CINXE.COM

<!DOCTYPE html> <html class="client-nojs vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-sticky-header-enabled vector-toc-available" lang="da" dir="ltr"> <head> <meta charset="UTF-8"> <title>Hunnere - Wikipedia, den frie encyklopædi</title> <script>(function(){var className="client-js vector-feature-language-in-header-enabled vector-feature-language-in-main-page-header-disabled vector-feature-page-tools-pinned-disabled vector-feature-toc-pinned-clientpref-1 vector-feature-main-menu-pinned-disabled vector-feature-limited-width-clientpref-1 vector-feature-limited-width-content-enabled vector-feature-custom-font-size-clientpref-1 vector-feature-appearance-pinned-clientpref-1 vector-feature-night-mode-disabled skin-theme-clientpref-day vector-sticky-header-enabled vector-toc-available";var cookie=document.cookie.match(/(?:^|; )dawikimwclientpreferences=([^;]+)/);if(cookie){cookie[1].split('%2C').forEach(function(pref){className=className.replace(new RegExp('(^| )'+pref.replace(/-clientpref-\w+$|[^\w-]+/g,'')+'-clientpref-\\w+( |$)'),'$1'+pref+'$2');});}document.documentElement.className=className;}());RLCONF={"wgBreakFrames":false,"wgSeparatorTransformTable":[",\t.",".\t,"],"wgDigitTransformTable":["",""],"wgDefaultDateFormat":"dmy","wgMonthNames":["","januar","februar","marts","april","maj","juni","juli","august","september","oktober","november","december"],"wgRequestId":"1fc2e045-3236-4136-b578-162df9414688","wgCanonicalNamespace":"","wgCanonicalSpecialPageName":false,"wgNamespaceNumber":0,"wgPageName":"Hunnere","wgTitle":"Hunnere","wgCurRevisionId":11838465,"wgRevisionId":11838465,"wgArticleId":49409,"wgIsArticle":true,"wgIsRedirect":false,"wgAction":"view","wgUserName":null,"wgUserGroups":["*"],"wgCategories":["Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine","Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link","Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID","Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID","Lovende artikler","Hunnere","Europas historie","Jernalder","Nomadiske folk"],"wgPageViewLanguage":"da","wgPageContentLanguage":"da","wgPageContentModel":"wikitext","wgRelevantPageName":"Hunnere","wgRelevantArticleId":49409,"wgTempUserName":null,"wgIsProbablyEditable":true,"wgRelevantPageIsProbablyEditable":true,"wgRestrictionEdit":[],"wgRestrictionMove":[],"wgRedirectedFrom":"Hunner","wgNoticeProject":"wikipedia","wgCiteReferencePreviewsActive":false,"wgMediaViewerOnClick":true,"wgMediaViewerEnabledByDefault":true,"wgPopupsFlags":0,"wgVisualEditor":{"pageLanguageCode":"da","pageLanguageDir":"ltr","pageVariantFallbacks":"da"},"wgMFDisplayWikibaseDescriptions":{"search":true,"watchlist":true,"tagline":true,"nearby":true},"wgWMESchemaEditAttemptStepOversample":false,"wgWMEPageLength":40000,"wgInternalRedirectTargetUrl":"/wiki/Hunnere","wgEditSubmitButtonLabelPublish":true,"wgULSPosition":"interlanguage","wgULSisCompactLinksEnabled":false,"wgVector2022LanguageInHeader":true,"wgULSisLanguageSelectorEmpty":false,"wgWikibaseItemId":"Q45813","wgCheckUserClientHintsHeadersJsApi":["brands","architecture","bitness","fullVersionList","mobile","model","platform","platformVersion"],"GEHomepageSuggestedEditsEnableTopics":true,"wgGETopicsMatchModeEnabled":false,"wgGELevelingUpEnabledForUser":false,"wgSiteNoticeId":"2.0"}; RLSTATE={"ext.globalCssJs.user.styles":"ready","site.styles":"ready","user.styles":"ready","ext.globalCssJs.user":"ready","user":"ready","user.options":"loading","ext.cite.styles":"ready","skins.vector.search.codex.styles":"ready","skins.vector.styles":"ready","skins.vector.icons":"ready","jquery.makeCollapsible.styles":"ready","ext.wikimediamessages.styles":"ready","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript":"ready","ext.uls.interlanguage":"ready","wikibase.client.init":"ready","ext.wikimediaBadges":"ready","ext.dismissableSiteNotice.styles":"ready"};RLPAGEMODULES=["mediawiki.action.view.redirect","ext.cite.ux-enhancements","mediawiki.page.media","site","mediawiki.page.ready","jquery.makeCollapsible","mediawiki.toc","skins.vector.js","ext.centralNotice.geoIP","ext.centralNotice.startUp","ext.gadget.NewSection","ext.gadget.ReferenceTooltips","ext.urlShortener.toolbar","ext.centralauth.centralautologin","mmv.bootstrap","ext.popups","ext.visualEditor.desktopArticleTarget.init","ext.visualEditor.targetLoader","ext.echo.centralauth","ext.eventLogging","ext.wikimediaEvents","ext.navigationTiming","ext.uls.interface","ext.cx.eventlogging.campaigns","ext.cx.uls.quick.actions","wikibase.client.vector-2022","ext.checkUser.clientHints","ext.growthExperiments.SuggestedEditSession","ext.dismissableSiteNotice"];</script> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.loader.impl(function(){return["user.options@12s5i",function($,jQuery,require,module){mw.user.tokens.set({"patrolToken":"+\\","watchToken":"+\\","csrfToken":"+\\"}); }];});});</script> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=ext.cite.styles%7Cext.dismissableSiteNotice.styles%7Cext.uls.interlanguage%7Cext.visualEditor.desktopArticleTarget.noscript%7Cext.wikimediaBadges%7Cext.wikimediamessages.styles%7Cjquery.makeCollapsible.styles%7Cskins.vector.icons%2Cstyles%7Cskins.vector.search.codex.styles%7Cwikibase.client.init&only=styles&skin=vector-2022"> <script async="" src="/w/load.php?lang=da&modules=startup&only=scripts&raw=1&skin=vector-2022"></script> <meta name="ResourceLoaderDynamicStyles" content=""> <link rel="stylesheet" href="/w/load.php?lang=da&modules=site.styles&only=styles&skin=vector-2022"> <meta name="generator" content="MediaWiki 1.44.0-wmf.21"> <meta name="referrer" content="origin"> <meta name="referrer" content="origin-when-cross-origin"> <meta name="robots" content="max-image-preview:standard"> <meta name="format-detection" content="telephone=no"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/07/AD_0350_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DK.png/1200px-AD_0350_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DK.png"> <meta property="og:image:width" content="1200"> <meta property="og:image:height" content="657"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/07/AD_0350_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DK.png/800px-AD_0350_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DK.png"> <meta property="og:image:width" content="800"> <meta property="og:image:height" content="438"> <meta property="og:image" content="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/07/AD_0350_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DK.png/640px-AD_0350_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DK.png"> <meta property="og:image:width" content="640"> <meta property="og:image:height" content="351"> <meta name="viewport" content="width=1120"> <meta property="og:title" content="Hunnere - Wikipedia, den frie encyklopædi"> <meta property="og:type" content="website"> <link rel="preconnect" href="//upload.wikimedia.org"> <link rel="alternate" media="only screen and (max-width: 640px)" href="//da.m.wikipedia.org/wiki/Hunnere"> <link rel="alternate" type="application/x-wiki" title="Redigér" href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit"> <link rel="apple-touch-icon" href="/static/apple-touch/wikipedia.png"> <link rel="icon" href="/static/favicon/wikipedia.ico"> <link rel="search" type="application/opensearchdescription+xml" href="/w/rest.php/v1/search" title="Wikipedia (da)"> <link rel="EditURI" type="application/rsd+xml" href="//da.wikipedia.org/w/api.php?action=rsd"> <link rel="canonical" href="https://da.wikipedia.org/wiki/Hunnere"> <link rel="license" href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da"> <link rel="alternate" type="application/atom+xml" title="Wikipedia Atom-feed" href="/w/index.php?title=Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer&feed=atom"> <link rel="dns-prefetch" href="//meta.wikimedia.org" /> <link rel="dns-prefetch" href="login.wikimedia.org"> </head> <body class="skin--responsive skin-vector skin-vector-search-vue mediawiki ltr sitedir-ltr mw-hide-empty-elt ns-0 ns-subject mw-editable page-Hunnere rootpage-Hunnere skin-vector-2022 action-view"><a class="mw-jump-link" href="#bodyContent">Spring til indhold</a> <div class="vector-header-container"> <header class="vector-header mw-header"> <div class="vector-header-start"> <nav class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown vector-main-menu-dropdown vector-button-flush-left vector-button-flush-right" title="Hovedmenu" > <input type="checkbox" id="vector-main-menu-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-main-menu-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Hovedmenu" > <label id="vector-main-menu-dropdown-label" for="vector-main-menu-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-menu mw-ui-icon-wikimedia-menu"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Hovedmenu</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-main-menu-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-main-menu" class="vector-main-menu vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-main-menu-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="main-menu-pinned" data-pinnable-element-id="vector-main-menu" data-pinned-container-id="vector-main-menu-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-main-menu-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Hovedmenu</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-main-menu.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-navigation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-navigation" > <div class="vector-menu-heading"> Navigation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-mainpage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Forside" title="Besøg forsiden [z]" accesskey="z"><span>Forside</span></a></li><li id="n-kategorier" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kategorier"><span>Kategorier</span></a></li><li id="n-Fremhævet-indhold" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Fremh%C3%A6vet_indhold"><span>Fremhævet indhold</span></a></li><li id="n-randompage" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Tilf%C3%A6ldig_side" title="Gå til en tilfældig side [x]" accesskey="x"><span>Tilfældig side</span></a></li><li id="n-Tilfældige-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Tilf%C3%A6ldige_artikler"><span>Tilfældige artikler</span></a></li><li id="n-Aktuelt" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Aktuelle_begivenheder"><span>Aktuelt</span></a></li><li id="n-specialpages" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Specialsider"><span>Specialsider</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-deltagelse" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-deltagelse" > <div class="vector-menu-heading"> deltagelse </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-velkommen" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_til_Wikipedia"><span>Velkommen</span></a></li><li id="n-portal" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Forside" title="Om projektet, hvad du kan gøre, hvor tingene findes"><span>Skribentforside</span></a></li><li id="n-Landsbybrønden" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Landsbybr%C3%B8nden"><span>Landsbybrønden</span></a></li><li id="n-Projekter" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Projekter"><span>Projekter</span></a></li><li id="n-Portaler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Portal:Portaler"><span>Portaler</span></a></li><li id="n-Ønskede-artikler" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:WikiProjekt_Efterspurgte_artikler"><span>Ønskede artikler</span></a></li><li id="n-Oprydning" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Oprydning"><span>Oprydning</span></a></li><li id="n-Kalender" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kalender"><span>Kalender</span></a></li><li id="n-recentchanges" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Seneste_%C3%A6ndringer" title="Listen over de seneste ændringer i wikien. [r]" accesskey="r"><span>Seneste ændringer</span></a></li><li id="n-help" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Hj%C3%A6lp:Forside" title="Stedet hvor du finder hjælp"><span>Hjælp</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> <a href="/wiki/Forside" class="mw-logo"> <img class="mw-logo-icon" src="/static/images/icons/wikipedia.png" alt="" aria-hidden="true" height="50" width="50"> <span class="mw-logo-container skin-invert"> <img class="mw-logo-wordmark" alt="Wikipedia" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-wordmark-en.svg" style="width: 7.5em; height: 1.125em;"> <img class="mw-logo-tagline" alt="Den frie encyklopædi" src="/static/images/mobile/copyright/wikipedia-tagline-da.svg" width="120" height="13" style="width: 7.5em; height: 0.8125em;"> </span> </a> </div> <div class="vector-header-end"> <div id="p-search" role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-collapses vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box-auto-expand-width vector-search-box"> <a href="/wiki/Speciel:S%C3%B8gning" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only search-toggle" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </a> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail cdx-typeahead-search--auto-expand-width"> <form action="/w/index.php" id="searchform" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div id="simpleSearch" class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia" aria-label="Søg på Wikipedia" autocapitalize="sentences" title="Søg på Wikipedia [f]" accesskey="f" id="searchInput" > <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <nav class="vector-user-links vector-user-links-wide" aria-label="Personlige værktøjer"> <div class="vector-user-links-main"> <div id="p-vector-user-menu-preferences" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-userpage" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown " title="Skift udseendet af sidens skriftstørrelse, -bredde og -farve" > <input type="checkbox" id="vector-appearance-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-appearance-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Udseende" > <label id="vector-appearance-dropdown-label" for="vector-appearance-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-appearance mw-ui-icon-wikimedia-appearance"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Udseende</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-appearance-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div id="p-vector-user-menu-notifications" class="vector-menu mw-portlet emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> <div id="p-vector-user-menu-overflow" class="vector-menu mw-portlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="https://donate.wikimedia.org/?wmf_source=donate&wmf_medium=sidebar&wmf_campaign=da.wikipedia.org&uselang=da" class=""><span>Donation</span></a> </li> <li id="pt-createaccount-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Hunnere" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk" class=""><span>Opret konto</span></a> </li> <li id="pt-login-2" class="user-links-collapsible-item mw-list-item user-links-collapsible-item"><a data-mw="interface" href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Hunnere" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o" class=""><span>Log på</span></a> </li> </ul> </div> </div> </div> <div id="vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown vector-user-menu vector-button-flush-right vector-user-menu-logged-out user-links-collapsible-item" title="Flere muligheder" > <input type="checkbox" id="vector-user-links-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-user-links-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Personlige værktøjer" > <label id="vector-user-links-dropdown-label" for="vector-user-links-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-ellipsis mw-ui-icon-wikimedia-ellipsis"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Personlige værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-personal" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-personal user-links-collapsible-item" title="Brugermenu" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="pt-sitesupport" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="https://donate.wikimedia.org/?wmf_source=donate&wmf_medium=sidebar&wmf_campaign=da.wikipedia.org&uselang=da"><span>Donation</span></a></li><li id="pt-createaccount" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Opret_konto&returnto=Hunnere" title="Du opfordres til at oprette en konto og logge på, men det er ikke obligatorisk"><span class="vector-icon mw-ui-icon-userAdd mw-ui-icon-wikimedia-userAdd"></span> <span>Opret konto</span></a></li><li id="pt-login" class="user-links-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Log_p%C3%A5&returnto=Hunnere" title="Du opfordres til at logge på, men det er ikke obligatorisk. [o]" accesskey="o"><span class="vector-icon mw-ui-icon-logIn mw-ui-icon-wikimedia-logIn"></span> <span>Log på</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </header> </div> <div class="mw-page-container"> <div class="mw-page-container-inner"> <div class="vector-sitenotice-container"> <div id="siteNotice"><div id="mw-dismissablenotice-anonplace"></div><script>(function(){var node=document.getElementById("mw-dismissablenotice-anonplace");if(node){node.outerHTML="\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice\"\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-close\"\u003E[\u003Ca tabindex=\"0\" role=\"button\"\u003ELuk\u003C/a\u003E]\u003C/div\u003E\u003Cdiv class=\"mw-dismissable-notice-body\"\u003E\u003C!-- CentralNotice --\u003E\u003Cdiv id=\"localNotice\" data-nosnippet=\"\"\u003E\u003Cdiv class=\"sitenotice\" lang=\"da\" dir=\"ltr\"\u003E\u003Cp\u003EDu kan være med til at gøre Wikipedia bedre – \u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Du_kan_v%C3%A6re_med_til_at_g%C3%B8re_Wikipedia_bedre!\" title=\"Hjælp:Du kan være med til at gøre Wikipedia bedre!\"\u003Elæs her hvordan!\u003C/a\u003E\u003Cbr /\u003E \u003C/p\u003E\u003Cdiv class=\"vis-for-autopatrol\"\u003EDansk Wikipedia har en Discord-server, hvor du kan chatte. Se mere på \u003Ca href=\"/wiki/Wikipedia:Discord\" title=\"Wikipedia:Discord\"\u003EWikipedia:Discord\u003C/a\u003E\u003C/div\u003E\u003Cp\u003E\u003Ci\u003E\u003Csmall\u003E(\u003Ca href=\"/wiki/Hj%C3%A6lp:Sitenotice\" title=\"Hjælp:Sitenotice\"\u003ELæs her om sitenotice\u003C/a\u003E)\u003C/small\u003E\u003C/i\u003E\u003C/p\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E\u003C/div\u003E";}}());</script></div> </div> <div class="vector-column-start"> <div class="vector-main-menu-container"> <div id="mw-navigation"> <nav id="mw-panel" class="vector-main-menu-landmark" aria-label="Websted"> <div id="vector-main-menu-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> </div> </div> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav id="mw-panel-toc" aria-label="Indhold" data-event-name="ui.sidebar-toc" class="mw-table-of-contents-container vector-toc-landmark"> <div id="vector-toc-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-toc" class="vector-toc vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-toc-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="toc-pinned" data-pinnable-element-id="vector-toc" > <h2 class="vector-pinnable-header-label">Indhold</h2> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-toc.unpin">skjul</button> </div> <ul class="vector-toc-contents" id="mw-panel-toc-list"> <li id="toc-mw-content-text" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1"> <a href="#" class="vector-toc-link"> <div class="vector-toc-text">Indledning</div> </a> </li> <li id="toc-Oprindelse" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Oprindelse"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">1</span> <span>Oprindelse</span> </div> </a> <ul id="toc-Oprindelse-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Historie" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Historie"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2</span> <span>Historie</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Historie-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Historie</span> </button> <ul id="toc-Historie-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Hunnerne_i_det_4._århundrede" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Hunnerne_i_det_4._århundrede"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.1</span> <span>Hunnerne i det 4. århundrede</span> </div> </a> <ul id="toc-Hunnerne_i_det_4._århundrede-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Hunnerne_i_det_5._århundrede" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Hunnerne_i_det_5._århundrede"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2</span> <span>Hunnerne i det 5. århundrede</span> </div> </a> <ul id="toc-Hunnerne_i_det_5._århundrede-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Før_Attila:_400-437" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Før_Attila:_400-437"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2.1</span> <span>Før Attila: 400-437</span> </div> </a> <ul id="toc-Før_Attila:_400-437-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Attila:_438-453" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Attila:_438-453"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2.2</span> <span>Attila: 438-453</span> </div> </a> <ul id="toc-Attila:_438-453-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Hunnerrigets_undergang" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-3"> <a class="vector-toc-link" href="#Hunnerrigets_undergang"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">2.2.3</span> <span>Hunnerrigets undergang</span> </div> </a> <ul id="toc-Hunnerrigets_undergang-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Udseende_og_skikke" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Udseende_og_skikke"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">3</span> <span>Udseende og skikke</span> </div> </a> <ul id="toc-Udseende_og_skikke-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Sprog" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Sprog"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">4</span> <span>Sprog</span> </div> </a> <ul id="toc-Sprog-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Samfund" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Samfund"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5</span> <span>Samfund</span> </div> </a> <button aria-controls="toc-Samfund-sublist" class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-toc-toggle"> <span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-expand"></span> <span>Vis/skjul underafsnit Samfund</span> </button> <ul id="toc-Samfund-sublist" class="vector-toc-list"> <li id="toc-Styreform" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Styreform"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.1</span> <span>Styreform</span> </div> </a> <ul id="toc-Styreform-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Militær" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-2"> <a class="vector-toc-link" href="#Militær"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">5.2</span> <span>Militær</span> </div> </a> <ul id="toc-Militær-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </li> <li id="toc-Økonomi" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Økonomi"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">6</span> <span>Økonomi</span> </div> </a> <ul id="toc-Økonomi-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eftermæle" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Eftermæle"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">7</span> <span>Eftermæle</span> </div> </a> <ul id="toc-Eftermæle-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Noter" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Noter"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">8</span> <span>Noter</span> </div> </a> <ul id="toc-Noter-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Litteratur" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Litteratur"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">9</span> <span>Litteratur</span> </div> </a> <ul id="toc-Litteratur-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> <li id="toc-Eksterne_henvisninger" class="vector-toc-list-item vector-toc-level-1 vector-toc-list-item-expanded"> <a class="vector-toc-link" href="#Eksterne_henvisninger"> <div class="vector-toc-text"> <span class="vector-toc-numb">10</span> <span>Eksterne henvisninger</span> </div> </a> <ul id="toc-Eksterne_henvisninger-sublist" class="vector-toc-list"> </ul> </li> </ul> </div> </div> </nav> </div> </div> <div class="mw-content-container"> <main id="content" class="mw-body"> <header class="mw-body-header vector-page-titlebar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown vector-page-titlebar-toc vector-button-flush-left" title="Indholdsfortegnelse" > <input type="checkbox" id="vector-page-titlebar-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-titlebar-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-page-titlebar-toc-label" for="vector-page-titlebar-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-titlebar-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <h1 id="firstHeading" class="firstHeading mw-first-heading"><span class="mw-page-title-main">Hunnere</span></h1> <div id="p-lang-btn" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-lang" > <input type="checkbox" id="p-lang-btn-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn" class="vector-dropdown-checkbox mw-interlanguage-selector" aria-label="Gå til en artikel på et andet sprog. Tilgængelig på 92 sprog" > <label id="p-lang-btn-label" for="p-lang-btn-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive mw-portlet-lang-heading-92" aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-language-progressive mw-ui-icon-wikimedia-language-progressive"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">92 sprog</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="interlanguage-link interwiki-af mw-list-item"><a href="https://af.wikipedia.org/wiki/Hunne" title="Hunne – afrikaans" lang="af" hreflang="af" data-title="Hunne" data-language-autonym="Afrikaans" data-language-local-name="afrikaans" class="interlanguage-link-target"><span>Afrikaans</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-als mw-list-item"><a href="https://als.wikipedia.org/wiki/Hunnen" title="Hunnen – schweizertysk" lang="gsw" hreflang="gsw" data-title="Hunnen" data-language-autonym="Alemannisch" data-language-local-name="schweizertysk" class="interlanguage-link-target"><span>Alemannisch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-an mw-list-item"><a href="https://an.wikipedia.org/wiki/Hunnos" title="Hunnos – aragonsk" lang="an" hreflang="an" data-title="Hunnos" data-language-autonym="Aragonés" data-language-local-name="aragonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Aragonés</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ang mw-list-item"><a href="https://ang.wikipedia.org/wiki/H%C5%ABnas" title="Hūnas – oldengelsk" lang="ang" hreflang="ang" data-title="Hūnas" data-language-autonym="Ænglisc" data-language-local-name="oldengelsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ænglisc</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ar mw-list-item"><a href="https://ar.wikipedia.org/wiki/%D8%A7%D9%84%D9%87%D9%88%D9%86" title="الهون – arabisk" lang="ar" hreflang="ar" data-title="الهون" data-language-autonym="العربية" data-language-local-name="arabisk" class="interlanguage-link-target"><span>العربية</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ast mw-list-item"><a href="https://ast.wikipedia.org/wiki/Hunos" title="Hunos – asturisk" lang="ast" hreflang="ast" data-title="Hunos" data-language-autonym="Asturianu" data-language-local-name="asturisk" class="interlanguage-link-target"><span>Asturianu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-az mw-list-item"><a href="https://az.wikipedia.org/wiki/Hunlar" title="Hunlar – aserbajdsjansk" lang="az" hreflang="az" data-title="Hunlar" data-language-autonym="Azərbaycanca" data-language-local-name="aserbajdsjansk" class="interlanguage-link-target"><span>Azərbaycanca</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-azb mw-list-item"><a href="https://azb.wikipedia.org/wiki/%D9%87%D9%88%D9%86%D9%84%D8%A7%D8%B1" title="هونلار – South Azerbaijani" lang="azb" hreflang="azb" data-title="هونلار" data-language-autonym="تۆرکجه" data-language-local-name="South Azerbaijani" class="interlanguage-link-target"><span>تۆرکجه</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ba mw-list-item"><a href="https://ba.wikipedia.org/wiki/%D2%BA%D1%83%D0%BD%D0%B4%D0%B0%D1%80" title="Һундар – bashkir" lang="ba" hreflang="ba" data-title="Һундар" data-language-autonym="Башҡортса" data-language-local-name="bashkir" class="interlanguage-link-target"><span>Башҡортса</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bar badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://bar.wikipedia.org/wiki/Hunnen" title="Hunnen – Bavarian" lang="bar" hreflang="bar" data-title="Hunnen" data-language-autonym="Boarisch" data-language-local-name="Bavarian" class="interlanguage-link-target"><span>Boarisch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be mw-list-item"><a href="https://be.wikipedia.org/wiki/%D0%93%D1%83%D0%BD%D1%8B" title="Гуны – belarusisk" lang="be" hreflang="be" data-title="Гуны" data-language-autonym="Беларуская" data-language-local-name="belarusisk" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-be-x-old mw-list-item"><a href="https://be-tarask.wikipedia.org/wiki/%D0%93%D1%83%D0%BD%D1%8B" title="Гуны – Belarusian (Taraškievica orthography)" lang="be-tarask" hreflang="be-tarask" data-title="Гуны" data-language-autonym="Беларуская (тарашкевіца)" data-language-local-name="Belarusian (Taraškievica orthography)" class="interlanguage-link-target"><span>Беларуская (тарашкевіца)</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-bg mw-list-item"><a href="https://bg.wikipedia.org/wiki/%D0%A5%D1%83%D0%BD%D0%B8" title="Хуни – bulgarsk" lang="bg" hreflang="bg" data-title="Хуни" data-language-autonym="Български" data-language-local-name="bulgarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Български</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-br mw-list-item"><a href="https://br.wikipedia.org/wiki/Huned" title="Huned – bretonsk" lang="br" hreflang="br" data-title="Huned" data-language-autonym="Brezhoneg" data-language-local-name="bretonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Brezhoneg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ca mw-list-item"><a href="https://ca.wikipedia.org/wiki/Huns" title="Huns – catalansk" lang="ca" hreflang="ca" data-title="Huns" data-language-autonym="Català" data-language-local-name="catalansk" class="interlanguage-link-target"><span>Català</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cs mw-list-item"><a href="https://cs.wikipedia.org/wiki/Hunov%C3%A9" title="Hunové – tjekkisk" lang="cs" hreflang="cs" data-title="Hunové" data-language-autonym="Čeština" data-language-local-name="tjekkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Čeština</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cv mw-list-item"><a href="https://cv.wikipedia.org/wiki/%D0%A5%D1%83%D0%BD%D1%81%D0%B5%D0%BC" title="Хунсем – tjuvasjisk" lang="cv" hreflang="cv" data-title="Хунсем" data-language-autonym="Чӑвашла" data-language-local-name="tjuvasjisk" class="interlanguage-link-target"><span>Чӑвашла</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-cy mw-list-item"><a href="https://cy.wikipedia.org/wiki/Hyniaid" title="Hyniaid – walisisk" lang="cy" hreflang="cy" data-title="Hyniaid" data-language-autonym="Cymraeg" data-language-local-name="walisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Cymraeg</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-de mw-list-item"><a href="https://de.wikipedia.org/wiki/Hunnen" title="Hunnen – tysk" lang="de" hreflang="de" data-title="Hunnen" data-language-autonym="Deutsch" data-language-local-name="tysk" class="interlanguage-link-target"><span>Deutsch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-el mw-list-item"><a href="https://el.wikipedia.org/wiki/%CE%9F%CF%8D%CE%BD%CE%BD%CE%BF%CE%B9" title="Ούννοι – græsk" lang="el" hreflang="el" data-title="Ούννοι" data-language-autonym="Ελληνικά" data-language-local-name="græsk" class="interlanguage-link-target"><span>Ελληνικά</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-en mw-list-item"><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Huns" title="Huns – engelsk" lang="en" hreflang="en" data-title="Huns" data-language-autonym="English" data-language-local-name="engelsk" class="interlanguage-link-target"><span>English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eo mw-list-item"><a href="https://eo.wikipedia.org/wiki/Hunoj" title="Hunoj – esperanto" lang="eo" hreflang="eo" data-title="Hunoj" data-language-autonym="Esperanto" data-language-local-name="esperanto" class="interlanguage-link-target"><span>Esperanto</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-es mw-list-item"><a href="https://es.wikipedia.org/wiki/Hunos" title="Hunos – spansk" lang="es" hreflang="es" data-title="Hunos" data-language-autonym="Español" data-language-local-name="spansk" class="interlanguage-link-target"><span>Español</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-et mw-list-item"><a href="https://et.wikipedia.org/wiki/Hunnid" title="Hunnid – estisk" lang="et" hreflang="et" data-title="Hunnid" data-language-autonym="Eesti" data-language-local-name="estisk" class="interlanguage-link-target"><span>Eesti</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-eu mw-list-item"><a href="https://eu.wikipedia.org/wiki/Huno" title="Huno – baskisk" lang="eu" hreflang="eu" data-title="Huno" data-language-autonym="Euskara" data-language-local-name="baskisk" class="interlanguage-link-target"><span>Euskara</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fa mw-list-item"><a href="https://fa.wikipedia.org/wiki/%D9%87%D9%88%D9%86" title="هون – persisk" lang="fa" hreflang="fa" data-title="هون" data-language-autonym="فارسی" data-language-local-name="persisk" class="interlanguage-link-target"><span>فارسی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fi mw-list-item"><a href="https://fi.wikipedia.org/wiki/Hunnit" title="Hunnit – finsk" lang="fi" hreflang="fi" data-title="Hunnit" data-language-autonym="Suomi" data-language-local-name="finsk" class="interlanguage-link-target"><span>Suomi</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fr mw-list-item"><a href="https://fr.wikipedia.org/wiki/Huns" title="Huns – fransk" lang="fr" hreflang="fr" data-title="Huns" data-language-autonym="Français" data-language-local-name="fransk" class="interlanguage-link-target"><span>Français</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-fy mw-list-item"><a href="https://fy.wikipedia.org/wiki/Hunnen" title="Hunnen – vestfrisisk" lang="fy" hreflang="fy" data-title="Hunnen" data-language-autonym="Frysk" data-language-local-name="vestfrisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Frysk</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ga mw-list-item"><a href="https://ga.wikipedia.org/wiki/Hunaigh" title="Hunaigh – irsk" lang="ga" hreflang="ga" data-title="Hunaigh" data-language-autonym="Gaeilge" data-language-local-name="irsk" class="interlanguage-link-target"><span>Gaeilge</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-gl mw-list-item"><a href="https://gl.wikipedia.org/wiki/Hunos" title="Hunos – galicisk" lang="gl" hreflang="gl" data-title="Hunos" data-language-autonym="Galego" data-language-local-name="galicisk" class="interlanguage-link-target"><span>Galego</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-he badge-Q17437796 badge-featuredarticle mw-list-item" title="fremragende artikel"><a href="https://he.wikipedia.org/wiki/%D7%94%D7%95%D7%A0%D7%99%D7%9D" title="הונים – hebraisk" lang="he" hreflang="he" data-title="הונים" data-language-autonym="עברית" data-language-local-name="hebraisk" class="interlanguage-link-target"><span>עברית</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hi mw-list-item"><a href="https://hi.wikipedia.org/wiki/%E0%A4%B9%E0%A5%82%E0%A4%A3_%E0%A4%B2%E0%A5%8B%E0%A4%97" title="हूण लोग – hindi" lang="hi" hreflang="hi" data-title="हूण लोग" data-language-autonym="हिन्दी" data-language-local-name="hindi" class="interlanguage-link-target"><span>हिन्दी</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hr mw-list-item"><a href="https://hr.wikipedia.org/wiki/Huni" title="Huni – kroatisk" lang="hr" hreflang="hr" data-title="Huni" data-language-autonym="Hrvatski" data-language-local-name="kroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Hrvatski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hu badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://hu.wikipedia.org/wiki/Hunok" title="Hunok – ungarsk" lang="hu" hreflang="hu" data-title="Hunok" data-language-autonym="Magyar" data-language-local-name="ungarsk" class="interlanguage-link-target"><span>Magyar</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-hy mw-list-item"><a href="https://hy.wikipedia.org/wiki/%D5%80%D5%B8%D5%B6%D5%A5%D6%80" title="Հոներ – armensk" lang="hy" hreflang="hy" data-title="Հոներ" data-language-autonym="Հայերեն" data-language-local-name="armensk" class="interlanguage-link-target"><span>Հայերեն</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-id mw-list-item"><a href="https://id.wikipedia.org/wiki/Orang_Hun" title="Orang Hun – indonesisk" lang="id" hreflang="id" data-title="Orang Hun" data-language-autonym="Bahasa Indonesia" data-language-local-name="indonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Indonesia</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-io mw-list-item"><a href="https://io.wikipedia.org/wiki/Huni" title="Huni – ido" lang="io" hreflang="io" data-title="Huni" data-language-autonym="Ido" data-language-local-name="ido" class="interlanguage-link-target"><span>Ido</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-is mw-list-item"><a href="https://is.wikipedia.org/wiki/H%C3%BAnar" title="Húnar – islandsk" lang="is" hreflang="is" data-title="Húnar" data-language-autonym="Íslenska" data-language-local-name="islandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Íslenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-it mw-list-item"><a href="https://it.wikipedia.org/wiki/Unni" title="Unni – italiensk" lang="it" hreflang="it" data-title="Unni" data-language-autonym="Italiano" data-language-local-name="italiensk" class="interlanguage-link-target"><span>Italiano</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ja mw-list-item"><a href="https://ja.wikipedia.org/wiki/%E3%83%95%E3%83%B3%E6%97%8F" title="フン族 – japansk" lang="ja" hreflang="ja" data-title="フン族" data-language-autonym="日本語" data-language-local-name="japansk" class="interlanguage-link-target"><span>日本語</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ka mw-list-item"><a href="https://ka.wikipedia.org/wiki/%E1%83%B0%E1%83%A3%E1%83%9C%E1%83%94%E1%83%91%E1%83%98" title="ჰუნები – georgisk" lang="ka" hreflang="ka" data-title="ჰუნები" data-language-autonym="ქართული" data-language-local-name="georgisk" class="interlanguage-link-target"><span>ქართული</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-kk mw-list-item"><a href="https://kk.wikipedia.org/wiki/%D2%92%D2%B1%D0%BD%D0%B4%D0%B0%D1%80" title="Ғұндар – kasakhisk" lang="kk" hreflang="kk" data-title="Ғұндар" data-language-autonym="Қазақша" data-language-local-name="kasakhisk" class="interlanguage-link-target"><span>Қазақша</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ko mw-list-item"><a href="https://ko.wikipedia.org/wiki/%ED%9B%88%EC%A1%B1" title="훈족 – koreansk" lang="ko" hreflang="ko" data-title="훈족" data-language-autonym="한국어" data-language-local-name="koreansk" class="interlanguage-link-target"><span>한국어</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ky mw-list-item"><a href="https://ky.wikipedia.org/wiki/%D0%A5%D1%83%D0%BD%D0%B4%D0%B0%D1%80" title="Хундар – kirgisisk" lang="ky" hreflang="ky" data-title="Хундар" data-language-autonym="Кыргызча" data-language-local-name="kirgisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Кыргызча</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-la mw-list-item"><a href="https://la.wikipedia.org/wiki/Hunni" title="Hunni – latin" lang="la" hreflang="la" data-title="Hunni" data-language-autonym="Latina" data-language-local-name="latin" class="interlanguage-link-target"><span>Latina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lb mw-list-item"><a href="https://lb.wikipedia.org/wiki/Hunnen" title="Hunnen – luxembourgsk" lang="lb" hreflang="lb" data-title="Hunnen" data-language-autonym="Lëtzebuergesch" data-language-local-name="luxembourgsk" class="interlanguage-link-target"><span>Lëtzebuergesch</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lfn mw-list-item"><a href="https://lfn.wikipedia.org/wiki/Hunes" title="Hunes – Lingua Franca Nova" lang="lfn" hreflang="lfn" data-title="Hunes" data-language-autonym="Lingua Franca Nova" data-language-local-name="Lingua Franca Nova" class="interlanguage-link-target"><span>Lingua Franca Nova</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-li mw-list-item"><a href="https://li.wikipedia.org/wiki/Hunne" title="Hunne – limburgsk" lang="li" hreflang="li" data-title="Hunne" data-language-autonym="Limburgs" data-language-local-name="limburgsk" class="interlanguage-link-target"><span>Limburgs</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lmo mw-list-item"><a href="https://lmo.wikipedia.org/wiki/Uni" title="Uni – lombardisk" lang="lmo" hreflang="lmo" data-title="Uni" data-language-autonym="Lombard" data-language-local-name="lombardisk" class="interlanguage-link-target"><span>Lombard</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lt mw-list-item"><a href="https://lt.wikipedia.org/wiki/Hunai" title="Hunai – litauisk" lang="lt" hreflang="lt" data-title="Hunai" data-language-autonym="Lietuvių" data-language-local-name="litauisk" class="interlanguage-link-target"><span>Lietuvių</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-lv mw-list-item"><a href="https://lv.wikipedia.org/wiki/Hu%C5%86%C5%86i" title="Huņņi – lettisk" lang="lv" hreflang="lv" data-title="Huņņi" data-language-autonym="Latviešu" data-language-local-name="lettisk" class="interlanguage-link-target"><span>Latviešu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mg mw-list-item"><a href="https://mg.wikipedia.org/wiki/Hona_(vahoaka)" title="Hona (vahoaka) – malagassisk" lang="mg" hreflang="mg" data-title="Hona (vahoaka)" data-language-autonym="Malagasy" data-language-local-name="malagassisk" class="interlanguage-link-target"><span>Malagasy</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mk mw-list-item"><a href="https://mk.wikipedia.org/wiki/%D0%A5%D1%83%D0%BD%D0%B8" title="Хуни – makedonsk" lang="mk" hreflang="mk" data-title="Хуни" data-language-autonym="Македонски" data-language-local-name="makedonsk" class="interlanguage-link-target"><span>Македонски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ml mw-list-item"><a href="https://ml.wikipedia.org/wiki/%E0%B4%B9%E0%B5%82%E0%B4%A3%E0%B4%A8%E0%B5%8D%E0%B4%AE%E0%B4%BE%E0%B5%BC" title="ഹൂണന്മാർ – malayalam" lang="ml" hreflang="ml" data-title="ഹൂണന്മാർ" data-language-autonym="മലയാളം" data-language-local-name="malayalam" class="interlanguage-link-target"><span>മലയാളം</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mn mw-list-item"><a href="https://mn.wikipedia.org/wiki/%D0%A5%D2%AF%D0%BD%D0%BD%D0%B8" title="Хүнни – mongolsk" lang="mn" hreflang="mn" data-title="Хүнни" data-language-autonym="Монгол" data-language-local-name="mongolsk" class="interlanguage-link-target"><span>Монгол</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ms mw-list-item"><a href="https://ms.wikipedia.org/wiki/Hun" title="Hun – malajisk" lang="ms" hreflang="ms" data-title="Hun" data-language-autonym="Bahasa Melayu" data-language-local-name="malajisk" class="interlanguage-link-target"><span>Bahasa Melayu</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-mwl mw-list-item"><a href="https://mwl.wikipedia.org/wiki/Hunos" title="Hunos – mirandesisk" lang="mwl" hreflang="mwl" data-title="Hunos" data-language-autonym="Mirandés" data-language-local-name="mirandesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Mirandés</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-nl mw-list-item"><a href="https://nl.wikipedia.org/wiki/Hunnen" title="Hunnen – nederlandsk" lang="nl" hreflang="nl" data-title="Hunnen" data-language-autonym="Nederlands" data-language-local-name="nederlandsk" class="interlanguage-link-target"><span>Nederlands</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-no mw-list-item"><a href="https://no.wikipedia.org/wiki/Hunere" title="Hunere – bokmål" lang="nb" hreflang="nb" data-title="Hunere" data-language-autonym="Norsk bokmål" data-language-local-name="bokmål" class="interlanguage-link-target"><span>Norsk bokmål</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pa mw-list-item"><a href="https://pa.wikipedia.org/wiki/%E0%A8%B9%E0%A9%82%E0%A8%A3" title="ਹੂਣ – punjabi" lang="pa" hreflang="pa" data-title="ਹੂਣ" data-language-autonym="ਪੰਜਾਬੀ" data-language-local-name="punjabi" class="interlanguage-link-target"><span>ਪੰਜਾਬੀ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pl mw-list-item"><a href="https://pl.wikipedia.org/wiki/Hunowie" title="Hunowie – polsk" lang="pl" hreflang="pl" data-title="Hunowie" data-language-autonym="Polski" data-language-local-name="polsk" class="interlanguage-link-target"><span>Polski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pnb mw-list-item"><a href="https://pnb.wikipedia.org/wiki/%DB%81%D9%86_%D9%84%D9%88%DA%A9" title="ہن لوک – Western Punjabi" lang="pnb" hreflang="pnb" data-title="ہن لوک" data-language-autonym="پنجابی" data-language-local-name="Western Punjabi" class="interlanguage-link-target"><span>پنجابی</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ps mw-list-item"><a href="https://ps.wikipedia.org/wiki/%D9%87%D9%88%D9%86%D9%8A%D8%A7%D9%86" title="هونيان – pashto" lang="ps" hreflang="ps" data-title="هونيان" data-language-autonym="پښتو" data-language-local-name="pashto" class="interlanguage-link-target"><span>پښتو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-pt mw-list-item"><a href="https://pt.wikipedia.org/wiki/Hunos" title="Hunos – portugisisk" lang="pt" hreflang="pt" data-title="Hunos" data-language-autonym="Português" data-language-local-name="portugisisk" class="interlanguage-link-target"><span>Português</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ro mw-list-item"><a href="https://ro.wikipedia.org/wiki/Huni" title="Huni – rumænsk" lang="ro" hreflang="ro" data-title="Huni" data-language-autonym="Română" data-language-local-name="rumænsk" class="interlanguage-link-target"><span>Română</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ru mw-list-item"><a href="https://ru.wikipedia.org/wiki/%D0%93%D1%83%D0%BD%D0%BD%D1%8B" title="Гунны – russisk" lang="ru" hreflang="ru" data-title="Гунны" data-language-autonym="Русский" data-language-local-name="russisk" class="interlanguage-link-target"><span>Русский</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sd mw-list-item"><a href="https://sd.wikipedia.org/wiki/%DA%BE%D9%86" title="ھن – sindhi" lang="sd" hreflang="sd" data-title="ھن" data-language-autonym="سنڌي" data-language-local-name="sindhi" class="interlanguage-link-target"><span>سنڌي</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sh mw-list-item"><a href="https://sh.wikipedia.org/wiki/Huni" title="Huni – serbokroatisk" lang="sh" hreflang="sh" data-title="Huni" data-language-autonym="Srpskohrvatski / српскохрватски" data-language-local-name="serbokroatisk" class="interlanguage-link-target"><span>Srpskohrvatski / српскохрватски</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-simple mw-list-item"><a href="https://simple.wikipedia.org/wiki/Huns" title="Huns – Simple English" lang="en-simple" hreflang="en-simple" data-title="Huns" data-language-autonym="Simple English" data-language-local-name="Simple English" class="interlanguage-link-target"><span>Simple English</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sk mw-list-item"><a href="https://sk.wikipedia.org/wiki/Huni" title="Huni – slovakisk" lang="sk" hreflang="sk" data-title="Huni" data-language-autonym="Slovenčina" data-language-local-name="slovakisk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenčina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sl mw-list-item"><a href="https://sl.wikipedia.org/wiki/Huni" title="Huni – slovensk" lang="sl" hreflang="sl" data-title="Huni" data-language-autonym="Slovenščina" data-language-local-name="slovensk" class="interlanguage-link-target"><span>Slovenščina</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sq mw-list-item"><a href="https://sq.wikipedia.org/wiki/Hun%C3%ABt" title="Hunët – albansk" lang="sq" hreflang="sq" data-title="Hunët" data-language-autonym="Shqip" data-language-local-name="albansk" class="interlanguage-link-target"><span>Shqip</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sr mw-list-item"><a href="https://sr.wikipedia.org/wiki/%D0%A5%D1%83%D0%BD%D0%B8" title="Хуни – serbisk" lang="sr" hreflang="sr" data-title="Хуни" data-language-autonym="Српски / srpski" data-language-local-name="serbisk" class="interlanguage-link-target"><span>Српски / srpski</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sv mw-list-item"><a href="https://sv.wikipedia.org/wiki/Hunner" title="Hunner – svensk" lang="sv" hreflang="sv" data-title="Hunner" data-language-autonym="Svenska" data-language-local-name="svensk" class="interlanguage-link-target"><span>Svenska</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-sw mw-list-item"><a href="https://sw.wikipedia.org/wiki/Wahunni" title="Wahunni – swahili" lang="sw" hreflang="sw" data-title="Wahunni" data-language-autonym="Kiswahili" data-language-local-name="swahili" class="interlanguage-link-target"><span>Kiswahili</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tg mw-list-item"><a href="https://tg.wikipedia.org/wiki/%D2%B2%D1%83%D0%BD%D0%BD" title="Ҳунн – tadsjikisk" lang="tg" hreflang="tg" data-title="Ҳунн" data-language-autonym="Тоҷикӣ" data-language-local-name="tadsjikisk" class="interlanguage-link-target"><span>Тоҷикӣ</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-th mw-list-item"><a href="https://th.wikipedia.org/wiki/%E0%B8%8A%E0%B8%B2%E0%B8%A7%E0%B8%AE%E0%B8%B1%E0%B8%99" title="ชาวฮัน – thai" lang="th" hreflang="th" data-title="ชาวฮัน" data-language-autonym="ไทย" data-language-local-name="thai" class="interlanguage-link-target"><span>ไทย</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tk mw-list-item"><a href="https://tk.wikipedia.org/wiki/Hunlar" title="Hunlar – turkmensk" lang="tk" hreflang="tk" data-title="Hunlar" data-language-autonym="Türkmençe" data-language-local-name="turkmensk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkmençe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tl mw-list-item"><a href="https://tl.wikipedia.org/wiki/Mga_Huno" title="Mga Huno – tagalog" lang="tl" hreflang="tl" data-title="Mga Huno" data-language-autonym="Tagalog" data-language-local-name="tagalog" class="interlanguage-link-target"><span>Tagalog</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tr mw-list-item"><a href="https://tr.wikipedia.org/wiki/Hunlar" title="Hunlar – tyrkisk" lang="tr" hreflang="tr" data-title="Hunlar" data-language-autonym="Türkçe" data-language-local-name="tyrkisk" class="interlanguage-link-target"><span>Türkçe</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tt badge-Q17437798 badge-goodarticle mw-list-item" title="god artikel"><a href="https://tt.wikipedia.org/wiki/%D2%BA%D1%83%D0%BD%D0%BD%D0%B0%D1%80" title="Һуннар – tatarisk" lang="tt" hreflang="tt" data-title="Һуннар" data-language-autonym="Татарча / tatarça" data-language-local-name="tatarisk" class="interlanguage-link-target"><span>Татарча / tatarça</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-tyv mw-list-item"><a href="https://tyv.wikipedia.org/wiki/%D0%A5%D1%83%D0%BD%D0%BD%D1%83%D0%BB%D0%B0%D1%80" title="Хуннулар – tuvinian" lang="tyv" hreflang="tyv" data-title="Хуннулар" data-language-autonym="Тыва дыл" data-language-local-name="tuvinian" class="interlanguage-link-target"><span>Тыва дыл</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uk mw-list-item"><a href="https://uk.wikipedia.org/wiki/%D0%93%D1%83%D0%BD%D0%B8" title="Гуни – ukrainsk" lang="uk" hreflang="uk" data-title="Гуни" data-language-autonym="Українська" data-language-local-name="ukrainsk" class="interlanguage-link-target"><span>Українська</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-ur mw-list-item"><a href="https://ur.wikipedia.org/wiki/%DB%81%D9%86" title="ہن – urdu" lang="ur" hreflang="ur" data-title="ہن" data-language-autonym="اردو" data-language-local-name="urdu" class="interlanguage-link-target"><span>اردو</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-uz mw-list-item"><a href="https://uz.wikipedia.org/wiki/Hunlar" title="Hunlar – usbekisk" lang="uz" hreflang="uz" data-title="Hunlar" data-language-autonym="Oʻzbekcha / ўзбекча" data-language-local-name="usbekisk" class="interlanguage-link-target"><span>Oʻzbekcha / ўзбекча</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-vi mw-list-item"><a href="https://vi.wikipedia.org/wiki/Ng%C6%B0%E1%BB%9Di_Hung" title="Người Hung – vietnamesisk" lang="vi" hreflang="vi" data-title="Người Hung" data-language-autonym="Tiếng Việt" data-language-local-name="vietnamesisk" class="interlanguage-link-target"><span>Tiếng Việt</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-war mw-list-item"><a href="https://war.wikipedia.org/wiki/Hun" title="Hun – waray" lang="war" hreflang="war" data-title="Hun" data-language-autonym="Winaray" data-language-local-name="waray" class="interlanguage-link-target"><span>Winaray</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-wuu mw-list-item"><a href="https://wuu.wikipedia.org/wiki/%E5%8C%88%E4%BA%BA" title="匈人 – wu-kinesisk" lang="wuu" hreflang="wuu" data-title="匈人" data-language-autonym="吴语" data-language-local-name="wu-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>吴语</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh mw-list-item"><a href="https://zh.wikipedia.org/wiki/%E5%8C%88%E4%BA%BA" title="匈人 – kinesisk" lang="zh" hreflang="zh" data-title="匈人" data-language-autonym="中文" data-language-local-name="kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>中文</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-min-nan mw-list-item"><a href="https://zh-min-nan.wikipedia.org/wiki/Hun_l%C3%A2ng" title="Hun lâng – min-kinesisk" lang="nan" hreflang="nan" data-title="Hun lâng" data-language-autonym="閩南語 / Bân-lâm-gú" data-language-local-name="min-kinesisk" class="interlanguage-link-target"><span>閩南語 / Bân-lâm-gú</span></a></li><li class="interlanguage-link interwiki-zh-yue mw-list-item"><a href="https://zh-yue.wikipedia.org/wiki/%E5%8C%88%E4%BA%BA" title="匈人 – kantonesisk" lang="yue" hreflang="yue" data-title="匈人" data-language-autonym="粵語" data-language-local-name="kantonesisk" class="interlanguage-link-target"><span>粵語</span></a></li> </ul> <div class="after-portlet after-portlet-lang"><span class="wb-langlinks-edit wb-langlinks-link"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q45813#sitelinks-wikipedia" title="Redigér sproglinks" class="wbc-editpage">Redigér links</a></span></div> </div> </div> </div> </header> <div class="vector-page-toolbar"> <div class="vector-page-toolbar-container"> <div id="left-navigation"> <nav aria-label="Navnerum"> <div id="p-associated-pages" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-associated-pages" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-nstab-main" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Hunnere" title="Se indholdssiden [c]" accesskey="c"><span>Artikel</span></a></li><li id="ca-talk" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Diskussion:Hunnere" rel="discussion" title="Diskussion om indholdet på siden [t]" accesskey="t"><span>Diskussion</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown emptyPortlet" > <input type="checkbox" id="vector-variants-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-variants-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Ændr sprogvariant" > <label id="vector-variants-dropdown-label" for="vector-variants-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">dansk</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="p-variants" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-variants emptyPortlet" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> </ul> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> <div id="right-navigation" class="vector-collapsible"> <nav aria-label="Visninger"> <div id="p-views" class="vector-menu vector-menu-tabs mw-portlet mw-portlet-views" > <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-view" class="selected vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/wiki/Hunnere"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-ve-edit" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-edit" class="collapsible vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-history" class="vector-tab-noicon mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=history" title="Tidligere versioner af denne side [h]" accesskey="h"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> </nav> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown vector-page-tools-dropdown" > <input type="checkbox" id="vector-page-tools-dropdown-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-page-tools-dropdown" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Værktøjer" > <label id="vector-page-tools-dropdown-label" for="vector-page-tools-dropdown-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet" aria-hidden="true" ><span class="vector-dropdown-label-text">Værktøjer</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-page-tools-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> <div id="vector-page-tools" class="vector-page-tools vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-page-tools-pinnable-header vector-pinnable-header-unpinned" data-feature-name="page-tools-pinned" data-pinnable-element-id="vector-page-tools" data-pinned-container-id="vector-page-tools-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-page-tools-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Værktøjer</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-page-tools.unpin">skjul</button> </div> <div id="p-cactions" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-cactions emptyPortlet vector-has-collapsible-items" title="Flere muligheder" > <div class="vector-menu-heading"> Handlinger </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="ca-more-view" class="selected vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/wiki/Hunnere"><span>Læs</span></a></li><li id="ca-more-ve-edit" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit" title="Redigér denne side [v]" accesskey="v"><span>Redigér</span></a></li><li id="ca-more-edit" class="collapsible vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit" title="Rediger kildekoden for denne side [e]" accesskey="e"><span>Rediger kildekode</span></a></li><li id="ca-more-history" class="vector-more-collapsible-item mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=history"><span>Se historik</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-tb" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-tb" > <div class="vector-menu-heading"> Generelt </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="t-whatlinkshere" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Hvad_linker_hertil/Hunnere" title="Liste med alle sider som henviser hertil [j]" accesskey="j"><span>Hvad henviser hertil</span></a></li><li id="t-recentchangeslinked" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Speciel:Relaterede_%C3%A6ndringer/Hunnere" rel="nofollow" title="Seneste ændringer af sider som denne side henviser til [k]" accesskey="k"><span>Beslægtede ændringer</span></a></li><li id="t-upload" class="mw-list-item"><a href="//commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard?uselang=da&campaign=dk" title="Upload filer [u]" accesskey="u"><span>Upload fil</span></a></li><li id="t-permalink" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hunnere&oldid=11838465" title="Permanent link til denne version af denne side"><span>Permanent link</span></a></li><li id="t-info" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=info" title="Yderligere oplysninger om denne side"><span>Sideinformation</span></a></li><li id="t-cite" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Citer&page=Hunnere&id=11838465&wpFormIdentifier=titleform" title="Information om, hvordan man kan citere denne side"><span>Referer til denne side</span></a></li><li id="t-urlshortener" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:UrlShortener&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FHunnere"><span>Hent forkortet URL</span></a></li><li id="t-urlshortener-qrcode" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:QrCode&url=https%3A%2F%2Fda.wikipedia.org%2Fwiki%2FHunnere"><span>Download QR-kode</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-Organisation" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-Organisation" > <div class="vector-menu-heading"> Organisation </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="n-contact" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:Kontakt_Wikipedia"><span>Kontakt Wikipedia</span></a></li><li id="n-Wikimedia-Danmark" class="mw-list-item"><a href="https://dk.wikimedia.org/wiki/"><span>Wikimedia Danmark</span></a></li><li id="n-GLAM" class="mw-list-item"><a href="/wiki/Wikipedia:GLAM"><span>GLAM</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-coll-print_export" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-coll-print_export" > <div class="vector-menu-heading"> Udskriv/eksportér </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li id="coll-create_a_book" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:Bog&bookcmd=book_creator&referer=Hunnere"><span>Lav en bog</span></a></li><li id="coll-download-as-rl" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Speciel:DownloadAsPdf&page=Hunnere&action=show-download-screen"><span>Download som PDF</span></a></li><li id="t-print" class="mw-list-item"><a href="/w/index.php?title=Hunnere&printable=yes" title="Printervenlig udgave af denne side [p]" accesskey="p"><span>Udskriftsvenlig udgave</span></a></li> </ul> </div> </div> <div id="p-wikibase-otherprojects" class="vector-menu mw-portlet mw-portlet-wikibase-otherprojects" > <div class="vector-menu-heading"> I andre projekter </div> <div class="vector-menu-content"> <ul class="vector-menu-content-list"> <li class="wb-otherproject-link wb-otherproject-commons mw-list-item"><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Huns" hreflang="en"><span>Wikimedia Commons</span></a></li><li id="t-wikibase" class="wb-otherproject-link wb-otherproject-wikibase-dataitem mw-list-item"><a href="https://www.wikidata.org/wiki/Special:EntityPage/Q45813" title="Link til tilknyttet emne i Wikidata [g]" accesskey="g"><span>Wikidata-element</span></a></li> </ul> </div> </div> </div> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> </div> <div class="vector-column-end"> <div class="vector-sticky-pinned-container"> <nav class="vector-page-tools-landmark" aria-label="Sideværktøjer"> <div id="vector-page-tools-pinned-container" class="vector-pinned-container"> </div> </nav> <nav class="vector-appearance-landmark" aria-label="Udseende"> <div id="vector-appearance-pinned-container" class="vector-pinned-container"> <div id="vector-appearance" class="vector-appearance vector-pinnable-element"> <div class="vector-pinnable-header vector-appearance-pinnable-header vector-pinnable-header-pinned" data-feature-name="appearance-pinned" data-pinnable-element-id="vector-appearance" data-pinned-container-id="vector-appearance-pinned-container" data-unpinned-container-id="vector-appearance-unpinned-container" > <div class="vector-pinnable-header-label">Udseende</div> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-pin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.pin">flyt til sidebjælken</button> <button class="vector-pinnable-header-toggle-button vector-pinnable-header-unpin-button" data-event-name="pinnable-header.vector-appearance.unpin">skjul</button> </div> </div> </div> </nav> </div> </div> <div id="bodyContent" class="vector-body" aria-labelledby="firstHeading" data-mw-ve-target-container> <div class="vector-body-before-content"> <div class="mw-indicators"> <div id="mw-indicator-featured-star" class="mw-indicator"><div class="mw-parser-output"><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Wikipedia:Lovende_artikler" title="Dette er en Lovende artikel. Klik her for mere information."><img alt="Lovende artikel" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/15px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png" decoding="async" width="15" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/22px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/c4/Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg/29px-Art%C3%ADculo_bueno-blue.svg.png 2x" data-file-width="180" data-file-height="185" /></a></span></div></div> </div> <div id="siteSub" class="noprint">Fra Wikipedia, den frie encyklopædi</div> </div> <div id="contentSub"><div id="mw-content-subtitle"><span class="mw-redirectedfrom">(Omdirigeret fra <a href="/w/index.php?title=Hunner&redirect=no" class="mw-redirect" title="Hunner">Hunner</a>)</span></div></div> <div id="mw-content-text" class="mw-body-content"><div class="mw-content-ltr mw-parser-output" lang="da" dir="ltr"><figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:AD_0350_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DK.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/07/AD_0350_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DK.png/440px-AD_0350_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DK.png" decoding="async" width="440" height="241" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/07/AD_0350_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DK.png/660px-AD_0350_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DK.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/07/AD_0350_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DK.png/880px-AD_0350_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DK.png 2x" data-file-width="1528" data-file-height="837" /></a><figcaption>Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Hun_%C3%BCst%C3%B6k.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cf/Hun_%C3%BCst%C3%B6k.jpg/300px-Hun_%C3%BCst%C3%B6k.jpg" decoding="async" width="300" height="399" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/c/cf/Hun_%C3%BCst%C3%B6k.jpg 1.5x" data-file-width="405" data-file-height="539" /></a><figcaption>Hunniske kogekar fundet i <a href="/wiki/Ungarn" title="Ungarn">Ungarn</a>. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse.</figcaption></figure> <p>Begrebet <b>hunner</b> er en betegnelse for et <a href="/wiki/Centralasien" title="Centralasien">centralasiatisk</a> folk med <a href="/wiki/Nomade" title="Nomade">nomadisk</a> og senere halvnomadisk levevis. Man ved ikke ret meget om hunnernes oprindelse, og forskerne diskuterer stadig, hvilket sprog, de talte. I lighed med mange andre nomadefolk efterlod de ingen skriftlige spor, og historikerne må derfor forlade sig på de beskrivelser fra dem, de kom i berøring med, primært <a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">Romerriget</a>. </p><p>Romerske forfattere omtaler i 1. og 2. århundrede folkeslag med navne, der kunne minde om hunnerne. Fra det 4. århundrede bliver de en vigtig faktor i europæisk storpolitik og i det 5. århundrede har hunnerne deres storhedstid under <a href="/wiki/Attila" title="Attila">Attila</a>. Efter hans død går det hastigt tilbage for dem: Deres rige går i opløsning og i de følgende to århundreder har man kun spredte efterretninger om dem. Herefter forsvinder hunnerne ud af historien. </p> <meta property="mw:PageProp/toc" /> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Oprindelse">Oprindelse</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=1" title="Redigér afsnit: Oprindelse" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=1" title="Edit section's source code: Oprindelse"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Da hunnerne for alvor trådte ind i europæisk historie i det 4. århundrede, blev de indgående beskrevet af den romerske forfatter <a href="/wiki/Ammianus_Marcellinus" title="Ammianus Marcellinus">Ammianus Marcellinus</a>. Deres oprindelse kunne han imidlertid ikke sige andet om, end at de kom fra området på den anden side af det <a href="/wiki/Azovske_Hav" title="Azovske Hav">Azovske Hav</a>, "nær det isfyldte ocean".<sup id="cite_ref-1" class="reference"><a href="#cite_note-1"><span class="cite-bracket">[</span>1<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den franske historiker Joseph de Guignes udgav i 1748 bogen <i>Mémoire historique sur l'origine des Huns et des Turcs ("Historiske efterretninger om hunnernes og tyrkernes oprindelse")</i>, hvori han fremførte den teori, at hunnerne var identiske med xiongnu-folket, der boede tæt på den kinesiske grænse, og som er flittigt omtalt i kinesiske kilder.<sup id="cite_ref-wright60_2-0" class="reference"><a href="#cite_note-wright60-2"><span class="cite-bracket">[</span>2<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> De Guignes havde fokus på sammenhængen mellem statsdannelser og interesserede sig mindre for, om hunnerne rent fysisk var efterkommere af xiongnu-folket.<sup id="cite_ref-MH1944_3-0" class="reference"><a href="#cite_note-MH1944-3"><span class="cite-bracket">[</span>3<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Historikerne har hæftet sig ved ligheder i udtalen af folkeslagenes navne, samt hunnernes rolle i at overføre kompositbuer med forstærket greb fra <a href="/wiki/Centralasien" title="Centralasien">Centralasien</a> til Europa og lighederne mellem de kogekar, man har fundet ved flodbredder. Det drejer sig her om xiongnu-folkets kar fra <a href="/wiki/Ordos_(Indre_Mongoliet)" title="Ordos (Indre Mongoliet)">Ordos</a> og hunniske kogekar fra det nuværende <a href="/wiki/Ungarn" title="Ungarn">Ungarn</a>.<sup id="cite_ref-Vaissiere_4-0" class="reference"><a href="#cite_note-Vaissiere-4"><span class="cite-bracket">[</span>4<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Xiongnu-folket er omtalt fra omkring år 200 f.Kr og boede nordvest for det nuværende Kina. De udgjorde en trussel mod rigets grænser og modtog af samme grund en årlig <a href="/wiki/Tribut" title="Tribut">tribut</a>. Omkring år 50 mistede de deres magt, og kun spredte grupper blev tilbage nord for Kina.<sup id="cite_ref-5" class="reference"><a href="#cite_note-5"><span class="cite-bracket">[</span>5<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Historikeren <a href="/wiki/John_Bagnell_Bury" title="John Bagnell Bury">J.B. Bury</a> støttede xiongnu-teorien og mente, at hunnerne var fordrevet fra Centralasien, i forbindelse med at Rouran-riget (som han kalder "zhu-zhu") ekspanderede.<sup id="cite_ref-6" class="reference"><a href="#cite_note-6"><span class="cite-bracket">[</span>6<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Andre historikere har sået tvivl om xiongnu-teorien. For eksempel praktiserede hunnerne <a href="/wiki/Kunstig_kraniedeformation" title="Kunstig kraniedeformation">kunstig kraniedeformation</a>,<sup id="cite_ref-7" class="reference"><a href="#cite_note-7"><span class="cite-bracket">[</span>7<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og det gjorde xiongnu-folket ikke. Derfor hælder flere historikere til en teori om, at hunnerne snarere er opstået som en koalition af stammer fra stepperne. Østrigeren Walter Pohl udtrykker det således: <i>Det eneste vi med sikkerhed kan sige er, at navnet hunnerne i senantikken (4. århundrede) blev brugt til at beskrive herskende grupper af steppekrigere med høj prestige.</i><sup id="cite_ref-8" class="reference"><a href="#cite_note-8"><span class="cite-bracket">[</span>8<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Historikeren <a href="/wiki/Peter_Heather" title="Peter Heather">Peter Heather</a> skriver: <i>Forfædrene til vores hunner i Europa i det 4. århundrede kunne godt have været en del af xiongnu-konføderationen i det 1. århundrede, uden at være det "rigtige" xiongnu-folk. Selv om vi etablerer en slags forbindelse mellem hunnerne i det fjerde århundrede og xiogngnu i det første, så er der løbet vældig meget vand under vældig mange broer i form af trehundrede års tabt historie.</i><sup id="cite_ref-9" class="reference"><a href="#cite_note-9"><span class="cite-bracket">[</span>9<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:AD_0375_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DA.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/AD_0375_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DA.png/440px-AD_0375_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DA.png" decoding="async" width="440" height="241" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/AD_0375_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DA.png/660px-AD_0375_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DA.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b6/AD_0375_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DA.png/880px-AD_0375_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DA.png 2x" data-file-width="1530" data-file-height="838" /></a><figcaption>Hunnernes angreb på <a href="/wiki/Alanerne" class="mw-redirect" title="Alanerne">alanerne</a> blev starten på en kædereaktion af angreb fra øst mod vest.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Historie">Historie</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=2" title="Redigér afsnit: Historie" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=2" title="Edit section's source code: Historie"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Hunnerne_i_det_4._århundrede"><span id="Hunnerne_i_det_4._.C3.A5rhundrede"></span>Hunnerne i det 4. århundrede</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=3" title="Redigér afsnit: Hunnerne i det 4. århundrede" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=3" title="Edit section's source code: Hunnerne i det 4. århundrede"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Den græske videnskabsmand <a href="/wiki/Ptolem%C3%A6us" title="Ptolemæus">Ptolemæus</a> omtaler i sin <i>Geographia</i> et folk nord for <a href="/wiki/Sortehavet" title="Sortehavet">Sortehavet</a>, der kaldes "Chuni".<sup id="cite_ref-10" class="reference"><a href="#cite_note-10"><span class="cite-bracket">[</span>10<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Dette er af nogle historikere opfattet som en henvisning til hunnerne, men <i>Geographia</i> er skrevet omkring år 160, og nutidens historikere placerer hunnerne meget længere mod øst på det tidspunkt.<sup id="cite_ref-11" class="reference"><a href="#cite_note-11"><span class="cite-bracket">[</span>11<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Omkring år 370 krydsede hunnerne <a href="/wiki/Volga" title="Volga">Volga</a> og strømmede ind i de områder, der hidtil havde været beboet af <a href="/wiki/Alanerne" class="mw-redirect" title="Alanerne">alanerne</a>. En stor del af alanerne flygtede vestpå, og de dukkede op igen ved <a href="/wiki/Rhinen" title="Rhinen">Rhinen</a> som deltagere i <a href="/wiki/Rhinovergangen_406" title="Rhinovergangen 406">Rhinovergangen i 406</a>. De øvrige alaner måtte underkaste sig hunnerne, og de tog del i hunnernes næste bevægelse mod vest - cirka år 375 - hvor greutungerne blev angrebet. Greutungerne var den ene af de to store <a href="/wiki/Goterne" class="mw-redirect" title="Goterne">gotiske</a> sammenslutninger - den anden var tervingerne. Senere slog de forskellige gotiske grupper sig sammen som <a href="/wiki/Ostrogoter" class="mw-redirect" title="Ostrogoter">ostrogoter</a> og <a href="/wiki/Visigoter" title="Visigoter">visigoter</a>.<sup id="cite_ref-12" class="reference"><a href="#cite_note-12"><span class="cite-bracket">[</span>12<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Heather skriver, at det tilsyneladende kun var mindre hunniske styrker, der angreb greutungerne. Hunnerne havde imidlertid følgeskab af så mange alaner, at greutungerne ikke i længden kunne modstå dem, og efter kong Ermanariks død trak de sig tilbage til floden <a href="/wiki/Dnestr" title="Dnestr">Dnestr</a>, som dannede grænsen til tervingerne.<sup id="cite_ref-13" class="reference"><a href="#cite_note-13"><span class="cite-bracket">[</span>13<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Tervingerne - under kong Athanarik - var heller ikke i stand til at modstå det alansk-hunniske pres og måtte trække sig tilbage mod <a href="/wiki/Donau" title="Donau">Donau</a>, hvor deltagere fra begge gotiske grupper forsøgte at få en aftale med romerne om bosættelse på den romerske side af floden. Der var tale om mindre grupper hunner, og hovedparten af dem slog sig tilsyneladende ned nord for Sortehavet omkring floderne <a href="/wiki/Don" title="Don">Don</a> og Volga.<sup id="cite_ref-14" class="reference"><a href="#cite_note-14"><span class="cite-bracket">[</span>14<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Hunnerne havde imidlertid igangsat en kædereaktion, der fik omfattende følger for folkeslagene i Europa. Biskop <a href="/wiki/Sankt_Ambrosius" title="Sankt Ambrosius">Ambrosius</a> af <a href="/wiki/Milano" title="Milano">Milano</a> skrev omkring 380:<i>"Hunnerne kastede sig over alanerne, alanerne over goterne, og goterne over taifalerne og <a href="/wiki/Sarmater" class="mw-redirect" title="Sarmater">sarmaterne</a> ... og det er ikke slut endnu."</i><sup id="cite_ref-15" class="reference"><a href="#cite_note-15"><span class="cite-bracket">[</span>15<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Senere i 380'erne har man efterretninger om, at hunnisk-alanske tropper er gået i romersk tjeneste som lejesoldater, men det drejede sig fortsat om mindre grupper.<sup id="cite_ref-16" class="reference"><a href="#cite_note-16"><span class="cite-bracket">[</span>16<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Den første konfrontation mellem hunnerne og det romerske rige kom i 395. Tidspunktet var velvalgt for hunnerne: Der var i 393-394 oprør mod kejser <a href="/wiki/Theodosius_den_Store" title="Theodosius den Store">Theodosius</a>, og felthæren fra de østlige provinser var sendt til Norditalien for at indgå i kejserens styrker. De hunniske angribere forcerede <a href="/wiki/Kaukasus" title="Kaukasus">Kaukasus</a>-bjergene og strømmede plyndrende ned gennem <a href="/wiki/Armenien" title="Armenien">Armenien</a> og angreb bosættelser i såvel Romerriget som det <a href="/wiki/Persiske_rige" class="mw-redirect" title="Persiske rige">Persiske rige</a>. Hunnerne kom vidt omkring, men kunne ikke indtage de største, befæstede byer som <a href="/wiki/Antiochia" class="mw-redirect" title="Antiochia">Antiochia</a>, <a href="/wiki/%C5%9Eanl%C4%B1urfa" title="Şanlıurfa">Edessa</a> (Şanlıurfa) og den persiske hovedstad <a href="/wiki/Ctesiphon" class="mw-redirect" title="Ctesiphon">Ctesiphon</a>. Først i 398 nåede en romersk hær frem, og da havde hunnerne indledt hjemturen. Det massive plyndringstogt fik blandt andet den effekt, at perserne befæstede passet ved Darial i Kaukasus og udstationerede styrker i fæstningen. Som noget hidtil uset gik Romerriget med til at betale en del af anlægget, da det helt klart var i begge parters interesse at forhindre nye angreb.<sup id="cite_ref-17" class="reference"><a href="#cite_note-17"><span class="cite-bracket">[</span>17<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Hunnerne_i_det_5._århundrede"><span id="Hunnerne_i_det_5._.C3.A5rhundrede"></span>Hunnerne i det 5. århundrede</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=4" title="Redigér afsnit: Hunnerne i det 5. århundrede" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=4" title="Edit section's source code: Hunnerne i det 5. århundrede"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Giorgio_Vasari_-_Defeat_of_Radagasio_below_Fiesole_-_Google_Art_Project.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f3/Giorgio_Vasari_-_Defeat_of_Radagasio_below_Fiesole_-_Google_Art_Project.jpg/220px-Giorgio_Vasari_-_Defeat_of_Radagasio_below_Fiesole_-_Google_Art_Project.jpg" decoding="async" width="220" height="164" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f3/Giorgio_Vasari_-_Defeat_of_Radagasio_below_Fiesole_-_Google_Art_Project.jpg/330px-Giorgio_Vasari_-_Defeat_of_Radagasio_below_Fiesole_-_Google_Art_Project.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f3/Giorgio_Vasari_-_Defeat_of_Radagasio_below_Fiesole_-_Google_Art_Project.jpg/440px-Giorgio_Vasari_-_Defeat_of_Radagasio_below_Fiesole_-_Google_Art_Project.jpg 2x" data-file-width="5405" data-file-height="4021" /></a><figcaption>Hunnerne deltog som romerske lejesoldater i nedkæmpningen af de gotere, der blev ledet af <a href="/wiki/Radagaisus" title="Radagaisus">Radagaisus</a>. I loftudsmykningen i <i>Palazzo Vecchio</i> i <a href="/wiki/Firenze" title="Firenze">Firenze</a> indgår dette billede - malet 1563-1565 - hvor <a href="/wiki/Giorgio_Vasari" title="Giorgio Vasari">Giorgio Vasari</a> har forestillet sig det afgørende slag ved <a href="/wiki/Fiesole" title="Fiesole">Fiesole</a>.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Hunnish_-_Bracelet_-_Walters_571082_-_Detail_Front.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cb/Hunnish_-_Bracelet_-_Walters_571082_-_Detail_Front.jpg/220px-Hunnish_-_Bracelet_-_Walters_571082_-_Detail_Front.jpg" decoding="async" width="220" height="201" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cb/Hunnish_-_Bracelet_-_Walters_571082_-_Detail_Front.jpg/330px-Hunnish_-_Bracelet_-_Walters_571082_-_Detail_Front.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/c/cb/Hunnish_-_Bracelet_-_Walters_571082_-_Detail_Front.jpg/440px-Hunnish_-_Bracelet_-_Walters_571082_-_Detail_Front.jpg 2x" data-file-width="1799" data-file-height="1642" /></a><figcaption>I takt med, at hunnerne fik adgang til guld, udviklede de deres eget guldsmedearbejde. Her et granat-besat guldarmbånd fra det 5. århundrede. Er på Walters Art Museum</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Walls_of_Constantinople.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1c/Walls_of_Constantinople.JPG/220px-Walls_of_Constantinople.JPG" decoding="async" width="220" height="124" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1c/Walls_of_Constantinople.JPG/330px-Walls_of_Constantinople.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1c/Walls_of_Constantinople.JPG/440px-Walls_of_Constantinople.JPG 2x" data-file-width="1920" data-file-height="1080" /></a><figcaption>Selv om hunnerne i løbet af 430'erne havde lært at bygge belejringsmaskiner, så opgav de på forhånd at forcere de nybyggede og massive mure omkring <a href="/wiki/Konstantinopel" title="Konstantinopel">Konstantinopel</a>.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Før_Attila:_400-437"><span id="F.C3.B8r_Attila:_400-437"></span>Før Attila: 400-437</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=5" title="Redigér afsnit: Før Attila: 400-437" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=5" title="Edit section's source code: Før Attila: 400-437"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>I 400-401 kom de første beviser for, at en gruppe hunner var nået frem til området ved Donaus udmunding i Sortehavet direkte ved grænsen til det <a href="/wiki/%C3%98stromerske_rige" class="mw-redirect" title="Østromerske rige">Østromerske rige</a>. Den gotiske general <a href="/wiki/Gainas" title="Gainas">Gainas</a> havde forladt <a href="/wiki/Konstantinopel" title="Konstantinopel">Konstantinopel</a> i 400, da først folkestemningen og derefter kejseren vendte sig mod ham. Hans udmarch blev til flugt, og da han søgte mod Donau, stødte han sammen med hunnere, der var ledet af høvdingen(kongen) <a href="/wiki/Uldin" title="Uldin">Uldin</a>. Gainas blev overvundet, og Uldin sendte hans afhuggede hoved som gave til kejser <a href="/wiki/Arcadius" title="Arcadius">Arcadius</a> i Konstantinopel.<sup id="cite_ref-18" class="reference"><a href="#cite_note-18"><span class="cite-bracket">[</span>18<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Lige efter år 400 ser det ud som om, hovedparten af hunnerne indledte en ny flytning mod vest, og dermed begyndte en kædereaktion, der svarede til den i 375-376. Hunnerne havde brug for store græsningsarealer til deres kvæg og heste, og det havde de haft nord for Sortehavet. Imidlertid fandtes der et tilsvarende steppeområde i det nuværende Ungarn, og det havde den fordel, at det var tættere på Romerrigets rigdomme. I begyndelsen af 400-tallet var det primært beboet af gotere, og de kom nu under pres.<sup id="cite_ref-19" class="reference"><a href="#cite_note-19"><span class="cite-bracket">[</span>19<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Man ved, at en stor del af den gotiske befolkning under ledelse af <a href="/wiki/Radagaisus" title="Radagaisus">Radagaisus</a> valgte at forcere Donau, og de hærgede i Norditalien i 405. I slutningen af 406 gik store befolkningsgrupper af <a href="/wiki/Vandaler" title="Vandaler">vandaler</a>, sveber og alaner over <a href="/wiki/Rhinen" title="Rhinen">Rhinen</a> med kurs mod <a href="/wiki/Gallien" title="Gallien">Gallien</a> (Frankrig). Det <a href="/wiki/Vestromerske_rige" title="Vestromerske rige">vestromerske rige</a>, ledet af <a href="/wiki/Stilicho" title="Stilicho">Stilicho</a>, fik nedkæmpet Radagaisus, blandt andet ved at hyre Uldins hunner som lejetropper,<sup id="cite_ref-autogeneret3_20-0" class="reference"><a href="#cite_note-autogeneret3-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> men Rhinovergangen fik voldsomme følger og indebar, at de nævnte folkeslag i de følgende årtier var i stand til at opholde sig inden for rigets grænser. Begge romerske riger var svækket, og i 408 tog Uldin chancen, og gik over Donau og besatte det østromerske fort Castra Martis (i den nuværende provins <a href="/wiki/Vidin_(provins)" title="Vidin (provins)">Vidin</a> i <a href="/wiki/Bulgarien" title="Bulgarien">Bulgarien</a>). Han forlangte så store beløb for at trække sig tilbage, at østromerne i stedet valgte at bestikke hans undergivne, samtidig med at de udrustede en hær. Da de østromerske tropper nåede frem, faldt Uldins hær fra hinanden. Han flygtede, og man hørte ikke mere til ham.<sup id="cite_ref-autogeneret3_20-1" class="reference"><a href="#cite_note-autogeneret3-20"><span class="cite-bracket">[</span>20<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Historikerne diskuterer stadig, hvornår hunnerne nåede frem til de ungarske stepper i større tal. Peter Heather argumenterer for, at det skete allerede omkring år 410, og baserer det blandt andet på, at der i 412 i Konstantinopel blev givet ordre om at styrke de østromerske flådestyrker på Donau, og at selve Konstantinopel i disse år blev beskyttet med kraftige mure, hvilket kunne være en reaktion på de nye magtforhold nord for grænsen.<sup id="cite_ref-21" class="reference"><a href="#cite_note-21"><span class="cite-bracket">[</span>21<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Et andet argument for denne datering er <a href="/wiki/Olympiodoros_af_Theben" title="Olympiodoros af Theben">Olympiodorus af Thebens</a> diplomatiske mission til hunnerne i 412. Han sejlede fra Konstantinopel, men baseret på en oplysning om, at han efter en storm søgte ly i <a href="/wiki/Athen" title="Athen">Athen</a>, ser Peter Heather det som bekræftelse på, at sejlturen gik til <a href="/wiki/Adriaterhavet" title="Adriaterhavet">Adriaterhavet</a> og <a href="/wiki/Aquileia" title="Aquileia">Aquileia</a>, hvorfra der var gode vejforbindelser til stepperne bag Donau.<sup id="cite_ref-22" class="reference"><a href="#cite_note-22"><span class="cite-bracket">[</span>22<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Hunnerne havde på dette tidspunkt endnu ingen egentlig konge, men i stedet et hierarki af høvdinge.<sup id="cite_ref-23" class="reference"><a href="#cite_note-23"><span class="cite-bracket">[</span>23<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Det vestromerske rige fik i denne periode også mere kontakt med hunnerne, og man udvekslede gidsler (ofte børn) for at fastholde fredelige relationer. Således var romeren <a href="/wiki/A%C3%ABtius" class="mw-redirect" title="Aëtius">Aëtius</a> gidsel hos hunnerne cirka 411-414, og ud over at lære hunnernes sprog knyttede han nyttige kontakter. Aëtius blev senere højtstående embedsmand hos kejser Johannes, og da Johannes var truet af en østromersk hær i 424, blev Aëtius sendt til hunnerne efter lejetropper. Da lejehæren ankom til Italien i 425, var Johannes imidlertid afsat og henrettet, og Aëtius brugte i stedet tropperne til at forhandle en løsning, hvor han blev general under den nye kejser, mens hunnerne blev sendt hjem mod passende betaling.<sup id="cite_ref-24" class="reference"><a href="#cite_note-24"><span class="cite-bracket">[</span>24<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I 432 havde Aëtius på ny brug for hunnerne. Han havde tabt et slag mod sin rival Bonifacius, og rejste derfor til det hunniske hof for at få lejetropper. Det lykkedes, og med sine hunniske soldater kunne Aëtius i 433 definitivt overtage positionen som den stærke mand i det vestromerske rige.<sup id="cite_ref-25" class="reference"><a href="#cite_note-25"><span class="cite-bracket">[</span>25<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Det østromerske rige havde ligeledes en stærk interesse i at opretholde fredelige forbindelser med hunnerne, og fra omkring år 430 blev der betalt en årlig ydelse på 350 pund guld til hunnerne i et forsøg på at bevare freden.<sup id="cite_ref-26" class="reference"><a href="#cite_note-26"><span class="cite-bracket">[</span>26<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Man ved ikke, hvornår det lykkedes en af de ledende hunniske familier at få monopol på den politiske magt, men i slutningen af 420'erne var magten koncentreret hos de to brødre Rugila<sup id="cite_ref-27" class="reference"><a href="#cite_note-27"><span class="cite-bracket">[</span>27<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> og Octar. Da Octar døde omkring 430, blev Rugila enehersker, og det var netop ham, Aëtius søgte hjælp hos i 432.<sup id="cite_ref-28" class="reference"><a href="#cite_note-28"><span class="cite-bracket">[</span>28<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Rugila nævnes stadig i kilderne i efteråret 435, men han må være død i løbet af de næste par år, hvorefter magten gik videre til et andet brødrepar, nemlig sønnerne af hans bror Mundzuk. I det vestromerske rige registrerede man magtskiftet, og sendte i foråret 438 diplomater til de nye konger, <a href="/wiki/Attila" title="Attila">Attila</a> og <a href="/wiki/Bleda" title="Bleda">Bleda</a>.<sup id="cite_ref-29" class="reference"><a href="#cite_note-29"><span class="cite-bracket">[</span>29<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Attila:_438-453">Attila: 438-453</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=6" title="Redigér afsnit: Attila: 438-453" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=6" title="Edit section's source code: Attila: 438-453"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>De to nye konger gik straks i gang med at genforhandle den eksisterende aftale med det Østromerske rige. Forhandlingerne foregik uden for byen Margus (det nuværende <a href="/wiki/Po%C5%BEarevac" title="Požarevac">Požarevac</a> i <a href="/wiki/Serbien" title="Serbien">Serbien</a>) i vinteren 439.<sup id="cite_ref-30" class="reference"><a href="#cite_note-30"><span class="cite-bracket">[</span>30<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Den østromerske embedsmand og historiker <a href="/wiki/Priscus" title="Priscus">Priscus</a>, der senere besøgte Attilas hof, fortæller, at hunnerne insisterede på at forhandle siddende på deres heste - alt andet var umandigt. Da romerne ikke ville sidde lavere end hunnerne, måtte de også til hest. Traktaten indebar, at den årlige betaling blev fordoblet til 700 pund guld, at der blev aftalt løsesum for romerske fanger hos hunnerne, at hunnerne fik adgang til visse romerske markeder og at fremtidige flygtninge fra hunnerne skulle sendes retur, hvis de nåede ind på romersk område.<sup id="cite_ref-31" class="reference"><a href="#cite_note-31"><span class="cite-bracket">[</span>31<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Attila og Bleda havde imidlertid fået blod på tanden, og deres timing var oplagt: En stor del af den østromerske felthær var i 440 blevet sendt til <a href="/wiki/Sicilien" title="Sicilien">Sicilien</a> for at forberede en invasion af Nordafrika, hvor vandalerne havde sat sig fast. En fælles øst- vestromersk invasion skulle erobre de rige provinser tilbage, og der var derfor relativt fri bane på Balkan. Kort efter - Heather tidsfæster det til vinteren 440-441 - opfandt hunnerne en anklage mod biskoppen af Margus. Han blev beskyldt for at have krydset Donau og plyndret en hunnisk høvdingegrav. Den skrækslagne biskop slap ud af klemmen mod til gengæld at åbne byens porte for hunnerne.<sup id="cite_ref-32" class="reference"><a href="#cite_note-32"><span class="cite-bracket">[</span>32<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Efter at have skaffet sig dette støttepunkt på den romerske side af Donau, indledte hunnerne et regulært felttog mod sydøst, langs romernes gamle hærvej gennem Balkan. De erobrede Viminacium (nær nutidens Kostolac i Serbien) og derpå den vigtige by Naissus (<a href="/wiki/Ni%C5%A1" title="Niš">Niš</a>) i 442. Normalt var de "barbariske" invasionshære ikke i stand til at erobre store, befæstede byer - bortset fra at sulte dem til underkastelse - men hunnerne havde tilegnet sig viden om belejringsmaskiner, og havde bygget deres egne. Hermed var det lykkedes hunnerne at forrykke den strategiske balance, idet romernes herredømme over landområder i høj grad var baseret på befæstede byer, som kunne modstå ethvert angreb fra omkringboende stammer.<sup id="cite_ref-33" class="reference"><a href="#cite_note-33"><span class="cite-bracket">[</span>33<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Østromerne var nu parate til en genforhandling af traktaten. I 442-443 blev der lavet en ny aftale, hvor den årlige betaling til hunnernes blev sat yderligere op, og fra 443 var der igen fred på Balkan.<sup id="cite_ref-34" class="reference"><a href="#cite_note-34"><span class="cite-bracket">[</span>34<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I 444 eller 445 døde Bleda under en jagt. De samtidige kilder nævner ikke noget om, at Attila var indblandet i dødsfaldet, men mange senere historikere hælder til denne opfattelse.<sup id="cite_ref-autogeneret1_35-0" class="reference"><a href="#cite_note-autogeneret1-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I det Østromerske rige oprustede man. Felthæren var kommet tilbage fra Sicilien, og i september 443 blev der udsendt en forordning om, at alle fæstningsanlæg skulle repareres og antallet af mænd i garnisionerne skulle bringes op på de aftalte styrkemål. Man vurderede, at Attila havde nok at se til med at fastholde positionen som enehersker efter broderens død, og østromerne følte sig derfor stærke nok til at se stort på de årlige betalinger til hunnerne.<sup id="cite_ref-autogeneret1_35-1" class="reference"><a href="#cite_note-autogeneret1-35"><span class="cite-bracket">[</span>35<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Svaret fra Attila kom i 447. Med en stor invasionshær gik han over Donau og de romerske fæstningsbyer faldt én efter én. Ved floden Utus (nu <i>Vit</i>) i det nuværende Bulgarien tørnede hunnerne sammen med den romerske felthær på Balkan og besejrede den. Herefter var vejen åben mod syd til Konstantinopel, og de mellemliggende byer blev næsten alle erobret og plyndret. Endnu en østromersk hær blev slået, ikke langt fra Konstantinopel, men byens mure var trods alt for stor en udfordring for hunnerne, så i stedet indledte de et plyndringstogt sydpå i det nuværende <a href="/wiki/Gr%C3%A6kenland" title="Grækenland">Grækenland</a>.<sup id="cite_ref-36" class="reference"><a href="#cite_note-36"><span class="cite-bracket">[</span>36<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Kejser <a href="/wiki/Theodosius_2." title="Theodosius 2.">Theodosius 2.</a> så ingen anden udvej end at bede om fred, og i fredstraktaten gik østromerne med til at betale 6.000 pund guld, som havde været tilbageholdt, samt 2.100 pund guld årligt.<sup id="cite_ref-37" class="reference"><a href="#cite_note-37"><span class="cite-bracket">[</span>37<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Huns450.png" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f0/Huns450.png/220px-Huns450.png" decoding="async" width="220" height="213" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f0/Huns450.png/330px-Huns450.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/f/f0/Huns450.png/440px-Huns450.png 2x" data-file-width="719" data-file-height="697" /></a><figcaption>Hunnernes magtområde omkring 450, da rigets indflydelse kulminerede. Lysere farver symboliserer svagere tilknytning.</figcaption></figure> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Hunnish_-_Set_of_Horse_Trappings_-_Walters_571050,_571051,_571052,_571060_-_View_A.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e3/Hunnish_-_Set_of_Horse_Trappings_-_Walters_571050%2C_571051%2C_571052%2C_571060_-_View_A.jpg/220px-Hunnish_-_Set_of_Horse_Trappings_-_Walters_571050%2C_571051%2C_571052%2C_571060_-_View_A.jpg" decoding="async" width="220" height="281" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e3/Hunnish_-_Set_of_Horse_Trappings_-_Walters_571050%2C_571051%2C_571052%2C_571060_-_View_A.jpg/330px-Hunnish_-_Set_of_Horse_Trappings_-_Walters_571050%2C_571051%2C_571052%2C_571060_-_View_A.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/e/e3/Hunnish_-_Set_of_Horse_Trappings_-_Walters_571050%2C_571051%2C_571052%2C_571060_-_View_A.jpg/440px-Hunnish_-_Set_of_Horse_Trappings_-_Walters_571050%2C_571051%2C_571052%2C_571060_-_View_A.jpg 2x" data-file-width="1409" data-file-height="1800" /></a><figcaption>Hunnerne brugte noget af det nyvundne guld på deres heste. Her er det en pandeplade, hovedtøj og et piskeskaft. Fra Walters Art Museum</figcaption></figure> <p>I slutningen af 440'erne gik Attila i gang med at forberede krig mod det Vetstromerske rige. Forholdet til romernes magthaver, Aëtius, havde været godt i mange år, men nu var der ikke meget mere at plyndre mod øst, så Attila vendte blikket vestpå. I 448 gav han asyl til nogle oprørsledere fra Gallien, hvis hære var nedkæmpet af Aëtius, og i 449 truede han vestromerske udsendinge med krig, fordi en romersk købmand havde beholdt noget guld, som Attila mente at have plyndret sig til. I 450 modtog Attila et brev fra kejser <a href="/wiki/Valentinian_III" class="mw-redirect" title="Valentinian III">Valentinian 3.'s</a> søster Honoria. Hun bad om hjælp til at undgå et tvangsægteskab, og sendte oven i købet en ring. Attila tog det som et ægteskabstilbud og forlangte halvdelen af det Vestromerske rige som medgift. Senere i 450 støttede Attila en anden kandidat til kongetitlen over de ripuariske frankere end ham, Aëtius ønskede på tronen. Selv om Attila truede med at invadere Italien for at få ægteskab og medgift, så var hans fokus rettet mod Gallien, og han lod skrive breve til goterne i Gallien, hvori han opfordrede dem til oprør mod romerne.<sup id="cite_ref-38" class="reference"><a href="#cite_note-38"><span class="cite-bracket">[</span>38<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I foråret 451 satte den hunniske invasionshær sig i bevægelse, og overskred Rhinen i nærheden af <a href="/wiki/Koblenz" title="Koblenz">Koblenz</a>. Byerne <a href="/wiki/Metz" title="Metz">Metz</a> og <a href="/wiki/Trier" title="Trier">Trier</a> blev erobret og plyndret, og hunnerne satte derefter kurs mod <a href="/wiki/Orl%C3%A9ans" title="Orléans">Orléans</a> og indledte en belejring. Hunnernes hær bestod - foruden hunner - af folkeslag de havde overvundet eller allieret sig med. Det Vestromerske rige sendte en undsætningshær med Aëtius i spidsen, og han havde også hjælpetropper med i form af visigoter (anført af deres konge, Theoderik) og <a href="/wiki/Burgunder" class="mw-redirect" title="Burgunder">burgunder</a>. Hunnerne afbrød belejringen af <a href="/wiki/Orl%C3%A9ans" title="Orléans">Orléans</a> og de to hære stødte sammen i <a href="/wiki/Slaget_ved_Chalons" title="Slaget ved Chalons">slaget ved Chalons</a> i juni 451. Kampen endte med, at hunnerne måtte trække sig tilbage, og det siges, at Attila overvejede selvmord i sin vognborg. Aëtius fulgte imidlertid ikke op på sejren, og hunnerne kunne foretage et ordnet tilbagetog over Rhinen.<sup id="cite_ref-39" class="reference"><a href="#cite_note-39"><span class="cite-bracket">[</span>39<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Attila kom hurtigt over tilbageslaget i Gallien, og i 452 var hunnerne klar til en ny offensiv, denne gang mod Italien. Én efter én blev de rige norditalienske byer belejret og plyndret: <a href="/wiki/Aquileia" title="Aquileia">Aquileia</a>, <a href="/wiki/Padua" class="mw-redirect" title="Padua">Padua</a>, <a href="/wiki/Mantua" class="mw-redirect" title="Mantua">Mantua</a>, <a href="/wiki/Vicenza" title="Vicenza">Vicenza</a>, <a href="/wiki/Verona" title="Verona">Verona</a>, <a href="/wiki/Brescia" title="Brescia">Brescia</a>, <a href="/wiki/Bergamo" title="Bergamo">Bergamo</a> og <a href="/wiki/Milano" title="Milano">Milano</a>. For at frelse Rom drog <a href="/wiki/Pave_Leo_1." title="Pave Leo 1.">Pave Leo 1.</a> i spidsen for en delegation til hunnerne. Selv om <a href="/wiki/Vatikanet" class="mw-redirect" title="Vatikanet">Vatikanets</a> historikere gerne vil give paven æren for at have fået Attila på bedre tanker, er sandheden mere prosaisk: Italien havde været ramt af misvækst i 451, og i 452 var det ikke meget bedre. Der var udbredt mangel på fødevarer, og den hunniske hær, der for længst havde brugt sine forråd, havde svært ved at finde mad. Der var sygdom blandt dem, og dertil kom nyheden om, at den nye østromerske kejser, Marcian, havde sendt en hær over Donau for at plyndre hunnernes hjemland. Endnu en gang valgte Attila at trække sig tilbage.<sup id="cite_ref-autogeneret2_40-0" class="reference"><a href="#cite_note-autogeneret2-40"><span class="cite-bracket">[</span>40<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I foråret 453 var Attila i fuld gang med at forberede en ny offensiv. Han havde dog tid til at gifte sig igen, og på bryllupsnatten forblødte han efter at have sprængt et blodkar.<sup id="cite_ref-41" class="reference"><a href="#cite_note-41"><span class="cite-bracket">[</span>41<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading4"><h4 id="Hunnerrigets_undergang">Hunnerrigets undergang</h4><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=7" title="Redigér afsnit: Hunnerrigets undergang" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=7" title="Edit section's source code: Hunnerrigets undergang"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Attilas død udløste en magtkamp mellem hans sønner Ellac, Dengizich og Ernakh. Mens hunnerne var optaget af indbyrdes strid, gjorde <a href="/wiki/Gepiderne" class="mw-redirect" title="Gepiderne">gepiderne</a> oprør mod dem, ledet af Arderic. Ellac havde vundet magtkampen blandt brødrene, og han var i spidsen for den hær, der skulle bringe gepiderne og deres allierede tilbage under hunnisk dominans. De to hære kæmpede ved floden Nedao i <a href="/wiki/Pannonien" title="Pannonien">Pannonien</a> (nuværende Ungarn) i 454. Ellac faldt i slaget og hunnerne måtte opgive overherredømmet over gepider og flere andre folkeslag i området. De øvrige brødre forsøgte i løbet af 450'erne og 460'erne flere gange at genoprette overherredømmet, men uden held, og i takt med at flere folkeslag faldt fra, måtte hunnerne trække sig tilbage til området nord for Donaus udløb i Sortehavet. I 467-68 forsøgte Dengizich et angreb over Donau mod det Østromerske rige, men han blev overvundet i 469, og hans hoved sendt på en stage til Konstantinopel. Dermed var det slut på det hunniske rige. De overlevende hunner, der havde været med Dengizich, fik lov til at slå sig ned i det nuværende <a href="/wiki/Dobrogea" title="Dobrogea">Dobrogea</a> som østromerske undersåtter. Broderen Ernakh fik med sine tilhængere på samme måde lov til at slå sig ned syd for Donau i det nuværende Bulgarien.<sup id="cite_ref-autogeneret2_40-1" class="reference"><a href="#cite_note-autogeneret2-40"><span class="cite-bracket">[</span>40<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Der var kun tale om mindre grupper hunnere, og til gengæld for at få asyl i det østromerske rige, måtte hunnerne betale for deres ophold og levere soldater til den romerske hær.<sup id="cite_ref-42" class="reference"><a href="#cite_note-42"><span class="cite-bracket">[</span>42<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Kilderne nævner hunniske lejesoldater under krigene mod vandaler og ostrogoter i 533 og 538.<sup id="cite_ref-43" class="reference"><a href="#cite_note-43"><span class="cite-bracket">[</span>43<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Hunnerne på Balkan sluttede sig tilsyneladende til <a href="/wiki/Avarerne" class="mw-redirect" title="Avarerne">avarerne</a>, og de deltog i belejringen af Konstantinopel i 626.<sup id="cite_ref-44" class="reference"><a href="#cite_note-44"><span class="cite-bracket">[</span>44<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Herefter forsvinder hunnerne ud af historien. Man kan finde senere henvisninger til "hunner" i historieskrivningen i middelalderen, men det drejer sig typisk om, at forfatteren opfatter folkeslag, der bor i det gamle hunniske rige, som "hunner", uanset hvad folket selv kaldte sig.<sup id="cite_ref-45" class="reference"><a href="#cite_note-45"><span class="cite-bracket">[</span>45<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p><br /> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Udseende_og_skikke">Udseende og skikke</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=8" title="Redigér afsnit: Udseende og skikke" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=8" title="Edit section's source code: Udseende og skikke"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Når man læser beretninger om hunnerne, må man hele tiden have i baghovedet, at de er skrevet af hunnernes modstandere (hunnerne var selv <a href="/wiki/Analfabetisme" title="Analfabetisme">analfabeter</a>), og man vil derfor lede forgæves efter rosende omtale af deres væsen og udseende. Goteren <a href="/wiki/Jordanes" title="Jordanes">Jordanes</a>, der skrev i 551 i Italien - omkring 100 år efter hunnerigets undergang - omtaler hunnerne som <i>"en vild race, der i begyndelsen boede i sumpene, en forkrøblet, ildelugtende og splejset stamme, knapt menneskelig, og uden et sprog, bortset fra noget, der kun svagt mindede om menneskelig tale."</i> </p> <table style="margin:1em 3em 1em 3em; ;clear:none"> <tbody><tr> <td style="vertical-align:bottom;" rowspan="1"><span typeof="mw:File"><span title="Citat"><img alt="Citat" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1a/Cquote2.svg/30px-Cquote2.svg.png" decoding="async" width="30" height="23" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1a/Cquote2.svg/45px-Cquote2.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/1a/Cquote2.svg/60px-Cquote2.svg.png 2x" data-file-width="40" data-file-height="30" /></span></span> </td> <td style="font-family: Bookman Old Style, Book Antiqua, Times New Roman, Times, serif; font-style:italic; padding-top:1em;">De fik deres fjender til at flygte i rædsel, fordi deres mørklødede fremtoning var frygtindgydende, og de havde, hvis jeg må kalde det sådan, en slags uformelig klump, ikke et hoved, med noget, der mere lignede nålehuller end øjne. Deres hårdhed fremgår tydeligt af deres vilde udseende, og de er væsener, som er brutale mod deres børn fra den dag, de er født. For de skærer i drengenes kinder med et sværd, sådan at de, inden de kan modtage føde fra mælk, må lære at udholde kvæstelser. På den måde vokser de op skægløse, og deres unge mænd er utiltalende, fordi et ansigt, furet af sværdet, ødelægger med sine ar et skægs naturlige skønhed. De er korte af vækst, har hurtige bevægelser, er dygtige ryttere, har brede skuldre, er trænet i brugen af bue og pil og har en kraftig hals, som de altid strækker i stolthed. Skønt de lever som mennesker, har de samme grusomhed som vilde dyr.<sup id="cite_ref-46" class="reference"><a href="#cite_note-46"><span class="cite-bracket">[</span>46<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </td> <td style="vertical-align:top;" rowspan="1"><span typeof="mw:File"><span title="Citat"><img alt="Citat" src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4d/Cquote1.svg/30px-Cquote1.svg.png" decoding="async" width="30" height="23" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4d/Cquote1.svg/45px-Cquote1.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4d/Cquote1.svg/60px-Cquote1.svg.png 2x" data-file-width="40" data-file-height="30" /></span></span> </td></tr> <tr> <td style="text-align:right; padding-top:1em;" colspan="3"> </td></tr></tbody></table> <p>Med hensyn til behandlingen af børn ved man, at hunnerne benyttede kraniedeformation, og at denne skik smittede af hos nogle af de folkeslag, der blev overvundet.<sup id="cite_ref-47" class="reference"><a href="#cite_note-47"><span class="cite-bracket">[</span>47<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-48" class="reference"><a href="#cite_note-48"><span class="cite-bracket">[</span>48<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Derimod er nutidens historikere generelt enige om, at Ammianus havde fået forkert fat på historien om ansigtssårene. På samme måde som hos andre folkeslag, var det almindeligt, at de hunniske mænd skar sig selv i ansigtet, så de kunne "græde blod", når deres slægtninge eller høvdinge døde.<sup id="cite_ref-49" class="reference"><a href="#cite_note-49"><span class="cite-bracket">[</span>49<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Med hensyn til Attilas udseende, kan Jordanes genfortælle beskrivelsen fra diplomaten Priscus, der besøgte Attilas hof: <i>"Han var lavstammet, med bred overkrop og et stort hoved. Hans øjne var små, hans skæg tyndt og gråsprængt, og han havde en flad næse og solbrændt hud, der vidnede om hans afstamning."</i><sup id="cite_ref-50" class="reference"><a href="#cite_note-50"><span class="cite-bracket">[</span>50<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Sprog">Sprog</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=9" title="Redigér afsnit: Sprog" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=9" title="Edit section's source code: Sprog"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Der er skrevet meget om hunnernes sprog, og der er opkastet adskillige teorier om dets oprindelse og tilhørsforhold. En del mener, at det er et tidligt <a href="/wiki/Tyrkisk_sprog" class="mw-redirect" title="Tyrkisk sprog">tyrkisk sprog</a>.<sup id="cite_ref-51" class="reference"><a href="#cite_note-51"><span class="cite-bracket">[</span>51<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Problemet med tolkningerne er, at Priscus og Jordanes kun har omtalt nogle få navne, samt tre ord fra det hunniske sprog. Navnenes betydning tolkes ikke i kilderne og de tre ord <i>(medos, kamos, strava</i>) kan ikke umiddelbart knyttes til tyrkisk. Flere forskere betegner derfor de fremsatte teorier som "spekulative".<sup id="cite_ref-52" class="reference"><a href="#cite_note-52"><span class="cite-bracket">[</span>52<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-53" class="reference"><a href="#cite_note-53"><span class="cite-bracket">[</span>53<span class="cite-bracket">]</span></a></sup><sup id="cite_ref-54" class="reference"><a href="#cite_note-54"><span class="cite-bracket">[</span>54<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> På den basis konkluderer Heather, at vi rent faktisk ikke ved, hvilket sprog hunnerne talte.<sup id="cite_ref-55" class="reference"><a href="#cite_note-55"><span class="cite-bracket">[</span>55<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Derimod ved man, at sproget ved hoffet - i takt med hunnerrigets øgede betydning - i stigende grad gik over til at være <a href="/wiki/Gotisk_(sprog)" title="Gotisk (sprog)">gotisk</a>, da mange af de erobrede folk (og deres repræsentanter ved hoffet) forstod dette germanske sprog.<sup id="cite_ref-56" class="reference"><a href="#cite_note-56"><span class="cite-bracket">[</span>56<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Heather henviser også til Maenchen-Helfen, der skriver, at de hunniske ledere formentlig både har haft et gotisk/germansk og et hunnisk kaldenavn. Således betyder Attila "lillefar" på <a href="/wiki/Gotisk_(sprog)" title="Gotisk (sprog)">gotisk</a>, en <a href="/wiki/Diminutiv" title="Diminutiv">diminutiv</a> af <i>atta</i> (= far).<sup id="cite_ref-57" class="reference"><a href="#cite_note-57"><span class="cite-bracket">[</span>57<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det tilsvarende navn Ætla blev på den tid båret af flere <a href="/wiki/Biskop" title="Biskop">biskopper</a> i <a href="/wiki/Dorchester" title="Dorchester">Dorchester</a>.<sup id="cite_ref-58" class="reference"><a href="#cite_note-58"><span class="cite-bracket">[</span>58<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:Hunnen.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Hunnen.jpg/220px-Hunnen.jpg" decoding="async" width="220" height="144" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Hunnen.jpg/330px-Hunnen.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/2/2d/Hunnen.jpg/440px-Hunnen.jpg 2x" data-file-width="1280" data-file-height="836" /></a><figcaption>På denne illustration fra 1870'erne viser Peter Johann Nepomuk Geiger hunnerne i kamp mod <a href="/wiki/Alanerne" class="mw-redirect" title="Alanerne">alanerne</a>. Bemærk brugen af <a href="/wiki/Lasso" title="Lasso">lassoer</a>.</figcaption></figure> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Samfund">Samfund</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=10" title="Redigér afsnit: Samfund" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=10" title="Edit section's source code: Samfund"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Styreform">Styreform</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=11" title="Redigér afsnit: Styreform" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=11" title="Edit section's source code: Styreform"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Da hunnerne første gang dukker op i de romerske beskrivelser i det 4. århundrede, omtales de som <i>"et folk uden konger, men med skiftende ledere."</i><sup id="cite_ref-59" class="reference"><a href="#cite_note-59"><span class="cite-bracket">[</span>59<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Meget tyder på, at de stadig opererede i mindre grupper uden central styring. Det er også betegnende, at man ikke har kendskab til navne på konger eller høvdinge - der har været for mange af dem, og de har hver især ikke haft den store indflydelse. Samlingen af hunnerne ser ud til at være begyndt omkring år 400, og det første eksempel på en stor hunnisk styrke, der er registreret, er den hær, der plyndrede i Armenien og Mellemøsten fra 395.<sup id="cite_ref-60" class="reference"><a href="#cite_note-60"><span class="cite-bracket">[</span>60<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Som tidligere nævnt, kan man i 420'erne konstatere, at magten over hunnerne - og dermed også deres allierede - er blevet samlet hos en enkelt familie. Magten forblev hos denne familie eller klan indtil Attilas sønner døde eller blev romerske undersåtter. Selv om Attila kontrollerede mange folkeslag og store landområder, blev der ikke oprettet nogen centraladministration efter romersk eller orientalsk forbillede. Hans administration bestod af en sekretær, som Aëtius havde sendt til ham, samt en romersk fange, der blev brugt til at skrive breve på latin og græsk. De overvundne folkeslag blev holdt i snor med trusler og repressalier, samt lejlighedsvis andel i byttet fra felttog og plyndringstogter. Desuden sørgede Attila for, at de enkelte folkeslag aldrig havde én central leder, men derimod flere sideordnede høvdinge. Det var en styreform, hvis effektivitet afhang af evnerne hos den regerende konge, og her ses også en forklaring på, hvordan riget kunne gå så hurtigt i opløsning efter Attilas død.<sup id="cite_ref-61" class="reference"><a href="#cite_note-61"><span class="cite-bracket">[</span>61<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading3"><h3 id="Militær"><span id="Milit.C3.A6r"></span>Militær</h3><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=12" title="Redigér afsnit: Militær" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=12" title="Edit section's source code: Militær"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Hunnernes militære fremgang kan ikke henføres til, at de var mange. Peter Heather anslår krigernes antal omkring år 400 til mellem 10 og 20 tusind ryttere. De var derfor ikke numerisk overlegne i forhold til for eksempel goterne, og alligevel vandt de over dem.<sup id="cite_ref-62" class="reference"><a href="#cite_note-62"><span class="cite-bracket">[</span>62<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Svaret ligger i deres våbenteknologiske overlegenhed. De fleste af deres våben svarede til modstandernes: På mellemdistancen kunne de også anvende spyd, i nærkamp lange ryttersabler, og når fjenderne flygtede, var hunnerne ferme til at indfange dem med lassoer. På større afstande var de derimod suveræne: Hunnerne havde videreudviklet den asiatiske <a href="/wiki/Bue_(v%C3%A5ben)" title="Bue (våben)">kompositbue</a>. I sin grundform bestod buen af træ og dyresener holdt sammen af en speciel lim. I enderne og på midten var den forstærket med horn, typisk fra bøfler. Hunnernes videreudvikling bestod i at sætte flere hornstykker på buen og i at gøre den længere. Når man sidder på en hest, vil der være en begrænsning nedad og indad mod hesten. Det problem løste hunnerne ved at gøre buen <a href="/wiki/Asymmetrisk" class="mw-redirect" title="Asymmetrisk">asymmetrisk</a>, så den var længere foroven end forneden. Det krævede nogen korrektion med sigtet, men gav til gengæld en langtrækkende bue. Hunnerne havde ikke <a href="/wiki/Stigb%C3%B8jle" title="Stigbøjle">stigbøjler</a>, men problemet med at sidde fast i sadlen, når buens skulle spændes og pilen affyres, løste de ved at lægge høje kraftige træsadler på hestene, så rytteren kunne låse sig fast med benene. Hunnerne kunne dermed uskadeliggøre de ubeskyttede gotere på 150-200 meters afstand og de jernklædte alanske <a href="/wiki/Katafrakt" title="Katafrakt">katafrakter</a> på 75-100 meters afstand, uden at de kunne gøre gengæld. Det gav hunnerne en taktisk overlegenhed, som de udnyttede til fulde.<sup id="cite_ref-63" class="reference"><a href="#cite_note-63"><span class="cite-bracket">[</span>63<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I takt med at hunnerne undertvang de omkringboende folkeslag, stillede de krav om, at de overvundne skulle stille med soldater til hunnernes felttog. Hermed kunne de skabe så store hære, at selv de kampvante romerske legioner og deres forbundsfæller tabte adskillige slag mod dem. Den sidste brik i puslespillet var evnen til at konstruere belejringsmaskiner, og den betød at hunnerne kunne tvinge det østromerske rige til at bede om fred - og til at betale årlig tribut - i 440'erne.<sup id="cite_ref-64" class="reference"><a href="#cite_note-64"><span class="cite-bracket">[</span>64<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Hunnernes militære overlegenhed i forhold til romerne og de største omgivende folkeslag, var helt afhængig af Attilas evne til at holde sammen på riget. Da han døde, og den interne magtkamp brød ud, blev hæren reduceret. Vasallerne faldt fra i hurtig rækkefølge, og dermed var hunnernes militære overlegenhed forbi. På trods af deres avancerede buer var de simpelthen for få.<sup id="cite_ref-65" class="reference"><a href="#cite_note-65"><span class="cite-bracket">[</span>65<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Økonomi"><span id=".C3.98konomi"></span>Økonomi</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=13" title="Redigér afsnit: Økonomi" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=13" title="Edit section's source code: Økonomi"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <p>Hunnerne var nomader (eller halvnomader). Peter Heather sammenligner deres livsform med nomaderne fra <a href="/wiki/Kazakstan" class="mw-redirect" title="Kazakstan">Kazakstan</a> i 1920'erne. Man havde heste, kvæg, får og geder, og græsningsmulighederne var altafgørende. Om vinteren var nomaderne på steppen, men om sommeren var der for tørt, og så flyttede de omkring 75 km væk til højlandet, hvor der var græsningsmuligheder om sommeren, men for koldt om vinteren. De dyrkede også visse afgrøder, men handlede ellers med omkringboende agerdyrkende folk, der fik ost, <a href="/wiki/Yoghurt" title="Yoghurt">yoghurt</a>, huder og dyr - eller slap for at blive overfaldet. Med de to årlige flytninger var eksistensgrundlaget i balance. Man kan derfor spørge, hvorfor hunnerne begyndte at bevæge sig mod vest. Hunnerne kan være presset af andre folkeslag, og man kan også forestille sig, at den klimaændring, der medførte en varmeperiode i Europa omkring år 400, kan have påvirket hunnernes græsningsmuligheder. Endelig - og det er Heathers bedste bud - kan det også have spillet en rolle, at rygtet om Europas og Nærorientens rigdomme kan have ansporet til flytning.<sup id="cite_ref-66" class="reference"><a href="#cite_note-66"><span class="cite-bracket">[</span>66<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> I takt med, at hunnerne bevægede sig mod vest, kom guld til at betyde meget mere i deres økonomi, men de var stadig afhængige af græsningsmuligheder for deres dyr - især hestene<sup id="cite_ref-67" class="reference"><a href="#cite_note-67"><span class="cite-bracket">[</span>67<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> - og det ses i deres valg af det nuværende Ungarn som centrum for det hunniske rige i det 5. århundrede.<sup id="cite_ref-68" class="reference"><a href="#cite_note-68"><span class="cite-bracket">[</span>68<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eftermæle"><span id="Efterm.C3.A6le"></span>Eftermæle</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=14" title="Redigér afsnit: Eftermæle" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=14" title="Edit section's source code: Eftermæle"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <figure class="mw-default-size" typeof="mw:File/Thumb"><a href="/wiki/Fil:The_Hun_and_the_Home.jpg" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a6/The_Hun_and_the_Home.jpg/220px-The_Hun_and_the_Home.jpg" decoding="async" width="220" height="331" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/a/a6/The_Hun_and_the_Home.jpg/330px-The_Hun_and_the_Home.jpg 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/a6/The_Hun_and_the_Home.jpg 2x" data-file-width="400" data-file-height="601" /></a><figcaption><i>The Hun and the Home.</i> Britisk <a href="/wiki/Propaganda" title="Propaganda">propaganda</a> fra 1917, der spiller på forskellen i <a href="/wiki/1._verdenskrig" title="1. verdenskrig">1. verdenskrig</a> mellem det fredelige England og det tysk-besatte og undertrykte <a href="/wiki/Belgien" title="Belgien">Belgien</a>.</figcaption></figure> <p>Hunnerne er omtalt af samtidige romerske historieskrivere som Ammiatus og Pricus. Noget af materialet er gået tabt, men kan genfindes hos Jordanes, der beskriver hunnerne indgående i bogen <i>Getica</i> om goterne, fra omkring 551.<sup id="cite_ref-69" class="reference"><a href="#cite_note-69"><span class="cite-bracket">[</span>69<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Blandt de germanske stammer levede mindet om Attila og hunnerne i første omgang videre som en mundtlig tradition. Beretningerne skrives første gang ned i Tyskland omkring år 1200 i form af <a href="/wiki/Nibelungenlied" title="Nibelungenlied">Nibelungenkvadet</a>. Det handler blandt andet om hunnernes deltagelse i kampen mod burgunderne.<sup id="cite_ref-70" class="reference"><a href="#cite_note-70"><span class="cite-bracket">[</span>70<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I Norden er de ældste sagaer med omtale af hunnerne nedskrevet i slutningen af det 13. århundrede som <a href="/wiki/V%C3%B8lsunga_saga" title="Vølsunga saga">Vølsunge sagaen</a>, hvor <a href="/wiki/Det_Kongelige_Bibliotek" class="mw-redirect" title="Det Kongelige Bibliotek">Det Kongelige Bibliotek</a> har det eneste bevarede eksemplar. Det er dateret til omkring år 1400, og Attila omtales her som Atle.<sup id="cite_ref-71" class="reference"><a href="#cite_note-71"><span class="cite-bracket">[</span>71<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Vølsunge sagaen har afsnit om hunnernes sejre over franker og burgunder, mens en anden nordiske saga, <i>Sagaen om Hervarar og Kong Heidrek</i>, omtaler kampene mellem goter og hunner.<sup id="cite_ref-72" class="reference"><a href="#cite_note-72"><span class="cite-bracket">[</span>72<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I Ungarn levede fortællingerne om hunnerne videre, og i middelalderen knyttes de til kongeriget Ungarns historie i værker som <i>Gesta Hunnorum et Hungarorum (Hunnernes og ungarernes bedrifter)</i>, der er skrevet i 1280'erne. Her kædes Attilas slægt ved hjælp af en fantasifuld stamtavle sammen med den senere magyarske herskerslægt i Ungarn.<sup id="cite_ref-73" class="reference"><a href="#cite_note-73"><span class="cite-bracket">[</span>73<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>Erindringen om hunnerne blev også fastholdt i middelalderen i form af drengenavne i Europa. I sin oprindelige form betød navnet Hunfredus "Hunnerfred", dvs. "den, der fremmæglede fred med hunnerne". <a href="/wiki/Normannerne" class="mw-redirect" title="Normannerne">Normannerne</a> tog det gammel<a href="/wiki/Fransk_(sprog)" title="Fransk (sprog)">franske</a> drengenavn Hunfroi med til <a href="/wiki/England" title="England">England</a>, hvor det forvandledes til Humphrey, og i <a href="/wiki/Italien" title="Italien">Italien</a> til Umberto.<sup id="cite_ref-74" class="reference"><a href="#cite_note-74"><span class="cite-bracket">[</span>74<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p><p>I det 20. århundrede blussede brugen af hunner-henvisninger op, første gang den 27. juli 1900. Under <a href="/wiki/Bokseropstanden" title="Bokseropstanden">bokseropstanden</a> i Kina, gav den tyske kejser <a href="/wiki/Wilhelm_2._af_Tyskland" title="Wilhelm 2. af Tyskland">Wilhelm 2.</a> <a href="/wiki/Hunnertalen" title="Hunnertalen">ordre til</a>, at oprørerne skulle behandles nådesløst: <i>"Lige som hunnerne for 1000 år siden, under deres konge Attila skabte sig et navn, der stadig giver genlyd i overleveringerne, sådan vil navnet Tyskland i Kina blive så kendt, at ingen kineser vover at kaste så meget som et blik på en tysker."</i><sup id="cite_ref-75" class="reference"><a href="#cite_note-75"><span class="cite-bracket">[</span>75<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Det var altså tyskerne selv, der lavede koblingen til hunnerne, og da <a href="/wiki/1._verdenskrig" title="1. verdenskrig">1. verdenskrig</a> brød ud, var den allierede <a href="/wiki/Propaganda" title="Propaganda">propaganda</a> ikke sen til at omtale tyskerne som "hunnerne". Den franske sangskriver Theodore Botrel beskrev den tyske kejser som "En Attila, samvittighedsløs", der styrede sine "kannibalske horder".<sup id="cite_ref-76" class="reference"><a href="#cite_note-76"><span class="cite-bracket">[</span>76<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> Under <a href="/wiki/2._verdenskrig" title="2. verdenskrig">2. verdenskrig</a> dukkede koblingen til hunnerne op igen, men slet ikke i samme omfang. Et eksempel er <a href="/wiki/Winston_Churcill" class="mw-redirect" title="Winston Churcill">Winston Churcills</a> radiotale i april 1941: <i>"Der er færre end 70 millioner ondsindede hunner - nogle af dem kan omvendes, andre må ombringes, og de fleste af dem er allerede optaget af at undertrykke østrigere, tjekker, polakker og mange andre gamle folkeslag, som de nu plager og plyndrer."</i><sup id="cite_ref-77" class="reference"><a href="#cite_note-77"><span class="cite-bracket">[</span>77<span class="cite-bracket">]</span></a></sup> </p> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Noter">Noter</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=15" title="Redigér afsnit: Noter" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=15" title="Edit section's source code: Noter"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11780210">.mw-parser-output .reflist{font-size:90%;margin-bottom:0.5em;list-style-type:decimal}.mw-parser-output .reflist .references{font-size:100%;margin-bottom:0;list-style-type:inherit}.mw-parser-output .reflist-columns-2{column-width:30em}.mw-parser-output .reflist-columns-3{column-width:25em}.mw-parser-output .reflist-columns{margin-top:0.3em}.mw-parser-output .reflist-columns ol{margin-top:0}.mw-parser-output .reflist-columns li{page-break-inside:avoid;break-inside:avoid-column}.mw-parser-output .reflist-upper-alpha{list-style-type:upper-alpha}.mw-parser-output .reflist-upper-roman{list-style-type:upper-roman}.mw-parser-output .reflist-lower-alpha{list-style-type:lower-alpha}.mw-parser-output .reflist-lower-greek{list-style-type:lower-greek}.mw-parser-output .reflist-lower-roman{list-style-type:lower-roman}</style><div class="reflist reflist-columns references-column-width" style="column-width: 30em;"> <ol class="references"> <li id="cite_note-1"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-1">^</a></span> <span class="reference-text">Ammianus, <i>Res Gestae Libri XXXI</i>, Bind 31, Kap. 2, 1.</span> </li> <li id="cite_note-wright60-2"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-wright60_2-0">^</a></span> <span class="reference-text"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752076">.mw-parser-output cite.citation{font-style:inherit;word-wrap:break-word}.mw-parser-output .citation q{quotes:"\"""\"""'""'"}.mw-parser-output .citation:target{background-color:rgba(0,127,255,0.133)}.mw-parser-output .id-lock-free a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-free a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/6/65/Lock-green.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-limited a,.mw-parser-output .id-lock-registration a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-limited a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-registration a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/d/d6/Lock-gray-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .id-lock-subscription a,.mw-parser-output .citation .cs1-lock-subscription a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/a/aa/Lock-red-alt-2.svg")right 0.1em center/9px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-ws-icon a{background:linear-gradient(transparent,transparent),url("//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/4/4c/Wikisource-logo.svg")right 0.1em center/12px no-repeat}.mw-parser-output .cs1-code{color:inherit;background:inherit;border:none;padding:inherit}.mw-parser-output .cs1-hidden-error{display:none;color:#d33}.mw-parser-output .cs1-visible-error{color:#d33}.mw-parser-output .cs1-maint{display:none;color:#3a3;margin-left:0.3em}.mw-parser-output .cs1-format{font-size:95%}.mw-parser-output .cs1-kern-left{padding-left:0.2em}.mw-parser-output .cs1-kern-right{padding-right:0.2em}.mw-parser-output .citation .mw-selflink{font-weight:inherit}</style><cite id="CITEREFWright2011" class="citation book cs1">Wright, David Curtis (2011). <i>The history of China</i> (2. udgave). Santa Barbara: Greenwood. s. 60. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-313-37748-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-313-37748-8"><bdi>978-0-313-37748-8</bdi></a>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+history+of+China&rft.place=Santa+Barbara&rft.pages=60&rft.edition=2.&rft.pub=Greenwood&rft.date=2011&rft.isbn=978-0-313-37748-8&rft.aulast=Wright&rft.aufirst=David+Curtis&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHunnere" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-MH1944-3"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-MH1944_3-0">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite id="CITEREFMaenchen-Helfen" class="citation book cs1">Maenchen-Helfen, Otto. <i>The Legend of the Origin of the Huns</i>. Byzantion, vol. 17 (1944-1945). s. 244-251.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=book&rft.btitle=The+Legend+of+the+Origin+of+the+Huns&rft.pages=244-251&rft.pub=Byzantion%2C+vol.+17+%281944-1945%29&rft.aulast=Maenchen-Helfen&rft.aufirst=Otto&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHunnere" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-Vaissiere-4"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-Vaissiere_4-0">^</a></span> <span class="reference-text">de la Vaissière, E. (2005). <i>Huns et Xiongnu. Central Asiatic Journal</i>, 49(1): side 3-26. <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(fransk)</span></span> </li> <li id="cite_note-5"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-5">^</a></span> <span class="reference-text">Bently, Jerry H., <i>Old World Encounters</i>, 1993, side 37.</span> </li> <li id="cite_note-6"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-6">^</a></span> <span class="reference-text"><a href="/wiki/John_Bagnell_Bury" title="John Bagnell Bury">J. B. Bury</a>, <i>The Invasion of Europe by the Barbarians</i>, London 1928, side 49.</span> </li> <li id="cite_note-7"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-7">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.zum.de/Faecher/G/BW/Landeskunde/rhein/kultur/museen/speyer/ausstell/hunnen/hunnin.htm">Rekonstruktion af hunnisk kraniedeformation fra museet i </a><a href="/wiki/Speyer" title="Speyer">Speyer</a>. <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(tysk)</span></span> </li> <li id="cite_note-8"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-8">^</a></span> <span class="reference-text">Walter Pohl. <i>Huns. Late Antiquity: a guide to the postclassical world</i>, ed. Glen Warren Bowersock, Peter Robert Lamont Brown, Oleg Grabar. Harvard University Press, 1999, side 501-502</span> </li> <li id="cite_note-9"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-9">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 149.</span> </li> <li id="cite_note-10"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-10">^</a></span> <span class="reference-text">Ptolemæus, <i>Geographia</i>, Bog 3, kapitel 5.</span> </li> <li id="cite_note-11"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-11">^</a></span> <span class="reference-text">Ptolemæus omtaler så mange forskellige stammer, at næsten hvad som helst kan tolkes ind i navnene. Heather (2009), side 6, kalder det <i>"an almost bewildering list of group names".</i></span> </li> <li id="cite_note-12"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-12">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (1996), side 53.</span> </li> <li id="cite_note-13"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-13">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (1996), side 99-100.</span> </li> <li id="cite_note-14"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-14">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (1996), side 103.</span> </li> <li id="cite_note-15"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-15">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (1996), side 104.</span> </li> <li id="cite_note-16"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-16">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2009), side 214.</span> </li> <li id="cite_note-17"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-17">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 386-387.</span> </li> <li id="cite_note-18"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-18">^</a></span> <span class="reference-text">Norwich, side 127</span> </li> <li id="cite_note-19"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-19">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 204</span> </li> <li id="cite_note-autogeneret3-20"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-autogeneret3_20-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-autogeneret3_20-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 196</span> </li> <li id="cite_note-21"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-21">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 203</span> </li> <li id="cite_note-22"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-22">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (1996), side 108.</span> </li> <li id="cite_note-23"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-23">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (1996), side 109.</span> </li> <li id="cite_note-24"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-24">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 259-261.</span> </li> <li id="cite_note-25"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-25">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 261-262.</span> </li> <li id="cite_note-26"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-26">^</a></span> <span class="reference-text">Norwich, side 152</span> </li> <li id="cite_note-27"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-27">^</a></span> <span class="reference-text">Han omtales også som Ruga eller Rua.</span> </li> <li id="cite_note-28"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-28">^</a></span> <span class="reference-text">Maenchen-Helfen, side 87.</span> </li> <li id="cite_note-29"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-29">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 300.</span> </li> <li id="cite_note-30"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-30">^</a></span> <span class="reference-text">Kelly, side 97.</span> </li> <li id="cite_note-31"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-31">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 300-301.</span> </li> <li id="cite_note-32"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-32">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 301.</span> </li> <li id="cite_note-33"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-33">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 302-304.</span> </li> <li id="cite_note-34"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-34">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 307.</span> </li> <li id="cite_note-autogeneret1-35"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-autogeneret1_35-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-autogeneret1_35-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 308.</span> </li> <li id="cite_note-36"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-36">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 308-309.</span> </li> <li id="cite_note-37"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-37">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 312.</span> </li> <li id="cite_note-38"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-38">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 335-336.</span> </li> <li id="cite_note-39"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-39">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 337-339.</span> </li> <li id="cite_note-autogeneret2-40"><span class="mw-cite-backlink">^ <a href="#cite_ref-autogeneret2_40-0"><sup>a</sup></a> <a href="#cite_ref-autogeneret2_40-1"><sup>b</sup></a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 339-341.</span> </li> <li id="cite_note-41"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-41">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 342.</span> </li> <li id="cite_note-42"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-42">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2009), side 259.</span> </li> <li id="cite_note-43"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-43">^</a></span> <span class="reference-text">Norwich, side 207 & 218.</span> </li> <li id="cite_note-44"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-44">^</a></span> <span class="reference-text">Norwich, side 295.</span> </li> <li id="cite_note-45"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-45">^</a></span> <span class="reference-text">Halsall, Guy, <i>Barbarian migrations and the Roman West, 376–568</i>, side 48, Cambridge University Press, 2008, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-521-43491-2" title="Speciel:ISBN-søgning/0-521-43491-2">0-521-43491-2</a></span> </li> <li id="cite_note-46"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-46">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20160306165641/http://romansonline.com/src_frame.asp?docid=gth_goth_24&lat=">"Jordanes, kapitel 24, side 127-128"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.romansonline.com/Src_Frame.asp?DocID=Gth_GOTH_24&Lat=">originalen</a> 6. marts 2016<span class="reference-accessdate">. Hentet 7. januar 2014</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Jordanes%2C+kapitel+24%2C+side+127-128.&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.romansonline.com%2FSrc_Frame.asp%3FDocID%3DGth_GOTH_24%26Lat%3D&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHunnere" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-47"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-47">^</a></span> <span class="reference-text">Bernard Bachrach, <i>A history of the Alans in the West: from their first appearance in the sources of classical antiquity through the early Middle Ages</i>, U. of Minnesota Press (1973), side 67-69</span> </li> <li id="cite_note-48"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-48">^</a></span> <span class="reference-text">Doris Pany og Karin Wiltschke-Schrotta, Artificial cranial deformation in a migration period burial of Schwarzenbach, Lower Austria, <i>VIAVIAS</i>, nr. 2 (Vienna Institute for Archaeological Science 2008), side 18-23.</span> </li> <li id="cite_note-49"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-49">^</a></span> <span class="reference-text">Maenchen-Helfen, side 361</span> </li> <li id="cite_note-50"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-50">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20190731223253/http://www.romansonline.com/Src_Frame.asp?DocID=Gth_Goth_35">"Jordanes, kapitel 35"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.romansonline.com/Src_Frame.asp?DocID=Gth_Goth_35">originalen</a> 31. juli 2019<span class="reference-accessdate">. Hentet 7. januar 2014</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Jordanes%2C+kapitel+35&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.romansonline.com%2FSrc_Frame.asp%3FDocID%3DGth_Goth_35&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHunnere" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-51"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-51">^</a></span> <span class="reference-text">Maenchen-Helfen, side 403</span> </li> <li id="cite_note-52"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-52">^</a></span> <span class="reference-text"> Doerfer, Gerhard. Zur Sprache der Hunnen. <i>Central Asiatic Journal</i>, 17(1), side 1-50.<span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(tysk)</span></span> </li> <li id="cite_note-53"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-53">^</a></span> <span class="reference-text">Sinor, Denis. 1977. The Outlines of Hungarian Prehistory. <i>Journal of World History</i>, 4(3), side 513-540.</span> </li> <li id="cite_note-54"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-54">^</a></span> <span class="reference-text">Poppe, Nicholas. 1965. Introduction to Altaic linguistics. Wiesbaden: O. Harrassowitz. Ural-altaische bibliothek; 14.</span> </li> <li id="cite_note-55"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-55">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2009), side 209</span> </li> <li id="cite_note-56"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-56">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 330</span> </li> <li id="cite_note-57"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-57">^</a></span> <span class="reference-text">Maenchen-Helfen, Otto:<i>The World of the Huns: Studies in Their History and Culture</i> (s. 386-89), University of California Press 1973, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0520015967" title="Speciel:ISBN-søgning/0520015967">0520015967</a></span> </li> <li id="cite_note-58"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-58">^</a></span> <span class="reference-text"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752076" /><cite class="citation web cs1"><a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20201123213643/http://www.pase.ac.uk/jsp/persons/CreatePersonFrames.jsp?personKey=1344">"Arkiveret kopi"</a>. Arkiveret fra <a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.pase.ac.uk/jsp/persons/CreatePersonFrames.jsp?personKey=1344">originalen</a> 23. november 2020<span class="reference-accessdate">. Hentet 21. februar 2020</span>.</cite><span title="ctx_ver=Z39.88-2004&rft_val_fmt=info%3Aofi%2Ffmt%3Akev%3Amtx%3Abook&rft.genre=unknown&rft.btitle=Arkiveret+kopi&rft_id=http%3A%2F%2Fwww.pase.ac.uk%2Fjsp%2Fpersons%2FCreatePersonFrames.jsp%3FpersonKey%3D1344&rfr_id=info%3Asid%2Fda.wikipedia.org%3AHunnere" class="Z3988"></span></span> </li> <li id="cite_note-59"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-59">^</a></span> <span class="reference-text">Ammianus, citeret i Heather (2009), side 215.</span> </li> <li id="cite_note-60"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-60">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2009), side 216-219.</span> </li> <li id="cite_note-61"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-61">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2009), side 233-234.</span> </li> <li id="cite_note-62"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-62">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2009), side 217-218.</span> </li> <li id="cite_note-63"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-63">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 156-157.</span> </li> <li id="cite_note-64"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-64">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005), side 308-312.</span> </li> <li id="cite_note-65"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-65">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005) side 365.</span> </li> <li id="cite_note-66"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-66">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005) side 147.</span> </li> <li id="cite_note-67"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-67">^</a></span> <span class="reference-text">Hestene er de mest krævende dyr i relation til kvaliteten af græsningsarealerne. Så kommer kvæg, får, geder og endelig kameler, der nærmest er altædende. Heather (2005) side 147.</span> </li> <li id="cite_note-68"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-68">^</a></span> <span class="reference-text">Heather (2005) side 328.</span> </li> <li id="cite_note-69"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-69">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.mtp.hum.ku.dk/details.asp?eln=200114">Arne Søby Christensen (2002), <i>Cassiodorus, Jordanes, and the History of the Goths. Studies in a Migration Myth</i>,</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20070821030207/http://www.mtp.hum.ku.dk/details.asp?eln=200114">Arkiveret</a> 21. august 2007 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-87-7289-710-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-87-7289-710-3">978-87-7289-710-3</a></span> </li> <li id="cite_note-70"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-70">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://heimskringla.no/wiki/Nibelungekvadet_Indledning">Dansk (forkortet) oversættelse af kvadet.</a></span> </li> <li id="cite_note-71"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-71">^</a></span> <span class="reference-text">Magnus Rindal, i forordet til den norske 1974-udgave.</span> </li> <li id="cite_note-72"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-72">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.heimskringla.no/wiki/Sagaen_om_Hervarar_og_Kong_Heidrek">Dansk oversættelse på heimskringla.no</a></span> </li> <li id="cite_note-73"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-73">^</a></span> <span class="reference-text">Reader's encyclopedia of Eastern European literature, 1993, Robert B. Pynsent, Sonia I. Kanikova, side 529.</span> </li> <li id="cite_note-74"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-74">^</a></span> <span class="reference-text">John Man: <i>Attila</i> (side 233), Forlaget Gyldendal, Oslo 2009, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-82-05-39335-6" title="Speciel:ISBN-søgning/978-82-05-39335-6">978-82-05-39335-6</a></span> </li> <li id="cite_note-75"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-75">^</a></span> <span class="reference-text"><i>Weser-Zeitung</i>, 28. juli 1900, anden morgenudgave, forsiden: "Wie vor tausend Jahren die Hunnen unter ihrem König Etzel sich einen Namen gemacht, der sie noch jetzt in der Überlieferung gewaltig erscheinen läßt, so möge der Name Deutschland in China in einer solchen Weise bekannt werden, daß niemals wieder ein Chinese es wagt, etwa einen Deutschen auch nur schiel anzusehen".</span> </li> <li id="cite_note-76"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-76">^</a></span> <span class="reference-text">"Quand un Attila, sans remords, / Lance ses hordes cannibales, / Tout est bon qui meurtrit et mord: / Les chansons, aussi, sont des balles!", fra <i>Theodore Botrel</i>, af Edgar Preston i <i>T.P.'s Journal of Great Deeds of the Great War</i>, 27. februar 1915</span> </li> <li id="cite_note-77"><span class="mw-cite-backlink"><a href="#cite_ref-77">^</a></span> <span class="reference-text"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.ibiblio.org/pha/timeline/410427awp.html">Premierminister Winston Churchills radiotale <i>Report on the War</i> 27. april 1941</a></span> </li> </ol></div> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Litteratur">Litteratur</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=16" title="Redigér afsnit: Litteratur" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=16" title="Edit section's source code: Litteratur"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><a href="/wiki/Peter_Heather" title="Peter Heather">Heather, Peter</a>, 1996. <i>The Goths</i>. Blackwell. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/0-631-16536-3" title="Speciel:ISBN-søgning/0-631-16536-3">0-631-16536-3</a>. <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></li> <li>Heather, Peter, 2005. <i>The Fall of the Roman Empire</i>. Pan Books. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-330-49136-5" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-330-49136-5">978-0-330-49136-5</a>. <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></li> <li>Heather, Peter 2009. <i>Empires and Barbarians: Migration, Development and the Birth of Europe</i> London, Macmillan, <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-330-49255-3" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-330-49255-3">978-0-330-49255-3</a>. <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></li> <li>Historischen Museum der Pfalz (udgiver), <i>Attila und die Hunnen. Begleitbuch zur Ausstellung</i>. Pfalz Historiske Museum, Speyer. (Stuttgart 2007). <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(tysk)</span></li> <li>Christopher Kelly, <i>Attila The Hun: Barbarian Terror and the Fall of the Roman Empire</i> (London 2008) <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></li> <li>Rudi Paul Lindner, <i>Nomadism, Horses and Huns</i>, i <i>Past and Present</i> 92, 1981, side 3–19. <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></li> <li>Otto J. Maenchen-Helfen, <i>The World of the Huns: Studies in their history and culture.</i> (University of California Press, 1973.) <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></li> <li>W. M. McGovern, <i>Early Empires of Central Asia</i> (1939) <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></li> <li><a href="/wiki/John_Julius_Norwich" class="mw-redirect" title="John Julius Norwich">Norwich, John Julius</a> 1990. <i>Byzantium. The Early Centuries.</i> Penguin Books. <a href="/wiki/Internationalt_Standardbognummer" title="Internationalt Standardbognummer">ISBN</a> <a href="/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/978-0-14-011447-8" title="Speciel:ISBN-søgning/978-0-14-011447-8">978-0-14-011447-8</a>. <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></li> <li>Frederick John Teggart, <i>China and Rome</i> (1969, genoptrykt 1983); <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></li> <li>E. A. Thompson, <i>A History of Attila and the Huns</i> (1948). <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></li> <li>J. Werner, <i>Beiträge zur Archäologie des Attila-Reiches</i> (1956). <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(tysk)</span></li></ul> <div class="mw-heading mw-heading2"><h2 id="Eksterne_henvisninger">Eksterne henvisninger</h2><span class="mw-editsection"><span class="mw-editsection-bracket">[</span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&veaction=edit&section=17" title="Redigér afsnit: Eksterne henvisninger" class="mw-editsection-visualeditor"><span>redigér</span></a><span class="mw-editsection-divider"> | </span><a href="/w/index.php?title=Hunnere&action=edit&section=17" title="Edit section's source code: Eksterne henvisninger"><span>rediger kildetekst</span></a><span class="mw-editsection-bracket">]</span></span></div> <ul><li><div class="plainlinks" style="display:inline;"><span typeof="mw:File"><span><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/11px-Commons-logo.svg.png" decoding="async" width="11" height="15" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/17px-Commons-logo.svg.png 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/4/4a/Commons-logo.svg/22px-Commons-logo.svg.png 2x" data-file-width="1024" data-file-height="1376" /></span></span> <a href="/wiki/Wikimedia_Commons" title="Wikimedia Commons">Wikimedia Commons</a> har flere filer relateret til <b><a href="https://commons.wikimedia.org/wiki/Category:Huns" class="extiw" title="commons:Category:Huns">Hunnere</a></b> </div></li> <li><a rel="nofollow" class="external text" href="http://www.allempires.com/article/index.php?q=The_Xiong_Nu_Empire">Om Hsiung-nu riget</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="https://web.archive.org/web/20150319062455/http://www.allempires.com/article/index.php?q=The_Xiong_Nu_Empire">Arkiveret</a> 19. marts 2015 hos <a href="/wiki/Wayback_Machine" title="Wayback Machine">Wayback Machine</a> <span style="cursor: default; font-family: sans-serif; font-size: 0.84em; color: #555555; position: relative; bottom: 0.08em">(engelsk)</span></li></ul> <div class="navbox-styles"><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11759279">.mw-parser-output .hlist dl,.mw-parser-output .hlist ol,.mw-parser-output .hlist ul{margin:0;padding:0}.mw-parser-output .hlist dd,.mw-parser-output .hlist dt,.mw-parser-output .hlist li{margin:0;display:inline}.mw-parser-output .hlist.inline,.mw-parser-output .hlist.inline dl,.mw-parser-output .hlist.inline ol,.mw-parser-output .hlist.inline ul,.mw-parser-output .hlist dl dl,.mw-parser-output .hlist dl ol,.mw-parser-output .hlist dl ul,.mw-parser-output .hlist ol dl,.mw-parser-output .hlist ol ol,.mw-parser-output .hlist ol ul,.mw-parser-output .hlist ul dl,.mw-parser-output .hlist ul ol,.mw-parser-output .hlist ul ul{display:inline}.mw-parser-output .hlist .mw-empty-li{display:none}.mw-parser-output .hlist dt::after{content:": "}.mw-parser-output .hlist dd::after,.mw-parser-output .hlist li::after{content:" · ";font-weight:bold}.mw-parser-output .hlist dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li:last-child::after{content:none}.mw-parser-output .hlist dd dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dd li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dd:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li dt:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li li:first-child::before{content:" (";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist dd dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dd li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist dt li:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dd:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li dt:last-child::after,.mw-parser-output .hlist li li:last-child::after{content:")";font-weight:normal}.mw-parser-output .hlist ol{counter-reset:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li{counter-increment:listitem}.mw-parser-output .hlist ol>li::before{content:" "counter(listitem)"\a0 "}.mw-parser-output .hlist dd ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist dt ol>li:first-child::before,.mw-parser-output .hlist li ol>li:first-child::before{content:" ("counter(listitem)"\a0 "}</style><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11752089">.mw-parser-output .navbox{box-sizing:border-box;border:1px solid #a2a9b1;width:100%;clear:both;font-size:88%;text-align:center;padding:1px;margin:1em auto 0}.mw-parser-output .navbox .navbox{margin-top:0}.mw-parser-output .navbox+.navbox,.mw-parser-output .navbox+.navbox-styles+.navbox{margin-top:-1px}.mw-parser-output .navbox-inner,.mw-parser-output .navbox-subgroup{width:100%}.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-title,.mw-parser-output .navbox-abovebelow{padding:0.25em 1em;line-height:1.5em;text-align:center}.mw-parser-output .navbox-group{white-space:nowrap;text-align:right}.mw-parser-output .navbox,.mw-parser-output .navbox-subgroup{background-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list{line-height:1.5em;border-color:#fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-list-with-group{text-align:left;border-left-width:2px;border-left-style:solid}.mw-parser-output tr+tr>.navbox-abovebelow,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-group,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-image,.mw-parser-output tr+tr>.navbox-list{border-top:2px solid #fdfdfd}.mw-parser-output .navbox-title{background-color:#ccf}.mw-parser-output .navbox-abovebelow,.mw-parser-output .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-title{background-color:#ddf}.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-group,.mw-parser-output .navbox-subgroup .navbox-abovebelow{background-color:#e6e6ff}.mw-parser-output .navbox-even{background-color:#f7f7f7}.mw-parser-output .navbox-odd{background-color:transparent}.mw-parser-output .navbox .hlist td dl,.mw-parser-output .navbox .hlist td ol,.mw-parser-output .navbox .hlist td ul,.mw-parser-output .navbox td.hlist dl,.mw-parser-output .navbox td.hlist ol,.mw-parser-output .navbox td.hlist ul{padding:0.125em 0}.mw-parser-output .navbox .navbar{display:block;font-size:100%}.mw-parser-output .navbox-title .navbar{float:left;text-align:left;margin-right:0.5em}</style></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Germansk_jernalder_(400_til_793)" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible autocollapse navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="2"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><style data-mw-deduplicate="TemplateStyles:r11746895">.mw-parser-output .navbar{display:inline;font-size:88%;font-weight:normal}.mw-parser-output .navbar-collapse{float:left;text-align:left}.mw-parser-output .navbar-boxtext{word-spacing:0}.mw-parser-output .navbar ul{display:inline-block;white-space:nowrap;line-height:inherit}.mw-parser-output .navbar-brackets::before{margin-right:-0.125em;content:"[ "}.mw-parser-output .navbar-brackets::after{margin-left:-0.125em;content:" ]"}.mw-parser-output .navbar li{word-spacing:-0.125em}.mw-parser-output .navbar a>span,.mw-parser-output .navbar a>abbr{text-decoration:inherit}.mw-parser-output .navbar-mini abbr{font-variant:small-caps;border-bottom:none;text-decoration:none;cursor:inherit}.mw-parser-output .navbar-ct-full{font-size:114%;margin:0 7em}.mw-parser-output .navbar-ct-mini{font-size:114%;margin:0 4em}</style><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Germansk_jernalder" title="Skabelon:Germansk jernalder"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Germansk_jernalder&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Germansk jernalder (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Germansk_jernalder" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Germansk jernalder"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Germansk_jernalder_(400_til_793)" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Germansk_jernalder" title="Germansk jernalder">Germansk jernalder</a> (<a href="/wiki/400" title="400">400</a> til <a href="/wiki/793" title="793">793</a>)</div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Folkevandringstiden" title="Folkevandringstiden">Folkevandringerne</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Alanere" title="Alanere">Alanerne</a></li> <li><a href="/wiki/Danmarks_forhistorie" title="Danmarks forhistorie">Danmarks forhistorie</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Det_tolosaniske_rige&action=edit&redlink=1" class="new" title="Det tolosaniske rige (ikke skrevet endnu)">Det tolosaniske rige</a></li> <li><a href="/wiki/Geiserik" title="Geiserik">Geiserik</a></li> <li><a href="/wiki/Germanske_folkeslag" title="Germanske folkeslag">Germanerne</a></li> <li><a href="/wiki/Gotere" title="Gotere">Goterne</a></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Hunnerne</a></li> <li><a href="/wiki/Nibelungenlied" title="Nibelungenlied">Nibelungenlied</a></li> <li><a href="/wiki/Sarmatere" title="Sarmatere">Sarmaterne</a></li> <li><a href="/wiki/Slaget_ved_Chalons" title="Slaget ved Chalons">Slaget på de katalauniske marker</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Slaget_ved_Worms&action=edit&redlink=1" class="new" title="Slaget ved Worms (ikke skrevet endnu)">Slaget ved Worms</a></li> <li><a href="/wiki/Slaviske_folkeslag" title="Slaviske folkeslag">Slaverne</a></li> <li><a href="/wiki/Teoderik_den_Store" title="Teoderik den Store">Theoderik den Store</a></li> <li><a href="/wiki/Vandalere" class="mw-redirect" title="Vandalere">Vandalerne</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Jernalderens_Skandinavien" title="Jernalderens Skandinavien">Jernalderens Skandinavien</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/w/index.php?title=Folkevandringer_i_Skandinavien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Folkevandringer i Skandinavien (ikke skrevet endnu)">Folkevandringer i Skandinavien</a></li> <li><a href="/wiki/Guldhornene" title="Guldhornene">Guldhornene</a></li> <li><a href="/wiki/Illerup_%C3%85dal" title="Illerup Ådal">Illerupfundet</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Landsbynavne_i_jernalderen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Landsbynavne i jernalderen (ikke skrevet endnu)">Landsbynavne</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Skibsbygning_i_jernalderen&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skibsbygning i jernalderen (ikke skrevet endnu)">Skibsbygning</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="2"><div>Se også: <a href="/wiki/Portal:Historie" title="Portal:Historie">Andre indgange til historien</a></div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089" /></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Germanien" style="padding:3px"><table class="nowraplinks mw-collapsible mw-collapsed navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th scope="col" class="navbox-title" colspan="3"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11746895" /><div class="navbar plainlinks hlist navbar-mini"><ul><li class="nv-vis"><a href="/wiki/Skabelon:Germanien" title="Skabelon:Germanien"><abbr title="Se denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">v</abbr></a></li><li class="nv-diskussion"><a href="/w/index.php?title=Skabelondiskussion:Germanien&action=edit&redlink=1" class="new" title="Skabelondiskussion:Germanien (ikke skrevet endnu)"><abbr title="Diskuter denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">d</abbr></a></li><li class="nv-rediger"><a href="/wiki/Speciel:EditPage/Skabelon:Germanien" title="Speciel:EditPage/Skabelon:Germanien"><abbr title="Rediger denne skabelon" style=";;background:none transparent;border:none;box-shadow:none;padding:0;">r</abbr></a></li></ul></div><div id="Germanien" style="font-size:114%;margin:0 4em"><a href="/wiki/Germanien" title="Germanien">Germanien</a></div></th></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Antikke forfattere</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Pytheas_fra_Massalia" title="Pytheas fra Massalia">Pytheas fra Massalia</a></li> <li><a href="/wiki/Julius_C%C3%A6sar" title="Julius Cæsar">Julius Cæsar</a></li> <li><a href="/wiki/Poseidonios" title="Poseidonios">Poseidonios fra Apameia</a></li> <li><a href="/wiki/Diodor" title="Diodor">Diodorus Siculus</a></li> <li><a href="/wiki/Dionysios_af_Halikarnassos" title="Dionysios af Halikarnassos">Dionysios fra Halikarnassos</a></li> <li><a href="/wiki/Marcus_Velleius_Paterculus" title="Marcus Velleius Paterculus">Marcus Velleius Paterculus</a></li> <li><a href="/wiki/Augustus" title="Augustus">Augustus</a></li> <li><a href="/wiki/Strabon" title="Strabon">Strabon</a></li> <li><a href="/wiki/Titus_Livius" title="Titus Livius">Titus Livius</a></li> <li><a href="/wiki/Pomponius_Mela" title="Pomponius Mela">Pomponius Mela</a></li> <li><a href="/wiki/Plinius_den_%C3%A6ldre" title="Plinius den ældre">Plinius den ældre</a></li> <li><a href="/wiki/Tacitus" title="Tacitus">Tacitus</a></li> <li><a href="/wiki/Ptolem%C3%A6us" title="Ptolemæus">Ptolemæus</a></li> <li><a href="/wiki/Cassiodor" title="Cassiodor">Cassiodor</a></li> <li><a href="/wiki/Jordanes" title="Jordanes">Jordanes</a></li> <li><a href="/wiki/Venantius_Fortunatus" title="Venantius Fortunatus">Venantius Fortunatus</a></li> <li><a href="/wiki/Gregor_af_Tours" title="Gregor af Tours">Gregor af Tours</a></li></ul> </div></td><td class="noviewer navbox-image" rowspan="7" style="width:1px;padding:0 0 0 2px"><div><span typeof="mw:File"><a href="/wiki/Fil:026_Rekonstruktionsversuch_wandalicher_Trachten_von_dem_%C3%84u%C3%9Fere_Karpatensenken_und_Westbeskiden,_2_bis_3_Jh._PR_DSC_1315_przeworsk.JPG" class="mw-file-description"><img src="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/96/026_Rekonstruktionsversuch_wandalicher_Trachten_von_dem_%C3%84u%C3%9Fere_Karpatensenken_und_Westbeskiden%2C_2_bis_3_Jh._PR_DSC_1315_przeworsk.JPG/150px-026_Rekonstruktionsversuch_wandalicher_Trachten_von_dem_%C3%84u%C3%9Fere_Karpatensenken_und_Westbeskiden%2C_2_bis_3_Jh._PR_DSC_1315_przeworsk.JPG" decoding="async" width="150" height="209" class="mw-file-element" srcset="//upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/96/026_Rekonstruktionsversuch_wandalicher_Trachten_von_dem_%C3%84u%C3%9Fere_Karpatensenken_und_Westbeskiden%2C_2_bis_3_Jh._PR_DSC_1315_przeworsk.JPG/225px-026_Rekonstruktionsversuch_wandalicher_Trachten_von_dem_%C3%84u%C3%9Fere_Karpatensenken_und_Westbeskiden%2C_2_bis_3_Jh._PR_DSC_1315_przeworsk.JPG 1.5x, //upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/9/96/026_Rekonstruktionsversuch_wandalicher_Trachten_von_dem_%C3%84u%C3%9Fere_Karpatensenken_und_Westbeskiden%2C_2_bis_3_Jh._PR_DSC_1315_przeworsk.JPG/300px-026_Rekonstruktionsversuch_wandalicher_Trachten_von_dem_%C3%84u%C3%9Fere_Karpatensenken_und_Westbeskiden%2C_2_bis_3_Jh._PR_DSC_1315_przeworsk.JPG 2x" data-file-width="796" data-file-height="1111" /></a></span></div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Antikke værker</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Germania_(Tacitus)" title="Germania (Tacitus)">Germania</a></li> <li><a href="/wiki/Frankerkr%C3%B8niken" title="Frankerkrøniken">Frankerkrøniken</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Antikke folkeslag</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Germanske_folkeslag" title="Germanske folkeslag">Germanere</a></li> <li><a href="/wiki/Alemannere" title="Alemannere">Alemannere</a></li> <li><a href="/wiki/Anglere" title="Anglere">Anglere</a></li> <li><a href="/wiki/Bajuvarere" title="Bajuvarere">Bajuvarere</a></li> <li><a href="/wiki/Burgundere" title="Burgundere">Burgundere</a></li> <li><a href="/wiki/Chattere" title="Chattere">Chattere</a></li> <li><a href="/wiki/Chaukere" title="Chaukere">Chauker</a></li> <li><a href="/wiki/Cheruskere" title="Cheruskere">Cheruskere</a></li> <li><a href="/wiki/Daner" title="Daner">Daner</a></li> <li><a href="/wiki/Frankere" title="Frankere">Frankere</a></li> <li><a href="/wiki/Frisere" title="Frisere">Frisere</a></li> <li><a href="/wiki/Gepider" title="Gepider">Gepider</a></li> <li><a href="/wiki/Gotere" title="Gotere">Gotere</a></li> <li><a href="/wiki/Ostrogoterne" title="Ostrogoterne">Ostrogoterne</a></li> <li><a href="/wiki/Visigoter" title="Visigoter">Visigoter</a></li> <li><a href="/wiki/Haruder" title="Haruder">Haruder</a></li> <li><a href="/wiki/Herminoner" title="Herminoner">Herminoner</a></li> <li><a href="/wiki/Herulere" title="Herulere">Herulere</a></li> <li><a href="/wiki/Ing%C3%A6vonere" title="Ingævonere">Ingævonerne</a></li> <li><a href="/wiki/Ist%C3%A6vonere" title="Istævonere">Istævonerne</a></li> <li><a href="/wiki/Jyder_(germansk_folkeslag)" title="Jyder (germansk folkeslag)">Jyder (Eudosere)</a></li> <li><a href="/wiki/Kimbrere" title="Kimbrere">Kimbrere</a></li> <li><a href="/wiki/Langobarder" title="Langobarder">Langobarder</a></li> <li><a href="/wiki/Lemoviere" title="Lemoviere">Lemoviere</a></li> <li><a href="/wiki/Markomannere" title="Markomannere">Markomannere</a></li> <li><a href="/wiki/Obotritter" title="Obotritter">Obotritter</a></li> <li><a href="/wiki/Rugiere" title="Rugiere">Rugiere</a></li> <li><a href="/wiki/R%C3%A6tier" title="Rætier">Rætier</a></li> <li><a href="/wiki/Saksere" title="Saksere">Saksere</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Sveer&action=edit&redlink=1" class="new" title="Sveer (ikke skrevet endnu)">Sveer</a></li> <li><a href="/wiki/Svebere" title="Svebere">Svebere</a></li> <li><a href="/wiki/Teutoner" title="Teutoner">Teutoner</a></li> <li><a href="/wiki/Vagriere" title="Vagriere">Vagriere</a></li> <li><a href="/wiki/Vandaler" title="Vandaler">Vandalere</a></li> <li><a href="/wiki/Varinere" title="Varinere">Varinere</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Steder i Germanien</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Lacus_Flevo" title="Lacus Flevo">Lacus Flevo</a></li> <li><a href="/wiki/Scandza" title="Scandza">Scandza</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Begivenheder</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Kimbrertoget" title="Kimbrertoget">Kimbrertoget</a></li> <li><a href="/wiki/Varusslaget" title="Varusslaget">Varusslaget</a></li> <li><a href="/wiki/Den_romerske_erobring_af_Britannien" title="Den romerske erobring af Britannien">Den romerske erobring af Britannien</a> (43-84)</li> <li><a href="/w/index.php?title=Markomannerkrigene&action=edit&redlink=1" class="new" title="Markomannerkrigene (ikke skrevet endnu)">Markomannerkrigene</a> (166–180)</li> <li><a href="/wiki/Goterkrigen_(377-382)" title="Goterkrigen (377-382)">Goterkrigen (377-382)</a></li> <li><a class="mw-selflink selflink">Hunnernes invasion</a></li> <li><a href="/wiki/Goterkrigen_(535-554)" title="Goterkrigen (535-554)">Goterkrigen (535-554)</a></li> <li><a href="/wiki/Det_Vestromerske_Riges_fald" title="Det Vestromerske Riges fald">Det Vestromerske Riges fald</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Romerriget" title="Romerriget">Romerriget</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-even hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Germania_Inferior" title="Germania Inferior">Germania Inferior</a></li> <li><a href="/wiki/Germania_Superior" title="Germania Superior">Germania Superior</a></li> <li><a href="/wiki/Gallia_Belgica" title="Gallia Belgica">Gallia Belgica</a></li> <li><a href="/wiki/Gallia_Aquitania" title="Gallia Aquitania">Gallia Aquitania</a></li> <li><a href="/w/index.php?title=Gallia_Lugdunensis&action=edit&redlink=1" class="new" title="Gallia Lugdunensis (ikke skrevet endnu)">Gallia Lugdunensis</a></li></ul> </div></td></tr><tr><th scope="row" class="navbox-group" style="width:1%">Folkevandringstiden</th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd hlist" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Folkevandringstiden" title="Folkevandringstiden">Folkevandringstiden</a></li></ul> </div></td></tr><tr><td class="navbox-abovebelow" colspan="3"><div>Se også:</div></td></tr></tbody></table></div> <div class="navbox-styles"><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11759279" /><link rel="mw-deduplicated-inline-style" href="mw-data:TemplateStyles:r11752089" /></div><div role="navigation" class="navbox" aria-labelledby="Autoritetsdata" style="padding:3px"><table class="nowraplinks hlist navbox-inner" style="border-spacing:0;background:transparent;color:inherit"><tbody><tr><th id="Autoritetsdata" scope="row" class="navbox-group" style="width:1%"><a href="/wiki/Autoritetsdata" title="Autoritetsdata">Autoritetsdata</a></th><td class="navbox-list-with-group navbox-list navbox-odd" style="width:100%;padding:0"><div style="padding:0 0.25em"> <ul><li><a href="/wiki/Library_of_Congress_Control_Number" title="Library of Congress Control Number">LCCN</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.loc.gov/authorities/subjects/sh85063093">sh85063093</a></span></li> <li><a href="/wiki/Gemeinsame_Normdatei" title="Gemeinsame Normdatei">GND</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://d-nb.info/gnd/4026215-7">4026215-7</a></span></li> <li><a href="/wiki/Biblioth%C3%A8que_nationale_de_France" title="Bibliothèque nationale de France">BNF</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogue.bnf.fr/ark:/12148/cb12654425x">cb12654425x</a> <a rel="nofollow" class="external text" href="http://data.bnf.fr/ark:/12148/cb12654425x">(data)</a></span></li> <li><a href="/wiki/Nationale_parlamentsbibliotek" title="Nationale parlamentsbibliotek">NDL</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://id.ndl.go.jp/auth/ndlna/00563679">00563679</a></span></li> <li><a href="/wiki/Tjekkisk_nationalbibliotek" title="Tjekkisk nationalbibliotek">NKC</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://aleph.nkp.cz/F/?func=find-c&local_base=aut&ccl_term=ica=ph117618&CON_LNG=ENG">ph117618</a></span></li> <li><a href="/wiki/Spaniens_nationalbibliotek" title="Spaniens nationalbibliotek">BNE</a>: <span class="uid"><a rel="nofollow" class="external text" href="http://catalogo.bne.es/uhtbin/authoritybrowse.cgi?action=display&authority_id=XX4576559">XX4576559</a></span></li></ul> </div></td></tr></tbody></table></div> <p class="mw-empty-elt"> </p>    </div><noscript><img src="https://login.wikimedia.org/wiki/Special:CentralAutoLogin/start?useformat=desktop&type=1x1&usesul3=0" alt="" width="1" height="1" style="border: none; position: absolute;"></noscript> <div class="printfooter" data-nosnippet="">Hentet fra "<a dir="ltr" href="https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hunnere&oldid=11838465">https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hunnere&oldid=11838465</a>"</div></div> <div id="catlinks" class="catlinks" data-mw="interface"><div id="mw-normal-catlinks" class="mw-normal-catlinks"><a href="/wiki/Speciel:Kategorier" title="Speciel:Kategorier">Kategorier</a>: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Hunnere" title="Kategori:Hunnere">Hunnere</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Europas_historie" title="Kategori:Europas historie">Europas historie</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Jernalder" title="Kategori:Jernalder">Jernalder</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Nomadiske_folk" title="Kategori:Nomadiske folk">Nomadiske folk</a></li></ul></div><div id="mw-hidden-catlinks" class="mw-hidden-catlinks mw-hidden-cats-hidden">Skjulte kategorier: <ul><li><a href="/wiki/Kategori:Sider_med_Webarchive-skabelon_som_henviser_til_Wayback_Machine" title="Kategori:Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine">Sider med Webarchive-skabelon som henviser til Wayback Machine</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Commons-kategori_p%C3%A5_Wikidata_er_ens_med_lokalt_link" title="Kategori:Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link">Commons-kategori på Wikidata er ens med lokalt link</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_LCCN_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med LCCN autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_GND_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med GND autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_BNF_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med BNF autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Wikipedia_artikler_med_NDL_autoritetsdata-ID" title="Kategori:Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID">Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID</a></li><li><a href="/wiki/Kategori:Lovende_artikler" title="Kategori:Lovende artikler">Lovende artikler</a></li></ul></div></div> </div> </main> </div> <div class="mw-footer-container"> <footer id="footer" class="mw-footer" > <ul id="footer-info"> <li id="footer-info-lastmod"> Denne side blev senest ændret den 15. august 2024 kl. 17:00.</li> <li id="footer-info-copyright">Tekst er tilgængelig under <a rel="nofollow" class="external text" href="//creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0/deed.da">Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 4.0</a>; yderligere betingelser kan være gældende. Se <a class="external text" href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Terms_of_Use/da">brugsbetingelserne</a> for flere oplysninger.</li> </ul> <ul id="footer-places"> <li id="footer-places-privacy"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Privacy_policy">Privatlivspolitik</a></li> <li id="footer-places-about"><a href="/wiki/Wikipedia:Om">Om Wikipedia</a></li> <li id="footer-places-disclaimers"><a href="/wiki/Wikipedia:Generelle_forbehold">Forbehold</a></li> <li id="footer-places-wm-codeofconduct"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Universal_Code_of_Conduct">Code of Conduct</a></li> <li id="footer-places-developers"><a href="https://developer.wikimedia.org">Udviklere</a></li> <li id="footer-places-statslink"><a href="https://stats.wikimedia.org/#/da.wikipedia.org">Statistik</a></li> <li id="footer-places-cookiestatement"><a href="https://foundation.wikimedia.org/wiki/Special:MyLanguage/Policy:Cookie_statement">Cookie-erklæring</a></li> <li id="footer-places-mobileview"><a href="//da.m.wikipedia.org/w/index.php?title=Hunnere&mobileaction=toggle_view_mobile" class="noprint stopMobileRedirectToggle">Mobilvisning</a></li> </ul> <ul id="footer-icons" class="noprint"> <li id="footer-copyrightico"><a href="https://wikimediafoundation.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><picture><source media="(min-width: 500px)" srcset="/static/images/footer/wikimedia-button.svg" width="84" height="29"><img src="/static/images/footer/wikimedia.svg" width="25" height="25" alt="Wikimedia Foundation" lang="en" loading="lazy"></picture></a></li> <li id="footer-poweredbyico"><a href="https://www.mediawiki.org/" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--size-large cdx-button--fake-button--enabled"><picture><source media="(min-width: 500px)" srcset="/w/resources/assets/poweredby_mediawiki.svg" width="88" height="31"><img src="/w/resources/assets/mediawiki_compact.svg" alt="Powered by MediaWiki" lang="en" width="25" height="25" loading="lazy"></picture></a></li> </ul> </footer> </div> </div> </div> <div class="vector-header-container vector-sticky-header-container"> <div id="vector-sticky-header" class="vector-sticky-header"> <div class="vector-sticky-header-start"> <div class="vector-sticky-header-icon-start vector-button-flush-left vector-button-flush-right" aria-hidden="true"> <button class="cdx-button cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only vector-sticky-header-search-toggle" tabindex="-1" data-event-name="ui.vector-sticky-search-form.icon"><span class="vector-icon mw-ui-icon-search mw-ui-icon-wikimedia-search"></span> <span>Søg</span> </button> </div> <div role="search" class="vector-search-box-vue vector-search-box-show-thumbnail vector-search-box"> <div class="vector-typeahead-search-container"> <div class="cdx-typeahead-search cdx-typeahead-search--show-thumbnail"> <form action="/w/index.php" id="vector-sticky-search-form" class="cdx-search-input cdx-search-input--has-end-button"> <div class="cdx-search-input__input-wrapper" data-search-loc="header-moved"> <div class="cdx-text-input cdx-text-input--has-start-icon"> <input class="cdx-text-input__input" type="search" name="search" placeholder="Søg på Wikipedia"> <span class="cdx-text-input__icon cdx-text-input__start-icon"></span> </div> <input type="hidden" name="title" value="Speciel:Søgning"> </div> <button class="cdx-button cdx-search-input__end-button">Søg</button> </form> </div> </div> </div> <div class="vector-sticky-header-context-bar"> <nav aria-label="Indhold" class="vector-toc-landmark"> <div id="vector-sticky-header-toc" class="vector-dropdown mw-portlet mw-portlet-sticky-header-toc vector-sticky-header-toc vector-button-flush-left" > <input type="checkbox" id="vector-sticky-header-toc-checkbox" role="button" aria-haspopup="true" data-event-name="ui.dropdown-vector-sticky-header-toc" class="vector-dropdown-checkbox " aria-label="Vis/skjul indholdsfortegnelsen" > <label id="vector-sticky-header-toc-label" for="vector-sticky-header-toc-checkbox" class="vector-dropdown-label cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only " aria-hidden="true" ><span class="vector-icon mw-ui-icon-listBullet mw-ui-icon-wikimedia-listBullet"></span> <span class="vector-dropdown-label-text">Vis/skjul indholdsfortegnelsen</span> </label> <div class="vector-dropdown-content"> <div id="vector-sticky-header-toc-unpinned-container" class="vector-unpinned-container"> </div> </div> </div> </nav> <div class="vector-sticky-header-context-bar-primary" aria-hidden="true" ><span class="mw-page-title-main">Hunnere</span></div> </div> </div> <div class="vector-sticky-header-end" aria-hidden="true"> <div class="vector-sticky-header-icons"> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-talk-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="talk-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-speechBubbles mw-ui-icon-wikimedia-speechBubbles"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-subject-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="subject-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-article mw-ui-icon-wikimedia-article"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-history-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="history-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-history mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-history"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only mw-watchlink" id="ca-watchstar-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="watch-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-star mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-star"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-ve-edit-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ve-edit-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-edit mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-edit"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-edit-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="wikitext-edit-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-wikiText mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-wikiText"></span> <span></span> </a> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--icon-only" id="ca-viewsource-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ve-edit-protected-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-editLock mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-editLock"></span> <span></span> </a> </div> <div class="vector-sticky-header-buttons"> <button class="cdx-button cdx-button--weight-quiet mw-interlanguage-selector" id="p-lang-btn-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="ui.dropdown-p-lang-btn-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-wikimedia-language mw-ui-icon-wikimedia-wikimedia-language"></span> <span>92 sprog</span> </button> <a href="#" class="cdx-button cdx-button--fake-button cdx-button--fake-button--enabled cdx-button--weight-quiet cdx-button--action-progressive" id="ca-addsection-sticky-header" tabindex="-1" data-event-name="addsection-sticky-header"><span class="vector-icon mw-ui-icon-speechBubbleAdd-progressive mw-ui-icon-wikimedia-speechBubbleAdd-progressive"></span> <span>Tilføj emne</span> </a> </div> <div class="vector-sticky-header-icon-end"> <div class="vector-user-links"> </div> </div> </div> </div> </div> <div class="mw-portlet mw-portlet-dock-bottom emptyPortlet" id="p-dock-bottom"> <ul> </ul> </div> <script>(RLQ=window.RLQ||[]).push(function(){mw.config.set({"wgHostname":"mw-web.eqiad.main-75687f9f4b-l5cnd","wgBackendResponseTime":179,"wgPageParseReport":{"limitreport":{"cputime":"0.382","walltime":"0.742","ppvisitednodes":{"value":4697,"limit":1000000},"postexpandincludesize":{"value":50577,"limit":2097152},"templateargumentsize":{"value":6812,"limit":2097152},"expansiondepth":{"value":18,"limit":100},"expensivefunctioncount":{"value":0,"limit":500},"unstrip-depth":{"value":1,"limit":20},"unstrip-size":{"value":62803,"limit":5000000},"entityaccesscount":{"value":1,"limit":400},"timingprofile":["100.00% 355.378 1 -total"," 51.41% 182.694 1 Skabelon:Reflist"," 23.33% 82.919 2 Skabelon:Kilde_bog"," 19.16% 68.079 2 Skabelon:Navboks"," 18.84% 66.968 1 Skabelon:Germansk_jernalder"," 17.38% 61.779 8 Skabelon:ISBN"," 10.63% 37.759 17 Skabelon:Main_other"," 9.61% 34.156 1 Skabelon:Lovende"," 8.11% 28.810 1 Skabelon:Topikon"," 5.57% 19.803 8 Skabelon:Catalog_lookup_link"]},"scribunto":{"limitreport-timeusage":{"value":"0.140","limit":"10.000"},"limitreport-memusage":{"value":3971429,"limit":52428800}},"cachereport":{"origin":"mw-web.eqiad.main-7fd96bd568-htnw8","timestamp":"20250315095947","ttl":2592000,"transientcontent":false}}});});</script> <script type="application/ld+json">{"@context":"https:\/\/schema.org","@type":"Article","name":"Hunnere","url":"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Hunnere","sameAs":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q45813","mainEntity":"http:\/\/www.wikidata.org\/entity\/Q45813","author":{"@type":"Organization","name":"Bidragsydere til Wikimedia-projekter"},"publisher":{"@type":"Organization","name":"Wikimedia Foundation, Inc.","logo":{"@type":"ImageObject","url":"https:\/\/www.wikimedia.org\/static\/images\/wmf-hor-googpub.png"}},"datePublished":"2005-02-27T13:58:34Z","dateModified":"2024-08-15T16:00:07Z","image":"https:\/\/upload.wikimedia.org\/wikipedia\/commons\/0\/07\/AD_0350_-_Central_Eastern_Europe_to_Ural_-_DK.png"}</script> </body> </html>