarfjall (ikke skrevet endnu)">Hindarfjall</a></li> <li><a href="/wiki/Lidskjalv" title="Lidskjalv">Lidskjalv</a></li> <li><a href="/wiki/Hnitbjerg" title="Hnitbjerg">Hnitbjerg</a></li> <li><a href="/wiki/Hoddmimers_skov" title="Hoddmimers skov">Hoddmimers skov</a></li> <li><a href="/wiki/Idasletten" title="Idasletten">Idasletten</a></li> <li><a href="/wiki/Jernskoven" title="Jernskoven">Jernskoven</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=M%C3%ADmamei%C3%B0r&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mímameiðr (ikke skrevet endnu)">Mímameiðr</a></li> <li><a href="/wiki/M%C3%B8rkeskoven" title="Mørkeskoven">Mørkeskoven</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Munarv%C3%A1gr&action=edit&redlink=1" class="new" title="Munarvágr (ikke skrevet endnu)">Munarvágr</a></li> <li><a href="/wiki/Nidavellir" title="Nidavellir">Nidavellir</a></li> <li><a href="/wiki/Noatun" title="Noatun">Noatun</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Okolnir&action=edit&redlink=1" class="new" title="Okolnir (ikke skrevet endnu)">Okolnir</a></li> <li><a href="/wiki/Sesrumner" title="Sesrumner">Sesrumner</a></li> <li><a href="/wiki/Sindre" title="Sindre">Sindre</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Singasteinn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Singasteinn (ikke skrevet endnu)">Singasteinn</a></li> <li><a href="/wiki/Trudhjem" title="Trudhjem">Trudhjem</a></li> <li><a href="/wiki/Trudvang" title="Trudvang">Trudvang</a></li> <li><a href="/wiki/Trymheim" class="mw-redirect" title="Trymheim">Trymheim</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Valaskj%C3%A1lf&action=edit&redlink=1" class="new" title="Valaskjálf (ikke skrevet endnu)">Valaskjálf</a></li> <li><a href="/wiki/Valhal" title="Valhal">Valhal</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=V%C3%AD%C3%B0bl%C3%A1inn&action=edit&redlink=1" class="new" title="Víðbláinn (ikke skrevet endnu)">Víðbláinn</a></li> <li><a href="/wiki/Vigrid" title="Vigrid">Vigrid</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Ving%C3%B3lf&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vingólf (ikke skrevet endnu)">Vingólf</a></li> <li><a href="/wiki/Ydale" title="Ydale">Ydale</a></li> <li><a href="/wiki/Yggdrasil" title="Yggdrasil">Yggdrasil</a></li></ul> </div></td></tr></tbody></table><div></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Begivenheder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Krigen_mellem_aser_og_vaner" title="Krigen mellem aser og vaner">Krigen mellem aser og vaner</a></li> <li><a href="/wiki/Fimbulvinter" title="Fimbulvinter">Fimbulvinter</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hjadningakampen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hjadningakampen (ikke skrevet endnu)">Hjadningakampen</a></li> <li><a href="/wiki/Ragnarok" title="Ragnarok">Ragnarok</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Kilder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><i><a href="/wiki/Gesta_Danorum" title="Gesta Danorum">Gesta Danorum</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/%C3%86ldre_Edda" title="Ældre Edda">Ældre Edda</a></i></li> <li><i><a href="/wiki/Yngre_Edda" title="Yngre Edda">Yngre Edda</a></i></li> <li><a href="/wiki/Runesten" title="Runesten">Runesten</a></li> <li><a href="/wiki/Saga" title="Saga">Saga</a></li> <li><a href="/wiki/Tyrfing-cirklen" title="Tyrfing-cirklen">Tyrfing-cirklen</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=V%C3%B8lsung-cirklen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Vølsung-cirklen (ikke skrevet endnu)">Vølsung-cirklen</a></li> <li><a href="/wiki/Norr%C3%B8nt" title="Norrønt">Norrønt</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Oldnordisk_ortografi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Oldnordisk ortografi (ikke skrevet endnu)">Ortografi</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Nordisk_mytologi_i_popul%C3%A6rkultur&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nordisk mytologi i populærkultur (ikke skrevet endnu)">Senere indflydelse</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Samfund</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Blot" title="Blot">Blot</a></li> <li><a href="/wiki/F%C3%A9lag" title="Félag">Félag</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Germannordisk_kalender&action=edit&redlink=1" class="new" title="Germannordisk kalender (ikke skrevet endnu)">Germannordisk kalender</a></li> <li><a href="/wiki/Heiti" title="Heiti">Heiti</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Hellige_tr%C3%A6er_og_lunde_i_nordisk_mytologi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Hellige træer og lunde i nordisk mytologi (ikke skrevet endnu)">Hellige træer og lunde i nordisk mytologi</a></li> <li><a href="/wiki/H%C3%B8rg" title="Hørg">Hørg</a></li> <li><a href="/wiki/Ikonografi_i_nordisk_religion" title="Ikonografi i nordisk religion">Ikonografi</a></li> <li><a href="/wiki/Kenning" title="Kenning">Kenning</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Mj%C3%B8dhal&action=edit&redlink=1" class="new" title="Mjødhal (ikke skrevet endnu)">Mjødhal</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Nid&action=edit&redlink=1" class="new" title="Nid (ikke skrevet endnu)">Nid</a></li> <li><a href="/wiki/Ritualer_i_nordisk_religion" title="Ritualer i nordisk religion">Ritualer</a> <ul><li><a href="/wiki/Nordisk_f%C3%B8r-kristen_begravelse" title="Nordisk før-kristen begravelse">Begravelse</a></li></ul></li> <li><a href="/wiki/Runemagi" title="Runemagi">Runemagi</a></li> <li><a href="/wiki/Sejd" title="Sejd">Sejd</a></li> <li><a href="/wiki/Skjald" title="Skjald">Skjald</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Tal_i_nordisk_mytologi&action=edit&redlink=1" class="new" title="Tal i nordisk mytologi (ikke skrevet endnu)">Tal</a></li> <li><a href="/wiki/Vikingetid" title="Vikingetid">Vikingetid</a></li> <li><a href="/wiki/V%C3%B8lve" title="Vølve">Vølve</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%;background:">Relaterede artikler</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Germansk_religion" title="Germansk religion">Germansk religion</a></li> <li><a href="/wiki/Kristendommens_indf%C3%B8relse_i_Norden" title="Kristendommens indførelse i Norden">Kristendommens indførelse i Norden</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="2"><div><a href="/wiki/Kategori:Nordisk_religion" title="Kategori:Nordisk religion">Kategori:Nordisk religion</a></div></td></tr></tbody></table></div> <table class="infobox sisterproject"> <tbody><tr> <td style="width:50px; height:67px;"><figure class="mw-halign-none" typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/50px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="50" height="67" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/75px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/100px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /></span><figcaption></figcaption></figure> </td> <td style="padding-left:5px;"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Forside" class="extiw" title="commons:Forside">Wikimedia Commons</a> har medier relateret til: <div style="margin-left: 10px;"> <i><b><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Locations_in_Norse_mythology" class="extiw" title="commons:Category:Locations in Norse mythology">Nordisk kosmologi</a></b></i></div> </td></tr></tbody></table>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?type=1x1" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&oldid=11714033">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&oldid=11714033</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Nordisk_religion" title="Kategori:Nordisk religion">Nordisk religion</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Religi%C3%B8se_kosmologier" title="Kategori:Religiøse kosmologier">Religiøse kosmologier</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_(samlet_liste)" title="Kategori:Kilder mangler (samlet liste)">Kilder mangler (samlet liste)</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Kilder_mangler_siden_Uge_50,_2008" title="Kategori:Kilder mangler siden Uge 50, 2008">Kilder mangler siden Uge 50, 2008</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Gode_artikler" title="Kategori:Gode artikler">Gode artikler</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_ens_med_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 9. marts 2024 kl. 19:13.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Nordisk_kosmologi&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29" alt="Wikimedia Foundation" loading="lazy"></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><img src="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" alt="Powered by MediaWiki" width="88" height="31" loading="lazy"></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-settings" id="p-dock-bottom"> <ul></ul> </div><script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.codfw.main-74cc59cb9d-tmsgp","wgBackendResponseTime":171,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.473","walltime":"0.594","ppvisitednodes":{"value":4133,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":69609,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":5650,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":16,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":1,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":29442,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 418.252 1 -total"," 31.49% 131.701 1 Skabelon:Reflist"," 23.00% 96.195 1 Skabelon:Cite_web"," 21.76% 91.004 3 Skabelon:Navboks"," 21.16% 88.506 1 Skabelon:Navboks_Nordisk_mytologi_og_religion"," 16.26% 68.024 7 Skabelon:ISBN"," 15.43% 64.546 15 Skabelon:Main_other"," 14.87% 62.200 1 Skabelon:God"," 6.62% 27.703 1 Skabelon:Topikon"," 5.54% 23.179 7 Skabelon:Catalog_lookup_link"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.172","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":3809319,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.codfw.main-cc877b49b-68x9m","timestamp":"20241127115527","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Nordisk kosmologi","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Nordisk_kosmologi","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q1798538","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q1798538","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2004-03-23T12:46:33Z","dateModified":"2024-03-09T18:13:33Z"}</script> </body> </html>